Arbejdsliv for personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen

Arbejdsliv for personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen undersøges i ph.d.-projekt

27-04-2012. Hvilke konsekvenser har det for arbejdslivet, hvis man får en sygdom i skjoldbruskkirtlen? Og hvad betyder det konkret for, hvordan man fungerer på arbejdet, fx i form af risiko for førtidigt arbejdsophør? Det vil ph.d.-studerende og forskere blandt andet finde svar på i et treårigt ph.d.-projekt ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen rammer 15 procent af befolkningen.
Sygdomme i skjoldbruskkirtlen – også kaldet thyreoideasygdomme - omfatter en række forskellige sygdomme i skjoldbruskkirtlen (thyreoidea). Sygdommene er forbundet med, at skjoldbruskkirtlen forstørres (struma) eller at den ændrer funktion, så stofskiftet enten er for højt eller for lavt. Sygdomme i skjoldbruskkirtlen rammer ca. 15 procent af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, især kvinder.

Ph.d.-projektet om et arbejdsliv med sygdom i skjoldbruskkirtlen vil skabe ny viden.
Ph.d.-projektet vil undersøge, hvilke konsekvenser thyreoideasygdomme har for arbejdslivet – herunder arbejdsevnen. Projektet vil skabe ny viden, som er nødvendig for at gennemføre indsatser, som kan forebygge problemer i arbejdslivet for personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Projektet vil desuden udvikle et spørgeskema, der kan anvendes i klinisk og arbejdsmæssig sammenhæng.

Projektet er delt i to dele

1. I første del undersøges hvilke risikofaktorer der er for sygefravær, arbejdsløshed og førtidigt arbejdsophør blandt personer med sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
2. I projektets anden del udvikles og valideres et spørgeskema om arbejdsevne til thyreoideapatienter.

Læs hele projektbeskrivelsen: ’Thyreoideasygdomme og arbejdsevne’.

Yderligere oplysninger: Ph.d.-studerende Mette Andersen Nexø, NFA.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Alle kommentarer kan læses her.

Helbred og arbejde hos personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen

Ph.d.-projektets formål er at undersøge, hvordan sygdomme i skjoldbruskkirtlen (thyreoideasygdomme) påvirker arbejdslivet – herunder arbejdsevnen og at udvikle et spørgeskema til brug for thyreoideapatienter.

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen eller thyreoideasygdomme er fx struma, Hashimotos sygdom eller Graves’ sygdom. I daglig tale betegnes disse sygdomme ofte som for højt eller lavt stofskifte.

Læs hele projektbeskrivelsen under punkterne i venstremenuen (på dette link/red.).

Sitat:

---

Læs hele projektbeskrivelsen under punkterne i venstremenuen (på dette link/red.).

---

Projektets afgrænsning
Det strategiske forskningsråd har bevilget penge til et større forskningsprojekt om thyreoideasygdomme. Nuværende ph.d. projekt om thyreoideasygdomme og arbejdsevne indgår som et af otte delprojekter, der tilsammen udgør projektet. Projekterne omhandler helbredsrelateret livskvalitet hos patienter med thyreoideasygdomme, hvor formålet er at evaluere, videnskabelig validere, internationalisere, prædiktere og forbedre klinisk intervention indenfor thyreoideasygdomme.

Projektet ledes af klinikchef Ulla Feldt-Rasmussen på Rigshospitalet og gennemføres i et allerede etableret forskningssamarbejde i mellem flere forskningsinstitutioner i Danmark (Rigshospitalet, Institut for folkesundhedsvidenskab ved Københavns universitet, Odense Universitetshospital, Hagedorn Instituttet) og det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det består af otte delprojekter der udføres i 2010-2014

Omend dette projekt vil blive gennemført i tæt samarbejde med de øvrige delprojekter, har ph.d. projektet om arbejdsevne klart specificerede selvstændige mål og vil blive gennemført på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Projektets samarbejdspartnere
Ph.d.-projektet knyttes lokalt til den epidemiologiske forskningsenhed på NFA under vejledning af professor, ph.d. Jakob Bue Bjørner (hovedvejleder).

