HJELP ... ny her og trenger hjelp

help1

Dette er mitt første innlegg, siden jeg ble medlem i dag. Jeg har lest og lest og lest på dette forumet siden jeg fikk anbefalt det av ei venninne. Her har jeg funnet MYE svar på hva som muligens feiler meg...og alle mine symtomer faktisk retter seg mot en stoffskiftesykdom. Jeg trodde de var enkeltstående "vondter".. men som tilsammen danner er bilde.

Det har dette forumet vist meg. Jeg skal nå til legen å BE om å få tatt riktge prøver og eventuelt på en utredning hos spesialist... ORKER bare ikke å gå sånn lenger..

Min historie kort fortalt:
oppdagen kul på halsen...diagnose : knutestruma.
Den vokste og gjorde meg hes og kremtete, og vi ble enig om å fjerne halvparten.
Operasjon gikk fint april 09. ingen ettervirkning og ingen oppfølging heller.
så begynte jeg å bli sliiiiiiiiten, humørsyk, "ull i hodet" , tung , treg i bevegelser, vondt i nakke, tre fingre som prikker og sovner på begge hender.
Har hatt et par tøffe år samtidig og trodde dette var årsaken til alle plagene....
Det toppet seg i september 2010 da jeg ble fulltids sykemeldt og ikke klarte hverken jobb,mennesker, lyd familie, var irritabel, sov MYE, var irritabel og gråt masse,er "rødflammete" på brystet (som solbrent og blir hvit om jeg trykker på det) var ikke ute, fikk litt sosial angst, og ble satt på anti depressiva og går til psykolog.

har nå gjort det frem til nå.. og det har gradvis blitt bedre... og iogmed at jeg gjør mer... så kommer de dagene hvor jeg bare måååååå sove i 2 dager, for å i det hele tatt fungere!!!
leste selv om at operasjon på skjoldbrukskjertelen kunne medføre depressjoner...
så nå har vi tatt prøver som viser:
tsh: 0,94
T4 : 11,9
dette er det som er tatt...og de sier det er normalt...

Hva mener dere ? trenger litt innput om hva jeg burde gjøre og om det er sannsynlig at det er stoffskifte problemer jeg har..
Gelmte å nevne at jeg har hatt en autoimmun sykdom i min lever for ca 20 år siden..
min tante har Graves sykdom og mitt søskenbarn har lupus

Takknemlig for svar:)

Hej og velkommen her vink11

Jeg synes, det er mærkeligt, du er blevet opereret og så ikke har fået nogen opfølgning.

Så undrer jeg mig over, at din tsh ikke er højere, når din t4 (er det ft4?) egentlig ser ret lille ud (men det kommer an på laboratoriets reference-områder, prøv at få dem med næste gang, du skriver :) )

Så synes jeg, dine symptomer ligner for lavt stofskifte (men det kunne måske også være, din hypofyse trænger til et eftersyn? Pga det med den lave tsh?)

Og så er der det med, at du har haft en alvorlig, autoimmun lidelse og at der er nogle i din familie der slider med autoimmune sygdomme og at du så ALLIGEVEL ikke får nogen opfølgning?! desp2

Bare på dem, du. Og kom til en specialist. Mange læger, især fastlæger, har ikke begreb om dette område og kalder alle mulige tilstande for normale. Skulle du være i tvivl, kan du læse lidt i tråden Idiotforklaringer https://www.stofskifteforum.dk/showt...otforklaringer

Det er ikke småting, folk udsættes for. Pas på dig!

vink11 Nielsigne

Ps. Nu kunne jeg ikke lige lade være med at svare ... og håber i al beskedenhed, at du kan bruge det til noget ... selvom der er mange herinde med mere forstand på dette end jeg!

