Binyretræthed svækkede binyrer
Opdateret d.20-07-2004
Skrevet af læge Carsten Vagn-Hansen/
Radiodoktoren.dk
Binyretræthed er en del af det moderne stress syndrom. Der er tale om, at binyrerne på grund af overbelastning af forskellig art ikke er i stand til at klare deres arbejde på normal og tilfredsstillende vis.
Binyrernes arbejde er blandt andet at hjælpe ved belastninger af både legemlig og følelsesmæsig art - kropslig og psykologisk stress. De er for eksempel en forudsætning for, at vi kan flygte eller kæmpe (
"The fight-or-flight response"/"Flykt- och kamprespons"/red.), hvis vi bliver overfaldet.
Binyrerne sidder oven på nyrerne og deres rolle er altså først og fremmest at styre kroppens tilpasning til stress af enhver art. Kan de ikke det, kan man have binyretræthed.
Binyretræthed kan forekomme i alle aldre og hos begge køn. Den kan forekomme alene, eller den kan være en følge af andre kroniske problemer med sundheden, for eksempel allergier, alkoholisme, depression, type 2 sukkersyge, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, leverbetændelse, lavt blodsukker, hjertesygdom, problemer med overgangsalderen, PMS (præmenstruelt syndrom), leddegigt, kroniske lungeproblemer eller fedme. For lavt stofskifte kan give de samme symptomer. Årsagen kan også være langvarigt brug af binyrebarkhormon.
Symptomerne kan være følgende:
* Uforklaret træthed, især om morgenen
* Besvær med at komme op om morgenen, selvom man er kommet i seng i tide
* Følelse af nedkørthed eller overbelastning
* Lavt blodtryk
* Nedsat kjønnsdrift
* Svækket immunforsvar, besvær med at komme sig efter sygdom og stress
* Trang til salt og søde ting
* At man har det dårligt om eftermiddagen
* At man har det bedst efter klokken 18 eller efter aftensmaden
* At man føler sig lettere deprimeret
Dette er kun nogle af mange symptomer, og de fleste af dem kan skyldes andre ting.
Den bedste måde at finde ud af, om der virkelig er tale om trætte binyrer, er at måle binyrebarkhormonet kortisol. Indholdet i blodet svinger meget døgnet igennem og skal derfor undersøges på forskellige tidspunkter. En enkelt måling er uden værdi. I USA undersøger man kortisolmængden i en spytprøve. En enkelt blodprøve er uden værdi.
For lavt indhold af kortisol kan ses ved Addisons sygdom, hvor det er binyrebarken, der ikke kan danne nok hormon. Man kan også se nedsat kortisol, hvis hypofysen ikke danner nok af hormonet ACTH, der stimulerer binyrebarken til at danne hormoner. Man kan skelne mellem disse to muligheder ved hjælp af en bestemmelse af ACTH i blodplasma eller ved hjælp af en Synacthen-test.
Hvis man har trætte binyrer, skal der gøres noget ved dette, ellers forværres situationen. Man vil ikke kunne klare selv almindelig stress, har sværere ved at klare infektioner. bliver træt og får problemer med at koncentrere sig.
Der er heldigvis meget, man kan gøre for at få binyrerne til at fungere ordentligt igen, blandt andet ved hjælp af ændre sin kost og livsstil i det hele taget.
Spis mad af god kvalitet, helst økologisk eller biodynamisk. Spis mad, der er grov og naturlig, altså ikke raffineret kost så vidt muligt. Grønt og frugt.
Man skal have sunde fedtstoffer, for eksempel olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Smør indeholder også gode fedtstoffer, så det er i orden at spise smør med måde.
Protein skal også være af god kvalitet. Undgå helst svinekød, og vælg fjerkræ, kalvekød, lam og fisk.
Ved salttrang er det fint at salte maden mere, men det skal helst være med havsalt, for eksempel Himalayasalt, Læsøsalt eller Mariagersalt. Havsalt indeholder en række vigtige mineraler, hvor almindeligt bordsalt kun indeholder natriumklorid.
Tyg maden grundigt, så den bliver blandet med fordøjelsesenzymer allerede i munden. Tag gerne et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Især når de spises kogt eller stegt mad.
Undgå fødevarer og drikke, der giver hurtig energi, men går ud over binyrerne. Det gælder sukker og ting, der er lavet af fint, hvidt hvedemel, kaffe, sort the, cola og andre drikkevarer med koffein og brus. Undgå også friturestegte ting, fastfood og margarine, da fedtsyrerne her ikke er gode, eller vi får alt for meget af dem.
Undgå mad og fødevarer, som man er følsom overfor, altså ikke tåler ret godt eller er allergisk overfor. Lav en kostdagbog og skriv ned, hvad du har spist eller drukket, inden du har fået det dårligt. Det er især ting som mælk, hvede, æg, majs, soja, penanuts, chokolade, tomater og oksekød, som kan være svære at tåle.
Spis morgenmad før kl 10.00, frokost ved 11-12 tiden, mellemåltid ved 14-15 tiden, middag ved 17-18 tiden og spis lidt, men godt før sengetid.
