Hypothyreose og teflon...

Hei dere hjelpsomme og gode venner her inne hjerte1 Jeg er så takknemlig for at det finnes steder som dette, når jeg lurer på ting ang sykdommen min. Har alltid fått så gode svar og hjelp.:)

I en diskusjon her inne en gang, ble det nevnt at teflon ikke var bra for folk med lavt stoffskifte. Det stod noe om at en ikke burde bruke panner og gryter med teflon, men jeg kan ikke huske hvorfor...

Er det noen som kan friske opp teflonhjernen min?:lol:

Jeg skal nemlig kjøpe ny stekepanne, og vil gjerne kjøpe en som er snill med helsen minhjertflag1 (Forresten noen som vil anbefale en stekepanne?)

Teflon er vel ikke bra for noen !
Viste forsøk tyder på at forbindelsen er stabil under en viss temperatur. Over denne temperaturgrense sublimerer den (går direkte over i gassform)
I en stekepanne vil det si : maten.

PTFE er en fluor forbindelse som først ble konstruert for å lage en kunstig livpulsåre (Aorta). Dette materialet avstøtes ikke av kroppen og har en vevsliknende struktur.
Brukes i alt fra Skismøring, GoreTex klær og sko til stekepanner.

Fluorforbindelser er det samme som Thyreostatika (feks. Neo-Merc.)
Altså medisin som virker på den måten at når kjertelen skal produsere stoffskiftehormoner, monterer den fluor istedenfor jod og da virker ikke stoffskiftehormonene.

Mine tanker er jo at det i stoffskiftesammenheng er farligst for friske.
Vi som ikke har noen kjertel, får jo stoffskiftehormoner ferdig produsert - altså med jod.

I andre sammenheng er det jo vist at fluor ikke er noe man har godt av !
http://www.alun.dk/sund-kost/raad-om...-dig-sund.html

Redigerer etter å ha lest Anisas samtidige post. :
Det finnes relativt lett tigjenglig info om farene på nettet.
Også info som denne : http://matportalen.no/artikler/2006/...e_helsefarlige
Som sier at det "ikke er farlig å spise små biter teflon".
Men se hvem som står for uttalelsen !
De har jo ikke min tillit iallfall !

Det er jo heller ikke snakk om "små biter", men det som siver ut i maten og som vi jo IKKE ser.
Flere steder er det vist at saltinnholdet i det man steker påvirker fluorlekasje til maten.

http://www.klif.no/nyheter/dokumente...nstituttet.pdf
Dette kan være undersøkelsen det henvoises til over her.
Dra knappen nesten halveis ned for å se kapittlet om helseskader.
Hvordan man kan komme frem til at dette ikke er skadelig, er over min forstand iallfall.

Hej Maika hjertflag1

Det er fordi teflon er opbygget med fluor-forbindelser og disse frigives til maden og svækker selv raskt stofskifte. Disse fluor-forbindelser hedder "per-fluor-alkyl-forbindelser" og kan læses nærmere i artiklen udgivet af Miljø & Sundhed Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) du finder her.

Om hvilke pander helst bør benyttes, skrev folk herinde i tråden Fluor, teflonpanner og overoppheting

Og n`Finn henviste en gang til (husker ikke hvor), at det ikke kun er overophedning, men også almindeligt køkkensalt tilsat maden, der frigør fluor fra slip-let-teflon-belægninger.

Hei Finn og Anisa :O) Tusen hjertelig takk for gode svar og linker. Fant disse stekepannene hos Jernia:
http://www.jernia.no/Produkter/Kjøkk...nner/Støpejern
Jeg har sett på dem tidligere, men fordi det står jerngryte og de er svarte på farge - så har jeg ikke vert sikker på om de har teflonoverflate? Kan jeg trygt kjøpe alt som heter jerngryter og jernstekepanner? De pleier ikke å være dekt av et annet materiale over jernet?

Og når jeg ellers lager mat, er det greit å bruke kasseroller i stål?

