Så fik jeg Erfa'en

Hej

Jeg er ny her. Har for lavt stofskifte og har haft problemer med NY Eltroxin som jeg for ca en måned siden skiftede ud med Euthyrox. Det er til det bedre, men alligevel stiler jeg efter naturligt stofskiftehormon. Men det tager jeg tid at arbejde sig frem til det ... og NY Eltroxin kunne jeg bare ikke klare. Brugte et helt år på det skidt og er meget gal over alle de lidelser, dette medicinalfirma har bragt så mange mennesker. Med hvilken RET går de ind og ændrer folks medicin? Hvis jeg skifter min nabos medicin eller vitaminpiller ud med et andet præparat - uden at min nabo ved det - så står jeg da til fængselsstraf, men disse mennesker ... eller hvad man skal kalde dem, opfører sig ganske uhæmmet.

Bedste hilsner
Nielsigne hjerte1

Hej

I går talte jeg med en apoteker i København som sagde, han kunne skaffe Armour. Han var bekendt med, at der var mangel, men han sagde, at i 'nogle størrelser', altså antal mikrogram, kunne han da godt skaffe det. Euthyrox, som jeg skiftede til pga meget store problemer med den ny Eltroxin, er begyndt at give mig problemer i form af store ødemer, som jeg ikke kan leve med.

Jeg talte med apotekeren /farmaceuten i Glostrup, og jeg spurgte, om de snart begynder at lave naturligt stofskiftehormon selv igen. Jo, sagde han, det ville de da gerne, hvis efterspørgslen var der, og hvis de kunne få det til at stemme med grossisten. Han fortalte også, at apoteket, da de sidst fremstillede denne type medicin, var brændt inde med adskillige glas på grund af manglende efterspørgsel. Medmindre, de laver elendig medicin ... hvilket jeg ikke har dem mistænkt for, mener jeg, dette må skyldes de store vanskeligheder der er med at finde læger, der tænker lidt ud over den ramme, de får knaldet ned over hovedet af medicinalfirmaerne. Det er da utroligt, så godt, mange læger befinder sig derinde ... Har de da ingen stolthed i livet, spørger man sig selv. Det er da fint, at den syntetiske medicin hjælper nogle, men jeg begriber ikke, det skal være så svært at skaffe det naturlige stofskiftehormon i det omfang, det fremstilles af seriøse virksomheder. Det sidste skriver jeg fordi der jo også kan være klamphuggere på dét område. Men hvorfor overhovedet blive læge, hvis man ikke ønsker at hjælpe den enkelte patient til det, som er bedst for hende eller ham? Jeg synes, det strider mod lægeløftet; her lover de jo, at de ikke vil skade, men de bivirkninger, jeg har oplevet med fx Ny Eltroxin er da i dén grad til skade. Fx blev mit syn gradvist - men hurtigt - forringet. Er det mon en af de såkaldt 'tålelige bivirkninger'...?

Erfa kendte apotekeren slet ikke til. Men han sagde, at lægen skal søge en særlig udleveringstilladelse for at kunne skrive en recept på noget, der skal hertil fra udlandet. Hvorimod det ikke er nødvendigt, hvis de begynder at fremstille det i Glostrup igen. Men det er meget besværligt at fremstille det ... så jeg tror, det endnu kun er en teoretisk mulighed. Fra det øjeblik, hvor de EVT. beslutter sig for at gøre det, går der en eller to måneder, til patienterne kan have medicinen. Hvis vi ellers har en læge, der vil give os lov ...

Jeg er underlig 'blød' efter at have skiftet fra Eltroxin til Euthyrox. Blodprøven siger, alt er normalt, og der er mange fordele ved ikke at bruge Eltroxin i den version, som findes nu. Men det skidt med alle disse smerter - og svært at overskue at træne, når man føler sig vakkelvorn ... En god kiropraktor og en god massør kan gøre overraskende meget. Ligesom det er forbløffende, hvor smertestillende det er med et koldt (hav)bad ... Det er helt vildt, så mange penge, man kan bruge på det! Men nu ved jeg da i det mindste, hvad baggrunden er - for 12 år siden brugte jeg bare bunker af penge på kiropraktor med mere uden at vide, hvorfor jeg havde så mange smerter. Og i øvrigt uden at nogen som helst læge kunne finde ud af at komme med et bud! Selvom jeg også havde alle mulige andre symptomer som fx at jeg frøs, led af forstoppelse og hårtab. Men jeg samlede jo ikke selv symptomerne, og dt var jo dårlig service af mig, kan man sige ... Men måske skulle man tro, det var lægens job?

Men endelig kom jeg til kandidatfest hos en gammel skoleveninde, der netop var blevet cand. med. Og det var hende, der så, at jeg trængte til hjælp. Så med hende i baghånden kunne jeg gå til min læge og sige "Min veninde, SOM ER LÆGE, siger, at ..." Og så skete der endelig noget.

Min tillid til lægerne har været så stor, at jeg troede, jeg fungerede så godt, jeg nu kunne komme til - at jeg egentlig bare var sådan, som jeg har været de sidste 11-12 år. Men jeg tror, jeg har haft mærkelige udsving i stofskiftet flere gange i længere tid end dét, så hvad der er hvad og hvordan jeg egentlig er ... Det ser man vist først, når jeg får en medicin, der passer. Jeg har i hvert fald haft det så dårligt og nærmest været senil pga myxødem, så i virkeligheden har der vel ikke skullet så meget til at imponere mig, da jeg fik Eltroxin i 1998. Det var en meget stor lettelse for mig at få det. Pludselig kunne jeg finde rundt i by og indkøbscentre, huske folk og slippe for at have så mange smerter, at jeg ikke engang kunne sidde på en stol. At jeg så alligevel har haft smerter hver dag, at mit sociale liv er faldet fuldstændig sammen og at ethvert stykke arbejde har været en kamp (og at jeg ikke har kunnet have både job og et socialt liv men jo har måttet vælge jobbet, når jeg har kunnet ) ... ja, det er selvfølgelig bare 'helt normalt' for alle, der 'fungerer glimrende'.

Da jeg var på sygehuset sidst, havde speciallægen en reservelæge med sig. Hun udviste faktisk et vældig empatisk potentiale men blev banket på plads af speciallægen ... og jeg blev i øvrigt ikke spurgt, om det var ok med mig, at der var endnu en læge til stede. Det har jeg ikke været ude for i andre sammenhænge. Ikke, at jeg har noget imod, at der også er en reservelæge med. Men man spørger da patienten, fordi 1) Det skal man da? 2) Af almindelig høflighed?