Tusen takk for svar Nilsigne :)
Ja jeg har fått føre at det å bli operert for knutestruma ikke er noe "big deal" og at jeg sikkert ikke merket noe forandring. Har kun tatt 2 prøver på 2 år.. og den siste BA jeg om selv...
Jeg glemte også andre symtomer ( man føler seg som en hypokonder men) harker fortsatt mye....kan være irriterende for ALLE.. og tørre hæler...og øyne som renner og som er såre i øyekanten... nesten som jeg gråter hele tiden...må tørke, og dermed blir jeg tørr... og jeg gjesper NONSTOP!!!
Skal ike gi meg før jeg er skikkelig utredet denne gangen.og ja min leversykdom var veldig tøff.. hadde 1000 ganger forhøyet leververdier. asat og alat..
den har vært rolig siden jeg ble behandlet med prednison et halvt år..
og jeg har fått høre at jeg burde spise mer SELEN..av en "healer" for mange år siden... men gjorde jeg som han sa,,,,nei.,:(
skal holde dere oppdatert... føler jeg er feilmedisinert ( antidepressiva) og skulle gått på noe for stoffskifte isteden... for leeenge siden..
takk igjen:) noen fler som kjenner seg igjen?

Mange genkender det med at føle sig som en hypokonder. Og så er der det med antidepressiva - at de faktisk gør sagen værre endnu, når årsagen ligger i stofskiftet. Man kan blive både depressiv og angst pga stofskiftet!

Det er jo ikke sikkert, det her er kommet pga operationen. Men mærkeligt, ingen følger op på dig, især når man tager de andre ting i betragtning.

vink11

Hej vink11

Og jeg som troede, at det kun var i Danmark, at man blev opereret og så ikke fulgt op bagefter :mad:
Fik selv opereret den ene halvdel af min skjoldbruskkirtel ud i september 1998 pga knudestruma, som dig; jeg fik taget een efterfølgende blodprøve, og det var det.

Jeg fik fjernet den sidste halvdel af kirtlen i efteråret 2009 - igen knuder!
Min fastlæge gav mig også antedepressiva i 2008, da jeg fik træthed, hæshed, ekstrasystoler, panikanfald, grådtendes og trykken i halsen. Efter et år blev jeg endelig bekræftet i, at der var knuder i kirtlen igen.

Men du må vel stadig have en del af din kirtel tilbage, siden du ikke får medicin? Jeg vil også stærkt anbefale dig at få det udredt hos en specialist. Selv om stofskiftet ser ok ud på papiret, så betyder det ikke, at man ikke har symptomer - og selv godartet knudestruma, der ikke påvirker stofskiftet væsentligt kan give de symptomer, du beskriver i dit indlæg. - Jeg gik i 10 måneder med symptomer, som lægen mente "kun" var psykisk relaterede inden jeg fik en henvisning til en endokrinolog :shock:

Lykke til og
Kram fra Ceven kram1

Hei Ceven.vink11

Takk for svar.
Jeg har min halvdel kvar i halsen ja. Nå er jeg sikker på at jeg har hatt symptomer siden jeg ble operert.

Synes det også er rart at man ikke har fulgt dette opp mer, når jeg har masse av de symptonene som kan spores tilbake til stoffskifte.
det ser ut som du har vært igjennom det samme som meg.. man må lese seg til sin egen sykdom.. Men jeg skal be om å gå til en spesialist, så jeg vet hva jeg skal gjøre. For jeg orker ikke å være sånn... i en berg og dalbane av energi.
Noen dager bobler jeg.. andre dager vil jeg helst ikke se NOEN, ikke ta tlf og ikke ta en avgjørelse på noe...noen dager smiler jeg stor..(veldig glad i å smile) men har i det siste også hatt vanskelig for å smile.... når jeg er som mest sliten... det er noe jeg virkelig ikke liker..
Takk Ceven...
Skal holde deg informert jeg.. takk og klem tilbake:)xx8

Hej igen kram1

Ja, du beskriver op - og nedturene nøjagtig, som jeg også føler dem :cry:
Og ja, jeg er stadig "under uddannelse" mht. stofskiftesygdommen - min fastlæge har opgivet at sætte sig mere ind i tingene, så der er ikke andet at gøre. Jeg har jo ikke nogen kirtel mere, så jeg synes ikke, jeg bare kan lade en ukyndig læge behandle mig.

Jeg er glad for, at du vil informere mig om, hvordan det går - og jeg håber, at du finder en løsning. En god start at du vil gå til en specialist. :D

tro1 fra Ceven

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Hej igen kram1

Ja, du beskriver op - og nedturene nøjagtig, som jeg også føler dem :cry:
Og ja, jeg er stadig "under uddannelse" mht. stofskiftesygdommen - min fastlæge har opgivet at sætte sig mere ind i tingene, så der er ikke andet at gøre. Jeg har jo ikke nogen kirtel mere, så jeg synes ikke, jeg bare kan lade en ukyndig læge behandle mig.

