Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Kevlin
En anden årsag kan være, at der de sidste omkring 10 år er tilsat jod til salt i Danmark.
Det minimerer tilfældene af struma, men samtidig øger det forekomsten af lavt stofskifte i befolkningen, der skyldes Hashimotos."
Jeg har Hashimoto - så jeg tenker spesielt her på de linjene jeg har kursivert og farget røde.
Kan du linke til steder / tråder hvor det står om en slik uheldig sammenheng?
Dvs: jeg forstår setningen slik at med for mye tilførsel av jod så står man i fare for og utvikle Hashimotos..? Vss og korriger meg hvis jeg har misforstått det du har skrevet.
Ja, det undrer også mig og jeg ville ønske at netop dette IKKE stod i bogen at læse formuleret på denne måde, fordi der er tale om statistikker iflg. parametre, der i virkeligheden modstrider hinanden. Man kunne tilsvarende sige f.eks. at forekomsten af drukneulykker er størst om sommeren, hvor der også spises flest is, hvilket så tolkes at de som spiser is er i fare for at lide druknedøden om sommeren. Det er skørt, ikke?
Det er også skørt, når man måler æbler og pærer som om de kom fra samme frugttræ, eller måler jod i forhold til to forskellige sæt af thyreoideasygdomme: Hashimoto's og en ikke autoimmun hypothyreose, som efter alt sandsynlighed, for en stor del udvikles netop i kølvandet på problemer med jod, men så ophører lighederne idet det er tale om
to vidt forskellige sygdomme, selv om symptomerne overlapper eller ligner hiamdem.
Man kunne også sige, at i de mere jod-rige områder, med tradition for mere jodholdig kost/drikkevand, bliver forekomsten af almindelige hypothyreose anderledes end forekomsten af Hashimoto's.
Bogen læses af alle thyreoidea-syge, ikke kun af Hashimoto's patienter. Man kan, sådan set, ikke regulere dette statistisk som statistikere påstår at man kan, og
det er og forbliver en kendsgerning, at forekomsten af Hashimoto's er højere i jodfattige geografiske områder, end i de mere jodrige! Og selv om forekomsten af "almindelig" nedsat thyreoideafunktion var højere i de jod-rige områder, var forekomsten af en autoimmun thyreoideasygdom fire gange højere i de jodfattige områder.
DanThyr-programmet har vist, at thyroideasygdomme er hyppigt forekommende i Danmark. Den samlede risiko for at få diagnosticeret klart behandlingskrævende hyper- eller hypotyroidisme i løbet af et livsforløb var ca. 9% før jodberigelsen. Såfremt mindre abnormiteter i thyroideafunktionen og klinisk struma inkluderes, ville ca. en tredjedel af befolkningen kunne forvente at få en thyroideasygdom.
Drikkevandet i Skagen har efter danske forhold et usædvanligt højt jodindhold på omkring 140 mikrogram/l, og Skagen er formentlig det eneste sted i Danmark, hvor befolkningen havde en jodindtagelse, der før jodberigelsen svarede til det af WHO anbefalede. En sammenlignende undersøgelse af ældre mennesker i Skagen (median urinjod 160 mikrogram/l) og i Randers (med mangeårig lav jodindtagelse, median urinjod 55 mikrogram/l) foretaget før jodberigelsen giver et billede af de forventede ændringer i Danmark. I Randers (lavt jod i drikkevandet/red.) havde 10% fået behandling for struma, og 26% havde synlig struma, i Skagen (højt jod i drikkevandet/red.) var det hhv. 0,5% og 0%. Forekomsten af tidligere og nuværende thyroideafunktionsabnormiteter af alle grader var klart lavere i Skagen (19,4%) (højt jod i drikkevandet/red.) end i Randers (32,4%) (lavt jod i drikkevandet/red.), idet der sås fire gange mere hypertyroidisme i Randers, men der sås en dobbelt så høj forekomst af nedsat thyroideafunktion i Skagen. Kilde og referencer:
Ugeskrift for læger.
Det skal nu ikke udvikle sig til, at Helles tråd bliver jod-afsporet, men når jod bliver direkte advarende nævnt i bogen, kan dette medføre en langsigtet helseskade af dem, som tager det som de læser, for pålydende. Vi har i forvejen problem med jodmangel, særlig da selv det
jodberigede salt kun tilfører jod relativt kort tid efter produktionsdato, fordi jod fordamper fra jodiseret salt jo længere den opbevares hjemme eller i butikker. Og selv fra det frisk-jodiseret salt, er optagelsen i kroppen på max. 10% af det jod som oprindeligt er tilført salt, tillige med at myndighederne samtidigt kører en anti-salt kampagne for at nedsætte mængden af det salt som spises i Danmark. Jeg vil mene, at jod-spørgsmål fortjener noget mere indgående overvejelse, for at forhindre, at en for overfladisk konklusion evt. direkte går imod bogens formål, som er jo "at hjælpe". haand1