Men først og fremmest: At man ikke vil lytte til patienten uden for at blive bekræftet i det, man mener at vide. Hvis patienten siger noget andet end det, må svaret helt klart være, at der bare skal gå lidt mere tid, eller at dosis skal op eller ned. Så behøver man ikke tænke mere over det. Blodprøven er altid vigtigst

Nej, læger kan være stive nok at ha' med at gøre, men de her endokrinologer er godt nok ... Jeg synes alvorlig talt, nogle af dem bevæger sig på kanten af lægeløftet.

Bedste hilsner
Nielsigne hjerte1

Jeg har bit meg merke i din signatur.
Du skriver at du har Myxødem.....

Myxødem betyr "slimhevelse" - og henspeiler på det aller første symptom man i historisk tid fant på at stoffskiftet var lavt, nemlig at huden var som deig, blek med meget svakt gulligt skjær. (ca.1850?)
Disse mennesker som hadde dette fant man på galehuset, eller like før de havnet der. Det er tegn på langtkommen ubehandlet lavt stoffskifte.
Langt senere fant en Engelsk lege ut at disse mennesker ble "normale" hvis de fikk en innsprøytning av ekstrakt lavet av thyreoideakjertel fra dyr.

Så begynte ballen å rulle og man nøstet opp sykdommen til å ha sin årsak i manglende stoffskiftehormoner, som jo thyreodea produserer.
Derfor kaldte man sykdommen hypothyreose. (underfunksjon i thyreoidea)

Men så var det myxødem.....
Dette er en hudsykdom som skyldes at proteinutskiftingen i huden går for langsomt. Det dannes da et myx (slim).
Ikke alle med hypothyreose får dette, men man kan finne ut om man har det ved blodprøven S-carotener.
Funksjonen er at sykdommen forsinker omdannelsen fra carrotene til A-vitamin, og dermed vil caroten-nivået stige i blodet.

Så hypothyreose......
Hypo (oppunder eller lav) -thyre- (latinsk navn på skjoldkjertlen) -ose (betegner slitasje)
I dag benyttes begrepet synonymt med lavt stoffskifte.
Det er ikke dekkende nok, fordi man kan godt ha lavt stoffskifte selv om man ikke har hypothyreose.
Begrepet bør i likhet med myxødem gå over til å bli en sektoriell diagnose innen stoffskifteproblematikken.
Idag tror de fleste leger at man er nødt til å ha hypothyreose for å ha lavt stoffskifte - og det plager OSS !
Begrepet myxødem brukes av noen leger for å vise "at man kan da sin historie". Det er likevel helt feil å bruke det hvis man ikke har hudsykdommen.

Hej
Tusind tak for din interessante melding der!

Jeg har ofte undret mig over disse forskellige betegnelser men har ikke fået nogen forklaring. Jeg har heller ikke ved nogen søgning på nettet fx fundet nogen anden forklaring end at myxødem betyder lavt stofskifte. Det var den diagnose, jeg fik, da jeg i sin tid (1998) troppede op på sygehuset. Og da jeg så har vænnet mig til, at det er det, sygdommen hedder, er jeg bare fortsat med at bruge den betegnelse, da det jo virker som om, den er synonym med hypotyreose.

Men om den så er korrekt i forhold til det, du skriver, ved jeg så ikke. Det kunne da være interessant at finde ud af det.

Jeg ved ikke, om min hud er eller har været specielt dejagtig, men i hvert fald fik jeg på et tidspunkt nogle meget åbne porer i huden og mange problemer med den i det hele taget. Det tog sin begyndelse i '82, da der foregik et eller andet med andre hormoner, som ikke ville opføre sig ordentligt ... men det tog så nogle år, før jeg mistede mine kræfter, blev forvirret m.m.

... men nu retter jeg så min signatur. Navnet på en hudsygdom, der egentligt bare er et af symptomerne på hypothyreose er jo ikke dækkende, lissom.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

... men nu retter jeg så min signatur. Navnet på en hudsygdom, der egentligt bare er et af symptomerne på hypothyreose er jo ikke dækkende, lissom.

---

Men der er jo ikke kun navnet på hud-tilstand. Gennem alle årene har man kaldt hypothyreose/lavt stofskifte også for "myxødem" eller "myxoedema" (i udlandet), så alle ved alligevel godt, hvad du fejler, Nielsigne tro2

Se, denne tråd vil forklare det hele meget bedre: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8428 vink11

Hej
Jeg har læst mange gode indlæg i dag men ikke haft kræfter til at svare etc. Jeg har haft det dårligt i nogle dage med meget varme i halsen og nogle gange også i mund/svælg, ører og oven på hovedet.

Jeg ved ikke, om det kan have noget at gøre med at jeg har brugt ashwaganda - hvis man ikke kan tåle det? Jeg prøvede ashwaganda i tre dage men holdt op igen, da jeg dels følte, det virkede afslappende omgående - hvilket jeg tilskrev en nedsættelse af blodtrykket (mit er ret lavt i forvejen) , dels kunne se en rød plet foran på halsen, lige mellem 'spidserne' til kravebenet. Der får jeg altid en reaktion på huden, når der foregår noget usædvanligt, og det blev jeg urolig ved, da ashwaganda'en var det eneste usædvanlige.

Men kan det være ashwaganda'en, der allerede virker? Jeg er godt nok sådan en ultra-følsøm en ... men alligevel.

Nu har jeg så haft et par anstrengende dage med stor familiefødselsdag, holdt tale og gjorde ved, og så var det, jeg blev VARM i halsen. Ikke som ved halsbetændelse og den slags men ligesom uden for 'rørene' derinde. Det føles som om, det er skjoldbruskkirtlen, der er varm - det passer med 'faconen'.

Det var der i to dage men var der så ikke i går. Så kom det igen i dag, og jeg har følt mig meget svag.

Nogen bud? Kan det godt bare være overanstrengelse? jeg har ikke prøvet at være varm i halsen før, men jeg har jo heller aldrig været så gammel .... Eller skiftet medicin før. Jeg bander den ny Eltroxin og Euthyrox'en langt væk :twisted:

Jeg havde ellers en glædelig nyhed i dag, nemlig at jeg har sendt min thyroid-recept til apotek i Tyskland. Men ... lige nu føles det bare, som om, jeg kommer til at gå en lang omvej af en slags. Jeg føler mig meget utryg ved det.

Måske skulle mit indlæg slet ikke være her men jeg kan ikke finde ud af at starte en ny tråd, og ashwaganda'en er altså det eneste 'spor' jeg har - med undtagelse af den der fødselsdag....

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Jeg har lige fået 2x120 Ashwagandha -piller og tog en halv, lige så snart, posten havde været her. Og kun en halv fordi jeg ville vide, hvad maven syntes om dem. Den reagerede tilsyneladende slet ikke, og det er jo fint :)

De bar i øvrigt slet ikke præg af, at nogen havde haft fat i dem /pakken. Jeg troede, pakken ville være oversået af stempler og mærker fra tolden, men nej :)

---

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Jeg har læst mange gode indlæg i dag men ikke haft kræfter til at svare etc. Jeg har haft det dårligt i nogle dage med meget varme i halsen og nogle gange også i mund/svælg, ører og oven på hovedet.

Jeg ved ikke, om det kan have noget at gøre med at jeg har brugt ashwaganda - hvis man ikke kan tåle det? Jeg prøvede ashwaganda i tre dage men holdt op igen, da jeg dels følte, det virkede afslappende omgående - hvilket jeg tilskrev en nedsættelse af blodtrykket (mit er ret lavt i forvejen) , dels kunne se en rød plet foran på halsen, lige mellem 'spidserne' til kravebenet. Der får jeg altid en reaktion på huden, når der foregår noget usædvanligt, og det blev jeg urolig ved, da ashwaganda'en var det eneste usædvanlige. Men kan det være ashwaganda'en, der allerede virker? Jeg er godt nok sådan en ultra-følsøm en ... men alligevel.

---

No way, Nielssigne hjertflag1

Urter som Ashwagandha (adaptogener) skal tages i mindst 3-4 uger før de er begyndt at fungere i kroppen. Optimalt anvender man Ashwagandha mellem 3 og 6 måneder før den fulde effekt er opnået. Som jeg skrev tidligere i denne tråd (indlæg nr. 29):

Sitat:

---

Jeg vil bare tilføje, at man ikke skal bruge Ashwagandha hvis man har brug for, eller forventer en hurtig "mirakel-virkning". Så bliver man skuffet. Ashwagandha virker stabilt, blidt og uden at udsætte kroppen for overgearede virkninger. Det er den bedste måde, da dette giver den bedste "reparerende" effekt på lang sigt. Virkningen begynder at indtræde og stabilisere sig efter nogle måneder og det er ikke sikkert, at man bemærker den, da man når at vænne sig til de små forbedringer undervejs.

Jeg har så hørt fra andre, at de først opdagede Ashwagandhas gode virkning nogen tid efter at de holdt op med at bruge det, fordi de var skuffet over den "manglende virkning". Det viste sig at de bemærkede den gode virkning da den begyndte at aftage efter ophør med urten. Jeg selv har i sinde fortsætte med denne urt resten af mine dage.

---

Jeg er sikker på, at dine kvaler, Nielssigne, må stamme fra andet end denne urt. Desuden er tiden måske slet ikke moden endnu for mere end du er i gang med i forvejen. Du er heller ikke stærk nok pt (lyder det som om) til at kunne kontrollere bekymringer om det nye og ukendte (Thyroid f.eks.). Måske burde du vente med mere "nyt" til der er mere ro over dagene, forhåbentlig snart. tro2

Sidder her og forsøger at sammenligne min seneste blodprøve med andres ... Og jeg synes, det ser mærkeligt ud. Håber, nogen vil kikke på det.

Thyrotropin /tsh 0,646 (ref. område 0,1-4 miu/l)

Triiodthyronin /t3 total 1,64 (ref. område 1,1-2,5 nmol/l)

Thyroxin /t4 totalt 120 (ref. område 60-140)

Som jeg selv ser det, ligger jeg ret lavt i t3 i forhold til, at jeg har så meget t4?

Den læge, der har skrevet min thyroid ud, mener, at jeg er dårlig til at danne t3. Lyder vel rimeligt, eller? Er det mon håbløst at sige noget om det, når jeg ikke har fået målt ft3 ft4?

Nå, jeg tænkte bare ... Jeg kan ikke finde ud af det men kan omvendt ikk' la' vær' at prøve på at læse det med alt det, jeg ser herinde hjerte1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Som jeg selv ser det, ligger jeg ret lavt i t3 i forhold til, at jeg har så meget t4?

Den læge, der har skrevet min thyroid ud, mener, at jeg er dårlig til at danne t3. Lyder vel rimeligt, eller? Er det mon håbløst at sige noget om det, når jeg ikke har fået målt ft3 ft4?

---

Når man betragter tallene proportionelt, ser det ud til at lægen har ret. Spørgsmål er bare hvorfor din evne til T3-omdannelsen er forringet?

Omdannelsen af det inaktive thyroxin T4 til det aktive T3 sker i lever, nyrer, hjerne, muskler og kræver enzymet 5 'deiodinase. Ca. 40% af det inaktive T4 omdannes til aktivt T3; det resterende ca. 60% T4 omdannes til det inaktive reverse T3 (rT3 vil aldrig blive aktiveret), og til to forstadier til T3: T3 sulfate (T3S) og triiodothyroacetic acid (T3AC). Naturens mening med T3S og T3AC er, at disse to "smelter sammen" til et fuldgyldigt trijodthyronin T3 i tarmkanalen, forudsat at der i tarmkanalen findes et enzym, der står for denne syntese. Denne proces kræver, at tarmen er velfungerende og indeholder en sund mikroflora idet uden det rette enzym - ingen T3-syntese = T3-mangel.

Det betyder, at vores kost og den måde den påvirker den omtalte "mikroflora" (forbedrer eller ødelægger), har en større betydning for kroppens hormon-status, end hidtil antaget i de hypothyreose-syges (og andres) hverdag. Det betyder også, at alle konsekvente forsøg på at understøtte eller genoprette denne "mikroflora" kan ikke undgå at gavne det totale og endelige "trijodthyronin T3 - REGNSKAB" til fordel for vores velbefindende og forbedring af effekten af behandling.

Jeg vil opfordre dig til at teste din tarmfunktion ved at cutte glutenholdige fødevarer og alt med sukker, og så ellers få nok af zink, selen vitamin A, E, C, fuldt B-kompleks og se hvordan det går efter et par måneder eller tre. At glutenfrit og sukkerfrit inkl. synt.sødestoffer er ekstremt binyrevenligt, skader selvfølgelig heller ikke, snarere tværtimod.

Det burde i hvert fald (gen)vinde den del af "omdannelses-apparatet" der foregår i tarmene. Det er ikke så lidt af T3 der faktisk omdannes i tarmene. Det er altså vigtigt uanset om dine hormoner kommer fra kirtlen eller fra tabletten: omdannelsen til T3 skal fortsat ske i kroppens væv inkl. i tarmene, så det under alle omstændigheder er en fordel at genopbygge en ordentlig tarmfunktion. Du kan få en stor T3-gevinst på denne konto så det er så absolut værd at drage omsorg for.

Skulle det vise sig (hvilket jeg tør forvente), at du bliver bedre af glutenfrit og sukkerfrit - kan det verificeres ved gode prøver for glutenintolerance og efterfølgende kan man indrette sin tilværelse derefter, hvilket også vil give andre hormonale gevinster, idet større mængder af mange kroppens hormoner ligeledes syntetiseres i tarmene. Plus - det er set før, at man kan være arveligt disponeret til gluten-(over)følsomhed. Skulle det vise sig at være tilfælde hos dig, kan man ikke udelukke at det også bliver en gevinst for din datter når og hvis. xx9

Tak for svar :)

Det lyder både meget besværligt og meget enkelt at udelade gluten og sukker. I hvert fald kræver det omstrukturering at udelade de ting - i hvert fald gluten - helt, men hvis det er det værd, så ok ... Tæller honning med som sukker, egentlig?

Jeg har lagt mærke til, at jeg er yderst afhængig af, at min mave har det godt, i hvert fald. Derfor har jeg i et stykke tid brugt skiftevis mælkesyrebakterier (Symbioflor+ og/eller NDS Probiotics Classic) og Valleforce /Alpedrik (tidl. kendt som Molkosan) som jeg synes virker fremragende (en sjat i en glas vand.)
Også mineralet magnesium er godt for maven. Og bare det at sove ... tænker jeg lige nu. Det er nok også noget, jeg skal opprioritere.

Jeg har meget ofte tænkt på, at der var et - negativt - vendepunkt i mit liv, hvor jeg spiste meget dårligt /ensidigt (gad ikke - lavede endda ofte mad og smed det ud) da jeg boede alene i en ny by og var for ked af at spise alene. Hader det - gik i årevis ofte sulten i seng! Spiste fx en appelsin og nogle gulerødder ... En pomelo til morgen sammen med et rundstykke (rører dem aldrig mere) og så en bolle med ost og tomat til frokost.
Samtidig var der meget stress i mit liv med dødsfald (selvmord) i nær familie, nervøst sammenbrud i nær familie, cancer (daværende kæreste) samt alt det med ny by, nyt job /læreplads, nye forventninger, pressede deadlines og meget mere. Min søvn var i den værste del af denne periode - 1½ år - helt horribel. Følte mig vældig angst til sidst for at lægge mig og var helt bombet, når jeg stod op. Knoklede frem til middag - deadline - faldt så helt sammen og kom lidt op igen, når jeg skulle hjem. Fik kun sjældent respons på mit arbejde - sådan var kulturen - så jeg følte mig aldrig helt sikker på, om det var ok. Det hele lignede i påfaldende grad en meget dårlig film.

Derfor har jeg ofte tænkt på, om jeg kan have fået for lavt stofskifte af en kombination af stress/ overbelastning af binyrerne og mangelfuld ernæring. Og jeg har overvejet, om jeg kunne være 'en Wilson' men kan så ikke få det til at stemme helt.

En egentlig glutenallergi har jeg ikke. Jeg spiser dog næsten kun rugbrød, fordi hvede og alt, hvad der ligner, er for belastende for systemet. Jeg tror dog, dette mest handler om stivelse som sådan ... Men det er nok også galt og bør vel udelades, kan man sige?

Jeg vil sådan set gerne prøve dette med at udelade, men det er svært, da jeg ikke aner, hvad jeg så skal spise, og jeg har altså det her problem med mad ... Jeg gider/ orker ikke /har ikke lyst til mad ... Men må jo sande, at i den periode, hvor jeg spiste mindst, tog jeg også mest på, så noget skal jeg da ha' .. og lægen med thyroidrecepten har udtrykkeligt forbudt mig at gå på slankekur.
Men jeg skal vel ha' forsket i nogle madopskrifter :shock:
Plejer at lave enkel og ikke usund mad nu om stunder. Det hjalp vældig at flytte sammen med en. Og ikke mindst at få barn hjerte1
Men hvis noget andet skal til, må der jo det.

Men hvad siger I til det med kombinationen af mangelfuld ernæring og binyrer? Har andre oplevet det (og undskyld, hvis dette er et svinedumt spørgsmål ...)

Da sygdommen blev opdaget i 1998, insisterede speciallægen på, at jeg havde arvet den. "Netop den variant, du har, er SÅ typisk arveligt betinget. Hvor er din mor, hvad er hendes adresse", sagde manden og hev en blok fremm, dybt bekymret for mig mor ... som ikke har den sygdom. Et par år efter fik hun Hashimotos.

Jeg har læst, at den amerikanske læge dr. Datis Kharrazian sætter de af sine patienter, der tilsyneladende ikke har noget antistof, til at spise hvede i seks uger. Hvis der er noget antistof, vil hveden få det frem, så man ved, hvad man har at gøre med, er hans argument.

Så ... jeg har en liiille bekymring der går på, om jeg kunne være sådan en, der skal testes på den måde. Det kan jeg så ikke blive, for så er jeg kvalt i hvede, inde jeg når resultatet. Men det er en anden historie.

Her gik jeg i 12 år og troede, jeg havde "Myksødem uden specifikation".

Mig bekendt har der aldrig været fundet antistof i mine blodprøver.
Men det har der så alligevel, ved jeg nu :shock:

Jeg var på den danske side sundhed.dk hvor jeg loggede på og gik ind i nogle journaler. Her fremgår det af en af de seneste kommentarer, at en af speciallægerne har undret sig meget over, hvorfor jeg har for lavt stofskifte. Jeg mærkede det også, da jeg var hos ham, hvor han stillede en masse spørgsmål, uden at vi dog kom videre med noget som helst. For eksempel var han meget ude efter, hvilken medicin, jeg har taget i årenes løb, da nogle jo kan skade stofskiftet. Men de vildeste piller, jeg nogensinde har taget, var p-pillen Diane Mite, som jeg brugte i et års tid. (De kan vel om ikke fremkalde sydom så dog i hvert fald gøre noget værre, gætter jeg på.)

Han skriver 5. januar 2010:

"Jeg går nu tilbage i journalen og det ses faktisk, at det vi egentlig
behandler hende for er ikke overt - men subklinisk myksødem, hvor der
har været tidligere normale perifere tyroniner med TSH op mod 10.
Stærk TPO-antistof positiv med værdi 3580. "

Men lægen skriver intet om aktuelt indhold af antistof ... så det har jeg vel ikke.

Men i hvert fald er jeg nu fuldstændig forvirret. Men om antistof har nogen som helst praktisk betydning i forbindelse med 'subklinisk myksødem' ved jeg ikke. Jeg håber, nogen/ nogle har tid og lyst til at kommentere dette.

Jeg er da i tvivl om hvorvidt, jeg har lagt dette indlæg det rigtige sted - men der findes vist ikke noget, der hedder 'udeladte diagnoser' ...

Fandt denne fine tråd af Anisa under en søgning på "subklinisk myksødem" på nettet. Jeg kunne ikke finde den herinde, men historien er god og fortjener vist en revival:

http://webcache.googleusercontent.co...ient=firefox-a

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

....og så var det, jeg blev VARM i halsen. Ikke som ved halsbetændelse og den slags men ligesom uden for 'rørene' derinde. Det føles som om, det er skjoldbruskkirtlen, der er varm - det passer med 'faconen'. Det var der i to dage men var der så ikke i går. Så kom det igen i dag, og jeg har følt mig meget svag.

Nogen bud?

---

Hashimoto's? xx1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Han skriver 5. januar 2010:

"Jeg går nu tilbage i journalen og det ses faktisk, at det vi egentlig
behandler hende for er ikke overt - men subklinisk myksødem, hvor der
har været tidligere normale perifere tyroniner med TSH op mod 10.
Stærk TPO-antistof positiv med værdi 3580."

Men lægen skriver intet om aktuelt indhold af antistof ... så det har jeg vel ikke.

Men i hvert fald er jeg nu fuldstændig forvirret. Men om antistof har nogen som helst praktisk betydning i forbindelse med 'subklinisk myksødem' ved jeg ikke.

---

Hmm... hvordan kan lægen kalde det "subklinisk myksødem" ved jeg heller ikke og da slet ikke "hvor der har været tidligere normale perifere tyroniner med TSH op mod 10" og "Stærk TPO-antistof positiv med værdi 3580." chokx:

Nej, nej.... jeg tror ikke at hele 3580 TPO-er dematerialiserer sig på ganske få måneder, uden at du har haft din behandling justeret med formålet.

Hold da helt op, Nielsigne! Sikken redelighed! Intet under at du har det ad Pommern til, med denne ongoing inflammation. Nu mangler du blot at tjekkes for TRAS, når du omsider er trådt ind i antistof-universet. Før man ved om du evt. du har TSH-blokerende TRAS - kan man ikke stole på at dit TSH er korrekt. Det kan i givet fald være en del (meget?) højere end det berettiger lægerne til at kalde din sygdom for "subklinisk myksødem". Det er vigtigt at finde ud af.

Hurra for digital signatur, hva`? xx2


(P.S. "Digital signatur" betyder, at indehavere af sådan een kan via website Sundhed.dk gå ind og læse, hvad der er skrevet i egne læge- og hospitalsjournaler.)

Ha ha, ja hurra ...

Jeg har godt nok forstået dette sådan, at antistoffet blev målt for længe siden ... I hvert fald står der 'Myksødem uden specifikation' i hele det tidsrum, jeg kan læse om. Det går desværre kun tilbage til september 2009 - det tager jo selvfølgelig tid at lægge alt det ud på nettet.

Så måske er det - antistoffet - væk nu, måske ikke. Jeg må konstatere, at den varme og ubehagelige følelse, jeg kan få i halsen, kommer, når jeg er overanstrengt. Og det bliver jeg meget lettere efter røvturen (pardon my french!) med Ny Eltroxin. Og Euthyrox reparerer jo ikke noget.

Jeg vil jo tolke det som at du har antistoffet anti-TPO.
I så høy konsentrasjon som dette ødelegges kjertlens mulighet til å produsere stoffskiftehormoner gradvis. Noen sier "noen få år".

Så er man fra behandlerhold i tvil om hvornår man skal starte Levaxinbehandling. Og det skal vi altså lide under.....

Det strides også om ham merker selve antistoffet.
Dette er jo rettet inn mot en celletype som kun finnes inne i kjertlen. I store akutte tilfeller vil man ha smerter i kjertlen en periode.
Når antistoffet har ødealgt de celler det er skapt for å ødelegge, er det jo ingen særlig grunn til at kroppen fortsatt skal produsere det.
Almidelig forståelse er at antistoffet opphører når kjertlen er helt defekt.
Men mange har antistoffet nesten hele livet.
Om det så er en testfeil, eller om det er virkelige antistoffer strides det jo om.
Testen er ikke jo helt pålitelig. Den viser posistvt resultat hos mange som aldri utvikler kjertelsykdom.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

Fandt denne fine tråd af Anisa under en søgning på "subklinisk myksødem" på nettet. Jeg kunne ikke finde den herinde, men historien er god og fortjener vist en revival:

http://webcache.googleusercontent.co...ient=firefox-a

---

Den findes her på forummet: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9272 . Jeg ved, at n`Finn har testet frysetørret ekstrakt af thyreoidea uden større succes. Desuden havde denne person, tråden handler om hypothyreose uden antistoffer.

Tak ...


Ja, men selve historien er vildt go' alligevel :D

Jo, det jeg testet var Nutri-Meds Porcine Thyroid.
Jeg brukte 2stk 130mg/dag og hvilepulsen sank som en sten og jeg fikk symptomer på lavt stoffskifte.
Det er også umulig å finne en detaljert innholdsfortegnelse - hvor mange µgT4 - t3 inneholder de 130mg ?
Jeg klarte ikke å finne det ut.

Men hvis der er målt antstof, så er det vel mærkeligt, lægerne ikke har kaldt det fx Hashimotos? Eller noget andet end myxødem, i hvert fald. Min mor har Hashimoto. Hun har hele sit liv haft et elendigt immunforsvar og døjet med MANGE infektioner. To-tre lungebetændelser pr. vinter i mange år - nu dog aftaget en hel del, formentlig på grund af stort indtag af d3-vitamin og probiotika (det er i hvert fald det eneste, hun selv har ændret /føjet til).

Jeg har altid haft en utrolig godt immunforsvar. Har fx passer folk, der har ligget helt flade med influenza og hvad som helst, uden at få det selv. Eller jeg har været syg i fx to dage og så rejst mig som intet var hændt. Har vist haft influenza en eller to gange i mit liv og har regnet mit immunforsvar for en af mine helt store fordele i livet.

Har aldrig tidligere forholdt mig til antistof ... Så der skal jeg jo helt forfra. Men I siger altså, at antistoffet ikke .. forsvinder?

Kan man bruge thyroid, hvis man har antistof?

Antistoffet produseres jo av immunforsvaret.....
Det kan jo være at det har hatt for lite å gjøre ?

Du mener, et immunforsvar kan gå hen og få 'fikse ideer'? Hmmm... tja.

Jeg har altid antaget, jeg bare lignede min far hvad angår immunforsvaret. Min far arbejdede i samme organisation i 40 år med gennemsnitligt fire sygedage om året, alt iberegnet hjertflag1

(Måske skulle han ha' pjækket lidt ind imellem for at rette lidt op på statistikken ...?)

Så. Fandt et sted, jeg kunne klikke og komme til at se et par stikord fra 1998, da jeg første gang kom ind på en endokrinologisk afdeling. Og den er god nok, udtrykket 'Myxødem uden specifikation' er det, der er brugt. Men det går så langt tilbage, at lægen kommentarer ikke er kommet med i den ny elektronik. Så journalen vil jeg stadig have brug for.