Jern kan jo i høyden bidra med litt - jern ?
Stål bidrar visst ikke med noe, men egner seg vel ikke så godt til steking som jern - uten at jeg er noen ekspert :)

Hvis det er teflonbelagt så skal jo det stå - er jo ofte noe de reklamerer med og av en eller annen grunn ikke gjemmer bort.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Jern kan jo i høyden bidra med litt - jern ?
Stål bidrar visst ikke med noe, men egner seg vel ikke så godt til steking som jern - uten at jeg er noen ekspert :)

Hvis det er teflonbelagt så skal jo det stå - er jo ofte noe de reklamerer med og av en eller annen grunn ikke gjemmer bort.

---

Takk, Finn:)
En kamerat sier at jernstekepanner er grusomme å steke i, fordi alt henger fast (brenner seg fast).. Stemmer dette? Må de brukes på svakere varme enn vanlig?
Og hva skal jeg få av fettet med når jeg ikke kan bruke såpe?`

Vel, når jeg lager mat (det hender), så er det over et bål i skogen.....
Men såpe skal ikke brukes på jernpanner og gryter.
Og man skal jo sette dem inn med olje før man tar dem ibruk.
Så kan du vel slå i en spiker i veggen å henge den til drypptørking etter bruk :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Vel, når jeg lager mat (det hender), så er det over et bål i skogen.....
Men såpe skal ikke brukes på jernpanner og gryter.
Og man skal jo sette dem inn med olje før man tar dem ibruk.
Så kan du vel slå i en spiker i veggen å henge den til drypptørking etter bruk :)

---

Haha, you matcho! Du lager vel mere mat enn det, eller så har du enten 1. Et bedrøvelig kosthold, eller 2. et skikkelig husmorevne under samme tak. hehe

Fra spøk til revolver... Jeg hadde blitt kasta ut hvis jeg spikra i veggen. Leier og har ikke lov å "stifte" i veggene..Teenk deg så kjedelige vegger jeg har :lol:

Men særiøst, olje før bruk? Hvordan da? Og med hva? Nå føler jeg meg litt dum... Regner med det ikke er motorolje du snakker om, men olivenolje eller noe sånnt?:lol: Og hvordan?

Og jeg vasker den bare med varmt vann? Vil jeg få vekk rester av mat bare med vann? Redd det skal gro bakterer og få magesjau:oops:opgiv1

hehe - Ugh ugh - nei det var ikke Mobil1 jeg tenkte på i første omgang.

De oljer som egner seg til steiking er de som har høyt rykepunkt, altså som ikke begynner å ryke før på høy temperatur.
Jeg bruker Rapsolje (når jeg ikke er ved bålet da)
Den er Norsk - både dyrket og produsert.
Det er to typer av den, en til salater og bakst,og en til steking.
Solsikkeoje er visst også fint.

Oljer som har mye flerumettet fett egner seg heller ikke til steking fordi fettet rett og slett blir usunnt av varme. (utvikler frie radikaler)

Jeg er vel forsåvidt et både godt og dårlig eksempel på det siste :)

så ville vel også jeg tatt sjansen på litt varmt vatn og ei børste når det hele hadde kjølnet litt....

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av maika

Men særiøst, olje før bruk? Hvordan da? Og med hva? Nå føler jeg meg litt dum... Regner med det ikke er motorolje du snakker om, men olivenolje eller noe sånnt?:lol: Og hvordan?

Og jeg vasker den bare med varmt vann? Vil jeg få vekk rester av mat bare med vann? Redd det skal gro bakterer og få magesjau:oops:opgiv1

---

Hej Maika vink11

Hvis du gerne vil give din jernpande (støbejern) en slip-let-effekt må du gå frem på følgende måde:

1. Varm langsomt jernpanden op.
2. Hæld groft køkkensalt i så det dækker bunden og lidt af siderne.
3. Lad panden stå på varmen i cirka 10 minutter.
4. Hæld saltet ud.
5. Fyld et par centimeter olie i panden (bedst vindruekerneolie, rapsolie = højt rygepunkt).
6. Lad olien koge i panden for SVAG varme et par timer.
7. Sluk for kogepladen.
8. Lad olien blive stående i panden natten over.
9. Hæld den kolde olie ud og vask panden med varmt vand eller MEGET LIDT opvaskemiddel (jernpanden må ikke skrubbes).
10. Skyl godt efter, tør med køkkenrulle og gem væk.

