Som en hundehvalp...

Kære I.
Min historie er desværre alt for lang trods jeg kun har eksisteret her i 3 årtier...
Jeg kan pt ikke redegøre for den kronologisk da min hukommelse forværres konstant.
Jeg gør det så godt jeg kan og skal nok forsøge at korte det ned så meget som muligt.

Jeg husker ikke min barndom og kan derfor ikke fortælle om oplevelser før jeg som teenager begynder at få det svært. Jeg har da svært ved at rumme livet og forstår ikke hvad jeg skal på denne planet. Jeg føler mig forkert og anderledes. Jeg mister min mor da jeg er nyudsprungen voksen med første barn i maven. Senere følger flere børn og jeg kører i overhalingsbanen. Jeg har styr på det hele. Jeg får en fornemmelse af at hamsterhjulet begynder at køre hurtigere end jeg kan løbe og føler hele livet til sidst kører videre uden mig.
Jeg bliver sygemeldt med stress.
Forsøger at starte karrieren op igen, men igen ruller hjulet hurtigere end mine fødder kan træde.
Jeg begynder at hallucinere og får kognitive vanskeligheder og ender med diagnosen skizofreni. Jeg bliver behandlet med antipsykotisk og snart følger ny diagnose; maniodepressiv.
Jeg har dage hvor jeg end ikke lykkes med at træde ud af sengen, og dage hvor jeg løber hurtigere end hjulet.
Jeg har flere somatiske oplevelser; smerter i brystet og åndenød, smerter i lænden, listen er lang. Jeg har været indlagt og gået til lægen alt for mange gange. Sendt hjem med "dine prøver er fine, det er nok psykisk, det er nok stress". Jeg føler mig ikke hørt fordi alt hvad jeg oplever jo kan stamme fra mit sind. Og det gør det måske sikkert også, men det gør ikke mine fysiske oplevelser mindre rigtige...

Senest bad jeg min læge tjekke mine hormoner i april da jeg oplever min indre termostat er gået i stykker. Jeg har kronisk hedetur! Jeg har også mere eller mindre kronisk PMS pludselig og et nyt ord bliver introduceret i mit liv: Hangry. Jeg er sur (angry) fordi jeg er sulten (hungry). Konstant! Jeg kan spise så stort et måltid at min mand og husets teenager-drenge kan blive fascineret og skræmte på én gang - og så kan jeg stadig være glubende sulten derefter!
Jeg er begyndt at tabe mig trods den øgede appetit... ikke meget dog (-1,5 kg pt), men jeg er vant til at de mængder kalorier der pt ryger indenbords sætter sig på sidebenene med det samme. Der plejer at være kontant afregning!
Efter et stort måltid ville jeg i gamle dage gå omkuld med mavesmerter pga overfyldt mave, nu kredser mine tanker om hvad jeg nu skal spise. Mad mad mad. Det er det eneste jeg kan tænke på!


Jeg har gået og skrevet mine symptomer ned, så dem får I lige på en liste her:

Appetit: spiser meget mere end jeg plejer, helst proteiner, men bliver ikke mæt selvom jeg spiser dobbelt så meget som resten af familien (mand og teenager-drenge bla.)
Konstant sulten og rumlende mave.
Trods stort kalorieindtag har jeg tabt mig (pt 1,5 kg) Craver ofte efter salt og fedt.

Humør: Føles som kronisk pms, sur og kortluntet, særligt hvis meget sulten (hangry)

Temperatur: Har det varmt hele tiden og særligt hænder og fødder brænder og sveder, vasker jævnligt hænder i koldt vand for at lindre og søger kolde flader til fødderne.

Energi: Skifter mellem overvældende træt og manisk energi.

Hukommelse: bliver utroligt nok værre (troede ikke det var muligt)
Til tider forvirret og "tabt" (kan hænge sammen med hukommelsen)

Blødningsforstyrrelser: uregelmæssig i både tid og styrke. Kramper i underliv uden for cyklus.

Irriterede øjne: trykker let inde bag og briller generer. Mit (nær)syn er forværret hvert år i 10 år, men i år er det forbedret i følge optiker (Faldet -0,50). Føles sommetider som om jeg har noget i øjnene, venstre øje værst.

Hår: Hår som tidligere groede som ukrudt synes at være gået i stå.

Puls: Normal puls: 50+/÷ Nu: 75+/÷
Bliver til tider unormalt hurtigt forpustet, typisk ifm galoperende hjerte. Har været indlagt med trykken for brystet for et par år siden og der fandt man ved scanning lidt åreforkalkning i det yderste og mindste kar omkring hjertet.

Hoste og rømmen: Har haft nattehoste i et halvt års tid sidste år og blev tjekket med scanning og kikkert, men intet at finde. Hoster stadig af og til nat/morgen og rømmer mig mange gange om dagen, føles som en tudse i halsen.