Ph.d.-uddannelsen gennemføres på Institut for folkesundhed, hvor både hovedvejleder og bivejleder lektor, cand.psych Erik Lykke Mortensen er tilknyttet.

Derudover vil ph.d. - projektet samarbejde med andre forskere fra hovedprojektet. Seniorforsker Torquil Watt har praktisk og forskningsbaseret viden om thyreoideasygdomme og som udfører tre af delprojekter om thyreoideasygdomme og livskvalitet på Rigshospitalet.

Projektet har udveksling og samarbejde med de andre projekter på andre forskningsenheder (Rigshospitalet, Odense Universitetshospital, Hagedorn Instituttet) Dette samarbejde er formaliserede ved møder, der foretages en gang i kvartalet.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Admin

Alle kommentarer kan læses her.

---

13 jan 2013 14:24 Stoffskifteforum:

Også vi håber at Projektet vil bringe klarhed over den kranke skæbne på arbejdsmarkedet, som thyreoideasygdomme er årsag til i samfundet, men det undrer os at Thyreoidea Landsforeningen ikke er medinddraget i Projektet.

Taget i betragtning den store andel af de medicinske institutioner, der deltager i Projektet, og deres vedtagne metoder til diagnosticere og behandle thyreoideasygdomme, frygter vi at dette Projekt er på forhånd dømt til at mislykkes, fordi forskere beskæftiger sig kun med den gruppe af patienter, som har en diagnose og er i behandling. Derimod denne langt større gruppe af ramte af thyreoideasygdom, der afvises af sundhedsvæsenet med henvisning til blodprøvernes "normalområder", uagtet en komplet række af invaliderende symptomer på thyreoideasygdom - de er ikke omfattet af Projektet.

Sålænge disse patienter og deres livsvilkår, herunder i arbejdslivet, ikke er omfattet af forskernes interesse, vil Projektets konklusioner hverken være dækkende eller objektive i forhold til alle borgere ramte af dette sygdoms-segment. Det betyder at Projektets samfundsnytte vil både være ufuldstændig og heller ikke relevant for den økonomiske aspekt af samfundets interesse i både sundhedsvæsenets omkostninger og beskæftigelse på arbejdsmarkedet, gældende borgere som er ramt af kronisk sygdom, herunder thyreoideasygdomme.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Admin

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

---

Jeg har skrevet følgende til projekt-ledelsen:

Kære Rette Vedkommende

I beskrivelsen af projektet nævnes bl.a. at der er gode behandlingsmuligheder for hypothyreose-patienter.

"Gode behandlingsmuligheder" eksisterede før 1960 da syntetisk levothyroxin blev industrielt fremstillet og før TSH-testen blev lanceret i 1973.

Historisk skal vi tilbage til årene før 1973, før TSH-testen blev almindelig og dengang har hypothyreose-patienter været medicineret efter kropsvægt - netop fordi det var en virksom behandling. Efter at TSH-testen blev lanceret, viste det sig at medicineringen efter kropsvægt har gjort TSH usynligt, og selve TSH-testen - ubrugeligt. Noget skulle gøres - mente lægerne og TSH-testens producenter. Og der blev også gjort noget: i 1973 har verdens skolemedicinske lægestande bestemt at fremover skal medicindose halveres.

Når medicindoseringen blev halveret - blev TSH igen synligt i blodprøveresultater og det blev lægerne meget glade for: nu kunne de omsider se TSH og hvor de før måtte behandle patienterne "i blinde" (dvs. efter symptomer), kunne de nu glemme alt om symptomer og patienternes trivsel eller mangel på samme - og kunne nemt og enkelt medicinere patienterne efter TSH-tal.

