Forvirret over Hashimotos info

Jeg har fornyligt fået diagnosen Hashimotos, da mit lave stofskifte er ledsaget af en anti-TPO på 106 (<60). Jeg er nu blevet noget forvirret over de forskellige informationer, jeg selv har fundet på internettet, og min egen læges beskeder.

Min læge har sagt, at jeg efter noget tid på eltroxin sikkert kan undvære medicinen, da antistofferne vil gå ned. Jeg skal derefter blot have stofskiftet kontrolleret en gang om året, og jeg har forhøjet risiko for som en 'gammel dame' (lægens ord) igen at udvikle lavt stofskifte.

Så vidt som jeg kan læse mig frem til på nettet (den danske thyreoidea landsforening):

Sitat:

---

Behandlingen anbefales også selv om selve stofskiftet stadig er inden for normalområdet. De kunstige stofskiftehormoner vil nemlig erstattet skjoldbruskkirtlens egen produktion, og denne "ro" vil ofte få strumaen til at forsvinde. Samtidig vil det forhindre, at en svigtende produktion fører til et for lavt stofskifte.

---

og

Sitat:

---

Der vil typisk være tale om en livslang behandling, hvor stofskiftet - når det først er på plads - kontrolleres 1-2 gange årligt ved blodprøver.

---

Efter en lang optrapningsfase fra januar til nu, hvor jeg får 50x5 mkg + 25x2 mkg eltroxin om ugen, synes jeg endelig, at jeg har blot en smule mere psykisk og fysisk overskud igen, så jeg må indrømme, at jeg er noget skeptisk ved tanken om, at medicinen skal væk igen. Jeg vil hellere have mere :lol:

Hvis antistof-produktionen på den anden side er noget, kroppen sådan ligesom tænder og slukker for i perioder, kan jeg så have haft episoder med lavt stofskifte tidligere? Nogen ideer til, hvad der kan 'trigge' det?

Hmm... jeg ville nu hellere undværre medicinen mod, 3 gange om året at få foretaget kontrolprøver for TSH, Ft4, FT3 og anti-TPO.

Problemet med "bare" at fortsætte med medicinen er, at efter tilstrækkeligt mange år på Eltroxin, vil kirtlen skrumpe ind og helt miste evnen til at danne hormoner. Det kan pludselig få en enorm stor betydning i tiden under og efter overgangsalderen, hvor hormon feedback på en gang påvirkes af både ændringer i kønshormonniveauer OG det svigtende thyreoideahormon. Det er overhovedet ikke sjovt, og kan tillige føre til en bølge af uønskede livsændringer/kriser... netop i den tid, hvor de fleste har forberedt sig længe på, for at kunne nyde "livet-efter-børn", indhente forsømte interesser, sætte fart på karrieren eller andet, efter eget valg.

Derimod havde du været et ældre menneske, som jeg - havde jeg straks opfordret dig til Armour på livstid.

Hvad der kan trigge autoimmunt betinget lavt stofskifte? Det er der mange forslag til at finde. Og en del sikkert udenom vores indflydelse. Men en anti-inflammatorisk kost og så stressfri tilværelse, som muligt - kan i hvert fald betydeligt hjælpe på at holde de løbste antistoffer nede.

Kan ske, at du allerede har fundet den, men velskrevet og oplysende artikler kan man gerne gentage henvisningen til: Hashimoto's Thyroiditis, hvor også forhold omkring sygdommens remission er nævnt.

Hej
Jeg kan godt forstå at du undrer dig.

Så vidt jeg har forstået, så er et en livslang behandling man går i gang med, når først man har fået konstateret lavt stofskifte.

Jeg har fået fortalt, at man kan nøjes med en årlig kontrol, men det er først når man er blevet indstillet rigtigt medicinsk (jeg synes dog stadigvæk at en gang om året er alt for lidt, da jeg selv fornemmer store udsving hen over året. Jeg får det taget nok 6-8 gange om året istedet).

Det lyder ikke helt som om din læge er så godt inde i stofskiftesygdomme?.

Jeg vedlægger et link fra Århus Sygehus om behandling af stofskiftesygdomme.
http://74.125.77.132/search?q=cache:...&ct=clnk&gl=dk

Husk altid at få oplyst dine blodprøvesvar så du kan følge lidt med.
Husk at "Behandlingsmål: p-TSH mellem 0,1 og 1 mU/l, s-T3 vil være midt i ref.området og s-T4 ofte noget forhøjet" (kilde : ovennævnte link).