Jeg er glad for, at du vil informere mig om, hvordan det går - og jeg håber, at du finder en løsning. En god start at du vil gå til en specialist. :D

tro1 fra Ceven

---

desp2desp2desp2 DANSKE LÆGER HAR ALTSÅ VIRKELIG MEGET AT LÆRE NÅR DET KOMMER TIL STOFSKIFTESYGDOMME!!! Jeg kan heller ikke bruge min fastlæge til en pind. "Dine tal er fine= Du må vel ha det godt" "Binyretræthed???? Det har jeg aldrig hørt om, binyrer og stofskiftet har ikke så stor indflydelse på hinanden" --> Kloge udsagn fra min læge:roll:

:lol: Ja, du har så evigt ret, Honeyhob...har stort set hørt det hver eneste gang.
Og Sliten - lad dig ikke afskrække, men det er altså mere undtagelsen end reglen at fastlæger ved ret meget mere om endokrine kirtler end vi selv gør efter nogle måneder med stofskiftesygdom :wink:
Prøv at se i tråden "idiotforklaringer", som Anisa og andre har været så venlige at poste til en stund med galgenhumor (ved ikke, om det også kaldes sådan på norsk?)



kram1 til jer begge for denne gang.

Kære søde mennesker

Hvor blir jeg dog så edderspændt af raseri nogle gange, når jeg læser indlæg på forummet her.

Må endnu en gang konstatere, at en masse mennesker skal igennem forfærdelige, opslidende år, før der er hjælp at få gok1

Latterlige Lægers Liga har gyldne tider rend:

... tænk, hvad det koster samfundet at have folk til at gå på halvt blus i årevis i stedet for at komme i gang med passende medicin chokx:

Jeg har faktisk ofte tænkt det sammen, Nielsigne :sad:
Jeg var selv sygemeldt fra sept. 2009 til jan. 2010; men det var først EFTER, at jeg havde fået konstateret knudestruma igen. Og det var faktisk for sent, jeg fik den sygemelding..., men det var egentlig min egen skyld! (har beskrevet alt det i min presentasjon, så skal jo ikke komme ind på det her :wink:)
Jeg har siddet grædende hjemme efter konsultation hos min fastlæge, fordi jeg ikke blev hørt eller forstået. Jeg har direkte sagt til hende, at jeg havde ondt i maven, når jeg skulle bestille tid hos hende, fordi jeg følte mig som en hypokonder :cry:
Det er SÅ nedværdigende - jeg føler virkelig, at jeg er blevet et "lavstatus-menneske" efter jeg har fået denne sygdom!
Jeg håber sådan, Sliten, at du får den hjælp, du fortjener - og ikke lader dig nøjes med, hvad lægerne siger udelukkende ud fra dine blodprøver. Du skal virkelig sætte dig ind i, hvad denne her lidelse indebærer, så du selv kan tage kontrol over dit liv. Det bliver hårdt, men det er slitet værd!!
Og som du nok kan se, så er du kommet til det helt rigtige forum. Der er så megen varme, forståelse og hjælp her på Sonjas, så man bliver helt overvældet. Når man har gået og været så dårlig i så lang tid uden at have fået den rigtige forståelse fra læger og omgivelser, så kan man ikke tro sine egne øjne, når man finder ligesindede herinde. kaer1

1000 kram til jer alle kram1

Takk og takk til alle som svarer.

Jeg ser at det er mange som føler det samme som meg. Og jeg har tenkt å dra til legen i dag eller i morra og ta noen blod prøver...
Men HVA vil dere at jeg skal be om???????:shock:

Jeg har egentlig en lege som forstår meg og som lytter til det jeg sier... men det er jo ikke mIN jobb å si at jeg burde sjekkes for stoffskifte... for det er HUN som burde gå videre med dette... men om jeg foreslår det , så vil hun støtte meg på det.

