Jeg kan ikke sige, hvor langt ude på bondelandet dine tanker befinder sig, Vigdis. hjerte1
Hvad jeg derimod ved, og lægerne ved eller burde vide er, at thyreoideahormoner arbejder i
alle kroppens væv, og samarbejder med
alle kroppens andre hormoner.
Hvis jeg nu fortynder diesel med vand, til ½ diesel og ½ vand - vil bilen starte? Eller starter bilen ikke?
Hvis kroppen skal klare sig med kun 50%, eller 60%, eller 70% af den mængde af thyreoideahormoner kroppen har brug for at fungere 100% - kan kroppen fungere ordentligt med kun 50%, eller 60%, eller 70% af de thyreoideahormoner, der driver kroppen?
Svaret er NEJ!
Kroppens funktions-niveau svarer i procenter til den mængde af thyreoideahormoner, som er til rådighed.
Det betyder, at når der kun er 50% thyreoideahormon til rådighed, er kroppens funktionsniveau nedsat med 50 %.
Det betyder, at når der kun er 60% thyreoideahormon til rådighed, er kroppens funktionsniveau nedsat med 40 %.
Det betyder, at når der kun er 70% thyreoideahormon til rådighed, er kroppens funktionsniveau nedsat med 30 %.
Hvordan kan det så være så svært at fatte for vores læger?
Svaret er enkelt: fordi lægernes foretrukne blodprøver er indbygget noget som de kalder for "normalområdet".
"Normalområdet" spænder så bredt som fra "mindst" 40% til "mest" 100% .
Når man så er så u-heldig at ens egne thyreoideahormoner er på 45% - da befinder de sig
indenfor det lægernes kunstige "normalområde" og den stakkels patient skal ikke have behandling. Uanset at staklen må klare sig med 55% mindre hormon og kan heller ikke fungere mere end 45% af den optimale grad af den fysiske og den mentale funktion.
Man kan også være endnu mere uheldig mht. til sit TSH-tal, fordi hvis ens TSH-tal ligger
indenfor "normalområde" for TSH - da er rigtig mange læger fuldstændig ligeglade med,
hvor lid thyreoideahormon er til rådighed for kroppen.
Det sker fordi lægerne hellere tror på hypofysen (som TSH kommer fra), end på skjoldbruskkirtlen (som thyreoideahormoner kommer fra).
Lægerne har bestemt sig for, at det er TSH som er stofskiftehormon, selv om TSH slet ikke kommer fra skjoldbruskkirtlen. Og dette har lægerne besluttet, uagtet at hypofyse kan selv være for syg til at udsende rette mængde af TSH, eller kan der være hundrede af andre grunde til, at TSH ligger lavt.
Det er lige meget, fordi hvis man har et lavt TSH, har man
HYPERthyreose uanset at værdien af patientens thyreoideahormon er lige NUL (overdrivelse for at fremme forståelsen), og det er sådan det fungerer i de indoktrinerede lægehjerner!
Men det er altså ikke det hele og det er ikke "kun" graden af kroppens daglige funktioner som bliver påvirket af 50%, 40& eller 30% for lidt hormon til kroppens daglige drift.
En langvarig hormonmangel begynder at ødelægge kroppens organer - lidt efter lidt.
Det gælder
alle organer, og dette er forklaringen på, hvorfor i alverden kommer så mange forskellige symptomer fra kroppen, som om det er hele kroppen som er syg.
Nogle siger, at man kan være syg
af andet end lavt stofskifte og at vi ikke skal overdrive ved at tilskrive alt lavt stofskifte.
De sagtens have ret, men hvis man har ellers været frisk før i livet, og så udvikler lavt stofskifte - da er en altoverskyggende og overvældende sandsynlighed for, at det er lavt stofskifte, som er jo en
kronisk hormonmangel, som er anledningen til alle sygdomme som kommer
efter den. Simpelthen fordi en langvarig hormonmangel svækker og
slider på alle de af kroppens organer, som har brug for ilt: det betyder alle organer. Også Lillehjernen - kaldet
Cerebellum, der simpelthen skrumper af hormonmangel. Det er en hjerneskade! Af hormonmangel!
Hvordan ved den lavtstofskiftesyge i syntetisk T4-behandling, om han/hun alligevel havde udviklet en hjerneskade? Lad os starte med Lillehjernen, så kommer et link lige om lidt.
Når
Cerebellum begynder at skrumpe (svinde) pga. en langvarig hormonmangel... alle kroppens funktioner som er styret af
Cerebellum begynder at gå skævt, reduceres, svækkes og endda nogle forsvinder helt - langsommere eller hurtigere hos forskellige personer, alt efter hvor hormon-stærk og biologisk velfungerende denne person ellers var
inden lavt stofskifte.
Det betyder: jo hormonstærkere personen var i forvejen, jo bedre og længere værende generel-hormonal (fra andre hormonkirtler) kompensation for de manglende thyreoideahormoner = man udvikler Ataxi senere end hos dem, der ikke var lige så "hormon-stærke" inden de fik lavt stofskifte. Folk er jo forskellige. Også hormonelt.
Men uanset hvor "hormon-sund" og "hormon-stærk" en person var inden lavt stofskifte - vil langvarig, kronisk mangel på thyreoideahormoner
altid og ubønhørligt føre til
Ataxi.
I varierende grad og intensitet, men
Ataxi er det, og forbliver det også uanset at man kommer i behandling med
rette hormoner i
rette dosis, fordi det tager lang tid at udbedre hormonskader på Lillehjernen, og det er desværre ikke sikkert at disse skader når at blive fuldstændig udbedret før livet slutter, fordi...
... nervevævet regenererer, men meget langsommere end kroppens øvrige væv.
Det fleste kommer
ikke i behandling med
rette hormoner i
rette dosis, fordi lægerne sætter blodprøver før patienten.
Så hvis du begynder at lide under symptomer beskrevet under overskriften
Spinocerebellar ataxi, markeret med rødt i
dette indlæg, kan du takke for det alle de læger, som var/er involveret i din diagnose (inkl. når nægtet) og din behandling (inkl. når nægtet).
De vil aldrig nogensinde indrømme fejlen, og de vil altid løbe fra ansvaret! Det er lægerne rigtig gode til!
Hvis lægerne var kun halv så dygtige til at diagnosticere og behandle lavt stofskifte, som de er til at løbe og flygte fra ansvaret - var der ikke en eneste hypothyreose-skadet tilbage i hele Skandinavien.
Så enkelt kan det siges!
Dette er den ubehagelige sandhed om lavt stofskifte, der opstår af forskellige grunde,
men som fortsætter, og fortsætter med at skade, også Cerebellum - alene pga. lægerne og deres tyrkertro på "normalområder"! help1