Godt at høre at du har fået det bedre! Du er på vej i den rigtige retning....vink11
Med venlig hilsen
Gitte

Kære Anisa og Gitte

Mange tak for jeres svar. Jeg er stadig noget forvirret, men jeres links hjalp en del. Selvfølgelig ville det være bedst, at min kirtel bare selv fungerede igen, så jeg er da lidt spændt på, hvad min læge finder på mht til medicin-stop. Jeg får ligenu en ret lav dosis, så jeg vil antage, at dette betyder, at min kirtel stadig virker - blot på halv kraft. Så hvis den efter en aflastningspause kan klare sig selv ville det være skønt!

Anisa, jeg har selv den samme mistanke, at mit lave stofskifte faktisk er et resultat af flere års stress og tilsidesættelse af behov som søvn, hvile og afslapning. Hmm. Kroppen har ligesom fået nok, måske? Så det er selvfølgelig ting, som jeg ved, at jeg skal arbejde med. Kosten er også et område, som jeg hele tiden bliver klogere på. Min læge nævnte sidst, at der generelt måtte være noget galt med vores mad, da der i hendes praksis nu kommer 2-3 nye stofskiftetilfælde hver uge (mente jeg det var), og hun aldrig havde oplevet noget lignende. Det var lidt tankevækkende, synes jeg.

Gitte, jeg er også selv lidt i tvivl om, hvad min læge mener om stofskiftesygdomme, og hvor godt hun er inde i behandlingen af disse. Specielt blodprøverne har stort set blot bestået af FT4 og TSH. Anti-TPO har jeg selv måttet spørge efter, og FT3 bliver ikke målt. De har ikke fortalt mig, at jeg ikke må spise mit kalktilskud på samme tid som medicinen, og ikke sagt, at jeg skal vente med at tage dagens dosis eltroxin før efter blodprøvetagningen. Disse ting har jeg selv fundet frem til bl.a. gennem dette forum hjertflag1

På den anden side har jeg fået det bedre, og det er da hovedsagen. Jeg sørger for at få alt printet ud og med mig hjem, så jeg selv kan holde rede i, hvad der sker :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Xaka

Min læge nævnte sidst, at der generelt måtte være noget galt med vores mad, da der i hendes praksis nu kommer 2-3 nye stofskiftetilfælde hver uge (mente jeg det var), og hun aldrig havde oplevet noget lignende. Det var lidt tankevækkende, synes jeg.

---

Ja, grænsen for de gennemsnitlige 2000 tilfælde om året er vist nu passeret. Andre interesserer sig også for, hvad måtte være grunden til stigningen.

Du kan nok huske starten på tilsætningen af jod i køkkensalt i Danmark i 2001 (brug forresten "jodfrit", da jod er meget stærk kost for autoimmune thyreoidea sygdomme)? Der er nu kommet en ph.d afhandling om resultaterne. Det har jeg kommenteret her. Der er helt sikkert oversete (eller ignorerede) faktorer i den daglige hverdag, som man burde underkaste nærmere granskning.

Hvis du søger på fluor her på forummet, kan ske at du bliver mere end overrasket over at konstatere, at dette halogen, der ellers så rigeligt findes i lægemidler mod hyperthyreose - netop fordi det blokerer for jod-receptorerne og dermed nedsætter det høje stofskifte - samtidigt stoppes i munden på os alle, hvor det få lov til at undertrykke skjoldbruskkirtlen så meget og så længe, at vi alle, mere eller mindre ender med et smadret stofskifte. desp1

Behandlermiljøet bidrar aktivt til den allmenne forvirring som eksisterer.
De snakker ikke engang korrekt selv !
Stoffskiftesykdom - hva er det ?
Stoffskiftet er ikke sykt - det kan være for høyt, eller for lavt - men sykt ?
(patologisk)
Det kan ligge sykdom til grunn for at stoffskiftet er blitt lavt - eller høyt.
Kjertelen som produserer stoffskiftehormoner kan være syk - og resultatet kan resultere i et endret stoffskifte.