Jeg kjenner meg også igjen i det Ceven sier... hadde vondt i magen og sov nesten ikke når jeg skulle til legen..vedikke1 hva skulle jeg si... at jeg er sliiiten og ikke orker noe?? ikke feber, ville ikke på jobb...orket ikke mennesker.. er det en sykdom?? "nei dine blodprøver er fine"..desp2

Etter en stund var det HUN som sa at jeg ikke skulle tenke på det , men bare slappe av..og jeg spurte om anti depresiva...for det var det eneste jeg trodde kunne hjelpe meg...help1

Her på Sonjas får jeg svar og omsorg og varme .... håper jeg også kan få hjelpe noen senere..... uansett... det er godt å vite at det er flere som meg..
hjertflag1 klem til dere alle:)

mine prøver og referansepunkter

TSH 0.94 ( 0,30-4,50)
T4 11,9 ( 9-20)


har ingen andre å vise til...

so what do you think my friends?
Hva skal jeg be om av nye prøver???
gok1

Hej igen

Da din tsh trods dit lille t4-tal ligger ret lavt, kom jeg til at tænke en bestemt tråd, som handler om lavt stofskifte på grund af andet end dårligt fungerende skjoldbruskkirtel. Tråden hedder "TSH-testen fejler fuldstændig ved sekundær og tertiær hypothyreose."
Her skriver Anisa bl.a.:
"Der findes mange mennesker, hvis TSH befinder sig nederst eller endda under referenceområdet og alligevel er deres FT3 (i mange tilfælde også deres FT4) for lavt: nederst i referenceområdet eller lavere. Disse kan være tilfælde af sekundær eller tertiær hypothyreose, hvor THS-testen ikke kan anvendes som diagnoseværktøj, fordi TSH-testen kan kun påvise primær hypothyreose, dvs. hypothyreose som udvikles direkte af skjoldbruskkirtel-relaterede årsager, men hypothyreose kan man også udvikle af andre årsager, end dem der er lokaliseret til skjoldbruskkirtlen."

Så jeg tror, det ville være godt, hvis din læge ville tjekke dine andre kirtler. Det kan godt være, der findes mennesker, der har de tal, du har, gennem masser af år og har det fint med det. Men det er så sådan, de er. Med de symptomer, du har beskrevet, må dit stofskifte være faldet i forhold til det, der er normalt for dig, og så er det jo ligegyldigt, hvad der er normalt i forhold til statistikken.
Du kan læse nævnte tråd her:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=10502

Men derudover tror jeg, det må være yderst relevant at få styr på, hvor meget kirtel, der er tilbage, om den er vokset eller skrumpet, og om der er antistoffer af nogen art. Når du selv har haft en autoimmun sygdom i leveren og har Graves og lupus i familien, bør det være grund nok til at holde øje med, hvad der foregår. En af de ting, der ligger fast om autoimmune sygdomme er jo, at der er en overordnet tendens til dem i visse familier. Ingen grund til at vente, til noget bliver værre og mere uoverskueligt.

Så ved man aldrig med læger (er desværre min erfaring). Jeg synes, de elsker at bortforklare og berolige, og på den måde kan man så gå syg rundt i årevis uden hjælp. Hold fast i, at de her symptomer ikke er normale for dig. Og lad være med at lade dig nøje med antidepressiver og hvad man ellers prakker folk på, når der er 'diffuse symptomer' i farvandet.

Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på, at du måske nok også må ha tjekket dine binyrer. De slider vældig hårdt, når stofskiftet ikke rækker. Dels må de producere ekstra på grund af selve tilstanden, dels bliver man netop lettere irritabel m.m., når binyrerne ikke har det godt. Det kan blive en permanent stresstilstand, og den kan blive farlig.
Som jeg forstår det her fra forummet, nøjes de fleste læger med en enkelt blodprøve for at tjekke binyrer. Men det rækker ikke til at fastslå, om binyrerne er ok. For at vide det, må man tage spytprøver, fire gange i løbet af et døgn, men det er så vidt jeg har forstået også i Norge noget, som folk selv må tage sig af. Man kan bl.a. få lavet binyretjek ved spytprøver her http://www.scandlab.com/index.html

hjerte1 Nielsigne

Hei Nielsignexx4

Her var det mye fint å lese. Jeg har sett på disse linkene du sendte og ser at jeg har en jobb å gjøre med å finne ut hva som er i veien..
Men det er verdt det, for å være sånn jeg er nå er ikke en mulighet..

Jeg vil selv kunne bestemme hva jeg orker og ikke orker å gjøre.
Det er først og fremst når min mangel på energi går utover, jobb, familie, og fritidsinteresser at noe må gjøres.. Jeg føler at jeg ikke klarer å "ta meg sammen" og stå på lenger.... bare vil sitte inne og lese.... og se tv..

