Lavt stofskifte: en udiagnosticeret epidemi

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Porcelina

Er ikke medisinert enda nei.. har ligget i "gråsonen" med masse symptomer på lavt stoffskifte i to år nå, så fikk litt bakoversveis av de siste blodprøvene.. Symptomene jeg har hatt på lavt stoffskifte er de "vanlige": kald, trøtt, tørr hud og hår, trøtt og sliten, lite apetitt men går opp i vekt, i perioder ganske glemsk og surrete..

---

Fra tråden Skjønner ikke de nyeste blodprøvene mine!, hvor Porcelina bruger udtrykket: "gråsonen"... Noget Porcelina med garanti har hørt fra sin læge. "Gråsonen"? Det er der ikke noget, der hedder i min verden!! Jeg har lyst til både at gentage efter OG citere lægen Mark Hyman:

"Du får måske at vide, at du har noget der grænser til en skjoldbruskkirtellidelse og at din læge vil holde øje med udviklingen. Hvad er det, din læge vil holde øje med? At du bliver virkelig syg? " desp2

***

DIAGNOSTICERING AF SKJOLDBRUSKKIRTELPROBLEMER:
HVORDAN LÆGER OVERSER DE SVAGE FINGERPEG

Da jeg læste medicin, mente jeg, at diagnosticering og behandling af lav skjoldbruskkirtelfunktion var simpel og lige ud ad landevejen. En patient kommer med de klassiske symptomer: træt, kold, opsvulmet, overvægtig, tør hud, bløde negle, hårtab, forstoppelse, muskelkramper, dårlig hukommelse og depression. Patientens blodtest for thyreoideahormon er unormale. Jeg giver patienten standardbehandlingen for skjoldbruskkirtellidelser, det inaktive thyreoideahormon, som kaldes T4. Jeg har løst problemet, og patienten går glad hjem. jeg tog fejl.

Efter tyve års lægepraksis mener jeg nu, at diagnosticering og behandling af skjoldbruskkirtellidelser er noget af det mest komplicerede og vanskelige, jeg foretager mig som læge - og når det lykkes, er det den af forskellige behandlinger, jeg foreskriver, der har den mest gennemgribende virkning på patientens generelle helbred, vægt og stofskifte.

Skjoldbruskkirtelbehandlinger er også et af de mest kontroversielle områder inden for medicin i dag. Mens behandlingen ved åbenlys skjoldbruskkirteldysfunktion er ret klart defineret, er lægerne ikke enige om den bedste måde til at diagnosticere og behandle mennesker med uklare skjoldbruskkirtelproblemer. Retningslinjerne ændrer sig hyppigt, og det tager tid at få informationerne ud til lægerne.

Det skyldes dels, at forskning i dette område er kontroversiel og ikke særlig godt forstået. Nogle af de behandlinger, der kunne være de mest effektive, er endnu ikke blevet en del af den almindelige lægepraksis. Min erfaring har jeg fra at studere i mange hundrede timer, udføre tusinder af tests for skjoldbruskkirtelproblemer og behandle tusinder af patienter for dette problem.

***

HYPOTHYROIDISME: EN UDlAGNOSTICERET EPIDEMI

Hvorfor er det så svært at diagnosticere og behandle lav skjoldbruskkirtelfunktion? Hovedårsagen er, at symptomerne ikke er særlig specifikke og ofte kan skyldes mange andre årsager end skjoldbruskkirtelproblemer.

Alle kan diagnosticere et hjerteanfald, hvis man ser et menneske, der er bleg, sveder, tager sig til brystet og klager over en knugende smerte i brystet og ned langs venstre arm. Det er helt anderledes med skjoldbruskkirtelproblemer. Selv om du har alle symptomerne på lav skjoldbruskkirtelfunktion, kan de alligevel meget nemt overses. Du er måske slet ikke klar over, at problemet ligger i din skjoldbruskkirtel.

Selvom du er så fornuftig at gå til lægen, benytter din læge måske den typiske test for skjoldbruskkirtelproblemer og kommer frem til, at skjoldbruskkirtlen tilsyneladende fungerer normalt. Men mange gange foretager lægerne ikke de rette test og opdager derfor ikke dine skjoldbruskkirtelproblemer. Du får måske at vide, at du har noget der grænser til en skjoldbruskkirtellidelse og at din læge vil holde øje med udviklingen. Hvad er det, din læge vil holde øje med? At du bliver virkelig syg?

Faktisk er skjoldbruskkirtellidelser meget almindelige. Over 10% af befolkningen generelt og 20% af kvinder over 60 har såkaldt subklinisk hypothyroidisme. "Subklinisk" betyder, at der ikke er nogen symptomer, og kun svagt unormale thyroideatestresultater. Hvad det i virkeligheden betyder, er, at der er uklare symptomer, som lægerne ofte overser!

Selv mennesker med "normale" thyroidearesultater, men som døjer med symptomer, kan have gavn af skjoldbruskkirtelbehandling. Det afhænger bare af, hvordan man definerer "normal". Hvis du er over 2 meter høj og basketballspiller, er det måske normalt at veje 136 kg, men ikke hvis du en kvinde på 1,60 meter. Hvis du var marsboer og landede i USA i det 21. århundrede, ville du måske tro, at det var normalt at være overvægtig, fordi mere end 60% af befolkningen er det. Men det gør det vel ikke normalt?