Ikke nok med det: nu begyndte lægerne også bruge TSH-testen til også at diagnosticere HYPERthyreose, hvor et lavt eller usynligt TSH automatisk betød at patienten havde hyperthyreose. At patienterne ikke havde forhøjet T4 og/eller T3 betød ingenting... selv den dag i dag er der læger, der skriger "hyperthyreose" og beordrer patienterne til at reducere medicindose, selv om patienternes T4/T3 ligger relativt lavt.... Du kan lige forestille dig, hvordan disse patienter har det, når deres hypothyreose dermed bliver forværret, med mange funktionsforringelser og følgesygdomme til følge, herunder Ataxi.

Ataxi er et neurologisk symptom-kompleks, hyppigt forekommende med varieret intensitet hos underbehandlede hypothyreose-patienter. Hvis du læser dette indlæg: https://www.stofskifteforum.dk/showt...l=1#post134768 - vil du få et lille indblik i konsekvenserne af hormonmangel som altid følger den underbehandling af hypothyreose-patienter, som er standard i Danmark og de øvrige skandinaviske lande. Allerede moderat grad af Ataxi gør det nærmest umuligt for thyreoideapatienter at kunne beholde et arbejde, endsige fuldføre en uddannelse.

På dette forum findes mange mennesker, der har været tvunget ud i reduktion af medicindose, og iblandt dem er der mange der aldrig mere er kommet sig igen efter reduktionen, men der findes også andre, der ikke turde gennemføre reduktionen og doserer dem selv efter symptomerne. Nogle af dem er heldige at have læger der har forstået det med at dosere medicinen efter symptomer, mens andre er tvunget ud i at skulle klare det på egen hånd. De sidste siger direkte, at de har intet valg, fordi enten gør de det på egen hånd, eller må de opgive deres arbejde og gå på offentlig forsørgelse...

Taget i betragtning lægernes patientfjendtlige "Gold Standard" for diagnose og behandling af hypothyreose, de aktuelle politiske vinde i forhold til førtidspension og kontanthjælp, forudsiger jeg at bølgen af personlige tragedier som følge af tabt arbejdsevne pga. thyreoideasygdomme, vil vokse stødt de kommende år.

Kære Rette Vedkommende. Præferencen som hedder "gode behandlingsmuligheder" er forkert.

Der er IKKE nogen "gode behandlingsmuligheder" efter 1973 og mange millioner syge er siden blevet - i varierende grad - levende døde, som en direkte følge af lægernes "Gold Standard" for diagnose og behandling af hypothyreose, der afviser langt flere end den godkender til behandling, og når behandler - behandler med latterligt lave medicindoser, som faktisk gør det hele værre.

De fleste patienter der deltager i projektet er i virkeligheden underbehandlede og deres livskvalitet og arbejdsliv er præget af det. Det går nogenlunde for en del kvinder, indtil de nærmer sig overgangsalderen. Da falder korthuset, men bliver kaldt for "almindelig overgangsalder" eller "almindelig aldring". Når denne etiket først er klæbet på patienten, er der ikke længere nogen chance for justering af behandlingen, lige med undtagelse recepter på antidepressiva og ellers gerne henvisninger til psykiatere.

Man bliver nødt til at være opmærksom på dette problem, når man analyserer de mange data fra patienterne, fordi disse data er afgivet af mennesker der er langt mere syge end deres blodprøveresultater tyder på, idet de syntetiske lægemidler, endda i underdose - de påvirker langt kraftigere hypofysens TSH-hormonet, end de reelt påvirker patienternes stofskifte.

Anbefaler artiklen "Rehabilitation in Endocrine Patients: A Novel Psychosomatic Approach" udgivet i 2007 af forskere ved University of Padova og Bologna i Italien, samt State University of New York at Buffalo, omtalt med links her: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=13510

Med venlig hilsen

Jeg tror dog, at det ikke nytter en skid at skrive til disse mennesker... :sad:

Men tross alt er det jo flott med all oppmerksomhet rundt diagnosen, og at noen vil forske på hvordan stoffskiftesykdommer påvirker tilknytningen til arbeidslivet? Jeg står midt oppe i problemstillingen med begge beina, sykmeldt som jeg er for tiden.

