Printable View
Hej n´FinnSitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Tusind tak for dit svar! Er rigtig glad for at høre at jeg kan starte på samme dosis, da jeg frygtede at jeg skulle starte helt forfra på 30 mg, det kunne jeg næsten ikke overskue.
Jeg tror jeg prøver at ta den samme dosis som jeg gjorde på amour. Jeg var bare nervøs for om kroppen for et "chok" når den pludselig for medicinen igen...
Mange hilsner
Honeyhobvink11
Ja, kommer an på om du er følsom eller ikke.
Det fins alltid noen veldig følsomme som må starte lavt og sakte.
Men det vet du jo selv.
Jeg ville tatt halv dose i noen dager først for å se hva som skjer.
Men kan man allerede mærke forskel efter nogle dage tror i?? Jeg troede der gik flere uger før man ku mærke virkningen?Sitat:
Opprinnelig skrevet av nora
Jeg var ikke særlig følsom da jeg startede op på amour, men jeg tror alligevel at jeg starter på halv dosis som jeg så sætter op... Hvor hurtigt/ofte tror i jeg kan hæve dosis?
Det er forskjell (jeg merker det) på hvor hurtig Thyroid virker og hvor hurtig Levaxin og andre syntetiske mono tetratyroider.
Tyroider inneholder jo også T3 som virker hurtig, mens T4 må behandles av kroppen før det kan brukes - og det tar 2-4 uker.
Jeg tror man blander sammen disse to vidt forskjellige hormonprodukter.
De leger jeg har kontaktet, og det er svært mange, har alle sagt at de ikke kjenner noe til tyroidene.
Så skal de nok avholde seg fra å gi råd som frakken ikke kan bære.......
Så mener jeg at selv de mest indoktrinerte forstår at det blir håpløst å dosere en medisin som først virker etter 3 uker. Da kan allerede kroppens behov ha endret seg betydlig.
Så det du mener n´finn, er at jeg ikke skal være så bange for at overdosere ved at starte på den dosis jeg sluttede på (120 mg)? Min læge er ret meget inde i thyroid medicin og ved meget om det, men som du siger, er hun jo stadigvæk "alm læge" og skal nok passe på hvordan hun rådgiver sine patienter...Sitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Helt generelt mener jeg jo at feildosering er uheldig enten det er for mye eller for lite.
Og det er overhode ingen fokus på de skader som oppstår av en for lav dose !
Det er kun fokus på overdosering.
Og jeg vil gå så kraftig imot denne dagens holdning jeg bare kan.
Men jeg skal spesifisere - for det skal man :
Fokus på høye stoffskiftehormon-nivåer er absolutt nødvendig. Det har man også forstått - de som har disse lidelser går foran i køen - fremfor de som har lavt stoffskifte.
Og det er etter mitt syn en riktig prioritering (når man først MÅ) - og man trenger sandelig også å lære mer om dette ! Også her blir mange feiltolket og feilbehandlet.
Men - så trekker man denne viten/erfaring i sammen med at en hashimotopasient som overdoserer sin Levaxindose - og trekker den slutning at det utgjør for det samme.
Og det gjør det slett ikke !
For det første er det omtrent umulig å overdosere så kraftig at det gir skader, men det er også umulig å overdosere i så lang tid det tar før skader oppstår.
OG - i en oppstartfase der man har gått lenge å pådratt seg en masse symptomer er det min mening at man skal overdosere !
Ikke kraftig - jeg har ikke ekstreme synspunkter på dette, men mener at systemet hat godt av å få et kraftig push for å vekkes til live.
Det vanlige idag er at man holder på en dose der TSH har en verdi - og det er etter min vurdering ensbetydende med underdosering.
Etter ett antall år oppstår skader som en følge av underdoseringen. Feks helseskader, tap av jobb, sosial anseelse og andre velferdsgoder.
Mange personlige offringer som skyldes hypotyreose og feil(under)behandling av denne, men som helsevesenet ikke er ansvarlig for !
Jeg syns de skader som oppstår ved for lav dosering er mye verre enn de som kan oppstå ved en periode med litt høy Levaxindose.
(nå snakker jeg ikke om hypErthyreose)
Det er bare tull å skremme folk til angst for å ta for mye iallfall, og særlig i oppstartfasen !
Så forstår man heller ikke å se at noen pasienter ikke får et bedre stoffskifte selv om de kommer på Levaxin. Deres blodprøver er jo innen dette vide normalområdet - så skal de dælenmei ikke klage !
Så er det eneste som skal til for at pasienten får et bedret stoffskifte at denne kommer over på et Tyroid istedenfor. Jeg fikk et helt annet liv ......
Men legen må kjempe en kamp mot det bestående meningstyrani innen egen proffesjon, mot latterliggjøring av de leger som beveger seg tilbake i tiden og forkaster den syntetiske helhetstenkning som har hersket i alt for mange år..... bare for en stakket stund, bare for å utøve sin legegjerning for en pasient.
Hej igen
SÅ fik jeg endelig ERFA i dag xx6 xx7
Men jeg er stadig meget forvirret og kan ikke gøre op med mig selv hvor meget jeg tør tage, men jeg tror jeg starter på halv dosis (60mg) og venter et par dage og så sætter den op igen... Men er der mulighed for overdosering så længe jeg ikke kommer over de 120 mg som jeg tog da jeg var på amour?
Kan godt være jeg spørger om det samme igen, men jeg er ikke så meget inde i det endnu....
Hilsen fra en GLAD honeyhob med Erfa :wink:
Man er jo påvirket av skremselspropagandaen.
Det var jeg også, men helt uten grunn.
Du skriver "tør tage" Honeyhob, og det er faktisk ikke engang sikkert at det er ubehagelig å ta for mye - det kan være at du trenger en for høy dose en tid for liksom å få "gang i systemet".
Og 2Grain er en lav dose.
Hvis du ikke har en kjertel som fremdeles leverer noe til "fellesskapet" - altså ikke er helt "død" ennå - så skal du nok opp i 3 grain (pluss - minus).
Hvis du feks. har hatt en thyreoiditt i mer enn 2-3 år, så er det meget sannsynlig at du skal over 3Grain.
Pre-hormonet T4 har en halveringstid på en uke, så det som allerede er i kroppen er der leeenge.
Efra og de andre Tyroidene er så like at du nok vil ende på samme dose, og det er ingen grunn til å gå for forsiktig igang.
Hvis du ikke har merket at du skal være spesielt forsiktig - så knall igang med et par dobbelte doser.
Hej igen n´finn
Ja fik jeg jo endelig mit erfa og har taget det i næsten 14 dage, SKØNT! Jeg valgte at starte på den dosis jeg sluttede med på amour, altså 120 mg.
Jeg nåede jo aldrig at sætte dosis højere op en det, for så skete alt det med medicinmanglen osv, så jeg er lidt i tvivl om, om jeg måske ska øge min dosis med 15 eller 30 mg, det kan jo være jeg har brug for mere end 120 mg? Mit spørgsmål er, kan jeg gå og tage for høj dosis uden at kunne mærke det?
hmm... lidt forvirrende mail, men håber du forstår mit spørgsmål :lol:
Hejsa...
Jeg er stadig så træt og svimmel og kan slet ikke komme ovenpå efter min periode på 1 måned helt uden medicin i nov/dec 09(Jeg løb tør for amour og kunne ikke få fat i erfa)
Jeg har også binyretræthed og følger Wilsons kur til punkt og prikke, men jeg føler bare ikke jeg kan komme op på samme niveau som før...
Jeg er træt og svimmel og træt og træt og træt....
Skal jeg nedsætte min dosis af Erfa for at binyrerne bedre kan følge med??
What to do???help1
Ja, sett ned dosen.
Min lege var enig med meg i min egen diagnose om at jeg har binyretretthet og i mitt forslag til behandling (sette ned Erfadosering, jeg går og på det). Veldig kult at han hadde hørt om det i det hele tatt. Hvis du søker opp tråder om dette så ser du at rådet overalt er å redusere dosering.
Jeg fikk mye angst og dårlig hud av binyretøys, dette har virkelig bedret seg. På bare to uker altså! Men har fått litt hyposymptomer av å redusere på Erfa, som muskeltretthet, at jeg ikke kan være så veldig aktiv fysisk.
Lykke til
Men muskelsvakhet kan følge binyretrøtthet også. Da det "brøt ut" klarte jeg ikke gå opp trapper, hadde heller ikke krefter til å bevege anklene ....
Ja, det er derfor man kan prøve å sette ned dosen.
Det er et forsøk på å få med seg binyrene.
Dosen skal opp igjen, men man kan "miste" aktiviteten hvis man øker dosen raskere enn de klarer å følge med.
Tusind tak for jeres svar!
Så jeg kan trygt nedsætte dosis med 30 mg i en periode? Skal jeg så forsøge at øge igen, når jeg har det bedre?
Hej Honeyhob hjertflag1Sitat:
Opprinnelig skrevet av Honeyhob
Du bliver nok nødt til selv vurdere hvad du bør gøre, hvis din læge ikke kan hjælpe. Vi kan berette om egne erfaringer, men vi kan ikke begynde at instruere andre i, hvad de skal gøre i forhold til en igangværende behandling. For så tror jeg, at "øvrigheden" kommer efter forummet med bål og brand, med anklager om kvaksalveri. xx1
Hei Honeyhob vink11
Jeg skal ikke si noe om hva du skal gjøre. Men hvis du velger å sette ned dosen, er det lurt å vurdere om du skal gjøre noe for å støtte eller bygge opp binyrene. Jeg tror at de ved at du setter ned dosen får hvile litt, og når du øker igjen kommer de samme problemene tilbake. Jeg kan bare vise til min egen erfaring.
Jeg fikk binyreproblemer i januar 2007. Kuttet medisinen i februar, var uten i noen uker, husker ikke hvor lenge. Da fikk binyrene hvile. Jeg brukte mange måneder på å «spise» meg opp igjen på tablettene, og dette gikk bra i ca. 2½ år. Da hadde jeg pådratt meg enda større problemer med binyrene, for da produserte jeg heller ikke aldosteron lenger.
Det lureste er å få klarhet i om det er binyrene eller ikke.
Håper du finner ut av det vink11
Hej Lisbethvink11Sitat:
Opprinnelig skrevet av Lisbeth
Jeg har fået taget en kortisol spyttest i november og den viste binyretræthed
Jeg følger Wilsons kur med vitaminer og mineraler og tager desuden en del binyreekstrakter både i kapsel og i flydende form, så jeg er i gang med at bygge mine binyrer op :) Var det det du mente Lisbeth?
Hei igjen vink11Sitat:
Opprinnelig skrevet av Honeyhob
Ja, det stemmer. Jeg så ikke at du hadde skrevet det. Men da har du jo kontrollen på det. Flott vink11
Det høres ut som en god løsning, Honeyhob! Selv bruker jeg hydrokortisontabletter og Florinef. Wilson mener jo at når du følger opplegget hans, som du forteller at du gjør, er det vennligere mot binyrene enn å bruke kortisonpreparater, som jeg gjør. Husk å få i deg nok salt, salt er viktig i binyrenes arbeid.
Og så er det kjempeviktig når du vet eller tror at du har binyrebarksvikt: å lytte til kroppens signaler om hvile og avspenning. Og å tilrettelegge dagene slik at de ikke er en for stor påkjenning. Er dagene en stor prøvelse, gjør du sannsynlighvis for mye. Etterhvert som du orker, er det viktig å gradvis øke aktivitetsnivået. Kroppen lager DHEA og kortisol ved aktivitet. Vidunderlige innretning, denne kroppen vår! Men alt dette kjenner du sikkert til, som følger Wilsons opplegg!
Tak for dit svar Ruth:) Ja jeg vil prøve at se om jeg kan overvinde min binyretræthed uden brug af kortison.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Vigdis
Og jep, jeg husker at få salt nok :wink:
Arbejder stadig med at lytte til min krops signaler og har været nødt til at skrue en del ned for motionen, men man lærer jo hele tiden:)
Det har været svært at gi afkald på mine løbeture, men det er vigtigere for mig at blive ordentlig rask!
vink11
Når du føler deg slik som du beskriver nå, skal du kun bedrive lett mosjon. Så øker du etterhvert som formen stiger. det er viktig å ikke presse seg, hverken på jobb, hjemme, sosialt eller på trening. Da motarbeider den helbredelsesprosessen i binyrene som du har satt i gang.
Jeg har gradvis økt pulstallet på treningen min. Jeg lar pulsen gå opp bare i intervaller. Jeg startet på 115-120 i puls da jeg orket å trene litt. Nå har jeg intervaller innimellom hvor jeg ligger tett oppunder 140. Men makspuls er det en stund til jeg skal forsøke meg på! Og når jeg trener, passer jeg på å ha hvilepauser innimellom. Jeg kjenner at det å bedrive moderat trening er viktig . Moderat trening er når du kan føre en samtale samtidig med at du trener.
For meg er det mer enn nok med en times variert trening nå. Men jeg regner med at jeg snart kan øke den tiden litt. Jeg kjenner at det er viktig å ikke presse meg hele tiden, men la økning i intensitet og puls komme naturlig. Da tror binyrene har det bra. Og en gåtur er jo også godt! Men jeg forstår at du lenger etter å løpe. Jeg lengtet etter å ro, å slå meg selv ned i støvlene, å løfte vekter. Kort sagt: å føle meg sterk og levende igjen! Men det kommer Honeyhob, vi må bare være tålmodige :p
Jeg er kommet mye lengre, og på kortere tid enn jeg trodde, da jeg var på det dårligste. Jeg er mye mer aktiv enn jeg trodde jeg skulle være for bare en måned siden. Så fatt mot! Du gjør de rette tingene for kroppen din kram1
Tak Ruth, det er dejligt at læse dine opløftende indlæg. Mellem jul og nytår kom jeg til at motionere alt for hårdt og jeg røg ned med et brag og har haft meget svært ved at komme op igen, og nu har jeg lige fået en forkølelse oveni, så mit energiniveau er lig 0 og mit håb for at blive rask er ikke hvad det har været.:sad:
Så det er dejligt at læse hvad du skriver, så er der forhåbentlig håb for mig forude også:)
Hejsa:D
Jeg har i lang tid følt at jeg var på den rigtige dosis af Erfa(150 mg). Jeg har bekæmpet svamp, understøttet binyrer og lever uden sukker, gluten og mælk.
Sidste weekend var jeg ikke hjemme og havde glemt mit Erfa, så jeg tog ikke noget medicin i 1,5 dag.
Da jeg tager min medicin igen mandag morgen, bliver jeg lidt svimmel og da jeg igen tager min medicin om eftermiddagen bliver jeg helt vildt svimmel, træt, let trykken i brystet(men min puls er lav), og sådan har det været hele ugen.:?
Hvad sker der??? Har prøvet at nedjustere dosis fordi jeg simpelthen blev så svimmel, men det hjælper ikke. Er helt ned på 60 mg nu og er stadig svimmel og træt???
What to do??
Håber der er kloge mennersker der kan råde mig :D
Det som umiddelbart slår meg, er at binyrene dine har hvilt ekstra da de i en (selom kort) periode ikke har måtte forholde seg til direkte T3.
Når de møter T3 i blodbanen igjen, viser de seg igjen som dårlige.
Et par dager uten "REN" T3 kan ha ""roet"" dem, men så må de trå til igjen, og de klarer det ikke.Trøtt, svimmel generell uvel følger jo binyrer.
Hvis du tar HC ville jeg tatt litt mere noen dager.
Ellers ville jeg prøvd med HC-krem.
Du bør heller ikke slippe deg for lav, for det og sliter binyrene.
En vond sirkel dette.
Andre kommer kanskje med mere fornuftige svar til deg, men som sagt var det dette som umiddelbart slo meg.
Gog bedring!!