Søvn: Vågner tidligt (kl 4-6) (typisk sengetid 23-01) og har det så varmt at jeg, trods træthed og groggy og ustabil på benene, gerne går tur med hunden for at køle ned. (Gik feks i kortærmet, shorts og sandaler imorges kl 5 hvor temp var 10 grader)

I perioder øget tissetrang (1 gang i timen frem til middag ca)

Bumser og bylder på ryg, lår og i ansigt.

Andre diffuse oplevelser: Listen er lang... Kan nævnes periodevis muskeltræthed, ømme hæle mm. Har været indlagt en del gange og typisk udskrevet uden diagnose andet end "psykisk betinget". Jeg har fået mærkatet: "Psykisk syg" (skizofreni+bipolar) og det kan derfor være svært at blive hørt når man har fysiske udfordringer - jeg føler mangel på forståelse for den holistiske helhed/sammenhæng. Døjer med kognitive vanskeligheder i form af dårlig hukommelse, koncentrationsbesvær, lav stresstærskel mm.
Har i øvrigt også samlet diagnosen "Hortons hovedpine" op på vejen, har dog kun haft én stor klynge og én mindre.



Jeg har kigget mine seneste blodprøver igennem (hvor jeg bad lægen tjekke hormoner fordi jeg frygtede tidlig overgangsalder eller noget) det eneste jeg kan se har noget med hormoner at gøre (efter at have læst og læst herinde) er TSH, det ligger på 1,33, som er inden for normalen.

Jeg magter ikke at rende til lægen endnu en gang, frygter de snart smider mig på den lukkede med ny diagnose: hypokondri.

Jeg ved godt I ikke kan fortælle mig, ud fra mit skriv her, at jeg har forhøjet stofskifte og at det forklarer alt hvad jeg nogensinde har haft af uforklarlige oplevelser og at jeg blot skal spise en mælkebøtte dagligt så bliver mit liv som på en romantisk feelgood film.
Det ved jeg godt ikke er muligt... men hvad vil jeg så med dette skriv? Det ved jeg ikke... måske jeg er heldig at én en dag kontakter mig og siger "det virker genkendeligt!"? Eller måske nogle af jer kan fortælle mig hvor jeg kan gå hen og få hjælp? Eller blot hvor jeg skal starte? Feks "slå 3 kolbøtter mens du nynner en glad sang inden sengetid, så vil du se en bedring i løbet af et par årtier".

Jeg er som en hundehvalp: spiser som var det mit første og sidste måltid, fræser rundt som en skoldet skid og falder så omkuld indtil jeg vågner og det hele starter forfra.

Jeg er så fortvivlet...(og løber snart tør for mad!)

De bedste hilsner, M

Hej M vink11

Sikken redelighed, hva'?

Hvis din læge kender til bare halvdelen af dine symptomer, burde du fyre ham/hende på gråt papir. På den anden side, med den enorme mangel på praktiserende læger, er det ikke bare lige til at skifte læge, medmindre man har råd til at skifte til sygesikringens Gruppe 2. De samme læger, der ellers så gavmildt skoser Gruppe 1-patienter, har en helt anderledes, respektfulde tilgang til patienter i Gruppe 2.

Desuden, med din for-historie af psykiatriske diagnoser, er det "nemt nok" at affærdige et tilfælde som dit, hvilket du jo også har erfaret. På den anden side, må der være grænser for, hvad man tilskriver psykisk sygdom. Man får sgu ikke akne på det meste af kroppen, af psykiske tilstande. Heller ikke umættelig, glubende madtrang, endda uden vægtøgning, kommer af en psykisk sygdom.

Med så mange somatiske symptomer, kunne jeg vove pelsen og sige, at dine psykiske diagnoser sagtens kan være opstået som følge af fysisk sygdom, der åbenbart bliver mere og mere forgrenet (af mangel på lægehjælp), at denne knude efterhånden ikke kan løses uden specialmedicinsk ekspertise.

Med flere fortidens diagnoser følger medicinsk behandling. Er du i behandling med lægemidler nu? Og hvis du er, hvilke lægemidler indtager du for tiden, og i hvilke doser, samt hvor længe har du gjort det?

En hel del af problemer du beskriver, kunne lyde evt. som bivirkninger af lægemidler.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Gjestebruker M

Jeg er som en hundehvalp: spiser som var det mit første og sidste måltid, fræser rundt som en skoldet skid og falder så omkuld indtil jeg vågner og det hele starter forfra.