Jeg skulle vært på tur i helgen med venninner, men jeg vet at jeg ikke er i form nok til det... for jeg må være "fit for fight" på jobb neste uke.. denne uken har jeg sovet og slappet av fra tisdag ettermiddag... og nesten sovet 16 timer i døgnet.... nå begynner jeg å bli bedre, men trenger helgen på meg...

Veldig synd at det går utover fritiden... livet er kort og jeg vil ikke sove det bort.....(((

Håper dere andre også får hjelp... hvor lang tid gikk det før dere fikk medisin for dette?

klem fra sliten til dere alle fanx:

Jeg havde symptomer i 5-8 år, før jeg fik hjælp. Jeg har fået rigtig mange bortforklaringer og besked om at tage mig sammen. Det sidste især i begyndelsen, hvor symptomerne mest var af psykisk art. Ingen støtte at finde, men jeg slap dog for antidepressiver ... Det er vel fordelen ved læger, der mener, man skal ta sig sammen...?

Som du beskriver din situation nu, tænker jeg, at du kan være i fare for, at dine omgivelser - familie, venner, arbejdskolleger - ikke forstår dig. For mig førte det til, at jeg mistede mange venner og bekendte, da jeg kom dertil at jeg ikke havde ork til at invitere og arrangere. Og da jeg jo ikke havde nogen diagnose og ikke forstod nogen ting om min situation, kunne jeg dårligt stille noget op.
Men det kan du. Fortæl dem om det, og gør det snart, for du kan blive værre, inden du får hjælp. Nogle gange kan det pludselig gå stærkt, og så har man travlt med kun det. Fordelen er, at man så omsider får hjælp, men folk omkring en forstår jo intet. Forklar familie og venner, at der foregår et eller andet i din krop, som gør, at du ikke kan være aktiv som du før og som du ønsker, men at der er noget, som skal undersøges nærmere og at du tager dig af det. Sliten, jeg vil ikke skræmme dig, men jeg må sige, at denne sygdom og det, der ligner, er skræmmende i sig selv, og det gælder om at forklare dette for folk. De fleste ved for lidt om stofskiftesygdomme og det, der ligner, så du må hjælpe dem lidt ... ja, det lyder lidt absurd, men den vej må det gå.

Føler nogen trang til at modsige mig, skal I være så hjerteligt velkomne hjerte1 På den lange bane er dette sociale aspekt for mig det værste, så derfor lyder det måske sortere, når det kommer fra mig, end hvis andre fortæller om det.

hjerte1 Nielsigne

Kære Sliten

Jeg tilslutter mig alt, hvad Nielsigne siger. Jo før du får meldt ud, hvad der er galt med dig over for venner og familie jo bedre :!:
Jeg havde selv symptomer fra vinteren 2007/2008 og frem til min operation i 2010. Desværre må jeg meddele, at få fjernet kirtlen bestemt ikke gjorde min tilstand bedre. Jeg har det meget værre nu :cry:
Men det er sådan, jeg har det. Det er ikke sikkert, at du vil opleve det på samme måde som jeg, hvis det kommer så langt, at du skal overveje operation igen. Jeg kender en, der har fået fjernet hele sin kirtel også, og selv om hun heller ikke fungerer optimalt i dag, så ville hun dog ikke have undværet operationen.

Jeg har også - dog på en pæn måde - fået at vide, at jeg skulle tage mig sammen. Jeg har modtaget rigtig mange råd fra velmenende mennesker, der vidste lige præcis, hvad jeg skulle gøre og ikke gøre for at få det bedre!! Men det er vel meget naturligt, at man gerne vil hjælpe andre, selv om man ikke har forstand på deres sygdom :wink:

Denne her sygdom har også ødelagt mit sociale liv - jeg må altid lave aftaler med forbehold, for jeg ved jo ikke, hvordan jeg har det i morgen, om tre dage, i næste uge osv. :sad: Men så kan jeg jo trøste mig med, at jeg kan være social på Facebook i stedet, når det nu ikke kan være anderledes :?

Kram til jer begge kram1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av sliten

Det er først og fremst når min mangel på energi går utover, jobb, familie, og fritidsinteresser at noe må gjøres.. Jeg føler at jeg ikke klarer å "ta meg sammen" og stå på lenger.... bare vil sitte inne og lese.... og se tv..

