http://forums.about.com/n/pfx/forum.asp ... &tid=81608 hele tråden
Printable View
"Den opplyste Internett-pasienten er på full fart inn på legekontoret. Resultatet er store utfordringer for fremtidens leger, viser ny norsk undersøkelse. Pasienter er ikke som de en gang var. Klokkertro på doktor'n i ett og alt, dypt takknemlige for all hjelp og helt uten kritiske spørsmål. Nei, dagens pasienter kommer i stadig økende grad med favnen full av Internett-utskrifter om behandlingsalternativene for sin sykdom." "Internett-pasienter utfordrer legene"
"- Muligheten til å søke alternativ informasjon reddet livet til min kone, sier Hegge." Reddet konas liv
"Legen forklarte pasienten, en 16 år gammel gutt, og hans far at pasienten hadde fått blodpropp i skuldervenen, og at han var usikker på årsaken til at dette hadde oppstått. Faren svarte: "Men dette er selvfølgelig Paget-von Schrötter-syndromet!"; han hadde googlet symptomene, funnet fram til diagnosen, og kunne videre belære legen om årsak og behandling.
Denne lille historien illustrerer legers utfordring i møte med "internettpasienten". Kan så leger ha nytte av Google? British Medical Journal trykket nylig en artikkel om en enkel studie der problemstillingen var: Hvor bra er Google til å hjelpe leger i å nå fram til rett diagnose?" Dr. Google?
:D
Ja, jeg er!!!! vink11
Hvis jeg ikke havde haft internettet, så havde jeg ikke fundet frem til min diagnose og krævet at få behandling. Hvis jeg ikke havde krævet behandling for min sygdom, så ville jeg lige nu være faldet helt ud af de sociale system, mistet arbejdet, mistet økonomisk stabilitet, skulle flytte med familien, og skulle leve med smerter, brain-fog og være døende igennem lang lang tid.
Hurrah for internettet comp2 dansk1
Jeg også !
Uten at jeg tilfeldigvis traff forløperen til Sonja hadde jeg ikke vært levende.
Jeg også! vink11 Gikk rett fra legen, etter diagnose, og fant Sonjas stoffskifteforum! Takk og pris! hjertflag1 "Styrer hele skuta selv" og føler meg fullstendig trygg på at jeg behandler meg selv riktig.
Var "dum" nok til å printe ut noen artikler om Armour til legen, men de havnet i papirkurven, og da skjønte jeg at jeg var på egen hånd - sammen med dere. Takk til alle bidragsytere her! kram1
Præcis det samme her! Hvis jeg ikke havde begået selvmord forinden, konfronteret med den galloperende fysisk og mental invaliditet/forfald, der tog fart fra mit ca. 48. leveår og i frit fald indtil jeg tog min skæbne i egen hånd - takket være netstedet her - havde jeg i dag været en grøntsag i kørestol! desp2Sitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
"Nogle læger ryster i bukserne, når deres patienter har udskrifter fra Internet med i konsultationen. Hvis de nægter at læse dem, kan patienterne blive fornærmede. Hvis de prøver at se dem igennem og diskutere dem, kan det udløse lange, nytteløse diskussioner, og da mange patienter kommer med informationer, som lægen ikke kender til, kan den slags diskussioner af og til blive pinlige. Nogle læger er gået så langt, at de fortæller patienterne, at sundhedsoplysninger på nettet ikke er til at stole på." Fra artiklen Patienter på nettet i Måndesskrift for praktisk lægegerning/juni 2002Sitat:
Opprinnelig skrevet av Yvette
Eller....
"Sundhedsvæsenet bør og kan i højere grad bruge internet og it i forbedringen af service og kvalitet - ikke mindst ved at gå i dialog med patienterne. Hvis ikke sundhedsvæsenet gør noget alvorligt ved problemet, tager patienterne bare sagen i egen hånd, mener Laura Adams, Institute for Healthcare Improvement." Fra artiklen Patienter bulldozer sig til oplysninger fra 2002 i Ugeskrift for Læger.
I artiklen refereres bl.a. til forslag om at oprette chat-rooms for patienter. Det er en god idè, men jeg har svært ved at forestille mig den gennemført... uden samtidigt at respektere/anerkende patienternes evne/ret til selvhjælp.
