Printable View
Kære Luuna hjerte1 Selv om du ellers holder dig mest (?) til Teitelbaum, vil jeg nu alligevel prøve at lokke dig til at nærlæse denne artikel, man kan downloade (og gemme?) fra dr. John C. Lowe's hjemmeside. hjerte1Sitat:
Opprinnelig skrevet av Luuna
Hej Anisa hjerte1
Grunden til, at jeg holder mig mest til Teitelbaum er, at han "kommer hele vejen rundt". Han har en behandlingsprotolkol, ideer, forslag, erfaringer og inspiration i forhold til alle aspekter af sygdommene (f.eks. kommer man ingen vegne uden at kunne sove, konstante smerter forringer i sig selv konvertering fra T4 til T3, kroniske infektioner giver overproduktion af cortisol eller øget pres på binyrer, der i forvejen er næsten brudt sammen osv., osv.) - og så er han ikke mindst tilgængelig. Dvs. at jeg kan få direkte sparring på Facebook.
Jeg ser imidlertid ikke noget modsætningsforhold mellem ham og Lowe, og Teitelbaum refererer til Lowe i sin protokol.
Det er en rigtig god artikel, du linker til, synes jeg. Det er næsten for godt til at være sandt, men jeg bliver for hver dag, der går, mere og mere overbevist om, at netop stofskiftet er mit "key issue", og jeg kan levende forestille mig, at det er det, for det helt store flertal med fibromyalgi. Teitelbaum siger da også, at alle fortjener en "trial" med tyroid hormoner uanset blodprøveresultater.
Jeg måtte lige kæmpe lidt med fagsproget i artiklen, men dette er SÅ beskrivende for mine symptomer:
Jeg tror ikke, jeg har været hos en eneste behandler, hvor jeg ikke har nævnt den her oplevelse af forsuring eller "det mærkelige" der foregår i mine muskler og mit bindevæv...Sitat:
The Van Vincent BE-T-A test showed an acidosis of mesenchymal tissues, such as connective tissues and lymphatic and blood vessels. The acidosis can be explained by a lack of thyroid hormone effect at the cellular level, leading to an increase in parenchymal anaerobic metabolism, in which biological processes proceed in the absence of oxygen.
En i øvrigt rigtig dygtig fysioterapeut satte mig f.eks. op på en motionscykel få måneder efter min ulykke, hvor kroppen tilsyneladende var fuldstændig hel igen. Jeg cyklede 3 km. i meget roligt tempo og næsten uden modstand, og af det fik jeg så noget, der minder om en mindre fibersprængning i låret :shock: Dengang forstod ingen noget...
Og tænk, at problemet kan være så omfattende, at 10 homøopatiske dråber, der stimulerer skjoldbruskkirtelen, eller 7,5 mg. thyroid kan gøre en forskel... Det er hovedrystende skæbnesvangert... kednej1 Tænk, hvordan det kunne være gået, hvis de havde målt andet end min TSH umiddelbart efter min ulykke for syv år siden...
Har du i øvrigt bemærket, at Eva Lydeking har det med i sit afsnit i Henrik Isagers 10 år gamle bog Stress og udstødelse?
Tak dig hjerte1
Her en rigtig fin lille kortfattet video om hormoner og CFS/Fibromyalgi:
http://www.youtube.com/watch?v=VXjJ9...layer_embedded
smilja1 xx9Sitat:
Opprinnelig skrevet av Luuna
Trætte celler
(Af Eva Lydeking-Olsen)
Dette kapitel er en gennemgang af de cellulære aspekter af træthedssygdom. Mit erfaringsgrundlag omkring træthedstilstande er, at vi i Institut for Optimal Næring gennem 15 år har arbejdet med flere hundrede personer, der var uforholdsmæssigt trætte længe efter virusinfektioner, typisk Epstein Barr virusinfektion (mononukleose) hos yngre personer. Vores indfaldsvinkel var at behandle med en kombination af immun aktiverende kost, kosttilskud og homøopatisk medicin. Ingen af disse udviklede varig træthedssygdom og det er selvfølgelig ikke et nagelfast bevis for noget - men måske et fingerpeg om at livsstil- herunder kostvaner - betyder noget for immunsystemets og de øvrige cellers energistatus og dermed evne til at eliminere en infektion og restituere sig bagefter. I de sidste 6-8 år er der så dukket mennesker op med egentlig kronisk træthedssygdom. Denne gruppe kan ganske groft deles i 3 undergrupper:
- Lettere tilfælde er mennesker som kan gå på deres ben og arbejde eller studere - helst på deltid - men de er meget stressfølsomme. Fysisk anstrengelse udløser langvarig udmattelse. For at klare tilværelsen må de føre et disciplineret liv - ingen udskejelser.