Salt fjerner urenheder fra panden og åbner porerne i jernet, hvorved fedtstoffet "trækkes ud". Derfor er det vigtigt at bruge olie bagefter. Metoden kan kun anvendes på støbe-jernpander, men er effektiv på både nye og gamle jernpander.

Man skal liiige vænne sig til at stege på en jernpande og hvis noget alligevel brænder på, betyder det at panden var ikke vedligeholdt nok med lidt olie efter hver opvask (må ikke vaskes i opvaskemaskinen). Begynder jernpanden "holde på" den stegte mad, er tiden inde til at gentage processen. Det har jernpander rigtig godt af.

Håber du kan bruge "opskriften", Maika. Det er kun omstændeligt første gang. Til gengæld har man en pande for livet. xx9

Anisa...meget bra oppskrift!!! (som så mye ellers!!!).

Apropos usunne panner og kjeler: aluminimskjeler er heller ikke noe sjakktrekk å bruke :|

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

hehe - Ugh ugh - nei det var ikke Mobil1 jeg tenkte på i første omgang.

De oljer som egner seg til steiking er de som har høyt rykepunkt, altså som ikke begynner å ryke før på høy temperatur.
Jeg bruker Rapsolje (når jeg ikke er ved bålet da)
Den er Norsk - både dyrket og produsert.
Det er to typer av den, en til salater og bakst,og en til steking.
Solsikkeoje er visst også fint.

Oljer som har mye flerumettet fett egner seg heller ikke til steking fordi fettet rett og slett blir usunnt av varme. (utvikler frie radikaler)

Jeg er vel forsåvidt et både godt og dårlig eksempel på det siste :)

så ville vel også jeg tatt sjansen på litt varmt vatn og ei børste når det hele hadde kjølnet litt....

---

Tusen takk Finn:) Er all Rapsolje norsk? Det visste jeg ikke. Men man kan ikke gå rundt å vite alt:lol: Men jeg trodde rapsolje var like dårlig som soyaolje for stoffskiftet. Noe snakk om at de hadde betennelsesøkende tendens? Derfor har jeg kun brukt olivenolje, for den har jeg visst var trygg, - ja og kokkosolje på brødskiva.. Det er en jungel av oljer der ute, og det er visst noe gale med dem alle sammen. Oliven og kokkos er det eneste jeg "tror" er trygt... Men du mener jeg kan prøve meg på rapsolje og solsikkeolje også? Er det sterk smak på de?

God påske forresten:cool:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Kevlin

Apropos usunne panner og kjeler: aluminimskjeler er heller ikke noe sjakktrekk å bruke :|

---

Hvorfor ikke?:cool:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Hej Maika vink11

Hvis du gerne vil give din jernpande (støbejern) en slip-let-effekt må du gå frem på følgende måde:

1. Varm langsomt jernpanden op.
2. Hæld groft køkkensalt i så det dækker bunden og lidt af siderne.
3. Lad panden stå på varmen i cirka 10 minutter.
4. Hæld saltet ud.
5. Fyld et par centimeter olie i panden (bedst vindruekerneolie, rapsolie = højt rygepunkt).
6. Lad olien koge i panden for SVAG varme et par timer.
7. Sluk for kogepladen.
8. Lad olien blive stående i panden natten over.
9. Hæld den kolde olie ud og vask panden med varmt vand eller MEGET LIDT opvaskemiddel (jernpanden må ikke skrubbes).
10. Skyl godt efter, tør med køkkenrulle og gem væk.

Salt fjerner urenheder fra panden og åbner porerne i jernet, hvorved fedtstoffet "trækkes ud". Derfor er det vigtigt at bruge olie bagefter. Metoden kan kun anvendes på støbe-jernpander, men er effektiv på både nye og gamle jernpander.