Og man har vel ret til at få sin journal, ikke sandt? Jeg har forsøgt at spørge, men sygeplejersken vidste sandelig ikke, om hun kunne give mig lov til at se den ... I hvert fald skulle det gå gennem lægen, sagde hun. Jeg har ellers læst et sted, at den første den bedste sundhedsperson, man henvender sig til, skal hjælpe en videre, så man kan få sin journal.

Der er så nævnt nogle undtagelser; at udlevere journalen kan stride imod enten patientens egne interesser eller "andre private interesser". Hvis interesser handler det sidste mon om - medicinalfirmaernes, eller?

Jo - immunforsvarets fixe ideer er noe man er særdelse opptatt av.
Og det er jo ikke bare mot kjertlen det kan overreagere....
Hvorfor, er jo spørsmålet ?
Er det fordi immunforsvaret er for svakt - eller for sterkt ?
Hvorfor går en dørvakt plutselig amokk og begynner å angripe de han har som jobb å beskytte ?

Det er jo et svært komplisert samspill og kan nok ikke forenkles, men en dåre kan spørre ?

Ja, der er jo selvfølgelig en række autoimmune sygdomme som man ikke kender årsagen til - andet at det er immunforsvaret, der pludselig gør noget andet end det, det skal. Immunforsvaret er vel så hverken for svagt eller for stærkt men tager vel slet og ret fejl af det, som det skal forsvare og det, det skal angribe. En rigtig anstrengende tanke ...

rexxy69 havde en tråd om immunforsvaret for nogle dage siden: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=10206
Indviklet men vældig interessant.

Atrofisk thyreoiditis kunne det være ...

Jeg fandt i hvert fald følgende forklaring, der lyder til at stemme:

"Klinisk identisk med Hashimoto's thyreoiditis bortset fra manglende struma. Diagnosen stilles på kombinationen af myksødem og højt niveau af thyreoidea antistoffer. Dette er den hyppigste årsag til spontant opstået myksødem. Tilstanden er permanent uden mulighed for remission. Behandling som ved hypotyreose."

Fundet på http://www.svendborg-med.dk/thyreoiditis.htm hvor der er en række korte forklaringer på diverse hypo-lidelser. Ikke noget helt åndssvagt sted at søge, tænker jeg.

Så er der lige det med min mor, som har Hashimoto - eller har hun? Hun har da heller ikke struma, mener jeg. I hvert fald kun en lillebitte en - ligesom jeg selv; min kirtels hævelse er nærmest usynlig.

Nå, jeg bliver vist snart gak af at tænke på, hvad der er hvad. Men i hvert fald ikke noget urimeligt krav at få en ordentlig forklaring!

Du er jo inne i en s****findig verden nå Nielsigne.
Når medisinske termer ender ender med -itt, betegner de en betennelse.
Tyreoiditt er altså betennelse i kjertlen.
U-ansett hva sykdommen ellers har vært kallt, eller kalles, så er tilstanden forårsaket av antistoffer som immunapparatet produserer. Disse er følsomme for anti-TPO.
Denne testens talsmenn hevder bestemt at testen kan erstatte tidligere antistoffanalyser, noe vi forøvrig har eksempler på at ikke stemmer.

Så kan flere prosesser opptre samtidig.
Om det i tillegg skapes struma, er dette av andre årsaker enn tyreoiditten.
Det finnes også eksempler på at det finnes TRAS samtidig med anti-TPO.

Jeg syns jo man skal kalle en spade for en spade, og en kjertelbetennelse er en kjertelbetennelse.

Når det gjelder behandling av kjertelbetennelse, så finnes pr. idag ikke kurativ behandling. De lar bare betennelsen ta knekken på kjertlen, og det man sitter igjen med, er atrofiens rester. Og det er omtrent det samme som om den ble operert ut.
Hvorfor behandlermiljøet er så totalt handlingslammet, er fordi samme apparat har klippetro på at Levaxinen fixer "det hele". Man er ikke syk når man kommer på en passende dose.......
Klager man, blir man hypokonderforklart, sykosomastisert eller så er det "noe annet". Det kan umulig være Levaxinen som ikke virker !
Men det kjenner vi jo til så alt for godt.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Du er jo inne i en s****findig verden nå Nielsigne.

---

Tak for svar :) Jeg er ikke sikker på, jeg heeelt forstår det med 's****findig verden', men så alligevel ...

Muligvis værre, at jeg ikke helt forstår dig, når du skriver 'Denne testens talsmenn hevder bestemt at testen kan erstatte tidligere antistoffanalyser, noe vi forøvrig har eksempler på at ikke stemmer.' Men det er vist bare, fordi jeg ikke er så belæst som du på dette område.

Det er godt nok kompliceret. Og er det mon en af grundene til, at man bare har sagt, ' vi fodrer dem med noget t4-medicin, og så må det være godt.'

I stedet for at dygtiggøre sig yderligere. Meget mærkeligt.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Hvorfor behandlermiljøet er så totalt handlingslammet, er fordi samme apparat har klippetro på at Levaxinen fixer "det hele". Man er ikke syk når man kommer på en passende dose.......
Klager man, blir man hypokonderforklart, sykosomastisert eller så er det "noe annet". Det kan umulig være Levaxinen som ikke virker !
Men det kjenner vi jo til så alt for godt.

---

Dette citat skulle næsten hænges op på væggen, jo.

Jo, Nielsigne - heng det der det hører hjemme, på venteværelset ?
Sp iss findig mente jeg bare til : hva skal man kalle sykdommen. Hva skal den hete ?
For den har hatt flere navn opp i gjennom tidene.
Jeg mener at vi skal kaste all kosmetikk og ære overbord - Thyreoiditt er det som fremstår med nøyaktighet.
Så blir det jo varianter - verden er ikke enkel.
Thyreoiditt uten strume, med struma, med passive knuter, men selvstyrte knuter...... you nameit.

Om selve den test som heter anti-TPO.
Det er forsåvidt big bizznizz å lage testutsyr, det skal reklameres og selges.
Særlig når den hevder å avløse flere tidligere brukte tester blir dette i seg selv et salgsargument.
Tidligere tester om Antisomalt Antistoff og anti-TG m.fl. hevder jo testtilbyderene å erstatte med sin anti-TPO.
Og tross sine åpenbare svakheter har den stort sett klart å etablere seg som den mest brukte.
Og det selv om det viser seg at testen viser "ikke funn" når de andre testene viser funn - og vistnok også omvendt.
Den viser også funn hos ca.10% som aldri utvikler hypothyreose.
(obs. : Hvem sier det.....)

Så mener jeg også at "hypothyreose" brukes fullstendig forfeilet.
Det latinske betyr : lav aktivitet i thyreoidea som skyldes slittasje".
Hvilket tilfelle rettferdiggjør en slik diagnose da ?
Ihvertfall ikke etter en thyreoiditt !