"»Hvis ikke sundhedsvæsenet formår at etablere et kommunikationssystem med patienterne, vil patienterne bulldoze sig igennem for at få vores opmærksomhed. Antallet af hjemmesider med den ene negative historie efter den anden fra patienter om deres oplevelser på institutioner inden for sundhedsvæsenet er eskaleret inden for de seneste år.
Det af alt fortæller mig, at vi bliver nødt til at bane vejen for effektiv kommunikation med patienterne via nettet«, sagde Laura Adams"(direktør for Idealized Design of The Intensive Care Unit, Institute for Healthcare Improvement i USA/red.).
Artiklen er skrevet for 7 år siden og jeg har ikke kunnet spore det mindste tegn på, at noget af det foreslåede er blevet realiseret på vore breddegrader. Så vi fortsætter nok med at "bulldoze" os til oplysninger, på egen hånd. vedikke1
Så har vi nu oplevet det med, også her på Sonjas Stoffskifteforum. En af os har fået "læst og påskrevet" af sin speciallæge om, at lægen (lægerne?) ikke ønsker at behandle patienter, der søger information om deres sygdomme på internettet, endsige - finder andre patienter for udveksling af erfaringer samt støtte (det sidste er dog min egen viderefortolkning af speciallægens formodede hensigter). Tråden hedder "Endokrinolog truer med afvisning" og kan læses her. help1
Det er ikke kun hos os i Skandinavien, at stofskiftepatienter (og andre patienter, i særlig grad kræftpatienter) må tåle denne, lægernes modvilje mod de alt for bevidste og motiverede patienter, der reagerer mod deres lægers himmelråbende uvidenhed med selv at søge efter rette info på nettet.
Lægerne kan eller vil ikke fatte, at hver gang de lader en patient forlade konsultationen med ubesvarede spørgsmål og utrygge ved deres fremtid som syge pga. den manglende information eller den manglende, lægens opmærksomhed på, at hans/hendes information eller mangel på samme direkte driver patienterne ud i denne enorme vidensbase internettet udgør. Havde lægerne sørget for at patienterne var velinformerede og trygge ved lægens indstilling til dem og deres sygdom - ville ingen patient behøve at bruge tid på at lede efter redning andre steder.
Desuden - udtrykker lægens holdning til patientens ret til oplysninger og forklaringer (eller mangel på samme iflg. lægen selv) samtidigt lægens holdning til sin patient som menneske og lægens holdning til patientens fremtid og patientens liv, ikke mindst i sammenhæng med patientens familie og denne familiens hele tilværelse fremover.
Så når lægerne glemmer at de ikke blot har ansvar for denne ene patient, men at deres ansvar også rækker over patientens familie-, forsørgelse og livssituation, i kraft af, at enhver behandling (eller mangel på samme) har store konsekvenser (positive eller negative) for mange flere mennesker at "bare" denne ene patient - skal lægerne ikke stå pludselig og undres over, at denne patient udviser netop så umådeligt meget mere ansvar for sig selv og sine - end de gør, ikke giver op - som de gør og leder videre efter redning for sig selv og sine kære.... bl.a. på foraer som her på Sonjas og på resten af Internettet.
Hvordan kan en god, ansvarlig læge have noget imod det? Jeg spørger bare! help1
Læger kan ikke lide, når vi bruger Internettet skriver Janie på hjemmesiden Stopthethyroidmadness.com.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Janie beskriver oplevelsen af dagens formiddagsavis hun læste den 21. januar 2007, hvilken hun betegnede som værende "frastødende" (oplevelsen altså). Artiklens titel var: "Læger er ikke tilhængere af google-søgninger efter information om sygdomme"("Doctors not fans of Googling to find ailments") - hvilket har ikke overrasket hende. Artiklen indledes med at fastslå, at mange mennesker søger og finder information om alskens uforklarlige symptomer de printer ud og bringer med til deres læger, der er slet ikke begejstrede for det.
"Faktisk anvender lægerne ord som "mareridt", "generende", "irriterende" og "frustrerende", når de kalder for "en byrde" alle disse patienter, der medbringer stakke af Internet-baseret information (og misinformation) om sundhed, med til konsultationen. Ifølge en nylig undersøgelse i Journal of Medical Internet Research." ("In fact, doctors used words like ‘‘nightmare,’’ ‘‘annoying,’’ ‘‘irritating’’ and ‘‘frustrating’’ when talking about the burden of dealing with patients who bring in stacks of Internet-based health information (and misinformation), according to a recent study in the Journal of Medical Internet Research.")
