Jo, så har du ordnet den forskning i en håndevending. :mrgreen: Og dog.... Det var sunde og friske kaniner. Med intakte, sunde skjoldbruskkirtler.
Ikke hypothyroide.
Hvis effekten var at forvente, som du skriver, burde kontrolgruppen udvise samme fravær af åreforkalkning som i tørret-skjoldbruskkirtel-gruppen. Og det samme burde også gælde for T4-gruppen, idet syntetisk T4 indeholder også jodatomer.
I det hele taget, har jeg planer om at finde definitivt ud af dette med de "afmonterede" eller "frigjorte" jod-atomer, idet netop dette forekommer hyppigt som (mod)argument i diskussioner indenfor "jod-kontroversen".
De "afmonterede" under deiodinasen jod-atomer, hævdes konstant at være det "frie" jod, som angiveligt skulle bevise, at så længe der er "frie" jod-atomer (fra deiodinasen) i cirkulation, udelukker (forebygger) dette udviklingen af jodmangel. Ergo: der er ikke brug for yderligere jod. :roll:
Problemet med denne tænkning er, at der skal udskilles en given mængde jod(atomer) med urinen hver dag. Jo mindre udskilles, jo større graden af jodmangel. Alene dette taler mod 100% "genbrug" af jod, fordi når der slet ikke udskilles jod(atomer) med urinen, er man sandsynligvis død. Af jodmangel.
Det andet problem med denne tænkning er, at kun det er
under 30% af den totale mængde af jod i menneskekroppen, som er tilstede i skjoldbruskkirtlen som komponent i de allerede produceret totalmængde af thyreoidea-hormoner, både de allerede cirkulerende i kroppen, og de som er oplagret i skjoldbruskkirtlen og venter på at blive frigivet til blodet
+ som jod-lager også i skjoldbruskkirtlen - til fremtidig syntese af thyreoidea-hormoner OG til
"organification" af thyroglobulin. De resterende over 70% af kroppens jod, befinder sig andre steder i kroppen.
Selv hvis vi antager, at det er sådan det foregår og at det ER de frigjorte under T4/T3, T3/T2, T2/T1 deiodinaser jod-atomer, som skulle kunne dække kroppens behov ved genbrug - kan de kun række til langt under kroppens totale behov for jod, idet
selv hvis alle (overdrivelse fremmer forståelsen forhåbentlig) firejod-atomer var "frigjort" fra T4 under deiodinasen af T4 til T3 - ville det fortsat være langt under kroppens totale jod-behov.
At det kun er et jod-atom som frigøres fra hvert T4-molekylet under denne proces, støtter endnu dårligere det totale jod-regnestykke, hvis man følger "afmonterings-argumentet" mod tilskud af jod, eller generelt mod effekten af jod.
Tillige med, at der fortsat består et ubesvaret spørgsmål i denne "klassiske" diskussion: hvad med differencen mellem "skjoldbruskkirtel-jod" (under 30%) og den resterende mængde af kroppens jod (over 70%) som befinder sig i andre væv i kroppen, altså ikke i selve skjoldbruskkirtlen? Hvorfor handler denne evige jod-debat altid kun om de under 30% af det jod som gælder for skjoldbruskkirtlen, mens funktionen/rollen af det resterende over 70% af kroppens jod altid forbigås med tavshed...
Taget i betragtning, hvor det i virkeligheden er
et forsvindende lille antal/mængde af jodatomer der bliver frigjort under T4/T3, T3/T2, T2/T1 deiodinaser, virker det helt urealistisk, at de alene skulle kunne spille en rolle i forebyggelsen af åreforkalkning hos forsøgskaniner i dette studie, og i anti-jod diskussionen i det hele taget.