---

Ja! Lige netop denne sammenligning (med en hundehvalp) kunne få mig til at udbryde: "fuldt hormon-panel i blod og urin, urinanalyse aminosyrer samt en MR scanning af hypofysen, æggestokke og binyrerne - i en aller helvedes fart, tak", hvilket leder videre til et konkret spørgsmål: har du en (f.eks. arbejdsgiverbetalt) sundhedsforsikring? Sygeforsikring Danmark? Har du råd til privat lægehjælp? Evt. i udlandet?

Multiple (med alskens symptomer tilsyneladende i øst og vest) tilstande menes af fagkundskaben, at være sjældne, men hvordan kan de være mindre sjældne, når det absolute flertal af de ganske almindelige, mindre- eller middelbemidlede patienter, særligt de kvindelige - aldrig bliver undersøgt for andet, end det mest simple, angivet på analyserekvisitionsformular? (Kvindelige patienter får dårligere behandling end mænd i sundhedsvæsenet)

Jeg vil foreslå at du tager et par allround spørge-tests dr. hertoghed har udarbejdet for dem, der har planer om at konsultere hans klinik i Belgien. De er ikke et diagnose-værktøj, men er vejledende og ikke mindst også kan bruges til at skabe et overblik over egne symptomer, specielt når der er mange, forvirrende forskellige symptomer ad gangen.

Den første er en alle-hormon-deficiency-test (PDF 2,38 MB) og den anden - All-vitamins-deficiency-tests (PDF 1,4 MB). Prøv når du får tid (lyst), og fortæl hvad de viser.

Jeg vil også opfordre dig til, aldrig nogensinde mere gå til læge, uanset praktiserende eller speciallæge, uden en bisidder. Det bedste ville være, hvis du kunne have din mand med som bisidder. Jeg kan love for, at foruden at danske læger tøver med blankt at afvise patienterne, særlig de kvindelige, når der medbringes ægtemanden som bisidder, kan ægtemanden (eller samleveren) fungere også som et sandhedsvidne på, at "konen er ikke bare..."

Og nu vil jeg repetere spørgsmål, du meget gerne må svare på, når du kan:

1. Med flere fortidens diagnoser følger medicinsk behandling.
   - Er du i behandling med lægemidler nu?
   - Og hvis du er, hvilke lægemidler indtager du for tiden, og i hvilke doser,
   - samt hvor længe har du gjort det?
   ---
2. hvilke lægemidler (og for hvad) har du evt. fået over længere periode før i tiden i tiden?
   ---
3. Har du råd til at blive medlem af sygesikringens Gruppe 2?
   - Har du en (f.eks. arbejdsgiverbetalt) sundhedsforsikring?
   - Sygeforsikring Danmark?
   - Har du råd til fuldt privat lægehjælp?
   - Evt. i udlandet?

Kan du have bedst mulig dag? vink11

Kæreste admin, af hjertet tak for din respons! Jeg sidder pt (midt i et måltid selvfølgelig) og hyler over følelsen af at blive forstået. Tak, bare tak... <3

Jeg skal svare så godt jeg kan, tilgiv mig hvis noget ubevidst bliver udeladt.

Tager ingen fast medicin længere. Har trappet ud af alt fordi jeg ikke følte det hjalp og oplevede værre bivirkninger end virkning. Jeg har prøvet alverdens antipsykotisk, antidepressiv, angstdæmpende samt stemningsstabiliserende.

Jeg husker langt fra navnene på medikamenterne, men har i 5 år haft seroquel/quetiapin som pn (ved behov, feks psykose), dette har jeg stadig og tager sjældent. Jeg er ekstrem medicinfølsom og selv mindste dosis slår mig omkuld.
Fast antipsykotisk i 4 år var abilify.
Stemningsstabiliserende er der prøvet: litium og noget andet jeg har glemt navnet på, men som er almindeligt til maniodepressive.
Angst medicin var jeg kort på lyrica.

Jeg er førtidspensionist og en fattiglus ;)
Jeg er medlem af Danmark gruppe 5 som den eneste forsikring.

Jeg vil tage alle de test du har sendt mig og vender tilbage med resultaterne hurtigst muligt.

Tak for dig <3

Dbh M

Så har jeg taget de 2 tests. Beklager den lange svartid, men jeg har faktisk siddet med de test siden mit sidste svar. Min hjerne tygger drøv;)

Wow, bekræfter mig i at jeg snart bliver stemplet som hypokonder ;)

All hormones:
Melatonin 23 (probable)
Growth hormone 15 (possible)
Thyroid 12 (possible)
Cortisol 21 (probable)
DHEA 12 (possible)
Pregnenolone 17 (possible)
Aldosterone 18 (possible)
Estrogen (possible)
Progesterone 19 (possible)
Testosteron 12 (possible)

All vitamin:
A 12 (possible)
B1 8 (Satisfactory)
B2 9 (possible)
B3 18 (possible)
B5 5 (satisfactory/possible)
B6 2 (satisfactory)
B7 0 (satisfactory)
B9 4 (satisfactory)
B12 6 (possible)
C 14 (possible)
D 13 (possible)
E 10 (possible)
K 8 (possible)
Omega-3 4 (satisfactory)
Omega-6 1 (satisfactory)
Zinc 4 (satisfactory)
Iron 2 (satisfactory)
Magnesium 4 (satisfactory)

Jeg har forsøgt mig med vitamin + mineral tilskud i en periode, men glemmer at tage dem. Men i en måned tog jeg multivitamin, osteoform, B6, gingko biloba, spirulina, husk og symbioflor. Mest pga manglende energi og varierende hård/lind afføring.