90% av de pasienter som rammes av sykdommer som endrer stoffskiftet får en autoimmun betennelse i selve thyreoideakjertelen. Denne er pr. idag uhelbredlig. Auto betyr "av seg selv" og betegner at man ikke vet hva årsaken er til at den starter. Man vet bare at immunsystemet feilreagerer og tror Thyreoideavevet er fientlig vev.
Det er antistoffer inne i selve kjertelen som ødelegger kjertelens vev. (kjøtt)
Kjertelen atrofierer (forsvinner) gradvis - i de fleste tilfeller tar det et par år.
På et tidspunkt vil antistoffene lekke ut i blodstrømmen, og kan da oppfanges av testen anti-TPO.
I den tid vil kroppen forsynes med stadig synkende dagsdoser av stoffskiftehormoner. Man får økende symptomer og blir mer og mer syk.
Til slutt er det ikke mer kjertel igjen, og da er det jo heller ikke mer antistoffer.

På et tidspunkt vil det være mulig for behandlermiljøet å fange opp det som foregår med blodprøver.
Noen viser kjertelens produksjon (TT4, fT4). Prøven fT3 skjelner ikke mellom stoffskiftehormoner produsert av kjertelen, produsert av de-jodinasen eller om de er untatt fra selve stoffskiftet rev.T3.
Noen viser hva din hjernes stoffskifteregulator mener om antall stoffskiftehormoner i blodet (TSH) og noen om kjertelen er angrepet av antistoffer (anti-TPO,TRAS o.l.)

Jeg så at du hadde et anti-TPO resultat i gråsonen. Ditt resultat er ikke 100% sikker påvisning av uhelbredlige antistoffer. MAn se av og til at lave målinger ikke resulterer i permanent hypothyreose.
Man har desverre ikke andre muligheter til å avgjøre hvor alvorlig en slik situasjon er, enn ved å ta tiden til hjelp.
Det betyr : dine lidelser.

Hej Xaka !

Jeg har fået nøjagtig samme besked hos min læge - som du har fået hos din.
Nemlig...at vi måske taler om et forbigående lavt stofskifte.

Jeg har fået Eltroxin i 2 mdr. - og er p.t. på samme dosis som dig,
hvilket jo ikke er særlig meget i forhold til så mange andre....
Så mon ikke det er fordi, der stadig er lidt liv i vores kirtel?:wink:

tinmel

Tusind tak for jeres svar!

Anisa, jeg har læst en del om fluor efterhånden. Både her og andre steder. Det er jo et af de mest giftige stoffer kemisk set, men i små mængder kan det gøre gavn i at styrke emaljen på tænderne. Man kan jo så håbe på, at de små mængder, der er i tandpasta, ikke gør alt for meget skade på vej gennem systemet. Jeg har lige dette år brugt en lille månedsløn på reparation af huller, så jeg må indrømme, at jeg ligenu vil gøre meget for at passe på tænderne.

n´Finn, tak for svaret og overblikket over de forskellige parametre involveret i stofskifteproblematikken. Jeg troede dog, at med en anti-TPO over 100, var man ude af gråzonen og med sikkerhed sige, at der er antistoffer mod kirtlen? Min anti-TPO lå på 106? Hvor langt strækker gråzonen sig?

Tinmel, jeg må indrømme, at det var dejligt at høre fra en, der har fået samme melding som mig selv. Jeg har følt mig lidt ekstra forvirret over at være et 'grænsetilfælde' med stort set alle symptomerne uden at kirtlen er 'stået helt af' med store eltroxin doser til følge. Jeg håber, at du har fået det bedre? Jeg synes nemlig, at det langsomt endeligt går den rigtige vej :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Xaka

Anisa, jeg har læst en del om fluor efterhånden. Både her og andre steder. Det er jo et af de mest giftige stoffer kemisk set, men i små mængder kan det gøre gavn i at styrke emaljen på tænderne. Man kan jo så håbe på, at de små mængder, der er i tandpasta, ikke gør alt for meget skade på vej gennem systemet. Jeg har lige dette år brugt en lille månedsløn på reparation af huller, så jeg må indrømme, at jeg ligenu vil gøre meget for at passe på tænderne.

---

Det er fordi du tror mere på fluorets gavnlige virkning på tandemalien - end du tror på fluorets skadevoldende effekt på skjoldbruskkirtlen. Du har truffet dit valg om, hvad du ønsker tro på.

Havde man forsøgsvis glemt alt om det man ved, tror på eller håber på, og i stedet blot stillede sig et neutralt spørgsmål: "Hvad vil du hellere have? Huller i tænderne? Eller kronisk hypothyreose?" Da ville valget blive meget enklere.