- Middelsvære tilfælde er mennesker som har brug for et liggende hvil eller to i løbet af dagen, men kan ellers være oppegående som andre. Kan få problemer med trappegang, offentlige transportmidler etc. I denne gruppe finder vi dem, der ikke ser syge ud, men alligevel har svært nedsat funktionsniveau. De kan ikke honorere kravene på arbejdsmarkedet eller i uddannelsesinstitutioner, men presses ofte til at yde mere end hvad der er forsvarligt med risiko for forværring af tilstanden.
- Ved svær træthedssygdom er liggende hvil nødvendigt al¬lerede efter morgentoilette og påklædning. Svært nedsat gangdistance. Kan klare brusebad en gang eller to om ugen, men ikke daglig. Nogle udtrættes af at tygge ma¬den, så de må have blød eller flydende kost, andre skal mades. Denne gruppe er plejekrævende i varierende grad.
Jeg opfatter træthedssygdom som en multidimensionellmultifaktoriel forstyrrelse af helbredet, centreret omkring nedsat energiproduktion i mitokondrier og dårlig iltforsyning til væv og organer, resulterende i dannelse af mælkesyre og andre affaldsstoffer. Dernæst opstår efterhånden iltmangel - betingede smerter i muskler, kognitive svigt og en generel metabolisk forgiftningstilstand.
Hvad er der galt?
Man har ledt i årevis efter den ukendte "faktor x" og foreløbig ikke fundet den.
Den nyeste forskning viser, at der er en generel øgning i immunsystemets aktivitet (svarende til at have influenza hele tiden), og immunsystemet producerer bl.a. en stor mængde oxidativt stress, der skader mitokondrierne og dermed kompromitteres energiproduktionen, og trætheden bliver dominerende.
I mange tilfælde ser det ud til, at immunsystemet - som normalt falder til ro efter en overstået infektion - bliver ved med at være aktiveret.
Familiemedlemmer til mennesker med CFS har ofte autoimmune sygdomme som sukkersyge, gigt, lupus m.fl. og psykiatrisk lidelse i familien ses også, indikerende at disse tilsyneladende så forskellige tilstande kan have en stærk arvelig komponent - måske en sårbarhed i forhold til at tåle stress (bredt forstået) og en svækket regenerationsevne, som gør at den selvhelbredelses-evne, der trods alt findes i de fleste mennesker, er meget svær at aktivere. Dette jævnlige familiemæssige mønster indikerer også, at lidelser, der i nutidens specialiserede sygdomsvæsen, hører under helt forskellige specialer, meget vel kan have fælles grundmønstre og fælles patofysiologi, som iklæder sig forskellige udtryk afhængig af f.eks. opvækstforhold, ernæring, stress og belastninger i fortiden.
Kerneproblemet, der vedligeholder situationen, er mitokondriedysfunktion eller -skade. - Det starter som en funktionsforstyrrelse, som kan rettes op med relevant behandling, hvis denne iværksættes inden for nogle år. De foreløbige erfaringer peger på, at det er ret afgørende at komme i gang med relevant terapi inden for 5 år efter symptomstart, da mitokondrierne ellers kan blive permanent skadet og funktionen umulig at rette op.
De lette og moderate tilfælde responderer inden for 6 måneder og har gode chancer for at blive helt raske og opnå normalt funktionsniveau - selvom fuld helbredelse typisk tager 2-3 år.
De svære tilfælde er vanskelige at hjælpe, og det tager lang, lang tid. Men når det offentlige sundhedsvæsen kan holde nyresyge i live med dialyse i årevis, burde der også være økonomisk plads til at hjælpe mennesker med træthedssygdom. Det sker bare ikke.
Konventionel behandling har ikke meget at tilbyde - da forståelsen er baseret på "ukendt årsag", og behandlingen derfor symptomatisk. Man har bare ingen midler eller redskaber, der kan omfatte et så bredt spektrum af symptomer, som der her er tale om - og da der ofte er intolerans over for medicin, er det en fastlåst situation.
Funktionel medicin baserer diagnosen og behandlingsstrategien på en sygdomshypotese, som opsummeres i Figur 12.1 og 12.2.
- Mestringsfunktionerne er overvældede af stressfaktorer, der resulterer i
- neurologiske, hormonelle, fordøjelsesmæssige og immunmæssige forstyrrelser.
- Immunsystemets kamp mod evt. vira, bakterier og svampe fører til kronisk hyperimmunitet og
- mitokondrieskade!funktionsforstyrrelser forårsaget af oxidativt stress, som giver symptomer fra personens svageste områder (nervesystem, binyrer, lever, thyreoidea etc.) - og derfor er symptombillederne så individuelt forskellige.
- Sekundære forekomster af akutte og autoimmune sygdomme.
- Svækkelse af evnerne til at respondere og reparere (helingsevnen stærkt nedsat).
Det er meget usandsynligt, at enkelt-terapi-indfaldsvinkler (drømmen om at "pillen, der løser problemet" snart bliver opfundet) vil være i stand til at genoprette funktionsforstyrrelserne i mange organsystemer - medmindre man kan isolere en enkelt ansvarlig årsag, der kan behandles effektivt. Foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at det er tilfældet.
Det er mere sandsynligt, at træthedssygdom vil blive ved at være et kompliceret helbredsproblem, hvor det er muligt gradvis at få det bedre, hvis der bruges bredspektrede og tværfaglige strategier, som kan støtte og genoplive hele organsystemer og funktionelle enheder, som f.eks. muskelcellerne, mitokondrierne, tarmfunktionen, nervesystemet, hormonkirtlerne og leveren.
Der er flere teorier/modeller, som søger at forklare CFS. Bl.a. beskrives udviklingen i to trin:
- Udløsende begivenhed, f.eks. infektion, kemisk påvirkning, traume.
- Langtids-energimæssig funktionsnedsættelse, som synes ude af proportion med den udløsende begivenhed.
En af hypoteserne er, at den kroniske funktionsnedsættelse skyldes, at disse mennesker er mere følsomme end andre i forhold til påvirkninger fra indre og ydre giftstoffer (endo- og exotoxiner). Der opstår en "forgiftningstilstand", som medfører forstyrrelser i mitokondriernes energiproduktion.
Træthedssygdom kan anskues som en alvorlig generaliseret omsætningsmæssig funktionsforstyrrelse (metabolisk "forgiftning"), som man godt nok ikke dør af, men som sætter livet på lavt blus.
Det er en mere kompleks tilstand end f.eks. sukkersyge - men, ligesom ved sukkersyge, er det alle celler, der lider og får forstyrret deres funktion.
Afgiftningsfunktionen (leverens fase 1- og II-systemer) er i en undersøgelse påvist at være unormale hos 80%. Den helbredsmæssige forbedring, som blev opnået korrelerede med graden af succes i forhold til at normalisere afgiftningsfunktionerne.
Fødemiddeloverfølsomhed er hyppig - og hos omkring halvdelen er der en utæt tarm (leaky gut), som fører til optagelse af uønskede molekyler der medvirker til den uheldige cyklus af toxisk belastning ved træthedssygdom. En stor del (ca. 80-90%) har farmakologiske reaktioner på bl.a. mælk og glutenholdige korn førende til morfinpeptiddannelse - dette kan måles i urinen og der er en gruppe, som opnår tydelig forbedring ved korrekt diæt. Ikke sjældent ses moderat forhøjede gliadin-antistoffer og respons på diæt - uden at der er tale om cøliaki.
Den utætte tarm kan både forårsages af og forværre fødemiddeloverfølsomhed, og den kan være resultatet af en toxisk påvirkning fra medikamenter/kemikalier (eksempelvis gigtrnidler ordineret for smerter) eller mavetarminfektioner (dysbioser).
