Bettie hjerte1 Jeg orker det næsten ikke (mere)... Alt er allerede skrevet om det her i tråden og andre steder på forummet. Og ude i verden.
Hvad får vi ud af at tærske dette igen?
Ikke ret meget, idet der rager hverken Omdal eller Nygaard, hvad vi går her og tænker. For Omdal/Nygaard handler det ikke om at få sådanne som du og jeg til at ændre vores indstilling til medicinvalg. Sådanne som du og jeg er umulige for Omdal/Nygaard at "omvende" og det ved de godt. Omdal/Nygaard ved udmærket godt, at sådanne som du og jeg har gennemskuet svagheder i deres interpretation af lægegerning, og at vi derfor ikke kan have tillid til dem - i den grad som
de har brug for, for at
de kan føle sig som gode læger.
Hvad handler det så om for Omdal/Nygaard?
For Omdal/Nygaard handler det først og fremmest om at indgyde flest mulige, endnu ikke oplyste patienter, tvivl på naturlige thyroid-mediciner, så disse patienter end ikke kommer i tanke om at betvivle Omdal/Nygaards evner og ekspertise som læger. For nok en gang at pointere, at Omdal/Nygaard kæmper her
for dem selv, for deres position som læger, for deres respekt i lægemiljøet, og uanset hvor svagt funderet den er - kæmper de her også for deres personlige læge-identitet. Det fremstår klart og tydeligt at dømme ud fra Omdal/Nygaards adskillige, historiske og aktuelle bidrag til behandling af levende mennesker ramt af hypothyreose.
Uanset et hav af argumenter og/eller beviser på, at Omdal og Nygaard har en dundrende
uret - bliver de ved med at fremture det samme og samme forfra igen, og igen, fordi hele deres karriere, alle deres artikler, hele deres prestige - hviler på denne
ene teori (ja, teori, andet er det ikke) at det angiveligt skulle være, øh så afgørende, hvilken T4/T3 ratio det ene eller det andet lægemiddel tilbyder. Tillige med at hele deres karriere, alle deres artikler, hele deres prestige er funderet på
udelukkelse af thyroid-lægemidler og
favorisering af syntetiske lægemidler.
De udtrykker langt fra omsorg for patienternes bedste, selv om det bliver foregivet... Det eneste det handler om for dem er at forsvare dem selv som læger, forsvare og retfærdiggøre dette, højst "u-lægelige" fravalg af et helt behandlings-segment.
De skrotter århundredets kliniske erfaringer (empiri) og forsøger at bilde os ind, at det er nok med (syntetisk) T4 til at opretholde et sundt stofskifte, uanset den kendsgerning at hvis det var "nok", havde vores skjoldbruskkirtler slet ikke "ulejliget" sig med overhovedet også at fremstille også T3, hvis den perifere omdannelse af T4 til T3 var "nok".
Det er ikke "nok", så hvorfor fremturer Omdal/Nygaard at det er "nok"? Jeg spørger bare.
Et stort flertal af patienter "derude" har desperat brug for at kunne sætte deres lid til en læge, fordi vi er alle opdraget til, at når lokummet brænder og man bliver syg, da har man lægen til at "redde" een. Disse patienter heller svigter alt og alle, inkl. dem selv og selv deres egne børn, end de opgiver tilliden til og troen på deres læger... uanset Omdal/Nygaard, bare "læger" som de var en "far", en "mor", eller en "præst", eller en "leder"... altså autoriteter, hvis fornemste opgave netop
ikke er overhovedet at have ret i noget som helst, men netop at (frem)sige hvad som helst på en måde der beroliger de angste og de utrygge.
Dette behøv/trang til tryghed (og ansvarsfraskrivelse) er så stærk i mange (syge) mennesker, at de hellere opgiver selv deres egne børns bedste - blot de opnår den tryghed, der udspringer af en læges ord. Selv på deres dødsleje, kræftpatienterne der kom for sent i behandling netop pga. lægers misopfattelse af de første tegn på sygdommen - klamrer disse døende patienter sig til hånden på den samme læge, der egentlig har dræbt dem, og er taknemmelige, og er tilgivende fordi
"lægen har gjort alt hvad der var menneskeligt muligt". Hvorfor mon tror vi ganske automatisk på, at
"lægen har gjort alt hvad der var menneskeligt muligt", selv når det skriger til himmels at han/hun netop ikke har gjort
"hvad der var menneskeligt muligt"?
Så er det at jeg siger, at lægerne hellere burde have gjort hvad der var lægeligt muligt, for så behøvede patienten ikke dø i utide, vel? Eller som ved hypothyreose - behøvede hypothyroide patienter ikke miste det meste som gør et liv værd at leve... energi, kærlighed, børn, venner, uddannelse, arbejde... hvis Omdal/Nygaard glemte "teorier" og i stedet gjorde alt som er lægeligt muligt for deres patienter.
Det gør de ikke nu. Det er en kendsgerning. Kendsgerninger kan ikke diskuteres.
Så hvorfor skulle vi, nok en gang, begive os ud i en diskussion, igen-igen fremprovokeret af repræsentanter for den lægestand, hvis eneste bidrag til debatten om behandling af hypothyreose er en endeløs gentagelse af en grov forenkling, ledsaget af et utal af påstande, som enhver tredjeårs biokemiker kunne snilt tilbagevise, selv med et bind for øjnene og med begge arme bundet på ryggen?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Bettie B.
Anisa skriver dette, tidligere i tråden:
Sitat:
Ukyndige lægers hovedargument mod Thyroid-mediciner er, at grisenes skjoldbruskkirtler indeholder mere T3 end menneskers og det skulle være et argument MOD at ordinere "grise-Thyroid" for at undgå T3-overdose. Det er rent ud sagt - bullshit! T3 i "grise-Thyroid" er også proteinbundet og før den (T3) kan bruges i kroppens celler, skal også den først frigives fra proteinbindingen, hvilket "tager tid" og dermed forsinker virkningen, hvorimod det syntetiske T3 fra Liothyronin-tabletten går direkte ind i kroppens celler og ikke alene virker det syntetiske T3 med det samme, men også kommer ud af kroppen (halveres) meget hurtigere end T3 fra Thyroid-tabletten.
Andre som har
synspunkter på dette?
Det er ikke et (mit) synspunkt, Bettie B.
Det er fakta.
Fakta kan ikke diskuteres. Fakta er fakta, og her er fakta dette, at det som kommer ud af Levaxin/Liothyronin
efter en tur i leveren, er FRIE hormon-analoger, hvorimod Thyroid indeholder udelukkende ægte
proteinbundne hormoner - så hvordan i alverden skulle man kunne have forskellige synspunkter om netop det?
Det svarer til at diskutere hvorfor æbler ikke er bananer, eller hvorfor bananer er ikke æbler... men det er netop det som Omdal/Nygaard gør:
blander æbler og bananer sammen.
Mere u-videnskabeligt kan det ikke blive! PhD eller ikke PhD...