Hei.
Leit at du har behov for dette forumet. :(

Har du vært testet for diabetes? En del av symptomene dine kan tyde på det?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

Hei.
Leit at du har behov for dette forumet. :(

Har du vært testet for diabetes? En del av symptomene dine kan tyde på det?

---

Hej smgj.
Tak for dine tanker <3

Nej jeg er ikke blevet testet for diabetes... jeg har selv haft tanken at det virker som blodsukkerdyk når jeg bliver hangry efter kort tid uden mad. Jeg må jo nok alligevel tage en tur til lægen, selvom det virker fuldstændig uoverskueligt! :(

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Gjestebruker M

Hej smgj.
Tak for dine tanker <3

Nej jeg er ikke blevet testet for diabetes... jeg har selv haft tanken at det virker som blodsukkerdyk når jeg bliver hangry efter kort tid uden mad. Jeg må jo nok alligevel tage en tur til lægen, selvom det virker fuldstændig uoverskueligt! :(

---

Håper du finner ut av det.

Hyppig vannlating er også et diabetessymptom. Samt at det kan virke på synet. Så om ikke annet er det verdt å teste for å utelukke det.
(Om jeg ikke husker feil så er det også noen antidepressiva som øker risikoen for å utvikle diabetes ...
https://tidsskriftet.no/2018/01/fra-...diabetesrisiko )

Popper innom med en liste over diabetessymptomer.

https://www.dietvsdisease.org/9-earl...-and-children/
https://www.healthline.com/health/di...anced-symptoms

Du kan også se om du finner poster av brukeren som kalles pingvinen her inne. Hun hadde en del overlappende symptomer med det du beskriver. (For hennes del så det ut til å være et komplekst sykdomsbilde med flere autoimmune tilstander - blant annet lavt stoffskifte og diabetes. Uten sammenlikning for øvrig så kan det være greit å lese for å se om man kjenner igjen noe. )

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

Popper innom med en liste over diabetessymptomer.

https://www.dietvsdisease.org/9-earl...-and-children/
https://www.healthline.com/health/di...anced-symptoms

Du kan også se om du finner poster av brukeren som kalles pingvinen her inne. Hun hadde en del overlappende symptomer med det du beskriver. (For hennes del så det ut til å være et komplekst sykdomsbilde med flere autoimmune tilstander - blant annet lavt stoffskifte og diabetes. Uten sammenlikning for øvrig så kan det være greit å lese for å se om man kjenner igjen noe. )

---

Tusind tak for dine tanker og for link mm :)
Ja jeg læste igår om symptomer på diabetes, men synes ikke at kunne kende mig selv deri. Jeg er jo voldsomt sulten konstant og mit syn er forbedret, hm...
Jeg vil prøve at stalke pingvinen hihi, tak for din viden <3

:)
Nei, det kan godt hende at det er skivebom. I så fall vil du ha fått vite hva det ikke er.

Men med såpass mange sammenfallende symptomer for diabetes/blodsukkerforstyrrelse generelt:
- hyppig vannlating
- hunger
- irriterte øyne
- søvnproblemer
- uforklarlig vekttap
- smerter i føtter (?)

- hurtig puls (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- svetting (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- forvirring

- underlivsproblemer er ikke ukjent ved ubehandlet diabetes/blodsukkerforstyrrelse hos kvinner.
(PCOS, urinveisinfeksjoner, soppinfeksjoner, økt/unormal utflod, manglende seksuell interesse og neuropati i området)

Og med risikofaktorene
- abilify
- lithium
- quetiapine

i historikken (disse er alle forbundet med høyere diabetesrisiko og/eller å være problematiske i personer med tendenser til ustabil blodsukkerhåndtering generelt -> hyopglycemia) så ville iallfall jeg bedt om å få det vurdert/sjekket ut.
(Ja, mange symptomer er også overlappende med andre sykdomstilstander - og det er heller ikke sikkert at man er "velsignet" med kun én tilstand, men ett sted må man begynne.) hjerte1

(Om du absolutt ikke vil gå til legen igjen så kan du starte med en blodsukkermåler og se om du kan avkrefte dette problemet selv? )

Lykke til!

