Printable View
Men samtidig er der jo det med, at t3 'virker stærkere'. Vel fordi det er det aktive hormon ... Men det forvirrer nok nogle af os - i hvert fald mig - når jeg kommer til regnestykkerne. Og anbefalingen er jo også, at man skal gå langsomt frem - samtidig med, at man skal passe på ikke at være underdoseret. Og samtidig med, at 500 tabletter à 125 µ skulle være nok det første år ... som jeg har læst herinde et sted. Så jeg synes ikke, det er nemt.
Jo, Nielsigne, det er sådan set, nemt. Fordi det står også her på forum, utallige steder og pr definition ignoreret: "prøv dig frem".Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Af en eller anden mystisk grund higer de fleste efter eksakte tal og anvisninger, velforglemmende, at vi er alle forskellige og at der findes ikke en generel facitliste med tal, der gælder for alle mennesker.
Det er i bund og grund det samme, vores udskældte læger netop gør ved os, når de behandler os ud fra tabeller, og så klager vi.
Nøj, hvor vi klager!
Vi vil jo gerne betragtes som de biologisk forskellige individer vi er.... og så kommer lægerne og forsøger at stoppe os i firkantede tabeller....
Hvad gør vi selv?
Vi gør det samme!
Hvis vi ikke kan få eksakte anvisninger på opstart og dosering, bliver vi utrygge og så bliver vi bange.
For hvad?
Thyroider er ikke cyankalium!
Vi dør ikke af at starte for højt.
Vi dør ikke af at starte for lavt.
Vi dør ikke af at skulle justere op eller ned, når vi får symptomer.
Symptomer er kroppens sprog.
Det er godt at vi har symptomer.
Vi skal være glade for at have symptomer til at hjælpe os med at finde den rette medicindosis.
Alt andet er underordnet.
Thyroider er ikke gift.
Kroppen kan snakke med Thyroider og finde ud af at tilpasse sig.
Kroppen kan ikke snakke med syntetisk levothyroxin.
Hvorfor er vi så ikke bange for syntetisk levothyroxin?
Det er et godt spørgsmål. Og tankevækkende.
Slap af og fald til ro.
Et sted skal man jo starte.
Drop tabellerne og tal, tag et slag på tasken og ret til efter symptomerne.
Uanset hvordan det går, kan det aldrig gå værre end uden mediciner eller på forkert dose syntetisk levothyroxin.
Det er nemmere at finde den rette Thyroid-dosis end den rette syntetisk T4-dosis.
Så enkelt kan det siges. xx9
Jeg er ikke bange for at tage thyroid.
Jeg er sikker på, at jeg ikke DØR af at få for meget, Anisa.
Men jeg er også helt helt sikker på, at min lille datter er den, der kommer til at betale prisen, hvis jeg ikke kan ramme en nogenlunde rimelig dosis, så hun kan komme i børnehave og lege med sine kammerater. Hun har betalt så rigeligt for at have en mor, der ikke helt er sig selv og som er røget fuldstændigt ud af kurs på den nye Eltroxin, der på Facebook har fået nyt navn: Ny Eltroxin. Og det er den jo. Hærg, hærg, hærg, i måned efter måned, imens idiotlægen blot sætter en til at æde mere af det, idet han er ude af stand til at forestille sig, at patienten har ret, når hun siger, hun ikke kan tåle det.
Alene dette at skulle behandles som om, man er umyndiggjort og tvinges til at æde noget, der er ved at slå en ihjel, er da rystende. Jeg er utryg, ked og vred og så har jeg alt for kort lunte og ingen energi. At tage thyroid forekommer mig ikke at kunne hamle op med noget af det, jeg hidtil har været ude for mht farlighed.
Nej. Men altså: Selvom jeg har det rigtig skidt, så er jeg en nøgleperson mit barns liv, ikke mindst, fordi hendes far ikke er her til daglig. Ergo SKAL jeg fungere. Derfor, Anisa, er jeg meget optaget af at ramme rigtig dosis. Eller bare næsten rigtig dosis.
Det er mit 3. medicinskift, og som jeg læser andre herinde, bliver det da nok ikke helt smertefrit. Jeg fik mange smerter, da jeg skiftede fra den ene til den anden Eltroxin (da vidste jeg så ikke, det var derfor) og senere, da jeg skiftede mellem den ny Eltroxin og Euthyrox. Sådan er det nok bare med de der skift. Det, jeg bekymrer mig om, er om jeg ryger længere ud/ned i en periode, for det risikerer at blive dyrt for datteren.