Artiklen fortsætter ved at citere lægernes oplevelser af disse velorienterede patienter, som værende et "uvelkomment indtrængen" (på deres enemarker/red.) tillige med lægernes klager over, at de derved bliver tvunget ind i en situation, hvor de forventes at forholde dem åbent og analytisk til den medbragte information.
Efterfølgende spørger Janie os, stofskiftepatienterne om artiklens budskab ikke generer os, som det generer hende? Hun finder artiklen kvalmende og foreslår at vende artiklens budskab om mod sandheden, som hun skriver det og fortsætter:
Stofskiftepatienter oplever det som et kontinuerligt "mareridt", når lægerne åbenlyst og ensstemmigt affærdiger os, stofskiftepatienter som værende "raske" alene med udgangspunkt i tvivlsomme, som hun vælger at kalde det - lab-prøveresultater alene af TSH og F4 - samtidigt med at lægerne åbenlyst ignorerer alle de symptomer på hypothyreose patienterne fortsat lider under, trods tilfredstillende (for læger) laboratorie-tal.
Stofskiftepatienter finder det "generende", at lægerne ignorerer deres symptomer og i stedet presser patienterne ind i en overflødig fejlbehandling med antidepressiva, statiner og smertestillende lægemidler, i stedet for at flytte opmærksomheden over på betydningen af hormonet T3 i behandlingen af hypothyreose.
Stofskiftepatienter finder det "irriterende", at lægerne, især endokrinologer, tankeløst følger overbevisningen om at Synthroid, Levoxyl og alle andre T4-præparater (hos os Levaxin og Eltroxin/red.) udgør den bedste behandling for hypothyroid-patienter ... på trods af at denne behandling så klart har vist sig utilstrækkelig i årtier.
Stofskiftepatienter finder det "frustrerende", at lægerne ikke er vidende om (eller anerkender/red.) den fælles for mange stofskiftepatienter forekomst af forbindelsen mellem hypothyreose og underaktive binyrer, hvorved lægerne går glip af forståelsen for denne sammenhæng og derved gør de dem ansvarlige for en forfejlet behandling af hypothyreose.
Og endeligt er stofskiftepatienter "ikke begejstrede for", at lægerne synes stadig at opfatte dem selv som alvidende om deres patienters helbredstilstand og dermed forbeholder lægerne sig retten til at ignorere ethvert udsagn patienten måtte fremkomme med - idet lægerne ikke ønsker og ikke respekterer deres patienter som ligeværdige mennesker*). Lægerne har intet begreb om vores liv idet de jo ikke lever i vores kroppe, og alligevel ignorerer de når vi fortæller dem, hvordan vi har det med vores sygdom.
"Så kære læge, i stedet for at brokke dig over vores brug af internettet, som i virkeligheden redder mange af os fra din inkompetence, som det er sket for millioner af andre, glæd dig hellere over, at dine patienter har ryggrad og motivation til at finde svar på internettet. Fordi alle disse svar er lige her. Venter bare på at blive fundet. Disse svar findes altså ikke kun til rådighed for os patienter, men i allerhøjeste grad også for jer, læger. Dem af jer, der er åbne, modne og videbegærlige nok til at lære fra internettet. Fordi internettet er i den sidste ende - hele verden" skriver Janie næsten ordret (for så vidt det lykkedes mig at oversætte korrekt :oops: ).
*)(her har Janie brugt ordet "partnerskab", men jeg ved ikke hvordan jeg kan flette ordet "partnerskab" ind i denne "fortolkning" af Janies tekst, da her hos os findes der intet der bare ligner et partnerskab mellem lægerne og deres patienter, så jeg vælger at fortolke teksten, så den passer bedre til vores forhold, uden at ændre på Janies hensigt med indlægget./red.).
Læs Janies artikel på originalsproget samt alle kommentarer her. help1
Hvordan kan en god, ansvarlig læge have noget imod det? Jeg spørger bare!
Man kan jo prøve å besvare det med at legene gjerne vil ha kontroll med informasjonsflyten til pasientene ?
Og det kan jo ha så mange årsaker at de vil det. Jeg håper noen av argumentene fra den kant, vil være sikkerhet og trygghet for pasienten.
Men jeg opplever dessverre ikke at dette gjelder meg, og mitt tilfelle.