Om forskningsprosjektet skulle avdekke at mange med diagnose - og som er medisinbehandlet - likevel faller ut av arbeidsmarkedet, er jo det en indikasjon på at behandlingen ikke virker for alle. Alt som kan sette fokus på det, mener jeg må være bra?

The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, Volume 99, Issue 9
DOI: http://dx.doi.org/10.1210/jc.2014-1407
Received: February 11, 2014
Accepted: May 27, 2014
First Published Online: June 10, 2014

Hypothyroidism Is a Predictor of Disability Pension and Loss of Labor Market Income: A Danish Register-Based Study
Marianne Thvilum, Frans Brandt, Thomas Heiberg Brix, and Laszlo Hegedüs

Abstract

Background: Hypothyroidism is associated with an increased somatic and psychiatric disease burden. Whether there are any socioeconomic consequences of hypothyroidism, such as early retirement or loss of income, remains unclarified.

Aim: Our aim was to examine, compared with a matched control group, the risk of receiving disability pension (before the age of 60) and the effect on labor market income in patients diagnosed with hypothyroidism.
Methods:

This was an observational register-based cohort study. By record linkage between different Danish health registers, 1745 hypothyroid singletons diagnosed before the age of 60 were each matched with 4 non-hypothyroid controls and followed for a mean of 5 (range 1–31) years. Additionally, we included 277 same-sex twin pairs discordant for hypothyroidism. The risk of disability pension was evaluated by the Cox regression analysis. Changes in labor market income progression over 5 years were evaluated using a difference in difference model.

Results: With a hazard ratio of 2.24 (95% confidence interval = 1.73–2.89), individuals diagnosed with hypothyroidism had a significantly increased risk of disability pension. This remained significant when adjusting for educational level and comorbidity (hazard ratio = 1.89; 95% confidence interval = 1.42–2.51). In an analysis of labor market income, 2 years before compared with 2 years after the diagnosis of hypothyroidism, the hypothyroid individuals had on average a €1605 poorer increase than their euthyroid controls (P < .001). Essentially similar results were found in the twin population.

Conclusion: A diagnosis of hypothyroidism before the age of 60 is associated with loss of labor market income and an 89% increased risk of receiving a disability pension.

Affiliations. Department of Endocrinology and Metabolism, Odense University Hospital, 5000 Odense C, Denmark

Source: Hypothyroidism Is a Predictor of Disability Pension and Loss of Labor Market Income: A Danish Register-Based Study (PDF, Full Text)

Dansk:

Stofskiftesygdomme giver øget risiko for langvarigt sygefravær, førtidspension og indkomsttab

Ny dansk forskning viser, at danskere med forhøjet stofskifte forårsaget af sygdom i skjoldbruskkirtlen trods behandling har større risiko for langvarigt sygefravær end deres kolleger. Det gælder særligt inden for det første år med sygdommen.

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen rammer 15 procent af befolkningen

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen (glandula thyroidea) rammer cirka 15 procent af befolkningen – især kvinder – og omfatter en række forskellige sygdomme.

De mest udbredte og alment kendte er for lavt eller for højt stofskifte, som kan føre til forskellige følgesygdomme.
To danske forskningsprojekter omhandlende stofskiftesygdomme er netop blevet publiceret i Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.
”Der har været en tendens til, at for højt og for lavt stofskifte blev betragtet som banalt og let at behandle, men vores undersøgelser viser, at det er tilstande, som trods behandling har langtidskonsekvenser for helbredet,” siger Laszlo Hegedüs, professor på Syddansk Universitet og overlæge på Endokrinologisk Afdeling, Odense Universitetshospital, som er involveret i begge projekter.

For højt stofskifte giver sygefravær

Medarbejdere med forhøjet stofskifte, som samtidig har komplikationer med øjnene i form af for eksempel hævelser og dobbeltsyn (Graves’ orbitopati), har i det første år med diagnosen syv gange større risiko end de andre på arbejdspladsen for at få langvarigt sygefravær på over tre uger. Efter et år falder risikoen, men den bliver dog ved med at være dobbelt så høj som hos kollegerne. Der kan også være problemer med at vende tilbage til arbejdet efter sygefravær og/eller ledighed samt fire gange så stor risiko for at blive førtidspensioneret.