Alle ønsker at ramme nogenlunde rimelig dosis og jeg kan love for, at de fleste har lige så vægtige grunde til ønsket om at lykkes, som du, Nielsigne. tro2Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Du stiller dig selv over for et urimeligt krav og denne overfokusering på de mulige negative konsekvenser af en "forkert" opstartdosering kan i realiteten netop få dig til tilsvarende overfokusering på den effekt Thyroid virker med på din krop. Du vil tolke ethvert "tegn" som Apokalypsens Riddere og dermed kan du risikere at skævvride din egen opfattelse af Thyroid's virkning.
Du må prøve at stole på, når jeg siger, at der er næsten ingen øvre grænse for de fortolkninger-af-tegn-på det man kan komme til at mærke, når Thyroid kommer i systemet. Når du i realiteten forventer dig (næsten) det værste og i tillæg er du fokuseret på din datters tarv - frygter jeg, at du næsten ikke kan undgå at mislykkes. Der er mange, mange jeg kender til, der har opgivet Thyroid fordi det "liv", der så kom i deres kroppe efter at de skiftede til den - kunne de ikke lade være med at opfatte som "overdosering" (hvilket det jo også var, i forhold til den underdoserings-tilstand de har vænnet sig til at leve med gennem massevis af år).
Det bedste du kan gøre for din datter er for det første, at fritage hende for andel i indflydelsen på (del-ansvar for) din behandling, og for det andet - bliver du nødt til at anerkende, at medicinskifte skal netop ske til gavn for hendes mor. Hvad der er godt for mor, er også godt for barnet er min mantra.
Jeg forstår dig og jeg forstår udmærket hvad du mener, men jeg er nødt til at svare "modsat" dine pointer. Du er nødt til at slippe denne indre spænding og så er du nødt til at lære tage det (hele) med (mentalt) ro. Jeg håber at du finder den (roen) og justerer din indstilling i overensstemmelse med parolen: Det er meget nemmere at finde den rette Thyroid-dosis end den rette dosis af syntetisk T4. xx9
Når du "læser andre herinde"? Er du sikker på, at det er Thyroid disse "andre" har skiftet til "ikke helt smertefrit"? Det kan jeg ikke forstå. Jeg mener at de fleste Thyroid-kommentarer er positive. Derimod skrives der en hel del om doseringsskift (op/ned) af Levaxin, der ikke altid går så glat som det er hensigten.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Vi bliver nødt til at have vores "kilder" i orden, for ikke unødigt at skræmme andre fra deres egne håb om bedring via medicinskifte til Thyroid. tro1
Anisa, tak for dit svar.
Ja, selvfølgelig har folk er alle mulige lige så vægtige grunde etc. Jeg er bestemt ikke ude på at forklejne nogen hjerte1
Også mit mantra. Men det har godt nok været meget svært for mig at beholde det, eftersom jeg i denne mangeltilstand konstant er i gang med at slukke ildebrande i stedet for at foretage mig noget fremadrettet.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Og ja, min datter indtager en stor og også for stor en del af bekymringspladsen... Det har i sig selv selvfølgelig en indflydelse på hvad som helst. Men jeg stritter godt nok der, hvor du i parentes foreslår, det kunne hedde noget med (del-)ansvar. Det er jo noget ganske andet end indflydelse ...
Men hun er nu i øvrigt informeret om de meget overordnede linjer i min sygdom, eftersom hun jo måske ellers kunne tro, min opførsel, manglende energi etc. havde noget med hende at gøre :cry::cry::cry:
Jeg er så ked nu, at der virkelig skal noget heftigt til for at hive mig op. jeg håber meget, thyroiden kan hjælpe på det. Og at jeg når så langt, inden min mand går fra mig, for lige nu ser der ikke ud til at være længe til. Han elsker mig men kan ikke holde mig ud.
Hvad tegn på overdosering angår, tror jeg, jeg er godt hjulpet med min Monty P-agtige tankegang. Den har nogle gange hjulpet, hvor alt andet faldt bort. :mrgreen:hjerte1
Men altså ... summa summarum .... dette er grund til, at jeg har brug for at forstå dette med grains, omregningen af dem osv. Som alle andre, der vil forsøge sig med anden medicin. Ikke noget nyt der.