Jeg opplever at de misbrukte sin stilling og generelle troverdignet på det groveste.
Når jeg spurte om det fantes noen annen medisin enn Levaxin, fikk jeg store blå øyne og NEI det finnes ikke ! Og jeg spurte om dette fra 1990 til hver eneste nye lege jeg møtte.
Og det kan ikke være annet enn kollektivt løgneri !
Mange av legene jeg spurte MÅ selv ha skrevet ut naturthyroxiner, og enda flere har selv deltatt i markedsføringskrigen som foregikk på 1980-tallet.
OG - det er ikke så himla lenge siden at yngre leger ikke kjenner DEN historien !
Hvordan kan en god, ansvarlig læge have noget imod det? Jeg spørger bare!
Jeg mener jo også at de er nødsaget til å se på realitetene i at de kan være den eneste infokilden til pasienten. Hvor mange legebesøk skulle da i sin helhet dreie seg om informasjon ?
Og hvor pedagogisk fornuftig er det å sitte i en anstrengt legetime å få med seg en konsentrert ordstrøm - for VÅR pasientgruppe ?
Til ETT bestemt tidspunkt ?
Det er i bunn og grunn en dårlig ide - et dødfødt prosjekt som ikke er gjennomførbart på en fornuftig måte.
Jeg har brukt laaaaang tid på å forstå litt av dette, og hadde ikke klart det i et annet medium enn intertett !
Så jeg takker både Sonja og alle hennes likesinnede ildsjeler før henne som muliggjorde en utdanning på mine premisser !
http://beyondbreastcancer.files.word...or-cartoon.jpgSitat:
Opprinnelig skrevet av nora
Kilde: Should doctors go online?
Hadde det ikke vært for internett hadde nok ikke jeg fått diagnosen lavt stoffskifte. Synes det er helt utrolig når lille meg skal begynne å belære legene, for jeg har selv måttet lese meg til hvilke blodprøver jeg skal ta. Jeg har også lest at har du antistoffer så kommer kjertelen bort til slutt, noe legen nektet for. Min svimmelhet kommer ikke av stoffskiftet sier legen, men har også lest at svimmelhet er et symptom på lavt stoffskifte.Nå har min kamp startet for å få rett behandling, jeg blir sykere av levaxin. Nå skal jeg slå neven i bordet å kreve å bli tatt på alvor og kreve skikkelig behandling, det er mitt liv som går tapt. Nå er jeg lei av arrogante leger som tror de vet hvor andre har vondt.
"Hvordan overlever du selv imens? - Ved at være informeret, blive informeret, informere andre, insistere på information og på at informationen bliver brugt. Ved - med information i hånd - at insistere på ordentlig og forsvarlig behandling. Det vil sige: Hvis en inkompetent læge forsøger at skrotte dig eller en af dine ved for eksempel at sende vedkommende til kolbøttefabrikken (psykiatrien/red.) med en massiv dosis invaliderende medicin, så forlang at patienten blive korrekt undersøgt for skjoldbruskkirtelsvigt, lavt blodsukker, tungmetalforgiftning, ernæringsfejl, vitamin- eller mineralmangel, svampeinfektion, aspartamforgiftning eller hvad der nu kan være den egentlige årsag til lidelsen. Og - forlang derefter behandling i overensstemmelse med den korrekte diagnose. Dette er ikke blot din ret - det er din pligt!"
Slik beskriver dansken Kirchheiner medlemmene av vår moderne legestanden:
Det er en kendsgerning, at lægeuddannelsen rummer et næsten mikroskopisk minimum af indsigt i biokemi, ernæring, forebyggelse af sygdomme og almindelig sund fornuft.
Lægen selv er imidlertid produktet af denne uddannelse, og han er nødsaget til at forsvare den, om nødvendigt helt ud i det irrationelle, da den er det eneste, der giver ham eksistensberettigelse og mulighed for social accept og prestige. Uden det er han intet.
Men hensyn til de tre væsentligste faktorer i lægekunsten - forebyggelse, helse og helbredelse - ved denne læge næsten intet. Hans tre mest prominente aktiviteter består ud over at skrive recepter, i at komme med bovlamme undskyldninger for en katastrofal inkompetence ("Det må du leve med", "Tænk på din alder", "Det er noget psykisk") og at opretholde en stålsat uvilje mod overhovedet at tilegne sig ny lærdom og ny indsigt. Hans dominerende indsats er fejldiagnosticering, der fører til medicinforgiftning, og dermed til flere lidelser til senere fejldiagnosticering.