Problemet er, at vi kan ikke bruge tro til noget. Det eneste vi kan være sikre på er det vi vi selv gør - vælger eller fravælger. Vælger vi fluor fra - ved vi det. Alt andet er gætteværk og gætteværk vejer intet, men kan komme til at koste meget. Her helbredet. Specielt når man fremhæver "små mængder af fluor" - denne evindelige sovepude for både tandlæger og forbrugere.... Allerede nogle få kopper te om dagen er nok til, at grænsen til "små mængder af fluor" er nået. Og hvad sker der så videre? (retorisk).

Nu ikke mere om det fra min side her i tråden. Sorry for afstikkeren fra trådens overskrift. :oops:

Rigtig god bedring med dig kram1

Jeg er også - stadig - forvirret help1

Når man har antistoffer, kan de så godt forsvinde helt igen?? Hvis ikke antistofferne har nogen kirtel at angribe (hvis den er atrofieret/død) vil de så forsvinde? Eller?

god weekend til jer :)

Bellen

Det finnes forskjellig testutstyr for anti-TPO, og grenseverdiene settes jo med grunnlag i statistikken. De er altså menneskesatte, og ikke noen absolutte verdier.
Målte antistoffverdier kan overstige 5000, og gråsonen er opp til rundt omkring 100.

Testen er desverre ikke helt til å stole på. Omkring 10% av de pasienter som får et positivt resultat utvikler aldri hypothyreose.
Høye testreultater regnes dog som pålitelige.

Så hvor høye er så de høye ?
Man skal nok over de 500 for å være helt sikker.

Det er også sånn, at tallets størrelse ikke sier noe om hvor sterkt man er angrepet, eller hvor hurtig prosessen går. 80 kan være like alvorlig som 800.
Av den grunn er det ikke en prosess som lar seg monitorere.
Men når atrofien har gjort sitt vil det være så lite igjen at antistoffene ikke har noe å arbeide mot. De kan forsvinne helt hos noen - andre har antistoffer resten av livet.

Fra antistoffene er lekket ut i blodet så man kan måle dem - til kjertelen ikke er produktiv mere, regner man et par års tid.
Selen sies å senke antistoffene, men kan ikke hindre den destruktive prosessen. Likevel forskes det på helbredelsesmetoder, selv om man i villfarelsen av Levaxinets fortreffelighet ikke har sett nødvendigheten.......

Jeg fik at vide af min endokrinolog, at antistoffer i kroppen ikke hang sammen med, om der stadig var kirtelvæv tilbage. Om han så mente, at det kunne hænge sammen, ved jeg ikke!
Dernæst så ved jeg kun, at min Hashimotos bliver betegnet som en langsomtgående autoimmun thyreoiditis og at størstedelen af kirtlen stadig er tilbage her efter 10 år under angreb!

Min fornemmelse er, at sygdommens forløb er lige så forskelligt, som antallet af mennesker der får den, samt at der er en stor del uforudsigelighed og forskningsmæssigt uvidenhed omkring sygdommen! Måske er det fordi jeg personligt er ved at opgive at forstå sygdommen og dens natur. opgiv1 (At mit eget forløb synes usædvanlig atypisk, vil jeg, alligevel, på et senere tidspunkt prøve, at spørge lidt mere ind til i min egen tråd). Jeg synes, at for hvert spørgsmål og svar herinde, bliver det endnu mere kompliceret at forholde sig til/forstå Hashi´ens sande væsen! Sikket fordi DET ER utroligt KOMPLICERET! (må endeligt ikke tolkes som kritik af svarene herinde, som jo tydeligt viser utrolig stor viden på området).

Undskyld Xaka, dette hjalp ikke dig meget :oops:!

Hei ayla.
Jovisst henger det sammen - ellers hadde man jo ikke kaldt det for antistoffer.
Disse er rettet direkte mot kjertelens vev og kan ikke leve uten.
Kroppen opprettholder ikke prosesser som ikke brukes.
Sånn sier jo forklaringsmodellene, som jo ikke omfatter unntak.

Men det er jo ikke altid det forsvinner helt.....
Ingen regel er uten unntak (jo, kun denne)
Man sier at det i hovedsak tar 2år. Det betyr jo at det går lenger tid hos mange.

I en prosess med kjerteldestruksjon frigjøres hormonene fra de områder som er destruert. Derfor kan man ha "fine verdier" i begynnelsen av en thyreoiditt.
Og begynnelsen kan vare lenge.