Hej M,

Jeg synes også, at du skal prøve at tage kontakt til din læge igen og få tjekket, fx for diabetes, som smgj foreslår. Men som Admin siger - tag din mand med - eller en anden du har tillid til. Og jf. Admins artikel-henvisning, er det nok en fordel, at det er en mand, hvor grotesk det end lyder.

Jeg ved, at psykiske symtomer kan skyldes fysiske problematikker - især hormonelle - men mange læger vender desværre alt for ofte årsagssammenhængen om og argumenterer for, at vores fysiske symptomer snarere er psykiske - som du jo også selv påpeger.

Men det lyder helt sikkert som om, der er hormonel ballade i din krop; humør, energi, appetit, temperatur, søvnproblemer, akne, hovedpine, blødningsforstyrrelser indikerer i hvert fald det. Det er næppe noget, der foregår i dit hoved.

De første par år med lavt stofskifte troede jeg også, at jeg havde stress. Og hormonelle ubalancer kan jo nemt komme til at ligne stress, fordi kroppen ér stresset, når den er syg (og fordi stress-symptomer jo kan være stort set alt). Men hvis rodårsagen er noget helt andet, vil du aldrig kunne fjerne den stress, din krop oplever, før du fjerner rodårsagen! Før behandling vågnede jeg fx konsekvent kl 3 om natten og var lysvågen. Klassisk stress-symptom. Det er først efter, jeg har fået rettet mit stofskifte, at jeg sover tungt og godt hele natten, hver nat.

Få fortalt alle dine symptomer - jeg har ofte fortrudt, at jeg ikke fik beskrevet flere af mine symptomer til min første læge, fordi jeg altid havde følelsen af at skulle skynde mig, af at være til besvær og ja, hypokonder. Men din læges mening om, hvorvidt du er hypokonder eller ej skal ikke afholde dig. Læger er bare mennesker og de har samme tendens til bias og fejl-rate som alle os andre.

Jeg ved det ikke, men nogengange kan det måske være en hjælp at snakke med lægen mere direkte om jeres samarbejde og fx sige, at du jo kun bliver ved med at komme, fordi der bliver ved med at være noget galt(!). Det kan måske minde ham om den ulige magt-relation, der er indbygget i læge-patient-forholdet, og som giver ham et kæmpe ansvar.

Hvis relationen bliver for “betændt” og præget af mistro, kan det jo ende med at sidste udvej er at skifte læge. Det har jeg selv gjort og selvom det ikke er optimalt og man ikke ved, hvordan relationen til den nye læge bliver, så kan det jo blive sådan, at man ikke har noget at tabe. Hvis du ikke får nogen svar ud af at gå til lægen igen (hvadenten det er fordi, han ikke vil lave flere undersøgelser eller fordi undersøgelserne viser sig at være “normale”), kunne det måske være en ide at spare sammen til en privatlæge.

Hvor længe har du været helt medicinfri? Jeg tænker på, om nogle af dine ubalancer kan være udtryk for, at du har fået alle mulige præparater, som skal ud af systemet?

Jeg håber, at du snart får noget medvind.

Undskyld jeg ikke har responderet i nogle dage. Havde en helt skør weekend som har taget mig nogle dage at komme ovenpå (stadig ikke frisk) og midt i alt går min tlf i stykker, som er min eneste adgang hertil. Nok om det.
Jeg svarer jer lige hver især med citat og tak for jeres tid <3

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av smgj

:)
Nei, det kan godt hende at det er skivebom. I så fall vil du ha fått vite hva det ikke er.

Men med såpass mange sammenfallende symptomer for diabetes/blodsukkerforstyrrelse generelt:
- hyppig vannlating
- hunger
- irriterte øyne
- søvnproblemer
- uforklarlig vekttap
- smerter i føtter (?)

- hurtig puls (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- svetting (diabetestendens + medisininteraksjon = hypoglycemia)
- forvirring

- underlivsproblemer er ikke ukjent ved ubehandlet diabetes/blodsukkerforstyrrelse hos kvinner.
(PCOS, urinveisinfeksjoner, soppinfeksjoner, økt/unormal utflod, manglende seksuell interesse og neuropati i området)

Og med risikofaktorene
- abilify
- lithium
- quetiapine

i historikken (disse er alle forbundet med høyere diabetesrisiko og/eller å være problematiske i personer med tendenser til ustabil blodsukkerhåndtering generelt -> hyopglycemia) så ville iallfall jeg bedt om å få det vurdert/sjekket ut.
(Ja, mange symptomer er også overlappende med andre sykdomstilstander - og det er heller ikke sikkert at man er "velsignet" med kun én tilstand, men ett sted må man begynne.) hjerte1

(Om du absolutt ikke vil gå til legen igjen så kan du starte med en blodsukkermåler og se om du kan avkrefte dette problemet selv? )

Lykke til!