Mens videreuddannelse er en absolut nødvendighed i dagens Danmark for en ingeniør, en skolelærer, en revisor, en computerforhandler, en cykelsmed eller en gartner, så kan en praktiserende læge trygt praktisere i tredive eller endnu flere år under en hensigtserklæring om at hige efter videreuddannelse - uden at videreuddanne sig.
Det enorme kontingent af nye og effektive metoder til forebyggelse, helbredelse og - ikke mindst! - korrekt diagnose af sygdomme er derfor meget naturligt for størstedelen tilfaldet en anden gruppe af engagerede og bekymrede borgere, der med bestyrtelse kan læse skriften på væggen.
Fordi disse borgere ikke falder til patten over for det bagstræberiske lægesyndikat, betegnes de som kvaksalvere og bagvaskes systematisk af de meget villige medier. Befolkningen, der imidlertid - trods store skatteudlæg - sidder tilbage med de samme smertende behov, har forlængst forstået, at der er noget råddent i den danske stat.
Og i håb om ikke at blive det næste offer for den lægeortodokse formalistiske sklerose, har nu langt over halvdelen forlængst søgt alternativ hjælp for deres problemer. Dette enorme skred i befolkningens holdning registreres intetsteds i den officielle sundhedspolitik, den officielle statistik eller de officielle vurderinger af behandlingsresultater.
Blandt andet derfor er denne massive folkelige opbakning ikke god nok, når det drejer sig om at sikre bedre behandlingsformer en plads i det offentlige sundhedssystem. Lægesyndikatet har på sin side myndighederne og dermed Sundhedsstyrelsen (= Sygdomsbestyrelsen), Levnedsmiddelstyrelsen (= Ernæringsundertrykkelsen), Sundhedministeriet (= Medicinministeriet) samt den ualmindeligt forurenede Danske Lægeforening (med aktier i tobaksindustrien).
Og disse magter har gennem mange år med stort vi gør voldført medierne så inderligt, at disse åbenbart er kommet til at kunne lide under det i den grad, at de ikke længere er modtagelige for sund fornuft og bogstavelige kendsgerninger.
Derfor, hvis tingene skal ændres, og borgerne ikke længere skal fejldiagnosticeres og medicinforgiftes i læssevis, skal de selv samme borgere, inden de kommer i farezonen, se at komme op at stå og gøre sig gældende, gældende ved hjælp af deres stemme!
Vi ved alle, at det eneste egentlige argument over for politikere er stemmetal. Så glem et øjeblik de idiotiske partifordelinger, der så længe har holdt Moder Danmark i en permanent dybdeanæstesi, og find i tinget de mænd/kvinder, der vil arbejde for nationens helse om ikke andet så for stemmetallet. Prøv at få nogen derinde til at forstå, hvor mange stemmeafgivere der også er patienter.
Hvordan overlever du selv imens? - Ved at være informeret, blive informeret, informere andre, insistere på information og på at informationen bliver brugt. Ved - med information i hånd - at insistere på ordentlig og forsvarlig behandling. Det vil sige: Hvis en inkompetent læge forsøger at skrotte dig eller en af dine ved for eksempel at sende vedkommende til kolbøttefabrikken (psykiatrien/red.) med en massiv dosis invaliderende medicin, så forlang at patienten blive korrekt undersøgt for skjoldbruskkirtelsvigt, lavt blodsukker, tungmetalforgiftning, ernæringsfejl, vitamin- eller mineralmangel, svampeinfektion, aspartamforgiftning eller hvad der nu kan være den egentlige årsag til lidelsen. Og - forlang derefter behandling i overensstemmelse med den korrekte diagnose. Dette er ikke blot din ret - det er din pligt!
Hva'beha'r? - Vil det ikke kræve en total og meget kostbar omlæggelse af hele Sundhedssektoren (= Sygdomssektoren)? - Korrekt! - Men det er også vejen. Den eneste rigtige, korrekte og absolut nødvendige vej. Og besparelserne - både i penge og smerter - vil uden større besvær kunne finansiere denne sundhedsbefrielse.
Kilde:
Boken av Kirchheiner
(Mayday-info.dk)