Man skal liiige vænne sig til at stege på en jernpande og hvis noget alligevel brænder på, betyder det at panden var ikke vedligeholdt nok med lidt olie efter hver opvask (må ikke vaskes i opvaskemaskinen). Begynder jernpanden "holde på" den stegte mad, er tiden inde til at gentage processen. Det har jernpander rigtig godt af.

Håber du kan bruge "opskriften", Maika. Det er kun omstændeligt første gang. Til gengæld har man en pande for livet. xx9

---

Tusen takk Anisa. Denne skal jeg brukehjerte1 Så fint av deg å ta deg tid til å dele oppskriften. Påskeklemm til degkram1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av maika

Tusen takk Anisa. Denne skal jeg brukehjerte1 Så fint av deg å ta deg tid til å dele oppskriften. Påskeklemm til degkram1

---

Selv tak Maika kram1

Jeg glemte dog tilføje under punkt 10: smør panden med lidt olie (før den gemmes væk). :oops:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av maika

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Kevlin

Apropos usunne panner og kjeler: aluminiumskjeler er heller ikke noe sjakktrekk å bruke :|

---

Hvorfor ikke? :cool:

---

"Aluminium er ikke anvendelig i kemiske processer i kroppen og ophobes derfor i lever, knogler, hjerne, lunger og skjoldbruskkirtel.

Aluminium findes i :
- Jorden og syreregn gør aluminium opløselig, og det kommer eksempelvis via køer ind i fødesystemet.
- Det bruges i kogegrej, sølvfolie, pulversupper, blegmiddel i mel og deodoranter.
- Fluor øger aluminiumsoptagelsen. Fluorholdig vand i en aluminiumsgryde er en meget dårlig kombination.
- Jo blødere vand des mere aluminium vil der frigives fra en gryde.
- Modermælkserstatninger indeholder langt mere aluminium end modermælk.

Virkning ved aluminium:
- Det påvirker centralnervesystemet med risiko for udvikling af alzheimers sygdom og demens.
- Aluminium påvirker biskjoldbruskkirtlerne. Måske er der en sammenhæng mellem knogleskørhed
og aluminium påvirkning.
- Det kan påvirke lever- og nyrefunktion.
- Aluminium kan blokere jernets transportsystemer i blodet og være skyld i blodmangel.

Forhøjede værdier ses sommetider hos:
- Mennesker der indtager visse syreneutraliserende midler.
- Hvor der er zink og mangan mangel.
- Personer der udviser hyperaktivitet og generel indlæringsbesvær.
- Mennesker med hukommelsestab. " Kilde: Bionordic.

Jeg kan huske (i gamle dage), da jeg gerne ville dyrke kefirsvampen hjemme, i køleskabet. Man kunne dyrke kefirsvampen i vand eller i mælk, der var meget, meget helsebringende at drikke hver dag. Jeg blev ved og ved med at sætte en ny svamp over i vand, og ventede at den skulle vokse. Meningen var at "svampevandet" skulle drikkes og nyt vand hældes over på kefirsvampen, og sådan kunne man blive ved, til svampen blev for stor og skulle deles (foræres til nogen, der så kunne starte sin egen dyrkning).

Jeg kunne ikke forstå, at kefir-dyrkningen mislykkedes hver gang og hele projektet endte med en stinkende vædske, der tillige var modbydelig at se på. Jeg opgav projektet og først mange år efter fandt jeg ud af, at det var IKKE en god idè, at sætte svampen i vand, i en gammel aluminiumskål fra et campings-sæt af letvægter-køkkengrej man plejer at have med på vandring osv. Kefirsvampen blev slet og ret forgiftet, dræbt af aluminium i vandet. Hvad der er skidt for kefirsvampen, mener jeg også er skidt for alt andet levende, og alt jeg havde af køkkengrej af aluminium blev kasseret, tillige med at jeg begyndte at orientere mig om, hvad ellers i husholdningen indeholdt aluminium og undgå det. Hvis diverse ingredienser/tilsætningsstoffer i fødevarer har E-nummer: 500> - plejer det indeholde eller bestå af helt eller delvis: aluminiumsalte.

