Måske fordi lægerne naivt tror på alt det, de bliver undervist i på lægeskolerne? Måske fordi lægerne blindt tror på, hvad kunstig thyroxin-producenterne
Hvis man forestiller sig, at det er en eller anden slags pulver af rent syntetisk levothyroxin, som bliver blandet med tablethjælpestoffer og presset til tabletterne - må man tro om igen. Og det
"identisk T4-molekylstruktur" forventes at være det stof, som bliver til
efter at tabletten har passeret mavetarmkanalen. Dvs. afhængig af forholdene i mavesækken (f.eks. nok eller ikke nok mavesyre), galde, fordøjelsesenzymer, div. autoimmune faktorer, eller mangel på samme, tarmslimhindernes tilstand - sund eller beskadiget, basisk eller surt tarmmiljø, osv. osv. Alle disse forhold påvirker vejen fra tablettens "prostof" til
"identisk T4-molekylstruktur". Om det bliver en
mere eller mindre "identisk T4-molekylstruktur" kan man ikke slå fast med sikkerhed, og det er nok grunden til at syntetisk levothyroxin
virker så forskelligt på forskellige patienter, fordi der findes ikke to mennesker med 100% identiske forhold i mave-/tarmsystemet! Jeg har lyst til at sige til Omdal, at han burde vide bedre, end at gentage hvad producenterne bilder os ind!
Der er patenteret en stime af forskellige "prostoffer" til syntese af "identisk T4-molekylstruktur"
i vores egen mave-/tarmkanal. Det er således ikke tabletten, men vores egen mavesæk, tarme og lever som skal fremstille denne
"identisk T4-molekylstruktur" af indholdsstoffer i tabletten! Hvorimod tabletterne af Thyroid USP
indeholder færdigdannede thyreoideahormoner, allerede "pakket" ind i de biologisk aktive transportproteiner, som
"identisk T4-molekylstruktur" fra syntetisk hormontablet først skal finde og bliver bundet til, for overhovedet komme frem til kroppens celler. Der er således ikke muligt at drage en direkte parallel mellem syntetisk T4 og Thyroid USP. Hvorfor det bliver forsøgt alligevel, er det samme som da syntetisk T4-prostoffer er blevet opfundet og lanceret som værende "det samme som Thyroid" (grandfathered) og dermed blev dette forskruet "T4-produkt" både
fritaget for krav om dokumentation og godkendt (uden dokumentation) til behandling af samme sygdomme, som Thyroid USP anvendes til.
Man kan sige om disse to lægemiddelgrupper, at hvor Thyroid USP "rejser" direkte til sine destinationsceller, ad den kortest muligt vej - rejser den
"identisk T4-molekylstruktur" ad adskillige omveje, med flere ophold undervejs og skal hver gang have en ny billet for at komme videre. Når den så til sidst når frem til målet, er det ikke sikkert at den har den rette nøgle til at åbne døren til destinations-cellen, fordi den
"identisk T4-molekylstruktur" var igennem så mange "processer" undervejs, at det er ikke sikkert at den er den samme
"identisk T4-molekylstruktur" som den var ved rejsen begyndelse.
Som eksempel på det som Omdal kalder for
"identisk T4-molekylstruktur", kan jeg opfordre til at læse en
US-patent på Stabilized thyroxine compounds fra 1999, hvor der bl.a. kan læses følgende i patentbeskrivelsen:
"Resultatet af den foreliggende opfindelse er et prodrug til et thyroid hormon, som vil blive konverteret til den thyreoideahormon in vivo efter at være blevet givet til patienten der er i behandling for hypothyreose. Denne prodrug vil blive hydrolyseret i maven eller tarmen til thyroxin og biologisk inaktivt dimethylphosphinic syre. Dette giver et lægemiddel med alle de terapeutiske fordele kendt fra Synthroid, med den yderligere fordel af øget stabilitet, dvs længere holdbarhed. En anden fordel af dette thyroxin-produkt med øget stabilitet vil være nyttige i at anvende til fremstilling af enten en injicerbar produkt eller en oral suspension (velegnet til børn) - som begge er ønskelige. Endnu en fordel ved den foreliggende opfindelse er en metode til at stabilisere og øge holdbarheden af thyroxin og relateret til andre thyreoidea hormonforbindelser. De stoffer, af den foreliggende opfindelse kan leveres i flere nyttige former, herunder farmaceutiske kompositioner i form af tabletter, oral suspension, eller intravenøse løsninger."
Når man nærlæser denne patentbeskrivelse (og om andre patenterede T4-prostoffer), kan man (jeg) se i et helt nyt lys de konverteringsproblemer (fra T4 til T3) der så ofte konstateres hos så mange, eller en øjenåbner af en erkendelse, at thyreoideahormonresistens sagtens kan udvikles hos patienter med ringe effekt af behandling med syntetiske T-hormoner, simpelt hen fordi den af Omdal forklaret
"identisk T4-molekylstruktur" er måske alligevel ikke "identisk" nok til cellereceptorerne, eller "identisk" nok til at passe med TPO-enzymet, hvis job det ellers er at omdanne T4 til T4? I de tilfælde hvor patienterne med dårlig effekt af syntetisk levothyroxin skiftede til Thyroid med ganske positiv effekt - kunne det være hel eller delvis forklaring på forskelle mellem effekten af disse to typer lægemider.