Næ, der er vældig meget vrøvl. Og penge. Samt dovenskab eller i hvert fald for små faglige ambitioner.

Gik behandlingen af folk med cancer så langsomt frem, så det skidt ud.

Men måske er der faktisk læger, som simpelthen TROR PÅ, at vi har det godt (nok)? Men hvem skal bestemme det - de ville nok ikke selv bryde sig om at andre skulle tage stilling til deres liv og faktisk være almægtige ...

Nemlig - de ser bare på blodprøvene og definerer oss som friske.
De spør oss ikke......

Nu kommer Erfa'en snart. Jeg går så og lurer på, om det kunne være klogt at få lavet en prøve hos fx Scandlab inden, jeg skifter medicin - eller om det egentlig ikke bare er ligegyldigt ...

Sagen er den, at jeg har fået målt totalt t4 og totalt t3 men ikke ft4 og ft3. Hos min læge ligger blodprøve, jeg fik taget for 10 dage siden, og den ser cirka ud som den forrige, bortset fra, at jeg denne gang også har fået målt mit niveau af d-vitamin (men nåede ikke at få resultatet i dag).

Men selvom jeg altid kun får målt på 'totalen', har jeg da alligevel lidt pejling, og kroppen vil jo klart også fortælle mig noget. Senere skal jeg jo nok få brug for prøver, og jeg kommer til at betale en hel del af dem selv. Så kunne man spare denne, ville det være fint.

Men er det dumt? :oops:

Hver måletype gir jo svar på spesielle felter.
Totalmålinger gir svar på hvor mange som binder seg til proteiner, og gir på den måten svar på hvor mange bindeproteiner som finnes samtidig med at kjertlens produksjon kan fastsettes.
I de tilfeller hvor hormonene ikke kommer fra kjertlen, gir målingen ingen relevante svar. Vi vet jo hvor mye vi putter i oss.

Og i forhold til hvor mye vi skal putte i oss, er denne målingen ikke relavant fordi bindeproteinene varierer. Særlig hos kvinner.
Lagerstørrelsen varierer mye, men de T4 som blir frie er en jevn størrelse.
De frie er kun 0,03% av det store bunnede lager.
Det er også størrelsen på denne som er relevant til hvor mange stoffskiftehormoner som blir produsert.
Lagerstørrelsen har ingen påvirkning - den kan godt være stor mens det blir laget lite hormoner - eller omvendt.

Tak for dit svar!

Det gav mig lige det sidste mod til at sætte den første pille til livs, da medicinen kom i dag hjertflag1

Fik min Erfa i dag og har sat min første pille til livs hjertflag1

Det skal blive spændende ... Men indtil videre bare denne mærkelige eftersmag i munden - og KAFFE kan jeg pludselig ikke li' :shock: Ikke i dag, i hvert fald.

Må jo bare ta' det som det kommer.

Den kostede i øvrigt 86,99 Euro, fragten 8,40 Euro, altså i alt 113,52 = 853,43 dkr.

Er lidt kold på næsen ... Måske tager jeg lidt Euthyrox i aften. Det plejer at virke hurtigt på varmen, selvom det vist er komplet ulogisk. Men som jeg forstår det, bliver man lidt for pepset til at kunne sove, hvis man tager thyroid om aftenen /sent på dagen?

Tillykke dansk1

Sjovt du skriver det med kaffen. Jeg plejer at hælde den ene kop kaffe efter den anden ned, men her de sidste dage har jeg ikke drukket ret meget og i dag tog jeg kun et par mundfulde af min ene kop. Min lyst til kaffe er svundet helt vildt :shock:
Jeg har bare haft slugt mine piller, men i dag har jeg prøvet at tygge en halv. Jeg kan hermed oplyse at thyroid-s smager spøjst og meget af plastik. Men de virker og det er jo det vigtigeste :D

Sært. Tænk, hvis vi bliver kaffeløse ... Jeg vil så savne kaffen men formentlig glæde mig over andre og bedre ting, forestiller jeg mig.

Jeg smelter pillen under tungen. Det smager mærkeligt imens men endnu mere mærkeligt bagefter, synes jeg.

Kan man smelte Thyroid-S under tungen? Måske ikke så fristende, hvis de smager af plastik ... Men jeg har hørt om folk, der har problemer med maven, hvis de bare sluger pillerne - hvad enten de er thyroid eller syntetiske, i øvrigt. Men bare godt, hvis du kan gøre det, du synes er nemmest :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Nielsigne

jeg har hørt om folk, der har problemer med maven, hvis de bare sluger pillerne - hvad enten de er thyroid eller syntetiske, i øvrigt.

---

Ja, det lyder mærkeligt? Jeg mener, med de syntetiske er der jo oftest ikke noget valg. Men nogle siger, de kan mærke et ubehag med det samme, de har slugt pillen.

Jippiiiii !!!!! :D

Lykke til!! xx4

Tak vink11

Nå, men jeg er så ikke en af dem, der vågner på dag 3 og har vældigt anderledes humør og sådan noget. Var varm i hovedet - som om, jeg bagte noget derinde (!) - i de første par dage, især en times tid efter indtagelsen og nogle timer frem på eftermiddagen.
Den første nat var det svært at falde i søvn, men jeg ved ikke, om det var effekten af medicinen, eller om det var af bar' glæde og lettelse over, at jeg har fået fat i den nu.

Men der sker da et eller andet nyt, kan jeg mærke. I går fik jeg sat mig ned i parken, da jeg luftede hund. Det plejer jeg ikke at gøre; det har jeg jo 'ikke tid til'. Så lagde jeg mærke til, at jeg pludselig gik og sang i går, og det har jeg også gjort i dag. Ikke så længe, men flere gange. Når man ikke plejer at gå rundt og synge, er det en sjov fornemmelse :)
Og så i nat drømte jeg en vældig masse. Fornemmelsen af at have haft 'travlt' sad i mig endnu, da jeg vågnede. Men alligevel havde jeg samtidig en fornemmelse af at have sovet meget tungt; havde ondt i hovedet og nærmest som om, jeg havde tømmermænd. Følte mig alligevel ikke udsovet ...

Så jeg tror egentlig, min krop og først og fremmest min 'øverste etage' er ved at indstille sig på nye tider. Er vist ved at genindstallere filerne :wink:

Jeg er nu på 3 grains om dagen og mærker ingen tegn på overdosering. Lægen, der skrev recepten, skrev godt nok 1x1 à 125 mg, men hvor godt, han har ramt, ved jeg ikke.