Nåe jeg leser mitt eget innlegg, har jeg glemt å spørre det ayla, og du har prøvet glutenfri kost i en periode - og så målt anti-TPO ?
Spis gjerne selen i perioden.
Allikevel føler vi oss syke i den perioden, og våre symptomer defineres som stoffskiftesymptomer. Man kan vel spørre hvordan man vet det, når så mange prosesser skjer samtidig ?
Mange har forsøkt med lave Levaxindoser i denne perioden - og de hjelper ikke alltid. Så da har man vel en sykdom man ikke kan helbrede ?
Uten at noen vil innrømme det ?

Det kan jo virke som du tilhører unntakne - det er det flere her som gjør.
Så tilhører man unntakne fordi man ikke bøyer nakken og tar imot det som tilbys uten å kny ?
Er det kun de (ehh - vi da) som åpner kjeften som tilhører unntakne ?

De skriver om oss i VG idag : http://www.vg.no/helse/artikkel.php?artid=551818

Jeg har jo glemt å spørre deg om du har prøvet å leve glutenfritt en periode, og så målt anti-TPO ?
Spis gjerne selen også.

Hej n`Finn - tak for svar.
Jeg flytter over til min egen tråd, hvis jeg har flere spørgsmål til min Hashi.

Mht. linken til artikel i helse - jeg kan ikke lade være med at kommentere overlæge Heidi Egede-Nissen´s udtalelse om, at det vigtigste stofskiftepatienter kan gøre er at træne. Det kan være, jeg igen hører til undtagelserne, men min oplevelse har været at jeg har/havde en vis mængde energi på min energikonto, og det var så det! Det jeg brugte, blev trukket fra, hvilket betyder en masse træning kunne gøre, at der ikke var mere energi tilbage. Så modsat raske mennesker, der får mere energi af at træne, har jeg erfaret at det netop kan opbruge éns energi! Engang var jeg gået et godt stykke ind i en skov for at plukke svampe - og da jeg gik tilbage var jeg fuldstændig grædefærdig, fordi jeg ikke havde mere energi, og næsten ikke var i stand til at komme tilbage.
Så jeg kan blive lidt harm over bemærkningen - bevæg dig og du vil få det bedre (mere energi, tabe sig o.s.v.), som mange velmenende medmennesker meget ofte foreslår stofskiftesyge. Men jeg forstår ikke at specialister i stofskiftesygdomme har denne holdning, og ikke ved bedre! Selvfølgelig er det vigtigt at bevæge sig, få luft og motion med - men man skal samtidig lytte til sin krop og ens formåen, mener jeg! Det er min opfattelse, at mange stofskiftesyge har det sådan, - men selvfølgelig kan jeg kun tale for mig selv!

Undskyld, n`Finn - dette var vist ikke dit formål med henvisningen!

Jeg har hatt samme erfaring med skogen---var helt ferdig jeg også, og det tok mange uker å kommer over det.

Tilbake til spørsmålet om man kan slutte å ta stoffskiftehormoner, tja, det er noen få som kan det.

Elaine Moore har skrevet en del om antistoffer og graves sykdom, og for dem er det jo dramatisk hvis antistoffene trigges igjen (hvis de fremdeles har en kjertel...). Visse ting er kejt å trigge antistoffer:
Jod
TSH
stress
soya
MSG
aspartam
gluten
allergener, slik som pollen etc
høyt inntak av karbohydrater
osv.

4M-klinikken i Oslo har hatt end el pasienter som har måttet kutte ned på stoffskiftehormoner når de hadde vært på diett og tilskudd en stund.
karbohydratfattig kost senker typisk anstistoffene, samt senker andre prosesser som liksom tetter igjen reseptorene, akkurat som i ddiabetes 2 hvor insulinen ikke virker.
Det fins tilskudd som også senker inflammasjon generelt i kroppen, og da virker hormonene bedre også.

Så fins det LDN som er i utprøvningsstadiet, det øker endorfinene og dermed senker antistoffene, og en masse trening gjør egentlig samme sak. Men så fins det jo dem som bare blir verre av trening...så LDN må da være bedre for dem. Mer om dette på www.ahsta.com (merk at det er ikke er mainstream medisin ennå og det er vanskelig å få resept på dette, enda det er ganske harmløst , og man tar så bittesmå doser)

Referatet jeg har skrevet fra foredraget er her et sted (fant det ikke akkurat nå)