Hormonel reaktion på (over)træning
Hormoner er kemiske budbringere der bærer bestemte signaler til bestemte organer eller systemer i kroppen. Hormoner produceres i forskellige signal-centraler strategisk placeret rundt om i kroppen. Disse "centraler" er hormonkirtler.
Hypothalamus er det organ/kirtel, der er pålagt kontrol over kroppens mange hormonale funktioner. Hypothalamus er en afgørende kommandocentral i hjernen og den er konstant involveret i en række fysiologiske, biologiske (og psykiske) processer gennem direkte reaktioner på eksterne stimuli, såsom varme, et behov for større blodvolumen, eller en reaktion på stress (eller over-træning) m.fl.
Den vigtigste af kirtler, der kontrolleres af hypothalamus er hypofysen. Hypofysen fungerer både som en generator af hormoner til specielle fysiske og kemiske funktioner og - hypofysen regulerer andre kirtlers produktion af hormoner, der efterfølgende regulerer kroppens funktioner. Disse hormoner er beregnet til at udløse en hurtig respons i kroppens bestemte systemer, disse hormoner får til at handle på en bestemt måde. Når hormonerne produceres i en kirtel udskilles de direkte i blodbanen og transporteres til det ønskede organ, system eller andre hormonkirtler.
Træning/motion har en gennemgribende effekt på på funktion af en række kirtler ved at frigøre bestemte hormoner og deres tilsvarende virkning på en række systemer de har "ansvar" for.
Den førende kirtel, der reagerer på motion/træning er hypofysen. Hypofysen producerer og frigiver en række forskellige hormoner til forskellige formål, hvoraf det menneskelige væksthormon (HGH) er den vigtigste. Træning og motion vil via hypofysen udløse syntese og frigivelse af humant væksthormon til at stimulere udvikling af knogler, muskler og bindevæv. Hypofysen regulerer også funktionen af to andre kirtler, hvis hormoner er frigivet som nødvendig respons på fysisk anstrengelse - skjoldbruskkirtlen og binyrerne.
Skjoldbruskkirtel er placeret i bunden af halsen. Når skjoldbruskkirtel stimuleres af hypofysen vil den producere to forskellige hormoner: triiodothyronin (T3) og thyroxin (T4). Disse hormoner er ansvarlige for at øge aktivitetsniveauet i de systemer der er væsentlige for kroppens fysiske ydeevne. Den stimulerende effekt på skjoldbruskkirtlens syntese af T3 og T4 og deres frigivelse i blodbanen skaber tilsvarende respons: stigning i hjertefrekvens og blodtryk i det kardiovaskulære system. Disse hormoner vil også påvirke kroppens termostatregulering, især med hensyn til kropstemperatur under anstrengelse.
Thyreoideahormoner løfter også niveauet for årvågenhed via hjernen og centralnervesystemet, under fysisk træning/motion. Begreberne "koncentration" og "reaktionstid" bliver tilpasset så kroppen kan følge med i enhver forøgelse eller fald af den fysiske aktivitet.
Binyrerne er en tvedelt kirtel, med to dele, der ligger oven på hver nyre. Binyrerne producerer en række hormoner som reaktion på stimulans fra hypofysen via hormonet adrenocorticotropin (ACTH), som "beordrer" binyrerne til at gribe ind.
De tre hormoner der spiller hovedrollen i kroppens respons på træning/motion er cortisol, aldosteron og adrenalin.
Cortisol tilhører en gruppe stoffer kaldet glukokortikoider. Cortisol har en række funktioner, når den frigives i blodbanen: det øger blodtrykket i kardiovaskulære system, det udløser en stigning af glukose i blodet, og det virker antiinflammatorisk i forbindelse med heling af celleskader, enhver træning/motion forårsager mere eller mindre.
Det andet anstrengelsesudløst binyrehormon er aldosteron, der responderer på forventet dehydrering, gennem sin virkning på nyrefunktion. Aldosteron får nyrerne for at øge natrium-og væskeretention (tilbageholder væske i kroppen) som følge af et signal, der først sendes fra hypothalamus, der "overvåger" kroppens samlede væske-beholdning. Aldosteron vil derfor hæmme urinmængden og frigive større mængder kalium i det renale system (nyrerne).
Tørsten som respons på væskebehov melder sig først med en forsinkelse via kemisk regulerings-overvågning varetaget af hypothalamus og den dertil knyttet respons fra andre kirtler. Det betyder, at stod det alene til vores egen fornemmelse af tørst, ville vi forlængst (f.eks. under træning) været betydeligt dehydrerede, hvis det ikke var for aldosteronets proaktive reaktion på en forventet væskemangel.
Det tredje vigtige binyrehormon er adrenalin. Binyrerne producerer adrenalin når kroppen (gennem hypothalamus), konstaterer en tilstand af (over)spændning eller "fare" (tolket som behov for selvforsvar). Denne funktion af adrenalin er ofte beskrevet som "kæmp eller flygt"-mekanisme. Adrenalin er en stimulans, der ligner efedrin i sin kemiske opbygning. Frigivelsen af adrenalin har direkte effekt på både intensitet og hyppigheden af sammentrækninger i hjertemusklen. Derudover fremskynder adrenalin omdannelsen af det lagrede glykogen til glukose, med efterfølgende konvertering til muskelenergi.
Erythropoietin (EPO) er et proteinhormon, der produceres i nyrerne, når kroppen sanser, at niveauet af de disponible erytrocytter (røde blodlegemer) er for lavt til at kunne magte transporten af ilt og næringsstoffer, der kræves til produktion af energi, navnlig gennem den aerobe energisystem. ("Aerobe" = biologiske processer, som kun kan foregå, når der er fri ilt til stede).
Kilde: World of Sports ScienceJeg vil gå så langt som til at sige, at dem med nedsat thyreoidea-funktion og medicineret på en fast medicindose (fast = ufleksibel i forhold til kroppens behov ind the real time) og som vitterlig tror, at de kan træne lige så ofte, lige så længe ad gangen og lige så hårdt som det passer dem, de er ikke rigtig kloge!Sitat:
triiodothyronin (T3) og thyroxin (T4). Disse hormoner er ansvarlige for at øge aktivitetsniveauet i de systemer der er væsentlige for kroppens fysiske ydeevne.
Den stimulerende effekt på skjoldbruskkirtlens syntese af T3 og T4 og deres frigivelse i blodbanen skaber tilsvarende respons: stigning i hjertefrekvens og blodtryk i det kardiovaskulære system. Disse hormoner vil også påvirke kroppens termostatregulering, især med hensyn til kropstemperatur under anstrengelse.
Thyreoideahormoner løfter også niveauet for årvågenhed via hjernen og centralnervesystemet, under fysisk træning/motion. Begreberne "koncentration" og "reaktionstid" bliver tilpasset så kroppen kan følge med i enhver forøgelse eller fald af den fysiske aktivitet.
Det svarer til at tvinge en bil op i 150-200 km/time i..... tredje gear! Gad vide hvor længe den motor vil holde.... :cry:
De vil på sigt køre deres binyrer døde (hypoadreni) og ødelægge det, i forvejen (op)slidende hormon-feedback, kroppen hele tiden forsøger at kompensere for hormonmangler med. Hypothyreose, hypogonadisme og hypoadreni er en coctail fra helvede, der får hypothyreose til at føles som en ferie, i sammenligning. :cry:

