Printable View
Legen min foreslår at jeg skal forsøke medikamentet Remeron mot søvnvansker. Jeg har lest litt om det, og den bivirkning som nevnes mest er økt apetitt. Det høres ikke bra ut. . .
Slik jeg forstår det brukes Remeron også som antidepressiva, men da i større doser enn for søvn. Jeg er skeptisk, men jeg må ha noe å sove på.
Noen som har tanker om dette ? :?:
Jeg er meget imod den slags medicin. Og man kan jo bruge melatonin i stedet for med endda rigtig gode resultater. Både Life Extensions, Source Naturals og alle mulige andre fremstiller fine produkter med melatonin i.
Derudover kan problemer med at sove jo - også - sagtens skyldes stofskiftet. Hvad med at se på det, i stedet for at hælde noget på dig, der muligvis vil irritere din lever og gøre livet mere besværligt?
hjerte1 Nielsigne
Redigeret: På dansk kalder man det altså et middel mod depression. I hvert fald står der ikke meget om at sove her på netdoktor.dk: http://www.netdoktor.dk/interactive/...t_info&id=1968
Redigeret een gang til: Nu ser jeg, at du er hårdt prøvet mht melatoninMen så er det måske enten noget med den slags / det mærke melatonin, du har brugt, eller det kan være noget med tidspunktet. Eller måske skal du ha nogle bestemte aminosyrer også, eller ...Sitat:
Opprinnelig skrevet av Tily
Måske er der noget i denne tråd https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13779 du kan bruge?
At fratage mennesker deres mulighed for at sove, er et effektivt anvendt torturmiddel!
For lidt og for dårlig søvn kan forpeste ens tilværelse så vidt, at hver dag bliver en lidelse. Det er en kilde til ekstrem fysisk og psykisk stress, depressive tilstande, irritabilitet og agression i det hele taget samt smerter og meget andet...
Man kan blive syg af ikke at kunne sove, og er man syg, kan kroppen ikke hele, hvis ikke man får sovet nok og godt nok.
Med stresshormoner piskende rundt i kroppen som en konsekvens af manglende eller dårlig søvn, kommer man endvidere i en tilstand, der kan bære præg af overlevelse fremfor at kunne være tilstede i livet og i god kontakt med andre og sig selv, hvor man kan mærke sine følelser, sine behov og sine impulser, og hvor man kan tænke klart, træffe gode beslutninger og mærke, hvad der er rigtigt og godt for en, fra et centreret sted.
En søvnforstyrrelse er på så mange måder livsødelæggende!
Derfor deler jeg ikke din holdning til sovemedicin Nielsigne, og derfor dømmer jeg ikke i forhold til, hvad folk skal "hælde på sig".
Endvidere er der så mange forskellige årsager til søvforstyrrelser, som ofte optræder samtidig, at melatonin ofte ikke alene kan løse problemet.
Medicin har imidlertid (næsten) altid bivirkninger, og jeg forholder mig grundlæggende til dette på samme måde som al anden sygdom, forstyrrelse og ubalance: Adresser årsagerne til problemet (forskellige fysiske, psykiske og sociale), og brug så vidt muligt naturlige metoder og præparater for at skåne kroppen og for så vidt muligt at løse problemet frem for blot at dulme det med symptombehandling.
Endvidere tænker jeg af de samme årsager, at det er vigtigt at bruge så lidt medicin som muligt (lav dosis = færre bivirkninger), og det er desuden vigtigt, at man får den rigtige slags - dvs. en type, som fremmer og ikke hindrer den dybe søvn, der er absolut nødvendig for regeneration/restitution.
Man kan i øvrigt rotere forskellige typer, så man aflaster leveren, og man kan bruge medicin sammen med urter og melation, som jeg personligt ville vælge at prøve at kombinere først.
Men igen: Det er jo bare MIN holdning, og alle mennesker synes jo altid alt muligt...
Selv er jeg - efter at have ændret min grundlæggende holdning til dette for et par år siden - efterhånden nogenlunde men ikke 100 % tilfreds med mængden og kvaliteten af min søvn.