---

Ja det lyder da bestemt som noget jeg skal have tjekket :)

Jeg kender ingen med en måler, men kan måske købe en, kan se de fåes billigt, men er det stadig sikre resultater så, ved du det?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Helen

Hej M,

Jeg synes også, at du skal prøve at tage kontakt til din læge igen og få tjekket, fx for diabetes, som smgj foreslår. Men som Admin siger - tag din mand med - eller en anden du har tillid til. Og jf. Admins artikel-henvisning, er det nok en fordel, at det er en mand, hvor grotesk det end lyder.

Jeg ved, at psykiske symtomer kan skyldes fysiske problematikker - især hormonelle - men mange læger vender desværre alt for ofte årsagssammenhængen om og argumenterer for, at vores fysiske symptomer snarere er psykiske - som du jo også selv påpeger.

Men det lyder helt sikkert som om, der er hormonel ballade i din krop; humør, energi, appetit, temperatur, søvnproblemer, akne, hovedpine, blødningsforstyrrelser indikerer i hvert fald det. Det er næppe noget, der foregår i dit hoved.

De første par år med lavt stofskifte troede jeg også, at jeg havde stress. Og hormonelle ubalancer kan jo nemt komme til at ligne stress, fordi kroppen ér stresset, når den er syg (og fordi stress-symptomer jo kan være stort set alt). Men hvis rodårsagen er noget helt andet, vil du aldrig kunne fjerne den stress, din krop oplever, før du fjerner rodårsagen! Før behandling vågnede jeg fx konsekvent kl 3 om natten og var lysvågen. Klassisk stress-symptom. Det er først efter, jeg har fået rettet mit stofskifte, at jeg sover tungt og godt hele natten, hver nat.

Få fortalt alle dine symptomer - jeg har ofte fortrudt, at jeg ikke fik beskrevet flere af mine symptomer til min første læge, fordi jeg altid havde følelsen af at skulle skynde mig, af at være til besvær og ja, hypokonder. Men din læges mening om, hvorvidt du er hypokonder eller ej skal ikke afholde dig. Læger er bare mennesker og de har samme tendens til bias og fejl-rate som alle os andre.

Jeg ved det ikke, men nogengange kan det måske være en hjælp at snakke med lægen mere direkte om jeres samarbejde og fx sige, at du jo kun bliver ved med at komme, fordi der bliver ved med at være noget galt(!). Det kan måske minde ham om den ulige magt-relation, der er indbygget i læge-patient-forholdet, og som giver ham et kæmpe ansvar.

Hvis relationen bliver for “betændt” og præget af mistro, kan det jo ende med at sidste udvej er at skifte læge. Det har jeg selv gjort og selvom det ikke er optimalt og man ikke ved, hvordan relationen til den nye læge bliver, så kan det jo blive sådan, at man ikke har noget at tabe. Hvis du ikke får nogen svar ud af at gå til lægen igen (hvadenten det er fordi, han ikke vil lave flere undersøgelser eller fordi undersøgelserne viser sig at være “normale”), kunne det måske være en ide at spare sammen til en privatlæge.

Hvor længe har du været helt medicinfri? Jeg tænker på, om nogle af dine ubalancer kan være udtryk for, at du har fået alle mulige præparater, som skal ud af systemet?

Jeg håber, at du snart får noget medvind.

---

Kære Helen.
Tak fordi du deler dine erfaringer.

Jeg har været uden abilify i et år, og uden...åh jeg fik noget stemningsstabiliserende som egentlig var antiepileptisk...hed det måske topimax? Det tror jeg :) Det har jeg også været foruden i et år. Quetiapin (seroquel) har jeg taget som PN i over 5 år, og senest en halv 25 mg igår i håbet om en enkelt uafbrudt nattesøvn.
Jeg har været på lave doser da jeg reagerer kraftigt på medicin.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Gjestebruker M

Ja det lyder da bestemt som noget jeg skal have tjekket :)

Jeg kender ingen med en måler, men kan måske købe en, kan se de fåes billigt, men er det stadig sikre resultater så, ved du det?

---

Hei

Jeg vet svært lite om blodsukker og blodsukkermålinger. Når det er sagt vil jeg tro de er pålitelige (siden folk med diabetes styrer sin medisin basert på dem).
Kanskje du kjenner noen med diabetes som kan mer eller kan spørre på et apotek?

Lykke til!

Hej M,

Ja, du har jo været ude af medicinen en rum tid, så tænker ikke, at det er den, der skaber al balladen.