For lavt stofskifte kan stoppe arbejdslivet

Det andet forskningsprojekt med deltagelse af forskere fra Syddansk Universitet viser, at personer med for lavt stofskifte sammenlignet med en gruppe personer uden sygdom i skjoldbruskkirtlen, også har en øget risiko for at blive førtidspensioneret. Risikoen er øget med 89 procent efter at have taget højde for diverse andre sygdomme samt uddannelsesbaggrund.

Hos de personer med for lavt stofskifte som kan opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, ses en lavere indtægt sammenlignet med kolleger. Dette kan være et udtryk for at for lavt stofskifte kan medføre en ændring i arbejdsevnen på jobbet, der eksempelvis kan udtrykke sig ved at stofskiftepatienten ikke står først for til en eventuel forfremmelse.

Dokumenterede konsekvenser kræver handling

Både på Syddansk Universitet og Københavns Universitet glæder man sig over, at man nu kan dokumentere de samfundsmæssige konsekvenser af stofskiftesygdomme.

”Vores resultater viser tydeligt, at der kan være store sociale og økonomiske konsekvenser ved at have en sygdom i skjoldbruskkirtlen. Det er overraskende, at nogle stofskiftesygdomme så tydeligt påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet og sygefravær. Det næste skridt bliver at finde ud af, hvilke forhold i arbejdet og arbejdsmiljøet, der bevirker, om medarbejdere kan forblive i arbejde”, siger Mette Andersen Nexø, postdoc på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Københavns Universitet.

Som læge i klinikken møder Laszlo Hegedüs mange patienter, som er frustrerede over, at deres sygdom ikke bliver anerkendt, men forskningen viser nu, at for lavt og for højt stofskifte er forbundet med både, fysiske og psykiske sygdomme samt en øget dødelighed. ”Fokus og erkendelse er halvdelen af løsningen, og med den nye viden kan vi arbejde videre på at hjælpe stofskiftepatienter til et længere og bedre arbejdsliv,” mener Laszlo Hegedüs. (...)

I studiet af for lavt stofskifte og tilknytning til arbejdsmarkedet er inkluderet 1745 personer mellem 18-59 år diagnosticeret med for lavt stofskifte i periode 1978-2006. Forskerne har analyseret informationer fra de danske registre i Danmarks Statistik.

Forfattere: M. Thvilum, F. Brandt, T.H. Brix og L. Hegedüs, alle Syddansk Universitet. Læs artiklen her: http://press.endocrine.org/doi/abs/10.1210/jc.2014-1407 (eller PDF, Full Text/red.)

Kilde: Sdu.dk

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Admin

Læs hele projektbeskrivelsen: ’Thyreoideasygdomme og arbejdsevne’.

Yderligere oplysninger: Ph.d.-studerende Mette Andersen Nexø, NFA.

---

Fordi artiklen om resultater af studiet om højt stofskifte og arbejdslivet endnu ikke er offentliggjort, skrev jeg for et par måneder siden til Mette Andersen Nexø:

Kære Mette Andersen Nexø

Iflg. Tidsplanen er dette projekt afsluttet i februar i år. http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/...sevne/tidsplan

Vil du venligst oplyse hvornår resultater bliver offentliggjort online?

Med venlig hilsen

Svar kom et par dage senere:

Kære Anisa
Tak for din interesse. Jeg afventer svar på min afhandling, så forhåbentlig til sommer. Jeg beder kommunikationsafdelingen om at opdatere information.
Hvis der ikke er sket noget inden da er du meget velkommen til at henvende dig igen.
Mange hilsner, Mette

Selve (Mettes) Ph.d.-afhandling er endnu ikke publiceret online, men det er jo heller ikke august endnu. Til gengæld har Mettes afhandling "aflagt" en forsknings artikel i emnet, publiceret i Journal Of Clinical Endocrinology & Metabolisme for godt og vel en måned siden: Increased Risk of Long-Term Sickness Absence, Lower Rate of Return to Work, and Higher Risk of Unemployment and Disability Pensioning for Thyroid Patients: A Danish Register-Based Cohort Study (Full Text PDF)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Bettie B.