Få regelmæssig, daglig motion. Det er godt mod både stress og depression. Vælg en for for motion, som du kan lide. En god gåtur på en halv time, gerne et par gange dagligt, er fint. Det er cykling, svømning og meget andet også. Men undgå overanstrengelse. Det stresser også kroppen og går ud over immunforsvaret. Start langsomt, og hvis du får det dårligt efter motion, så sæt tiden, hvor du motionerer, og tempoet ned.
Lær at styre din stress. Du kan for eksempel gå til en afspændingspædagog, gå til yoga, Tai Chi eller Qi Gong, meditation eller andet. Føler du dig stresset, så træk vejret dybt tre gange og smil. Det slapper både krop og sind af. Åndedrættet er meget vigtigt for sindet.
Lad være med at bruge din tid og dine kræfter på mennesker, der suger energien ud af dig og ikke giver noget igen. Vær sammen med mennesker, der støtter dig, er opmuntrende, får dig til at grine og til at føle dig godt tilpas. Se sjove film.
Sørg for at få en god nattesøvn.. Prøv at komme i seng før kl 22.00 og sov ikke for længe om morgenen. Få gerne 8-9 timers søvn. For at bedre søvnkvaliteten vil jeg anbefale melatonin 3 mg ved sengetid. Melatonin er et signalstof, der dannes i hjernens koglekirtel og er med til at styre både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet.
D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har også stor betydning for immunsystemet. Vi har behov for mindst 50 mikrogram D3-vitamin dagligt, undtagen de to sommermåneder, hvis vi får nok sol på kroppen. D3-vitamin kan købes som tabletter à 10 mikrogram hos Matas og i helsekostforretninger.
Signalstoffet melatonin er vores kraftigste selvlavede antioxidant, der dannes i koglekirtlen i hjernen og er med til at styre både nervesystemet, hormonsystemet og immunsystemet. Det kan anbefales at tage 3 mg ved sengetid.
Man kan styrke sin egen dannelse af melatonin ved at få mindst en times kraftigt dagslys først på dagen (ved at være ude eller ved a tbruge en lampe eller pære med lys af dagslyskvalitet) og ved at sove i totalt mørke.
Der er også gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts. B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin.
5-HTP er en aminosyre, der dannes ud fra aminosyren tryptofan, og omdannes videre til serotonin. 5-htp kan købes på <5>
www.nutrabiosa.dk tel. 5932 1074
Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer.
Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idè at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Undgå miljøgifte. Sørg for at luften er ren, og ikke fyldt med støv, røg, kemiske stoffer. Luftbårne kemiske stoffer som for eksempel parfume, hårspray og opløsningsmidler belaster binyrerne.
Kan du ikke undgå udsættelse for kemiske stoffer, så tage ekstra antioxidanter. Hjælp leveren med at udskille kemiske stoffer, du har ophobet i kroppen. det kan du for eksempel gøre ved at bruge naturmidlerne Elixir, Marietidsel eller Cypar. Chlorella alger, for eksempel BioReurella, er også gode til at udrense med og indeholder desuden gode kosttilskud.
Få et ordentligt eftersyn hos tandlægen. Betændelse i tandkødet, eller endnu værre, betændelse i tandrødder, kan belaste både binyrer, hjertet og nyrerne betydeligt. der vil ofte være ømhed af en eller flere tænder.
Amalgam ("sølvplomberne) i tænderne kan forgifte kroppen og være en årsag til trætte binyrer og meget andet. Man kan få undersøgt, om man kan tåle amalgam, ved hjælp af en MELISA-test (se
www.melisa.org ), der foregår via en blodprøve.
Tag kosttilskud. Ved trætte binyrer er der dels et større behov end normalt, og dels er depoterne i kroppen oftest helt udtømt.
Tag 1-2 vitamin-mineraltabletter af god kvalitet dagligt, fx Spektro eller Omnimin.
Tag syrestabilt C-vitamin (fx Ester C eller Bio-C) et gram 3 gange dagligt, og E-vitamin, for eksempel Cardi-E, to kapsler dagligt.
Tag magnesium (ikke Magnesia) 500 mg dagligt.
Tag tilskud af stærke B-vitaminer, der er vigtige hjælpestoffer i alle kroppens funktioner.
Især panthotensyre, B5-vitamin, er vigtigt for binyrerne.
Selen er et vigtigt antioxidant, som langt de fleste har for lidt af, da jorden i Danmark er selenfattig. Tag 200 mikrogram dagligt, fx som Seleno Precise.
Det kan være gavnligt at tage et tilskud en et adaptogen, et stof der styrker og modvirker stress. det kan for eksempel være Rhodiola roseae (fx Arctic Root), Ginseng, ingefær eller lakrids.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at få hormoner, som for eksempel naturligt kortisol, DHEA, pregnenolone eller progesteron, men det må man kun få under lægelig vejledning.
Kilde: James L. Wilson, der har skrevet bogen "Adrenal Fatigue: The 21st Century Streess Syndrome (Smart). Se hans hjemmeside:
www.adrenalfatigue.org
Forfatter:
Læge Carsten Vagn-Hansen/
Radiodoktoren.dk 