Næsten alle (80%) vi har undersøgt har haft allergi over for (tung)metaller, f.eks. kviksølv, cadmium, nikkel eller bly. En type IV reaktion overstimulerer immunsystemets T-lymfocytter medførende en kronisk infiammationstilstand. Type IV allergi ses i lokal og begrænset form ved en række hudallergier f.eks. nikkeleksem. De generaliserede type IV allergier er sværere at få øje på, fordi effekten af dem udspiller sig i immunsystemet, der ikke umiddelbart er synligt - men som i høj grad er regulerende - eller dysregulerende - for helbredet.
Relevant håndtering af problemet medfører bedring hos 80% - og langtidsopfølgning viser at bedringen holder sig. Metalallergi må ikke forveksles med metalforgiftning, der er mindre hyppig. De to problemområder skal afdækkes og håndteres helt forskelligt - det må således frarådes at kaste sig ud i diverse afgiftningsprocedurer eller tests med f.eks. Dimaval da enhver merudsættelse for de provokerende metaller kan medføre langvarig forværring.
Disse ekstremt følsomme mennesker kan ikke tåle en forværring og det er bedre at bruge mere specifikke testrnetoder, der undersøger cellereaktioner uden for kroppen - på levende hvide blodlegemer - så personen slipper for belastningen.
Denne model tager ikke hensyn til forhistorie, opvækst, levekår og personlighed - ej heller inkluderer den betydningen af fysiske traumer, muskelspænding og nedsat ilttilførsel til væv og organer.
Disse områder er grundigt beskrevet af Henrik Isager og må betragtes som ligeværdige i forhold til udviklingen af en integreret behandlingsmodel.
Kulturelle og udviklingsmæssige områder af betydning for CFS- og fibromyalgi-udvikling er ligeledes beskrevet i den foregående del af bogen, hvortil der henvises. Træthedssygdom er i høj grad et fænomen som udspiller sig på celleniveau - og når cellerne er trætte mærkes det mest i de normalt meget aktive celler: musklerne, hjernen/nervesystemet, fordøjelsen, immunforsvaret og leveren.
(Kapitlen fortsætter med en lang række sektioner, og hele bogen er i den grad værd at læse: Henrik Isager, "Stress og udstødelse", Hovedland, kan købes her, eller se på www.antikvariat.net, eller www.bogtorvet.net, eller www.bibliotek.dk) hjerte1
Du er for sej Anisa! :wink:
Tak for det! :)
Noget af det virkeligt belastende ved den her sygdom er, at man aldrig ved, hvornår fysisk aktivitet "slår tilbage".
I ONSDAGS støvsugede jeg halvdelen af min lejlighed, hvilket er helt usædvanligt, og I DAG, hvor det er FREDAG, var jeg så så udmattet/afkræftet, at jeg bogstaveligt talt næsten ikke kunne komme ud af sengen :roll: Min tænkning er også "lammet".
Men nu har jeg drukket lidt for meget kaffe og har taget en masse d-ribose - så en kort uddybende kommentar til det, jeg skriver i kommentar #82:
Måske - og uden at kende til Lowe i dybden - kan man sige, at det er en debat om, hvorvidt det er hønen eller ægget, der kom først?Sitat:
Jeg ser imidlertid ikke noget modsætningsforhold mellem ham og Lowe, og Teitelbaum refererer til Lowe i sin protokol.
For indeværende har jeg imidlertid valgt ikke at bekymre mig om det men i stedet holde mig til, at begge dele ER, og at den ene er afhængig af den anden.
For så solidt og så hurtigt som muligt at
1) Standse det tilbagefald, der har varet i 2 år, og har været massivt det sidste år
2) Genvinde så meget som muligt af mit helbred/min styrke
har jeg valgt en integrativ/holistisk tilgang, hvor jeg behandler netop det, der er - samtidig (så vidt muligt)!
Eksempelvis bed jeg i det sure æble og bad om antibiotika, fordi mine infektioner var ved at løbe løbsk og tage kontrollen.
Disse undertrykker jo også stofskiftet på flere måder, de undertrykker immunforsvaret og toksiner herfra bidrager til nedsat energiproduktion i mitokondrierne.
Den (dygtige!) britiske CFS-læge Sarah Myhill går, som jeg har forstået hende, ikke ind for hormonerstatning. Hun mener i stedet, at man skal rette op på de forhold, der forårsager hormonmanglerne, men det tror jeg så til gengæld ikke på er nok - i hvert fald i mit tilfælde.
For det går jo tydeligvis også den anden vej: Jeg skal f.eks. have rettet op på mine thyroid-mangler for at rette op på mit immunforsvar og have bremset de efterhånden vanvittige smerter! Ellers løber det netop løbsk og hormonproduktionen, omdannelsen og optagelsen vil forblive undertrykt...
Summa: Jeg har valgt at forsøge at bryde de mange sammenflettede onde cirkler så mange steder som muligt, og det tyder på, at strategien virker :)
Her et link til en oversigt/model af Dr. Kent Holtorf over disse sammenhænge. Den minder meget om det, Eva Lydeking skriver om, men der er jo kommet ny viden til de sidste 10 år:
http://www.holtorfmed.com/index.php?...ads&file_id=42
Og her en artikel af Kent Holtorf - "Are All Chronic Fatigue Syndrome and Fibromyalgia Patients Low Thyroid?"
http://www.holtorfmed.com/index.php?...ads&file_id=55
Uddrag:
Sitat:
The combination of factors present in CFS and FM, including hypothalamic and pituitary dysfunction, diminished T3/rT3 production ratios and thyroid resistance, results in most, if not all, CFS and FM patients having inadequate tissue thyroid effect.
Pyha. Jeg har godt nok haft en væmmelig oplevelse de sidste dage...
Mod forventning lykkedes det mig i løbet af den sidste uges tid at liste 2 x 1/8 Thyreoid ned. Det var ikke optimalt, men det gik lige uden alt for voldsomme reaktioner.
De sidste par dage og især i dag fik jeg det imidlertid rigtigt dårligt både fysisk og psykisk, og i løbet af i dag blev jeg bange for, at jeg også var begyndt at reagere på proteinet i medicinen. Det lignede meget de reaktioner jeg havde i foråret og i sommer, hvor jeg så blev testet for fødevareintolerance. Siden har jeg levet uden alle former for korn og alle former for komælk og et par andre ting.
Nu er der imidlertid gået mere end 6 måneder, og jeg har enkelte gange drukket en smule mælk i min kaffe og én gang spist en smule ost uden at blive dårlig af det. Da jeg for en lille uges tid siden kæmpede mig ud for at handle, besluttede jeg mig for at være god ved mig selv og købte en lille pakke skiveskåret økologisk ost. Det har jeg så spist en skive af hver dag - oftest sammen med medicinen, som jeg stadig tager med mad...
Da jeg så i eftermiddags lå på sofaen med hjertebanken og var ked af det, nervøs og i det hele taget så "kaotisk" på flere måder og ikke kunne sove eller slappe af, kom det som et lyn fra en klar himmel: Det er osten, jeg ikke kan tåle!!
Sådan håber jeg i al fald, det er, og det tyder på det - i hvert fald, at kombinationen er rigtig, rigtig dårlig for mig!
Moralen er: Take care! De neuropeptider, der kan dannes når dårligt fordøjet mad (protein) slipper ud gennem en beskadiget/utæt tarm er den rene gift for nervesystemet...:eek:
Her omkring midnat har jeg fået det bedre de dage, hvor det har stået på, men der går nok nogle dage, før stormen har lagt sig, og måske kommer der abstinenser også...
I dag har jeg kun taget 1/8 tablet, og må måske også nøjes med det de næste par dage...?
Men min optimisme er tilbage, selvom jeg hulen sparke mig godt nok er træt af at være bundet til mit hjem og sofaliggende det meste af tiden...
Hei Luuna vink3Sitat:
Opprinnelig skrevet av Luuna
Jeg tar Thyroid under tungen slik at det går direkte i blodet når det oppløses. Slik trenger du ikke ta den med mat. Håper for deg at du kan forsette å ta Thyroid fordi jeg tror det er bedre enn de syntetisk medisiner.