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Som du beskriver din situation nu, tænker jeg, at du kan være i fare for, at dine omgivelser - familie, venner, arbejdskolleger - ikke forstår dig. For mig førte det til, at jeg mistede mange venner og bekendte, da jeg kom dertil at jeg ikke havde ork til at invitere og arrangere. Og da jeg jo ikke havde nogen diagnose og ikke forstod nogen ting om min situation, kunne jeg dårligt stille noget op.
Men det kan du. Fortæl dem om det, og gør det snart, for du kan blive værre, inden du får hjælp. Nogle gange kan det pludselig gå stærkt, og så har man travlt med kun det. Fordelen er, at man så omsider får hjælp, men folk omkring en forstår jo intet. Forklar familie og venner, at der foregår et eller andet i din krop, som gør, at du ikke kan være aktiv som du før og som du ønsker, men at der er noget, som skal undersøges nærmere og at du tager dig af det. Sliten, jeg vil ikke skræmme dig, men jeg må sige, at denne sygdom og det, der ligner, er skræmmende i sig selv, og det gælder om at forklare dette for folk.

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Ceven

Jeg tilslutter mig alt, hvad Nielsigne siger. Jo før du får meldt ud, hvad der er galt med dig over for venner og familie jo bedre :!:

(...)Jeg har også - dog på en pæn måde - fået at vide, at jeg skulle tage mig sammen. Jeg har modtaget rigtig mange råd fra velmenende mennesker, der vidste lige præcis, hvad jeg skulle gøre og ikke gøre for at få det bedre!! Men det er vel meget naturligt, at man gerne vil hjælpe andre, selv om man ikke har forstand på deres sygdom :wink:

Denne her sygdom har også ødelagt mit sociale liv - jeg må altid lave aftaler med forbehold, for jeg ved jo ikke, hvordan jeg har det i morgen, om tre dage, i næste uge osv. :sad:

---

Anbefaler (på det varmeste) at læse denne: En beskrivelse om å ha en kronisk sykdom ("The Spoon Theory"). tro2

Jeg læste den i en af dine andre tråde, Anisa :wink: - og har allerede anvendt forklaringen på den nærmeste familie. Kan varmt anbefale den.
Familien skal vist bare også lige bearbejde informationerne, det er jo også en sorgprocess for dem. At se sin kone, datter, søster og mor være så svingende i humør og energi, det er jo også en omvæltning i deres liv. :sad:

Stort kram kram1

Hei på dere:)

Jeg har fått opplest mine nye brøveresultater og kontorsøsteren sier de er "normale"

Det kan hende de er , men jeg vil gjerne høre litt med dere også:)

Skal til legen 21 mars og vil gjerne ha litt å argumentere for og imot for å bli sendt videre.....OM jeg trenger det... eller settes på levaxin.....hva mener dere? VELDIG GLAD FOR ALLE SVAR hjertflag1

HILSEN SLIIIIIIIITEN desp2

JAJA SÅNN KAN DET GÅ... GLEMTE Å LEGGE MED PRØVERESULTATENE....;)

Mine prøver:
FT3 3.9 (3.5 -6’5)
TSH 1’52 (0,30-4.50)
ANTI.TPO 25 (1-60)
FT4 12.5 (10 - 25)


hva sier dette dere kjære vennerxx2

Kære Sliten vink11

Sitat:

---

Mine prøver:
FT3 3.9 (3.5 -6’5)
TSH 1’52 (0,30-4.50)
ANTI.TPO 25 (1-60)
FT4 12.5 (10 - 25)

---

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke er helt så god til at tolke blodprøvetal, men jeg synes da nok, at dit ft3 og ft4 er lave, selv om de er inden for referenseområdet. Jeg ved, der er nogle herinde, der er meget bedre til at fortælle dig, hvordan de forskellige prøver skal passe ind med hinanden, så det vil jeg overlade til dem - men selv ikke jeg har så lavt ft3 og ft4 som dig, og jeg føler mig også utrolig sliten :shock:

Jeg går ud fra at enheden for dine prøver er pmol/l ?? Eller hvad?
Jeg håber sådan, at du snart får den hjælp du har brug for. tro2

Stort kram fra
Ceven hjertflag1