Men tross alt er det jo flott med all oppmerksomhet rundt diagnosen, og at noen vil forske på hvordan stoffskiftesykdommer påvirker tilknytningen til arbeidslivet? Jeg står midt oppe i problemstillingen med begge beina, sykmeldt som jeg er for tiden.

Om forskningsprosjektet skulle avdekke at mange med diagnose - og som er medisinbehandlet - likevel faller ut av arbeidsmarkedet, er jo det en indikasjon på at behandlingen ikke virker for alle. Alt som kan sette fokus på det, mener jeg må være bra?

---

Hej Bettie hjerte1 Ja, det burde være bra, men er det nu også det? Jeg vil lade dig (og andre) vurdere om resultater af dette projekt gør en forskel for os...

Til sidst i Diskussionen lyder opsummeringen således:

In line with previous research, this study documents that thyroid diseases impact the ability to work, but the extent of work disability depends on the type of thyroid disease. Graves’orbitopathy patients had the highest risks of temporary and permanent work disability. The risk of work disability also extended beyond the first year for other patients with hyperthyroidism but to a smaller extent than Graves’ orbitopathy patients.

The work disability observed in patients with autoimmune hypothyroidism was limited to the first year of diagnosis. These results stress the importance of clinicians inquiring into the work function of their patients as part of their clinical assessment. However, it is also important to note that the potential problems seem to be most pronounced within the first year of diagnosis and diminish with time, presumably because of treatment effects and/or effective coping by patients As an example, the invalidating cognitive dysfunction seen in Graves’ hyperthyroidism seemed to attenuate with treatment and length of follow-up (36). Regardless, the evidence of improvement with time is an important message for patients and their health care providers.

Og her på dansk (efter bedste evne):

I tråd med tidligere forskning, dokumenterer dette studie, at sygdomme i skjoldbruskkirtlen påvirker arbejdsevnen, men omfanget af uarbejdsdygtighed afhænger af typen af sygdommen. Og således havde Graves' orbitopathy patienter den største risiko for forbigående eller permanent uarbejdsdygtighed. Uanset at risikoen for uarbejdsdygtighed fortsatte ud over det første år efter diagnose for begge grupper, hos patienter med Graves' orbitopathy var den større end hos patienter med andre former af hyperthyreose.

Uarbejdsdygtighed observeret hos patienter med autoimmun hypothyreose var begrænset til det første år efter diagnosen. Disse resultater understreger vigtigheden af at lægerne inkluderer fokus på patienternes arbejdsevne, som en integreret del af deres kliniske vurdering. Men det er også vigtigt at bemærke, at de potentielle problemer synes at være mest udtalt indenfor det første år efter diagnosen, hvorefter disse problemer aftager med tiden, formentlig som følge af behandlingen og / eller patienternes egen effektive håndtering af deres tilstand. F.eks. den kognitive dysfunktion der ses i Graves' hyperthyreose synes at blive dæmpet efterhånden som behandlingen skrider frem (36). Uanset at studiet påviser bedringen der indtræder med tiden, er studiets resultat en vigtig information til patienter og deres behandlere.

Hvad tænker du/I om denne konklusion ?

Jeg ville have været arbejdsløs/sygemeldt efter et år, hvis jeg stadig var på Euthyrox :lol:

Tak fordi du følger op hjerte1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Uarbejdsdygtighed observeret hos patienter med autoimmun hypothyreose var begrænset til det første år efter diagnosen. Disse resultater understreger vigtigheden af at lægerne
inkluderer fokus på patienternes arbejdsevne,
som en integreret del af deres kliniske vurdering. Men det er også vigtigt at bemærke, at de
potentielle problemer synes at være mest udtalt indenfor det første år efter diagnosen,
hvorefter disse problemer aftager med tiden, formentlig som følge af behandlingen og / eller
patienternes egen effektive håndtering af deres tilstand.
F.eks. den kognitive dysfunktion der ses i Graves' hyperthyreose synes at blive dæmpet efterhånden som behandlingen skrider frem (36). Uanset at studiet påviser bedringen der indtræder med tiden, er studiets resultat en vigtig information til patienter og deres behandlere.