Til tider er der overophedet diskussioner om aluminium er ok eller ikke ok at bruge, men jeg selv vil nu hellere lade tvivlen komme helbredet til gode. xx9

Var det hvad du mente med din advarsel, Kevlin? :?:

Takk Anisa - det var mer utfyllende enn jeg kunne besvart kys1

Jeg har også kastet flere roll-on - pga aluminiumsinnhold xx11

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Selv tak Maika kram1

Jeg glemte dog tilføje under punkt 10: smør panden med lidt olie (før den gemmes væk). :oops:

"Aluminium er ikke anvendelig i kemiske processer i kroppen og ophobes derfor i lever, knogler, hjerne, lunger og skjoldbruskkirtel.

Aluminium findes i :
- Jorden og syreregn gør aluminium opløselig, og det kommer eksempelvis via køer ind i fødesystemet.
- Det bruges i kogegrej, sølvfolie, pulversupper, blegmiddel i mel og deodoranter.
- Fluor øger aluminiumsoptagelsen. Fluorholdig vand i en aluminiumsgryde er en meget dårlig kombination.
- Jo blødere vand des mere aluminium vil der frigives fra en gryde.
- Modermælkserstatninger indeholder langt mere aluminium end modermælk.

Virkning ved aluminium:
- Det påvirker centralnervesystemet med risiko for udvikling af alzheimers sygdom og demens.
- Aluminium påvirker biskjoldbruskkirtlerne. Måske er der en sammenhæng mellem knogleskørhed
og aluminium påvirkning.
- Det kan påvirke lever- og nyrefunktion.
- Aluminium kan blokere jernets transportsystemer i blodet og være skyld i blodmangel.

Forhøjede værdier ses sommetider hos:
- Mennesker der indtager visse syreneutraliserende midler.
- Hvor der er zink og mangan mangel.
- Personer der udviser hyperaktivitet og generel indlæringsbesvær.
- Mennesker med hukommelsestab. " Kilde: Bionordic.

Jeg kan huske (i gamle dage), da jeg gerne ville dyrke kefirsvampen hjemme, i køleskabet. Man kunne dyrke kefirsvampen i vand eller i mælk, der var meget, meget helsebringende at drikke hver dag. Jeg blev ved og ved med at sætte en ny svamp over i vand, og ventede at den skulle vokse. Meningen var at "svampevandet" skulle drikkes og nyt vand hældes over på kefirsvampen, og sådan kunne man blive ved, til svampen blev for stor og skulle deles (foræres til nogen, der så kunne starte sin egen dyrkning).

Jeg kunne ikke forstå, at kefir-dyrkningen mislykkedes hver gang og hele projektet endte med en stinkende vædske, der tillige var modbydelig at se på. Jeg opgav projektet og først mange år efter fandt jeg ud af, at det var IKKE en god idè, at sætte svampen i vand, i en gammel aluminiumskål fra et campings-sæt af letvægter-køkkengrej man plejer at have med på vandring osv. Kefirsvampen blev slet og ret forgiftet, dræbt af aluminium i vandet. Hvad der er skidt for kefirsvampen, mener jeg også er skidt for alt andet levende, og alt jeg havde af køkkengrej af aluminium blev kasseret, tillige med at jeg begyndte at orientere mig om, hvad ellers i husholdningen indeholdt aluminium og undgå det. Hvis diverse ingredienser/tilsætningsstoffer i fødevarer har E-nummer: 500> - plejer det indeholde eller bestå af helt eller delvis: aluminiumsalte.

Til tider er der overophedet diskussioner om aluminium er ok eller ikke ok at bruge, men jeg selv vil nu hellere lade tvivlen komme helbredet til gode. xx9

Var det hvad du mente med din advarsel, Kevlin? :?:

---

:shock: hjelp! jeg hadde ingen aning om dette. Takk for at du forklarte. Da kaster jeg aluminiumspannene mine og kjøper noe som jeg ikke får alzheimer av (om ikke hypothyreosen har gitt meg det allerede:lol:) Hvilke kasseroller er de tryggeste å bruke? Kan jeg bruke stål? Takk for god hjelp, dere er helt suprexx9xx4:)hjertflag1