Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Vigdis
Boka til Bakke kan være et bra sted for å lære om egen sykdom, eller sykdommen til kona di, søstera di, mora di etc.
Jo. Men spørgsmål er -
hvad kan de bruge det (de lærer) til?
Uanset hvad de lærer, bliver de lige så plaget af sygdommen, som før de har læst bogen.
Måske lærer de noget om selve sygdommens kendetegn, symptomer og måske også nogle af årsager... Det kan hjælpe dem til at forstå sygdommen noget bedre end før, og måske vigtigere er at nogen overhovedet har skrevet om den på almindelig menneskesprog, men igen - det får de ikke bedre af.
De kan ikke gå til læge og forlange ordentlig behandling på baggrund af at have læst denne bog, vel? Og da slet ikke, når læge-anmelderen på Tidsskriftet skriver direkte at:
"Vi tror nå at den tidligere underdiagnostiseringen som beskrives i teksten, av både lavt og høyt stoffskifte, med stor sannsynlighet er liten. Noen av de vanligste blodprøvene som i dag tas hos pasienter med ulike plager, er TSH og FT4, for nettopp å utelukke thyreoideasykdom."
Hvad siger det os?
Og nu vil jeg gøre Elbeth kunsten efter, og med store bogstaver vil jeg gentage mit spørgsmål:
hvad siger det os?
Det siger os, at selv i denne boganmeldelse opretholder lægerne "muren" mellem syge patienter, diagnose og behandlingen!
I så fald, er det på tide at spørge:
Hvilken "Veien til et friskere liv" Bente bakke anviser med denne bog?
"Veien til et friskere liv" går gennem hendes venner, lægestanden. Og den siger tydeligt og i klart sprog: NEJ!
En bogtitel forpligter!
Når en bog hedder
"Veien til et friskere liv", bliver den købt eller lånt, og læst på
falske forudsætninger!
At mestre sygdommen, giver
ikke et friskere liv!
At få nogen facts om sygdommen, giver
ikke et friskere liv!
Et friskere liv får man af at blive velbehandlet!
Et friskere liv får man af
bedre behandling end den mainstream lægestand byder på i vore lande.
Et friskere liv får man
ikke når mainstream lægestand
med fortsæt fravælger andre behandlingsmuligheder, og i stedet lader sig nøje med det næsten "ingenting", endda i mikrodoser, de syge hverken kan leve eller dø af!
Jeg er enig i at via denne bog, kan de, der slet ingen information har om denne sygdom - få nogen informationer, men de får ikke inspiration til at medvirke i behandlingen, og de får ikke opmuntring til aldrig at give op. Tværtimod, opfatter jeg bogen mere som
fastlåsende i resignation fordi iflg. bogen, er man stort set - magtesløs.
Bente Bakkes kæphest har altid været, at man kan arbejde med sin egen indstilling til sygdommen. Tilbage i
2007 har Bente Bakke fremsat kritik af dette forum med følgende ord:
Noen går ganske langt når det gjelder å stille diagnoser på nettet og anbefale forskjellige typer behandling og doseøkninger, noe som etter min mening er uforsvarlig. Men det jeg kan anbefale er frisk luft og litt mosjon hver dag hvis man har en eller flere kroniske sykdommer. En liten kveldstur med eller uten hund kan gjøre underverker for kropp og sjel!
Det er så sandelig veien til et friskere liv, hvis man ellers orker at holde sig oprejst... har en hund, og penge nok til at afværge hverdagens praktiske belastninger.... livet ud.
Forfatteren mener at det bedste en syg kan gøre for sig selv er at indrette sig bedst muligt med sygdommen, og ellers lære at leve med den, fordi (budskabet mellem linjer er at) alt der
ikke kommer fra mainstream-lægestand er i bedste fald tvivlsomt, og i værste fald - tull! Det betyder, at bogen egner sig bedst til dem, der i forvejen har resigneret.
De syge og deres pårørende, der skaffer bogen for at få et friskere liv - de bliver skuffet, og de mest slidte, svageste blandt dem - endda mister modet og håbet. Det værste er når en bog "tager" i stedet for at "give". Der er ikke meget tilbage at "tage" af når man har haft hypothyreose et stykke tid, eller den "latente" det meste af livet.... så når der bliver "taget" yderligere - er der kun modløshed og håbløshed tilbage....
I virkeligheden har Bente Bakke svigtet de syge igen. Først som forbundsleder, nu som forfatter. Hun har valgt sig en nem, sårbar målgruppe, der ikke har noget valg, fordi forfatterens bedste venner i lægestanden holder hellere fast på egne pseudomedicinske vildfarelser, end de vil ofre eget hovmod for patienternes bedste.
Havde Bente Bakke derimod udfordret lægestanden ved at skrive en bog for læger - udelukkende for læger, ville chancerne blive mere fair: enten ville hun (med ære i behold) blive udstødt af de fornærmede læger, eller det modsatte: et wake up call for læger! Da ville bogens titel
"Veien til et friskere liv" omgående få et indhold og en mening. Det har den ikke nu.
Der er så mange nyttige bøger om hypothyreose ude i verden, hvor hver eneste
forpligter sig, og de fleste forfattere virkelig forsøger at føre de syge til
"Veien til et friskere liv", så hvorfor i alverden bruge tid på en bog, der ingen vegne fører, medmindre man synes at den bedst farbare vej er, at blive manipuleret til at overgive sig til den almægtige lægestand, sluge Nycomeds lille pille om dagen, og så ellers holde kæft!