Jeg synes også, du skal prøve blodsukkermåleren. Apparatet er tit billigt, men de "strips" man bruger er desværre ofte lidt pebrede. Men i dit tilfælde, tror jeg, de kunne være givet godt ud. Jeg har selv en herhjemme, som jeg har brugt i de perioder, hvor jeg oplevede blodsukker-ubalancer. Mit blodsukker har ikke været kritisk, men ofte i den lave ende, så jeg brugte det til at tjekke blodsukker inden sengetid fx, for hvis det var for lavt, ville det tit betyde, at jeg vågnede om natten. Det fungerede helt fint og det er smart, at du kan tjekke det flere gange i løbet af dagen, for at få et indtryk af, hvordan det svinger.

Hvis du ikke får noget ud af lægen eller blodsukkerapparat, kan du også overveje hormon-spyttests og få tjekket, hvordan dine kønshormoner ligger. Det kan måske også give en fornemmelse af, hvad der er los. Læger bruger blodprøver og dem kan man efter sigende ikke bruge til så meget, når det gælder kønshormoner. Det koster selvfølgelig også, så tænker det er en mulighed, du kan tage, hvis ingen af de andre giver pote.

Igen må jeg bekalge at jeg ikke har vendt tilbag. Jeg er kommet hjem fra neurologsij fordi jeg sejler rundt. Kan ikke holde balancen. Hjerne scannet og ører tjekket. De ved ikke hvad det er. Fik nok og skred hjem. Bad dem tjekke stofskift men de tjekke igen kun tsh. 1.28.
Beklager jeg skriver elsndigt men jeg kan ikke f okuser, så prøver optiker igen. Læge mekt jeg skeler, har være til optiker med dt før man han memte ikke der var noget.
Prøver nu idag.
Vender tilbage Brå jeg kan.
Tak for jet

Det tjekked de også. Fint sagde de.

Jeg opgivet mange ganhe. Men rejser mig hver gang. Lige nu er jeg i et hul igen. Hvad er det værd at rejse sig for når igen lytter? Jeg er så træt...
Kan man ingen hjælp fp?
Padler for at holde hovedet over vand y men kan snart ikke mere...

Hei

Jeg er så lei for at du ikke får hjelp.
Det er jo bra at det ikke ser ut til å være diabetes, men synd at de ikke finner noe å sette fingeren på. Jeg har dessverre ingen andre forslag enn at du må prøve videre og se om om du kan finne noen som er mer interessert i å se på helheten.

Klem. hjerte1

Jeg har været ved øjenlæge og det DF ikke øjnrne. Har lædt journal fra neu. Er så ked. De har ikke kynbe se bort fra de psykidke disgnoser og fejlcitere mig flee gange. Dømt som psykisk syg så kan man sejle din egen sø. Farvrl og tak.
Håbløst. Om det så var sindet hvorfor får jeg då ikje hjælp?
Velgærds Danmarj min bare...

Hej M,

Det lyder som om, du har det rigtig skidt. Hvad er situationen nu? Det sidste du skal gøre, er at give op - det nytter med sikkerhed intet. Så hvad er næste skridt? Du skrev den anden dag, at du var taget hjem fra sygehuset, fordi du "fik nok". Betyder det, at de stadig var igang med at foretage undersøgelser, og at der dermed er mulige forklaringer på dine problemer, som ikke er afsøgt?

Kan du evt. tage på sygehuset igen?

Jeg tror i øvrigt godt, at du kan insistere på, at få tjekket frit T3 og frit T4 - jeg kender i hvert fald flere, som er lykkedes med det, på trods af, at de professionelle foretrækker TSH. Især når de selv er i vildrede omkring årsager. Dit TSH indikerer jo ikke umiddelbart stofskifte-problemer, men det er vist bare med at få afsøgt alt.

Jeg forstår din frustration over, at dine fysiske problemer bliver tilskrevet psyken - jeg tror, du må prøve at forholde dig rolig og rette eventuelle misforståelser og fejlciteringer. Det kan du også godt gøre med tilbagevirkende kraft - tag kontakt til lægen og påpeg de fejl, du ser, i journalen og bed om at få lavet en korrektion eller tilføjelse, hvis der er noget der er helt off. Jeg kan godt forstå, det er svært dog.

Var din mand med på sygehuset? Og til øjenlæge? Jeg tror, det er virkelig vigtigt, at du har nogen med dig - som vi har været inde på.

Det kan godt være, du skal være forberedt på, ikke at få den hjælp, som du har brug for, af systemet - det er vi jo mange eksempler på her, at man ikke kan regne med. I så fald kan det godt lade sig gøre, at blive klog på sit helbred ad andre veje - selvom det kræver udholdenhed (og penge). Men du må i hvert fald afsøge alle mulighederne i systemet.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Helen

Hej M,

Det lyder som om, du har det rigtig skidt. Hvad er situationen nu? Det sidste du skal gøre, er at give op - det nytter med sikkerhed intet. Så hvad er næste skridt? Du skrev den anden dag, at du var taget hjem fra sygehuset, fordi du "fik nok". Betyder det, at de stadig var igang med at foretage undersøgelser, og at der dermed er mulige forklaringer på dine problemer, som ikke er afsøgt?