Normalværdierne inden for det medicinske område går hele tiden nedad, efterhånden som vi bliver klar over, at det, som vi troede var normalt, ikke er det. I 1998 var normal vægt et kropsmassindeks (BMI; vægt i kilo divideret med (højde x højde)) på 27; nu er den 25. Før 2001 var normalt kolesterol 6,2 mmol/l; nu er det 5,2. Normalt LDL var 3,6 mmol/l; nu er det 2,6. Normalt blodsukker var engang 7,8 mmol/l; nu er det under 5,6. Normalt blodtryk var 140/90 Hg; fra august 2004 er det 115/75 (baseret på Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation and Treatment of High Blood Pressure).

Hvorfor sker det? Vi bliver ganske enkelt klogere og erkender, at små ændringer i kroppens funktion kan have væsentlige konsekvenser for helbredet. Det samme gælder for sygdomme i skjoldbruskkirtlen, men størstedelen af den etablerede lægeverden har endnu ikke opdaget det. Vi læger er nødt til igen at se på, hvordan vi forholder os til lidelser i skjoldbruskkirtlen. Vi skal gøre følgende:

1. Få problemerne bekræftet ved at analysere patientens sygehistorie
2. Benytte de rette test
3. Diagnosticere og behandle årsagerne til dysfunktion i skjoldbruskkirtlen korrekt
4. Støtte skjoldbruskkirtelfunktionen med ændringer i livsstil, kost og kosttilskud
5. Ordinere thyroideahormonmedikamenter og doseringer, som er specifikt afpasset til individuelle patienter.

I skrivende stund bliver disse ting stort set ikke gjort af lægestanden generelt.

***

Kilde: Part af kapitel 14. i bogen "UltraMetabolism" af Mark Hyman, der er en typisk amerikansk selvhjælpsbog, jeg sædvanligvis ikke så nemt falder for. Men netop denne bog rummer så mange fine informationer om "baglandet" for behandling af thyreoidea-/adrenale sygdomme inkl. praktisk info vi ellers aldrig plejer at kunne finde på vores eget modersmål, at jeg tør henvise til den.

Fra samme bog har jeg et andet sted citeret i tråden Løgnen om fedtfattig kost vink11

Ikke i min heller Anisa.
Man er ikke i gråsonen for å være gravid ? Eller bare litt gravid ?
Enten har man thyreoiditt, eller så har man det ikke.
Og har man det skal man behandles.
Det er uhørt at man skal gå å slite med livet å pådra seg en masse symptomer.

Finnes det sykdommer som det er gunstig å vente med å behandle ?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Finnes det sykdommer som det er gunstig å vente med å behandle ?

---

NEJ n`Finn!

Sådan en sygdom findes ikke! Det er ene og alene lægernes egen usikkerhed, der har brug for, at der ventes med at igangsætte en behandling! De læger, der ikke kan finde ud af at diagnosticere, hvad de i forvejen ikke får foræret i form af en entydig facitliste til serveret på en sølvbakke - de vælger at risikere patienternes forværring af sygdom(me), mens de venter at det er selve forværringen, der bekræfter sygdommen, og så lader de patienterne betale prisen! desp2

Gamle Broda O Barnes (boka jeg aldri kommer meg helt gjennom...) skriver at han ofte starter med en lav dose, for å se om det skjer noe, dersom pasienter ligger i grenseland. Og gjør det det, så er han sikker på at det er riktig å bruke thyroxin (fra grisen). Han snakker om små, terapeutiske doser for å teste ut. Men det har kanskje blitt farlig å gjøre dette siden syttitallet?

Hadde bare alle leger vært som Dr.Gregory House. :P

Veldig enig med deg, Anisa, hva er det de venter på? I Norge, og mange andre land, er man nødt til å mase og krangle og bråke så fælt for å få den behandlingen man har krav på hos legene. Den som skriker høyest får hjelp, de andre kan bare ha det så godt. Vi bodde tre år i USA, og selv om legene der er mye mer grundige (antakeligvis fordi de er livredde for søksmål), er det veldig sånn at man må stå på og være både frekk og masete for å få litt fart i sakene. Jeg har heldigvis lært meg å ikke være fullt så redd for å vekke legers og legesekretærers harme, og gir meg aldri lenger før de gjør omtrent som jeg vil. :cool: Min erfaring er at de som regel ikke blir sinte, de blir tvert imot ganske spake og medgjørlige når man viser at man ikke lar seg pille ved nesen.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Majsa

Hadde bare alle leger vært som Dr.Gregory House. :P

Veldig enig med deg, Anisa, hva er det de venter på?

---

Sikke et forfriskende svar - Majsa - tak hjertflag1

Man har skabt Gregory House, fordi rollen modsvarer vores indre behov for at bekræfte vores barnetro på lægernes kundskab, i forhold til vores egen virkelighed. Men jeg er bange for - Majsa - at vi må nøjes med Gregory House.

Jeg tror også, at hvis flere patienter spurgte direkte deres læger, om det eneste lægen har brug for at kunne blive klogere på patientens sygdom - er en forværring... ville mange af disse mennesker gå til ro, den pågældende aften - med flammende røde ører. :oops: