Dansk ME-patient Karina Hansen er siden d. 12. februar i år tvangsindlagt på
"varetager" behandling af hende. Psykiateren, overlæge
Opdatering om Karina Hansen (9. maj 2013)
af ME Foreningen - ME Association, Denmark (Noter) 9. maj 2013 kl. 10:04
Alvorligt syg ME-patient tilbageholdes på hospital imod sin vilje.
Karina Hansen, 24, blev fjernet med tvang fra sit hjem for næsten 3 måneder siden og indlagt på et hospital. Hendes forældre havde for nylig et møde med medlem af Folketinget, Liselott Blixt, for at prøve at få nogle svar. Nedenfor kan du læse om den dag, Karina blev fjernet.
Karina lider af alvorlig ME (Myalgic Encephalomyelitis) og har været fuldstændig sengebunden siden 2009. ME er en neuro-immun sygdom, der sædvanligvis starter efter en infektion. Kendetegnet for sygdommen er intolerance over for aktivitet, kaldet anstrengelsesudløst neuro-immun udmattelse (post-exertional malaise). Du kan læse mere om alvorlig ME her:
http://www.stonebird.co.uk/symptoms.html
Karina tvangsfjernet
Den 12. februar 2013 mødte 5 politifolk fra Holstebro Kommune uanmeldt op på familiens bopæl og tvangsfjernede den sengeliggende og ME syge Karina Hansen.
Til stede var også 2 læger, en låsesmed samt 2 ansatte fra kommunen. Karina råbte sin mor om hjælp, men politifolk blokerede moren vejen.
Under tvangsfjernelsen, ringede Karina til sin kusine, søster, far og mor fra sit værelse og nåede at sige bl.a.:
”Hjælp far – ind på værelset” og
”Hjælp, Janni, jeg ved ikke hvor de kører mig hen.” Politifolk havde omringet Karinas mor, så hun var forhindret i at besvare sin datters opkald om hjælp. Derpå blev Karina via ambulance kørt til et hospital. Karinas forældre blev på det tidspunkt ikke oplyst om årsagen til tvangsfjernelsen, eller hvor deres datter blev kørt hen. De fik heller ikke nogen form for officielle papirer der dokumenterede tvangsindlæggelsen. Senere på dagen fik de telefonisk at vide, at Karina var på
Hammel Neurocenter, at der var besøgsforbud og at de vil blive ringet op hver dag kl.10 med besked om Karinas tilstand.
Den 13. februar, om morgenen, lykkedes det Karina at ringe til sin mor fra mobilen, hvor hun kort sagde:
”Hvordan kan jeg komme væk herfra? Jeg kan ikke klare det.” Derefter blev forbindelsen afbrudt.
Der skal bemærkes at Karina er så syg, at det er meget anstrengende for hende at tale. Forældrene mener, at hun har brugt alle sine kræfter på at sige de få sætninger og prøve at få hjælp.
Få dage efter fik Karinas forældre et brev fra psykiater Nils Balle Christensen (NBC), hvori han meddelte, at Karina var indlagt på Hammel Neurocenter, og at Nils Balle Christensen ville stå for hendes behandling. Nils Balle Christensen skrev, at pga. Karinas tilstand havde hun besøgsforbud i 14 dage. Dette forbud blev senere mundtligt forlænget af Hammel Neurocenter til 3 uger, fordi Nils Balle Christensen var på ferie.
Nils Balle Christensen arbejder på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser (FFL). Nils Balle Christensen og hans chef, psykiater Per Fink, mener at ME er en funktionel lidelse. I Danmark anses en funktionel lidelse for at være psykosomatisk, dvs. en psykiatrisk sygdom. Behandling er motion (GET), kognitiv adfærdsterapi (CBT) og lykke-piller.
Derimod fastslår udenlandske ME eksperter og WHO, at ME er en neuro-immun sygdom. Patienter med meget alvorlig ME, som Karina, er ekstremt følsomme over for alle former for ydre sansepåvirkninger som støj, lys, berøring osv., da dette stresser kroppen. ME-eksperter anbefaler at patienter skånes for denne stress, da patientens tilstand kan forværres betydeligt, hvis de udsættes for fysisk eller psykisk pres. Psykiaterne på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser har ikke kendskab til alvorlige tilfælde af ME, og det kan dermed frygtes, at Karina udsættes for en fejlbehandling, som kan resultere i en betydelig forværring af hendes helbred.
Karinas forældre har ikke set deres datter siden indlæggelsen.
Den 1. april mødte Karinas forældre og søster op på Neurocenteret. Forældrene fik ikke tilladelse til at besøge deres datter, men søsteren Janni, som er sygeplejerske, fik lov at gå ind til Karina sammen med en plejeperson. Karina var meget bleg, var ikke i stand til at tale og viste ikke tegn på at hun genkendte sin søster. Janni mener at Karinas tilstand efter indlæggelsen er forværret. Janni havde ofte kontakt med Karina, mens hun lå syg hjemme og hjalp deres mor med at pleje Karina.
Hvorfor blev Karina tvangsfjernet?
Karinas advokat og forældre har stadig ikke modtaget nogen officielle papirer overhovedet, der dokumenterer hvorfor Karina er blevet tvangsfjernet. De har heller ikke modtaget nogen behandlingsplan eller kopier af Karinas journaler med undtagelse af nogle få blodprøvesvar. Der er ikke rejst nogen offentlige anklager mod forældrene. Sagen har ikke været for en domstol. Forældrene ved ikke hvornår/om, de får tilladelse til at se Karina eller hvornår/om hun får lov at komme hjem igen.
Karinas forældre og advokat har fuldmagt på Karinas vegne, men denne ignoreres fortsat og Statsforvaltningen Midtjylland er i gang med at udpege deres egen værge for Karina.
Den eneste information, familien får om Karina, er fra overlægen på Hammel, Jens Gyring (JG), som ringer til dem, 2 gange om ugen og kort fortæller, hvordan Karinas tilstand er. Men oplysningerne er tit modstridende, og forældrene har derfor svært ved at have tillid de få informationer de får. F.eks. siger Nils Balle Christensen at Karina har det bedre hver dag, men Jens Gyring konstaterer at der ingen fremskridt er. Janni, Karinas søster, mener hun er blevet dårligere. Forældrene fik mundligt besked af Jens Gyring, at Karina behandles efter Nils Balle Christensens ordrer, og at behandlingen primært er rehabilitering.
Der er mange ubesvarede spørgsmål som f.eks.:
• Fra hvilken offentlig instans kom ordren om at tvangsfjerne Karina, og hvilken læge skrev under på denne?
• På hvilket lovgrundlag blev tvangsfjernelsen taget?
• Hvorfor får Karinas advokat og forældre ikke adgang - trods talrige henvendelser- til hele hendes sag og hendes journal?
• Hvorfor må forældrene ikke besøge Karina?
• Er der nogen anklager mod forældrene?
• Hvilken behandlingsplan følger Karina? Hospitalet skal udarbejde en behandlingsplan ved indlæggelsen.
Karinas mor var ansat af kommunen, som plejer for sin egen datter, og der har aldrig været tale om misrøgt af Karina.
Efter tvangsfjernelsen blev moderen opsagt med besked om, at der ikke længere var brug for hende.
Hvorfor al dette hemmelighedskræmmeri?
Tak til alle, som har sendt postkort til Karina. Jeg vil poste flere informationer og updates snart.
Rebecca Hansen
ME Foreningen
reh@me-foreningen.dk
Kilde:
ME Foreningen - ME Association, Denmark
Jeg mener at have læst et eller andet sted, at det som oprindeligt har fået lavinen til at rulle var... at Karina Hansen ikke var i stand til at efterkomme lægens ordre om at dyrke fysisk træning.
Det er skide farligt at trodse en (dansk) læge, ved ikke at "levere" en bedring på lægens ordre.
Jeg vil indtrængende opfordre alle norske ME-patienter, lavt stofskifte patienter, og patienter med andre kroniske sygdomme - til at være på vagt over denne "funktionel-sygdom-epidemi" der rammer flere og flere psykiatere i Skandinavien. Politikere bare ELSKER kategorien "funktionelle sygdomme" idet ved hjælp af psykiatere kan dermed spares mange penge på
at udrede patienter med sygdom, som den moderne skandinaviske medicin er for ringe til at behandle. Ved at sprede skraldespand-diagnoser indenfor segmentet "funktionelle sygdomme" - redder den indremedicinske lægestand sin (tvivlsomme) ære, politikere sparer penge og psykiatere omsider føler sig som "rigtige læger".
Tænk bare: læger, politikere og psykiatere, alle står de på skuldre af patienter med ME og andre "besværlige" kroniske sygdomme.