Jeg er indtil videre landet på en kombination af melatonin og urter, der passer til mit behov, samt en lille dosis medicin.
Men nu spørger Tily jo ikke til vores holdning til sovemedicin men til, om nogen har erfaringer med Remeron!
Tily,
Jeg har ingen erfaring med Remeron, men jeg har valgt et tilsvarende præparat fra, som min praktiserende læge har udskrevet til mig.
Om virkningen af Remeron står der på den danske Netdoktor i artiklen, som Nielsigne henviser til:
Når jeg har valgt det fra, er det fordi, at man også kan hæve serotonin-niveauet med aminosyren 5-htp.Sitat:
Virker
Virker ved at øge mængden af signalstofferne serotonin og noradrenalin, som har betydning for impulsoverførslen i hjernen. Fejlregulering af disse impulser synes at spille en vis rolle ved udvikling af depression, men den nøjagtige virkningsmekanisme kendes ikke.
Den fulde virkning ved depression kan forventes efter ca. 4 ugers behandling.
Ifølge Teitelbaum max. 400 mg. i døgnet og det hele ved sengetid, hvis det er for søvn, og max. 200 mg. hvis man tager urter eller medicin, som også hæver seretonin-niveauet.
Man kan således forsøge, om man kan få den samme virkning ved at tage f.eks. prikbladet perikum + 200 mg. 5-htp om aftenen.
NB: Uanset om man bruger medicin, urter eller aminosyrer, bør man altid være opmærksom på, om det er godt for en - reagerer kroppen negativt, får man f.eks. symptomer på for højt niveau af seretonin osv...
Efter pkt. 21 findes der i Teitelbaums behandlingsprotokol et oversigt over forskellige muligheder, og ved at søge på "sleep" dukker der flere gode artikler op på hans side.
Her behandlingsprotokollen:
http://www.endfatigue.com/tools-supp...reatments.html
Lykke til hjerte1
Ved du hvad, Luuna, jeg dømmer ikke Tily. Man kan sige, jeg dømmer denne type medicin. Og det, jeg har skrevet til Tily, er det samme, som jeg siger til både min mor og andre, jeg kender godt og holder af, så jeg mener godt, jeg kan tillade mig at skrive det her også.
Det er jo indlysende, at man har brug for at sove - det er jo nødvendigt for overhovedet at leve /overleve. Derfor kan man selvfølgelig blive presset ud i en situation, hvor man er nødt til at bruge den her slags medicin. Men for især nogle mennesker er det altså ikke smart, og hvis man har brug for en langtidsholdbar løsning, mener jeg ikke, at sovepiller er det, man leder efter.
Søvnvanskeligheder er, eller kan i hvert fald være, et af symptomerne ved lavt stofskifte. Derfor er sovemedicin ligesom antidepressiva og alt mulig andet ene og alene en lappeløsning /symptombehandling, i bedste fald uden at gøre nogen forskel på kroppen.
Men Remeron har det til fælles med en del anden medicin, at det kan irritere leveren, og leveren er i forvejen et sårbart organ for en stofskiftepatient. Dels foregår en stor del af t4-omdannelsen i leveren, dels har man (især som kvinde) med for lavt stofskifte en øget risiko for leverkræft. Så hvis vi skal noget, skal vi beskytte leveren og om muligt kun belaste den i perioder, mener jeg.
Hvis man absolut skal bruge en traditionel sovepille, bør man efter min opfattelse i det mindste bruge en, der ikke først og fremmest er klassificeret som et middel mod depression http://www.apoteket.dk/Laegemidler/M...e.aspx?Id=1968 da disse midler fungerer meget dårligt for stofskiftepatienter. Og i øvrigt indeholder Remeron aspartam :? som ikke er sundt og slet ikke for stofskiftepatienter.