I øvrigt synes jeg ikke, vi skal bebrejde os selv, at vi tænker over dosis, over målbarhed og alle de her ting, fordi 1) Det er det, vi har gjort meget længe 2) Det er en alvorlig sygdom, vi har og 3) Det er medicin, vi har med at gøre. Opfører vi os på en eller anden måde uansvarlig med medicinen, risikerer man at skade både sig selv og andre - og medicinens omdømme. 'Hvad sagde vi', kan idiotlægerne så sige. Og de skal altså ikke ha' nogen points, har jeg besluttet.
Ja, de er mest positive. Især er folk af en eller anden grund glade for at kunne tænke klart :lol: og kunne være nærværende over for dem, de elsker ... Så meget for syntetisk medicin...Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
De kommentarer, jeg har i tankerne, er dem, der går ud på startvanskeligheder som handler om hårde/ korte muskler, muskelstivhed, muskelømhed og sådan noget. Men medmindre, det er sådan så man ikke kan gå, så går det vel :D
Sådan noget har jeg prøvet ved medicinskift. Det har været irriterende og varet nogle uger. Men det var det mindste af det. Håber, det er omvendt med thyroiden. Jeg har ikke negative forventninger, synes jeg da selv :)
Det er ikke startvanskeligheder, Nielsigne.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Det er symptomerne fra FØR medicinskifte. Hvordan kunne du undgå at bemærke det? Fokuser du måske (alligevel) på det negative? :mrgreen:
Selvfølgelig bliver de gamle symptomer ikke væk en time efter at man har slugt sin første Thyroid. Hvad der var længe om at udvikle sig, tager det tid at "afvikle", du ved. Kroppen skal have tid til at arbejde med de "nye" hormoner og de gamle skader, skal have tid til at hele, eller næsten. xx2
Jeg kan jo ikke udtale mig om thyroid. Men det undrer mig da ikke spor, hvis kroppen pludselig reagerer på pludselig opvågnen ...
Mht de andre medicinskift kan jeg kun sige, at der har musklerne reageret EFTER skiftet. Også da jeg blev tvangsskiftet over på Ny Eltroxin. Hvad det så er tegn på, vil jeg lade andre om at vurdere. Jeg mener bare, det var tegn på, at jeg skiftede til en type medicin, der var mere utilstrækkelig end den første. Da jeg så endelig fik lov at slippe af med den - havde håbet, jeg kunne nå at skifte til thyroid, men det kunne jeg af praktiske grunde ikke - fik jeg en del smerter ca. to måneder efter skiftet. Dette vil jeg så tro skyldes, at kroppen fik bare lidt fred .... Jeg fik også menses. Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige nævne, at jeg, der aldrig lugter af sved, STANK noget så besynderligt ... Sikkert af diverse fra den Ny Eltroxin. I hvert fald holdt det op igen.
Jeg har ikke negative forventninger til thyroid, Anisa. Virkelig. Venter tværtimod VILDT utålmodigt på at komme i gang. Og vil så altså gerne til den tid have fattet det med de forskellige måleenheder, så jeg har en nogenlunde chance for at ramme nogenlunde. Simpelthen.
Hallo, Nielsigne. Du skiftede jo fra syntetisk T4 til.... syntetisk T4. Thyroid er noget ganske andet og du kan derfor ikke drage paralleller mellem hverken virkninger eller bivirkninger.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Selv om din retorik er "nogenlunde" rummelig, er din (bag)tanke det ikke.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Du vil ramme doseringen korrekt!
Korrekt i forhold til hvad? Hvad ved du om, hvor meget Thyroid er korrekt for dig? Krystalkuglen? Terningerne? Kaffegrums? Eller er det den dosis Euthyrox, du aktuelt indtager du vil bruge som reference? Hvorfor det? Euthyrox med den mængde T4 den indeholder pr din dagdose har du det ikke godt med, så hvad er meningen? (Retorisk).
Jeg vil sige det direkte og uden omsvøb: enten bruger du (vente)tiden på at øve dig i at give slip på kontroltrangen/tvangen eller - risikerer du ganske enkelt at mislykkes. Du er nødt til at forlige dig med, at du ikke kan kontrollere det i den udstrækning du har behov for. Alle Thyroid-brugere her har måttet tage chancen. Det bliver du også nødt til, hvis du vil lykkes.