Hvad tænker du/I om denne konklusion ?

---

Hvem passer denne forskningsrapporten/avhandlingen perfekt for?
Det skulle vel ikke være en eller annen statlig instutisjon som skal sjarmeres til og gi pengestøtte til lignende prosjekter :roll:
Noe må jo også forskere ha og leve av - hvordan de klarer og leve med det - beats me!!
Det er vel knapt mulig og få det mer tilpasset for: UT OG JOBB!!!!! UT OG JOBB, ALLE!!!

Hun kan nok trygt imøtese statlige oppdrag for og forske og rapportere mer av lignende..

Les boka til Hegge 1000 ganger først; hvis de virkelig vil vite hvordan det arter seg og være ubehandlet og underbehandlet i årevis :mad:

Vær så snill og korriger meg om jeg tar feil!! Og hvis jeg gjør det; så skylder jeg på varmen :wink:

Så bra at du følger opp Anisa, med resultat fra undersøkelsen!

For ordens skyld: jeg har ikke lest hele undersøkelsen, som du har lagt ut link til - skal lese den seinere, jeg er opptatt av dette med stoffskiftesykdom og mulighet for å være i arbeid.

Ut fra sammendraget tenker jeg dette: Mange med autoimmunt lavt stoffskifte opplever en umiddelbar bedring av symptomene etter at de begynner med syntetisk T4, enten det kalles Levaxin eller Euthyrox. Funnene i undersøkelsen sesr ut til å gjenspeile det. Om det er gjort noen refleksjoner om lengre tids bruk av syntetisk T4, og dens begrensninger, må jeg finlese for å finne ut.

Her på forumet er det antagelig særlig mange som ikke har hatt den forventede effekten av syntetisk T4, og som derfor har havnet her på leting etter alternativer og mer kunnskap. Det hadde vært ønskelig at en slik undersøkelse også fanget opp det at mange ikke blir hjulpet av standardbehandlingen, og derfor faller helt eller delvis ut av arbeidslivet. Det skulle også vært interessant med forskning over tid, på hva som skjer med kvinner som går på levaxin og opplever dårligere effekt i forbindelse med overgangsalder.

Noen begrensninger: de pasientene som er inkludert i undersøkelsen, er henvist fra sykehus og poliklinikker. Når det gjelder pas. med autoimmun thyreoiditt, er det vel de færreste som henvises til sykehus, behandles heller lokalt av sine fastleger. Det er heller ikke et veldig stort antall inkludert i studien med denne diagnosen.

I og for seg er det vel egentlig positivt at et så stort antall med hypothyreose i undersøkelsen ikke faller ut av arbeidslivet. Hvordan stemmer det over ens med erfaringene til dere andre på forumet? Jeg jobber 80 % fordi det er det jeg har helse til. Gikk ned til 50 da ungene var små, og kom aldri opp til mer enn 80 før den dårlige helsa kom og tok meg - så 6- timersdagen betaler jeg for selv :mrgreen:

Da jeg ble 100 % ufør skrev NAV at jeg hadde tilnærmet invalidiserende symptomer fra lavt stoffskifte........
Nå aner jeg ikke hvordan helsa hadde vært i forhold til arbeidsmuligheter om jeg "bare" hadde hatt lavt stoffskifte.

Jeg arbejder 4 dage om ugen - onsdag fri. Den første sommer med hashimotos var jeg deltidssygemeldt i tre måneder, herefter holdt vi en hel del ferie, og så begyndte jeg på deltid.

Det er jeg stadig nu snart to år senere. Jeg har det så meget bedre, men jeg ved ikke om, det vil være for meget at arbejde fuld tid igen. På den anden side, så synes jeg, det er skønt med en fridag midt i ugen:)

hjerte1 Tina