Så er det jo også sådan, at søvnproblemer kan have deres årsag i binyrerne -
"Søvn er meget vigtig for at komme sig fuldstændig af binyretræthed, men det ironiske er, at søvnløshed sommetider er et af tegnene på binyretræthed. Under alle omstændigheder vil den måde, du sover på, og det sted, du sover, påvirke niveauet af binyretræthed, samt hvor forfriskende din søvn er", som Anisa skriver her https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9722 Og det er klart, at "sover man slet ikke, er sovepille-søvn bedre end ingen søvn", som min hårdt prøvede mor udtrykker det. Redigeret /tilføjelse: Men i længden er det ikke samme kvalitet, man har ud af det.
I øvrigt har jeg lidt svært ved at se bort fra, at man som stofskiftepatient jo nærmest pr. definition er besværlig, hypokondrisk /hysterisk, og derfor tænker jeg på, om der (også) findes læger, der kan finde på at ordinere "sovemedicin" - her nærmere antidepressiva (men uden at lægen fortæller det til patienten?!) - for at tjekke, om man mon kunne ondulere patienten på denne måde i stedet for at sørge for tilstrækkelig behandling af stofskiftet. Den slags kan man da ikke ha noget til overs for, men efter at have både hørt og læst og oplevet mange forfærdelige og faktisk helt uantagelige ting med hensyn til lægers måder at agere på, ville det egentlig ikke overraske mig, hvis der også fandtes denne variant.
vink11 Nielsigne
Jeg oplevede ikke Nielsigne, at du specielt dømmer Tily men i det hele taget i forhold til at "hælde noget på sig". Det kunne jeg ikke lide, og det reagerede jeg på.
Men jeg har muligvis misforstået dig, idet jeg ved "den slags medicin" forstod sovemedicin i det hele taget.
Vi ser tilsyneladende forskelligt på, hvornår det kan være godt og skidt at tage medicin for en god nats søvn, og det må jo bero på et personligt valg, og samtidig deler vi åbenbart holdning til, at det er vigtigt at adressere årsagerne. Jeg skriver:
I øvrigt kan jeg sagtens forestille mig, at en læge kan have den bagtanke med at udskrive antidepressiva, som du nævner - min egen inklusive!Sitat:
Medicin har imidlertid (næsten) altid bivirkninger, og jeg forholder mig grundlæggende til dette på samme måde som al anden sygdom, forstyrrelse og ubalance: Adresser årsagerne til problemet (forskellige fysiske, psykiske og sociale), og brug så vidt muligt naturlige metoder og præparater for at skåne kroppen og for så vidt muligt at løse problemet frem for blot at dulme det med symptombehandling.
Jeg håber Tily, at du finder den løsning, der er rigtig for dig.
Tilføjelse:
Fandt i øvrigt denne tråd om Remeron:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=4244
Hele pointen er jo, at Tily skal finde den løsning, der passer til netop Tily ...
Og jeg har da aldrig anfægtet folks ret til at vælge selv. Men nu blev der altså i det indledende indlæg her spurgt efter tanker. Og det var så mine tanker hjerte1
Og jeg ved ikke, hvordan det er forskelligt fra dine holdninger til sovemedicin, Luuna, hvis der er tale om sovepiller a la Imozop og hvad de nu hedder. Jeg kan ikke selv få ordentlig søvn ud af dem, men som du kan se af det, jeg har skrevet, så anerkender jeg, at man kan have et behov for at bruge de her midler, hvis man er hårdt presset:
Jeg skrev bl.a.:Godt med det ekstra link om Remeron - SSRI-præparatSitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Der står jo bl.a.xx9 NielsigneSitat:
Opprinnelig skrevet av RIGG
Jeg læser ikke Nielsigne, at du anfægter nogens ret til selv at vælge. Jeg siger blot, hvad jeg kan lide og ikke kan lide.
Derudover så læste jeg dit indlæg som en generel kommentar til bruge medicin som hjælp til søvn, og det undskylder jeg!
Mht. holdningsforskelle så ser jeg ikke sådan på det, at man nødvendigvis behøver at være hårdt presset for at medicin kan være en supplerende løsning.