Alt i alt føles det ikke kun, som om, der kommer energi ind; jeg bliver også søvnig og kan muligvis slippe af med min overtræthedsmodus :D Måske er det binyrerne, der råber hurra? Eller også vil de gøre det snart xx8

Hvor er det dejligt at læse Nielsigne hjertflag1

Har haft nogle gode dage med mere mod på alting. OG har endda cyklet op ad først en og siden to bakker, som jeg ikke har kunnet forcere i over et år xx7

Her på 10-dagen med thyroid har jeg en blandet fornemmelse: Er jeg mon underdoseret (og må rykke helt op på 4 grains?!) eller er det mon binyrerne, der protesterer? vedikke1

I hvert fald er jeg noget mat i sokkerne. Har taget 3 grains i nogle dage og synes, det er tidligt at gå videre. Har i forvejen suppleret med ½ grain fordelt over nogle timer ... Men føler altså mathed og ingen overdosering - f.eks. ingen ekstra /hurtig puls, rastløshed og den slags. Har tværtimod muskel-/nervesmerter som jeg har haft ved underdosering og er ultra-følsom over for for eksempel dufte i supermarkedet (for mig også forbundet med underdosering, men alligevel?!)

Jeg er nervøs for det med binyrerne. Men hvordan kan jeg i en snæver vending vide, om de følger med?

Det kan sagtens være, at jeg er mat på grund af søvnmangel; jeg fik nogle forfærdelige søvnvaner med Ny Eltroxin, og jeg vågner stadig på outrerede tidspunkter som da jeg tog det der hæslige medicin :twisted:

For eksempel vågnede jeg natten til i går og råbte NEJ midt om natten. Jeg var i den der besynderlige tilstand mellem drøm og halvvågen ... og havde en idé om, at nogen var brudt ind i huset. Min datter lå i sengen ved siden af, manden var ude, og jeg fór kampklar ned i stuen. På vej ned ad trappen slog det mig, at havde der været nogen som helst, så havde min store, gode hund nok sagt fra, så det kunne høres :oops:

Det kunne vel være binyrerne .... men i så fald altså ikke første gang. Jeg har altid haft ret livlige drømme, og i min tid som stofskiftesyg har jeg haft mareridt nok for cirka fem personer, tror jeg. Det har især været, når maven har slået (ekstra) knuder. Hvilket igen har været samtidig med, at jeg har haft det skidt på andre måder og nok har været underdoseret - men det er jo ikke sikkert, jeg er det nu.

Og nu virker maven jo utroligt godt - bedre end den har gjort de sidste 20 år xx8 Mit ansigt ser til gengæld pludselig ældre ud, og jeg tænker med gru på diverse former for hormonmangel :shock: Men det kan jo også være, jeg bare er TRÆT! Overvejer at forsøge mig med melatonin 3mg, sådan nogle med timerelease, som jeg har købt af min orthomolekylære læge ... Men er ikke meget for at spise piller i det hele taget og har ikke lyst ...

.... Så ... ja, hvad kan jeg mon konkludere? Er jeg mon underdoseret, eller skal jeg trække i land og arbejde på binyrer i stedet?
Efter at jeg omsider har fattet, at thyroid faktisk stiller lidt større /andre krav til binyrerne, er jeg altså lidt forskrækket. Har i går og i dag taget 2 grains thyroid og erstattet 'resten' med 50 µ Euthyrox. Det gør ingen forskel, synes jeg.

Nogen bud? opgiv1

Hei du! hjerte1

Jeg tror kanskje dette er et "normalt" dilemma å komme i etterhvert... "Er jeg undermedisinert eller er det binyrer"... (Og man må tenke på om man har nok jern i kroppen, D- vitamin og så videre..)

Jeg husker godt jeg kom til det stadiet du er på nå... Og jeg valgte å tro at binyrene mine måtte få en sjans til å henge med på doseringsløpet mitt med thyroidøkning.. Og med godt hell... Etterhvert som jeg lot tida gå littegrann, merket jeg at jeg ble bedre og bedre. :)

Du kan jo også både være underdosert på thyroid og ha slitne binyrer..

Har du fått testet binyrer? Du burde jo fått gjort det... Ikke lett å få gjort kanskje..

Jeg smurte meg med hydrocortisonsalve noen dager for å hjelpe binyrene litt... Og følte at dette gav meg en liten pekepinn på at binyrene mine ikke hang med skikkelig da jeg følte meg bedre. :)

Tenker du å kombinere eltroxin og thyroid forresten? Mange her føler at dette fungerer for seg.. Jeg tenker egentlig bare at man skal være tro mot det som fungerer for seg. :)

kram1

Håper du får det bedre snart!! dansk1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Jeanette78

Tenker du å kombinere eltroxin og thyroid forresten? Mange her føler at dette fungerer for seg.. Jeg tenker egentlig bare at man skal være tro mot det som fungerer for seg. :)

---

Tak vink11

Nej, Eltroxin vil jeg aldrig mere ha' ind i min krop. Det er et dårligt produkt, slet og ret, sat sammen med cellulose (TRÆ -til en mave som er nærmest uden mavesyre?!), og det slår desuden slet ikke til for mig; jeg kan ikke optage nok af aktivstoffet.

Hvis jeg skal supplere med noget, må det blive Euthyrox. Har lige læst om en, der skrev, at det havde hjulpet hende at følge en læges råd om at gå "ned 1/2 grain, inn med 25mcg" . Husker desværre ikke, hvem det var men jeg tror, det er det, jeg skal forsøge nu. Og så det med binyrerne ... Jeg må jo ha' dem tjekket. Andet er nok for risikabelt i længden, i hvert fald.

Sove kunne også være godt ... xx7 Men jeg bliver ofte hængende på grund af diverse pligter, jeg ikke har nået i løbet af dagen. Maser mig igennem opvasken m.mm. Er virkelig træt, men ofte ikke søvnig. Det sidste har thyroid'en dog hjulet på, så min motivation er blevet bedre.
Så må opvasken vente ... :mrgreen:

Tak for dit svar hjerte1

Hej Nilesigne

Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan det går med din thyroid-behandling?
Jeg spiser jo selv T3 og har det faktisk ganske fornuftigt, men jeg har samtidig også tid hos en orthomolekylær læge på fredag, så jeg er lidt i syv sind - skal jeg skifte til thyroid nu, hvor det egentlig går meget godt, jeg ved det ikke? Jeg kan jo læse, at det ikke altid er lige let at skifte til thyroid, og når jeg nu har det så fornuftigt (er selvfølgelig en smule småtræt indimellem, har lidt hovedpine og andre småsymptomer)?
Man kan spørge, hvorfor jeg overhovedet overvejer at skifte - jeg tror det er fordi, at tanken om et naturligt hormonprodukt, komplet afbalanceret/sammensat af samtlige hormoner, tiltaler mig mere end syntetisk medicinering.
Alligevel tøver jeg, for jeg kan jo læse, at overgangen kan være svær - og at ikke alle få det bedre på thyroid, hvilket godt kan undre.vink11
Anne h h