Sitat:
Dessicated Thyroid vs. Synthetic Thyroid - Dr. Hotze's - Health & Wellness Solutions
http://www.youtube.com/watch?v=Ub3QT...eature=related
Les om legen dr. Hotze på www.DrHotze.com
Sitat:
For over 20 years, Steven F. Hotze, M.D., and the Hotze Health & Wellness Center have been helping patients get their lives back naturally. Using bioidentical hormone therapy, natural thyroid, a nutritionally balanced eating program and vitamin & mineral supplementation, Dr. Hotze and his team of medical experts have helped over 20,000 women and men experience a better quality of life by getting them on a path to health and wellness.
Author of Hormones, Health, and Happiness and host of Health & Wellness Solutions radio program, Dr. Hotze is committed to leading a Wellness Revolution that will change the way women and men are treated in midlife using this natural approach to health. Dr. Hotze’s passion has also been spotlighted on hundreds of television and radio shows across the nation, including ABC, NBC, CBS, and FOX affiliates, and CBS’s The Morning Show. He is also a regular guest on the KHOU Channel 11 morning program, Great Day Houston.
Want to stay in the loop about natural health, but can’t always catch the radio or TV program? We understand! Knowing how hard it can be to stay on top of breaking health news, DrHotze.com now brings you the most critical news today, all in one place. Why spend all day searching the internet when everything you need to know is right here? Get the updates you need and then get on with your healthiest life, naturally.
Det der med, om man optager medicinen direkte i blodet ved at opløse den under tungen, det er en diskussion, der har været oppe flere gange herinde. Jeg tror egentlig nok, vi endte med at konkludere, at medmindre, medicinen er lavet til sublingual brug, så må molekylerne være for store til at det kan være dét, der er fordelen. Jeg tror snarere, det er det langsommere tempo, medicinen "lukkes ind" med, der virker godt, i hvert fald for nogle.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Elbeth
Men: Hvis medicinen er med time-release som fx Thyroid-S, så er der ingen idé i at tage den sublingualt i det hele taget.
Mht. om thyroid er bedre, så er det nu min overbevisning, at det altid må komme an på finurlighederne i det enkelte tilfælde. Hvis der er et problem med noget protein, så er den syntetiske vel bedre til netop dét?
hjerte1 Nielsigne
... nå, der var du, Luuna :) Sikke en omgang. God bedring ...
Tak Elbeth! hjerte1
Jeg må lige være mere præcis:
Jeg agter bestemt at fortsætte med naturlig bioidentisk thyroid!
Grunden til, at jeg tager det med mad er, at jeg er over-sensitiv overfor hormonerne, og på den måde kan jeg dæmpe reaktionerne lidt.
Hvis jeg tager det under tungen, bliver reaktionen nok endnu kraftigere :)
Og jeg agter naturligvis ikke at spise mere ost i laaaaaaaaaang tid!
Den sidste skive ER røget ud med føn og klem :D
Med en dårlig kombination mener jeg, at reaktionerne fra fødevareintolerancen og thyroid ligner hinanden en del, og så bliver det voldsomt :shock:
Tak for det fine link!
Det vil jeg kigge nærmere på. Har lige set videoen, som der lige er blevet linket til i en anden tråd :)
Tak Nielsigne hjerte1 Det kan jeg godt bruge...
Jeg tænker som dig her...
... fordi vi biokemisk er forskellige. Er det muligt, vil jeg dog helst komme så tæt på kroppens eget hormon som muligt.Sitat:
Mht. om thyroid er bedre, så er det nu min overbevisning, at det altid må komme an på finurlighederne i det enkelte tilfælde. Hvis der er et problem med noget protein, så er den syntetiske vel bedre til netop dét?
Heldigvis ser det nu ud som om, at det er proteinet m.m. i osten, jeg ikke kan tåle. Pyha :)
Det med om medicinen kan tages under tungen eller ej, er en finurlig debat, og det må vel igen afhænge af, hvordan det virker bedst for den enkelte?
Jeg har netop set Teitelbaum skrive til en bruger på Facebook, at hans erfaring er, at ulempen ved at gøre det kan være, at det "more likely" kan forårsage angst, og taget i betragtning, hvordan jeg reagerer på medicinen, må det vel være fordi, at i hvert fald nogen optager det hurtigere sådan?
Ser lige, om jeg kan finde det :)