Den proces, der efterfølger Thyroid-debut kræver tillid, selvovervindelse, tålmodighed og TID. Det kan ikke nytte forsøge at skrue tempoet op, uanset hvem eller hvad står på spil i det ydre liv. Uden indre ro og tålmodighed vil kroppen ikke kunne tage imod det "nye", idet den får travlt med at hormon-kompensere for alle disse speed-tanker, du vil forsøge at presse din vilje igennem med.
Under alle omstændigheder vil jeg krydse fingre for at alt lykkes for dig, Nielsigne. xx4
Jamen, jeg er da glad for, at du håber, det her vil lykkes for mig, Anisa. Men jeg vil da lige nævne for dig, at udtryk somikke er nogle, der egner sig til at løfte nogens humør eller for den sags skyld virker særligt saglige i en diskussion med en, man ikke kender.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Sagen er helt enkelt den, at jeg let bliver afskrækket af tal - generelt. Når der dukker noget som helst op med tal i, er jeg som regel den, der er smuttet. Det kan jeg så ikke her, da jeg skal finde en cirka-dose, som jeg kan starte med, ikke sandt.
Denne diskussion begyndte egentlig bare med, at jeg spurgte til begrebet grains. Fordi jeg synes, det er svært at sætte mg og grains og hvad det hedder i relation til hinanden. Pjevs' tal gav for mig meget god mening, når jeg holdt dem op imod kommentarer fra dig og n'Finn. Jeg havde det sådan set fint med omsider at fatte systemet.
Men efter dette vil jeg så ikke skrive mere om dette spørgsmål; jeg kan ikke forestille mig, at det er interessant for nogen at læse en diskussion, hvor man end ikke er enige om, hvad man diskuterer.
Jeg ser, at dette har fået sin egen tråd. Men jeg har så ikke tænkt mig at levere til den, da jeg åbenbart ikke kan udtrykke det, jeg tænker klart nok i denne forbindelse.
HVIS jeg så, når jeg går i gang med thyroid, faktisk bliver bange for at tage thyroid, vil jeg starte en ny tråd, så titel og faktisk indhold kommer til at passe sammen. Hvis jeg bliver bange for thyroid, skal tråden så hedde 'Jeg er bange for at tage thyroid'.
For hvis jeg var bange, ville jeg da skrive det.
Jeg havde besluttet mig for, at der skulle til at ske noget drastisk - såsom thyroidbehandling - INDEN jeg lavede en profil herinde. Mine bekymringer vedr. forsyningssikkerhed m.m. har jeg jo fået rigtigt fine svar på. De gjorde godt, jeg blev glad for dem, og man kan læse dem her (Jeg kan ikke finde tråden, så sætter teksten ind):
Fra Anisa 25. marts 2010:
"Nielsigne? Du bekymrer dig alt for meget. xx1
1. Forsyningssikkerhed "ordner" man ved altid at ligge inde med mindst et års reserve ekstra. Det har jeg selv gjort gennem flere år.
2. At skulle tilbage til levothyroxin hvis det sorteste uheld er ude? Ja, og...? Det kan ikke blive værre end det du allerede kender til, vel?
3. Tillid til læge? Han skal bare skrive 2 recepter første gang (for at have reserve til året efter) og en recept om året efterfølgende. Jo, det koster penge, men det koster mere at blive sygemeldt og senere førtidspensionist.
4. Lyve for andre læger? Ja, når man skal overleve. De lyver jo så det brager for os, når de ikke gider "lege" læger og bare opgiver dig, gør de ikke? Jo! Når de kommenterer blodprøver? Ja, de bliver bare glade for at "deres" behandling virker og du skal også regne med, at du får ikke brug for så hyppige kontroller, simpelthen fordi der bliver ikke anledning (symptomer/klager) efterhånden som tiden går og kroppen reparerer sig selv. (Selvfølgelig forudsat at alt går vel, men den "risiko" er værd at tage. Det gør man jo med levothyroxin hele tiden alligevel, ikke?)
5. Når man er indlagt? Tager man sin egen medicin. Det gjorde jeg.
6. Køleskabet? Det er ikke nødvendigt. En mørk hylde/skuffe er tilstrækkelig. Om sommeren under varmebølge kan man lægge sine forsyninger i svaleskabet eller nederste hylde i skabet. Pillerne tåler at blive taget med i tasken og kun under hedebølge skal man ikke have det hele med i dagevis. Desuden er levothyroxin langt mindre holdbar end Thyroid. Faktisk er levothyroxin meget mere følsom for skift i temperatur, opbevaring osv. end Thyroid. hvor Thyroid under svale forhold kan holde i 30 år, begynder levothyroxin blive ustabilt allerede efter et par år under opbevaring før salg.