Forudsat at man har adresseret såvel fysiske som psykiske og sociale årsager, og forudsat at man har forsøgt sig med naturlige midler som melatonin, calcium, magnesium, urter, aminosyrer, lavendelolie osv. (hvis man har råd!), bøn/meditation/afspænding/kropsopmærksomhed, gode sovevaner (inklusive at gå dagen igennem og forholde sig til, om man har taget sig godt nok af sig, eller om der er ting, man med fordel kan vende tilbage til) og hvad, der ellers ligger i den boldgade...
... så er jeg af den opfattelse, at medicin af den rigtige slags, i den rigtige form (f.eks. som rotation), i den rigtige dose kan være en del af behandlingen i flere sygdomme inklusive min egen, fordi tilstrækkelig søvn af den gode slags simpelthen er afgørende for at give kroppen optimale forudsætninger for at helbrede sig selv - eksempelvis styrker det immunforsvaret.
Og vi behøver jo ikke at være enige :)
Jeg synes i øvrigt, der er mange gode betragtninger i den tråd... :)
Jeg lukker ned for nu vink11
Tak, Luuna :)
Men hvis problemet ligger i et dårligt stofskifte, og hvis lægen overser dette eller forsøger at komme om ved problemet med irrelevant medicin, så er der ikke rigtigt noget af det nævnte, der virker - hormoner må der jo til.
Jeg håber, du finder det, du har brug for - hvad det så end er, Tily hjerte1
vink11 Nielsigne
Jeg måtte lige rette en meningsforstyrrende fejl i den her:
Og det her, er vi jo enige om:Sitat:
Mht. holdningsforskelle så ser jeg ikke sådan på det, at man nødvendigvis behøver at være hårdt presset for at medicin kan være en supplerende løsning.
Hav en god aften!Sitat:
Men hvis problemet ligger i et dårligt stofskifte, og hvis lægen overser dette eller forsøger at komme om ved problemet med irrelevant medicin, så er der ikke rigtigt noget af det nævnte, der virker - hormoner må der jo til.
Takk til Nielsigne og Luuna hjerte1 for deres tanker. Det var nyttig å lese i den tidligere tråden om Remeron her, jeg hadde ikke sett den. Var ikke klar over at det var et SSRI-preparat det var snakk om.
Nielsigne har et meget godt poeng:
"I øvrigt har jeg lidt svært ved at se bort fra, at man som stofskiftepatient jo nærmest pr. definition er besværlig, hypokondrisk /hysterisk, og derfor tænker jeg på, om der (også) findes læger, der kan finde på at ordinere "sovemedicin" - her nærmere antidepressiva (men uden at lægen fortæller det til patienten?!) - for at tjekke, om man mon kunne ondulere patienten på denne måde i stedet for at sørge for tilstrækkelig behandling af stofskiftet. Den slags kan man da ikke ha noget til overs for, men efter at have både hørt og læst og oplevet mange forfærdelige og faktisk helt uantagelige ting med hensyn til lægers måder at agere på, ville det egentlig ikke overraske mig, hvis der også fandtes denne variant."
Her skal det kanskje testes om det er deprimert jeg er ?? Men det er jeg ikke, iallefall ikke behandlingstrengende deprimert. Legen sa ikke noe om at Remeron først og fremst er et AD.
Jeg har brukt Imovane (Zoplicon) i årevis. Dosen har variert. Det er klart det kunne vært lurt å skifte, prøve noe annet. Men jeg er skeptisk. Urter og div. kosttilskudd har jeg forsøkt, uten hell, likeså melantonin. Vallergan har vært forsøkt (det var opprinnelig en allergimedisin som har sterk tretthet som bivirkning). Jeg sov godt på den, men kunne ikke klare å bli våken igjen, umulig å fungere på dagtid, selv om den ble tatt på kvelden. Jeg har mye erfaring med søvnproblemer, og sier meg enig i at søvn på medisin er bedre enn ingen/dårlig søvn i det lange løp. Man må ha pause fra våkenhet, ellers blir man gal.
Jeg skal nå hente ut denne medisinen, så får jeg legge esken på bordet og stirre på den. Og tenke videre. Det blir vel kanskje et forsøk. Så får jeg melde tilbake etterhvert.