Kan du evt. tage på sygehuset igen?

Jeg tror i øvrigt godt, at du kan insistere på, at få tjekket frit T3 og frit T4 - jeg kender i hvert fald flere, som er lykkedes med det, på trods af, at de professionelle foretrækker TSH. Især når de selv er i vildrede omkring årsager. Dit TSH indikerer jo ikke umiddelbart stofskifte-problemer, men det er vist bare med at få afsøgt alt.

Jeg forstår din frustration over, at dine fysiske problemer bliver tilskrevet psyken - jeg tror, du må prøve at forholde dig rolig og rette eventuelle misforståelser og fejlciteringer. Det kan du også godt gøre med tilbagevirkende kraft - tag kontakt til lægen og påpeg de fejl, du ser, i journalen og bed om at få lavet en korrektion eller tilføjelse, hvis der er noget der er helt off. Jeg kan godt forstå, det er svært dog.

Var din mand med på sygehuset? Og til øjenlæge? Jeg tror, det er virkelig vigtigt, at du har nogen med dig - som vi har været inde på.

Det kan godt være, du skal være forberedt på, ikke at få den hjælp, som du har brug for, af systemet - det er vi jo mange eksempler på her, at man ikke kan regne med. I så fald kan det godt lade sig gøre, at blive klog på sit helbred ad andre veje - selvom det kræver udholdenhed (og penge). Men du må i hvert fald afsøge alle mulighederne i systemet.

---

Jeg blev ijje lyttet til, og der gik over et halvt døgn før jeg overhovedet snakkede med en læge. Kan se i journalen at det har været lægestuderende. De har citeret mig for at opleve hurtig puls og skriver derefter at de ikke har kunne påvise det. Jeg svar de blot at jeg til tider havde hjetyebanken men ikke i den forbindelse med svimmelheden. De citerer mig for at være overbevist om at jeg har forhøjet stofskifte, jeg har blot forsigtigt spurgt om man kunne tjekke mig for det.
De skriver de har informeret mig og mine kæreste om diverse underdøgelsrt mm men vi har intet fået at vide.
Ørelæge spurgte om jeg har oplevet næseflåd og jeg svarede at venstre tit løber lige så stille. I journal står der at jeg ikke oplever ensidig næseflød.
Jeg lå på 4 mands stue og 3 af os væltede rundt uden balance og vi ville bare hjem.
Jeg fik ikke svar på diverse test førend jeg rykkede for detadskellige gange. Kunne jo se på sundhed.dj at svarene havde været der længe. Blev i øvrigt ike populær for selv at tjekke det.
Status er at jeg er op egen hånd. Ingen hjælp. Sidste læge(stud.) skriver at mistanke er funktionel.

Jeg er så trlt og vælter ofte omkuld af udmattelse og sover dybt i en time eller 2 og vpgner så badet i sved.

Jeg er så sulten, men kvalmeb forhindrer mig i at spise og jeg har tabt mig næst n 3 kg nu siden jeg sidst tjekkede for nogle uger siden.

Ingen har svart. Og jeg skal tie stille for jeg ved ikke noget som helst (om mig)...

Hej M,

Som sagt synes jeg, at du skal tage tilbage på sygehuset, hvis du har muligheden og lade dem foretage alle de undersøgelser, som de vil. Det kan være, du også kan få dem til at tage frit T3 og T4, så du får afklaret din fornemmelse af, at der er noget der. Men hvis de vil undersøge dig yderligere, så tag imod det.

Jeg kan i øvrigt kun være tilhænger af, at du følger med i dine resultater på sundhed.dk, selvom lægerne måske ikke er fan af det. Alle bør gøre det og med tiden må lægerne vænne sig til, at vi involverer os i vores eget helbred.

Håber det bedste for dig, M.

Kære Helen.
Idag er bedre, jeg går stadig ikke helt stabilt, men uden de store udfald og jeg kan ramme de tiltænkte knapper på telefonen nu.
Jeg skal under ingen omstændigheder tilbage til sygehuset, og jeg vil gøre hvad der står i min magt for nogensinde at skulle opsøge en læge igen.
Jeg må finde alternativer.
Jeg er oppe på hesten igen selvom den slingrer en del.
Tak for din opbakning, dine tanker og bekymringer ❤️

Okay - godt, at det går lidt bedre i hvert fald. Lad os høre, hvordan det går med din jagt på at finde alternativer. Held og lykke! :)