7. Medicinskifte? Ja, det ved jeg ikke noget om. Jeg kunne ikke mærke andet end først ingenting og efterfølgende stille og roligt bedre og bedre. Det værste var min egen åndsvag frygt, jeg dog slap for allerede dagen efter da jeg opdagede, at jeg ikke døde. :mrgreen:
Det er kun "forkerte" doseringsændringer, der kan give symptomer, men det er noget man hurtigt lærer at tilpasse efterhånden man får erfaringer. Billig pris at betale for en helsegevinst, mener jeg. Med levothyroxin risikerer man flere "umotiverede" udsving, jeg ikke har oplevet med Thyroid.
8. Ikke tænke mere over det naturlige hormon? Ja, det kan udelade hvis alt går godt, men det er min (og andres) erfaring, at jo ældre man bliver og kommer i overgangsalderen, bliver levothyroxin mindre og mindre effektiv. Er man først så gammel, at lægen kan tørtre ind af i "overgangsalder" og "alder", får man også gerne at vide, at ældre kvinder skal helst have et højere TSH end da de var unge og så er det heeeelt i orden med, at man har det ad helvede til..... (pardon my french). :mrgreen:
Så alt i alt, mener jeg at du gør dig alt for mange bekymringer. Med denne sygdom er man nødt til at øve sig i at "tage tingene som de kommer" og justere sine dage og sine følelser derefter. Uanset om man vender vrangen ud på sig selv (til ingen verdens nytte), kan man alligevel ikke foregribe alt, denne sygdom kan overraske med. Det gælder om at gøre sit bedste uden at dø af det i processen. Ingen kan forlange mere. xx4 "
hjerte1Nielsigne
Hei Nielsigne.
Ingen kan forstille seg hva en overgang til tyroide hormoner vil innebære for deg. Du er en unik person som det etter all sansynlighet vil virke unikt på.
Det er dessverre ikke gjort studier på hva pasientene foretrekker.
Den gang thyroidene ble skjøvet til side og syntetene overtok, var det ikke fordi pasientene ville har det sånn.
Det var syntetindustriens strategiske og handelsmessige ønsker som fikk full uttelling hos dem som skulle selge det - og anbefale det.
Ikke hos dem som skulle bruke det.
De så det som en vikigere vei å gå for å få solgt sitt produkt, enn å spørre pasientene om hva som var best.
På ERFA sine sider kan man stemme over om man merket forskjell når man gikk fra syntet til tyroid.
Sist jeg så etter var det 2% som ikke gjorde det, og du kan jo være blant dem.
I min situasjon den gang - ville jeg helt brenn sikkert forsøkt tyroid om tallne var motsatt - altså hvis bare 2% av de som forsøkte det ble bedre.
Så jævlig hadde jeg det.
I tillegg var det for sent. Mange år for sent.
Mine barn hadde fortjent bedre.......
Så glemmer jeg helt å skrive om det jeg jo skulle skrive om.
Da jeg begynnte var jeg livredd. Jeg hadde stor tro på legene, tross en mislykket behandling som hadde vart i 16år.
De fortalte meg alle slags røverhistorier, men jeg tok mot til meg og begynnte med Armour.
Jeg var innlagt på sykehus, Levaxinbruken hadde ført til en tykktarmsbetennelse. En forlengelse av alle de mavesmerter jeg hadde hatt, og som "ingen hadde funnet ut av".
Jeg tok ikke med Levaxinboksen på sykehuset og jeg startet med meeeget små doser på sykehuset.
Hvis jeg døde, så var jeg jo på et sykehus.....
Men jeg merket øyeblikkelig bedring, noe jeg i den situasjonen ikke trodde særlig på.
Jeg brukte laaang tid på å komme opp i 2Grain, og det ga TSH=0.
Ft4 var ikke mer enn 5-6, men legen sa stopp. Og det var helt ok, jeg hadde det så fint som jeg "aldri hadde hatt det".
Men etter noen måneder fikk jeg en downer, og jeg økte dosen og trosset for første gang legens anvisning.
Det angrer jeg jo ikke på - og ikke legen heller.
Ved neste legebesøk ba jeg om hans subjektive inntrykk av meg - FØR han så blodprøvene.
Så hørte jeg ikke mer om TSH......
Hej n'Finn
Jeg er helt med på, at man ikke kan vide det. Men jeg har beskrevet mine forskellige gener for en såkaldt orthomolekylær læge, og hans bud var, at jeg simpelthen er for dårlig til at danne t3.
Det kunne vel også være grunden til, at jeg skal have ca. fire gange så meget medicin, som jeg egentlig burde i forhold til, hvor meget jeg mangler .. Hvis man kan sige det sådan.
Så alt i alt tror jeg, min krop vil synes godt om at få 'et skud' t3 hver dag!
Og som du skriver, så vil man jo forsøge at få det bedre, om så man ikke har stor sandsynlighed for det. Lige præcis. Ens afkom vil man gøre meget for.
N'Finn, jeg håber meget, du har god forbindelse med dine børn i dag hjerte1
Det er jeg sikker på, du har fortjent. Man kan jo ikke mere, end man kan, og man kan godt være elskværdig alligevel hjerte1
Jo - det burdet jeg jo ha fått med - det ble jo iorden når tyroidet kom på plass.
Neste alt.
Det er bare mitt hode som ikke er helt med alltid.
Jeg sa vel tidligere at kramper i leggene heller ikke var blitt bra, men det er D-vitaminmangel som er årsaken.
Det skal bare mye høyere dose til å fikse det enn skremselspropagandaen har nøret meg til å ta.
Jeg skal nok ha minst 100µg/dag om jeg skal holde de på avstand.
50 var ikke nok.
Godt at læse det med dine børn hjerte1
Og morsomt, det med lægen! Rigtig fint og modigt af dig at gå imod det, han havde sagt og stole på dig selv :)
Til gengæld også fint af ham at erkende, at han havde taget fejl. Nogle vil aldrig gøre det, uanset hvad eller hvem, de har for sig.
Nogle læger minder lidt for meget om dem, der var på Dr. Semmelweiss' tid, dem, der ikke ville vaske hænder, fordi de var læger ... Tragikomisk.
Jo, Semmelweis er en god illustrasjon, men selv størrelser som Jens Bjørneboe har ikke helt klart å få disse selvbestaltede institusjoner til å gå i seg selv.
Det skal visst mer til....., og legen ?
Jeg tror han gjør et unntak for meg - jeg kjenner ikke til om han gjør det for andre, men terskelen for å gjøre det er forhåpentlig ikke fullt så høy lenger - hos ham.
For intresserte :
http://www.daria.no/skole/?tekst=2951
http://www.youtube.com/watch?v=h3EXM6drZkg
Dette er virkelig en trist historie... En mislykket behandling i 16 år :!:Sitat:
Opprinnelig skrevet av n`Finn
Herregud, for noen lidelser du har vært i gjennom n`Finn.. Jeg har nesten ikke ord for hvilke adjektiver jeg har lyst til å sette foran de legene som har behandlet deg. Fy!!!:evil:
Det er virkelig godt å se at du har fått tilbake noe av det som du mistet.... Jeg ønsker deg virkelig alt godt, og det sier ganske mye om din personlighet at du bruker tid til å hjelpe andre som lider... Du er virkelig en HELT i ditt eget og i andres liv n`Finn. hjertflag1
Ingenting annet. Norge1 Håper barna dine (og barnebarna ?) vet hva du bidrar med for andre og hvorfor ting ble som de ble når du var så syk.
Nielsigne: Du skal vite at jeg tenker på deg, og jeg håper inderlig at du snart får medisinene dine. hjerte1 Jeg er sikker på at du gjør alt det som er i din makt for både barna dine og mannen din. hjerte1
Jeanette
Takk for pene ord Jeanette.
Men det går helt fint nå. Jeg vet jo at jeg har tapt mye, men tenker ikke over det nå mer - tar en dag av gangen og har det fint med familien.
Tankene komemr jo litt tilbake når jeg leser om andre i samme situasjon, men det går også bra.
Så Niesigne - stå på og krev din rett til et liv for deg og dine !
Tak hjerte1hjerte1hjerte1
Hvor er I søde. Lidt problematisk dog at sidde her og tude foran computeren, men det kommer jeg mig nok over. Blev bare vældig rørt ...
Men i øvrigt kan jeg kun tilslutte mig dine kommentarer til n'Finn, Jeanette. hjerte1
Jeg skal ikke supplere, for jeg kan vist ikke sige det bedre selv xx9
