Hvem har valgt og måle dine totale - istedenfor frie - T-verdier?Sitat:
Opprinnelig skrevet av FruStration
Hva skal disse målingene brukes til :?
Printable View
Hvem har valgt og måle dine totale - istedenfor frie - T-verdier?Sitat:
Opprinnelig skrevet av FruStration
Hva skal disse målingene brukes til :?
Kan ikke dy mig for at indskyde, at det er bare sådan, at man i nogle egne af Danmark kun måler det totale og ikke det frie indhold af hormoner. Man skal så samtidig tage en prøve, der viser bindingskapaciteten, og de tal holder man så op imod hinanden og kan så uddrage ft3 og ft4. Jeg ved ikke hvad fordelen skulle være ved at gøre det sådan, men min endokrinolog - som jeg opfatter som en både dygtig og empatisk person - foretrækker det sådan. Regner det selv ud, som han siger.
Det er mærkeligt, at der er så store forskelle på hvad og hvordan man måler. Men sådan er det altså. Krydser man regionerne i Danmark, kan man komme ud for, at speciallægen bestiller blodprøver som fastlægen så ikke har lov at ta - så må man tage på sygehuset hvor speciallægen er for at få blodprøven. Det har at gøre med økonomi og topstyring :roll:
hjerte1 Nielsigne
Alle de læger jeg har haft har været i det nordlige Jylland/Danmark og jeg har altid kun fået TSH, Total T3 og Total T4, så det hænger nok sammen som Nielsigne fortæller.
I dag krydsede jeg den magiske grænse ... jeg har stille og roligt siden jeg startede på Thyroid i slutningen af 2010 nu tabt mig 30 kg. :-)
Er enormt velreguleret pt. og har masser af energi til både arbejde og dét derhjemme. Jeg håber virkelig det varer ved!
Nu mangler jeg så bare at få strammet lidt op på appelsinhud, som insisterer på at blive siddende som kæmpe sadeltasker, så kan tøjbutikkerne med alm. tøjstr. bare komme an!
Sitter og leser gamle innlegg og fant dette solstråleinnlegget. Jeg gleder meg stort på dine vegne og håper at alt fremdeles er meget vel. :)
Såååå enig! xx9 Når jeg tænker over, hvad FruStration har klaret i løbet af de fire år, vi kunne følge med på forummet - lægger jeg mig fladt ned af bar beundring! hjerte1Sitat:
Opprinnelig skrevet av smgj
Sitat:
Opprinnelig skrevet av FruStration
Jo, det kan godt være at Total T4 lå pænt, men Total T3 til gengæld har skrabet bunden, tillige med TSH klart for højt... Alligevel fik det ikke lægen til at tage fingeren ud og justere behandlingen. Jeg tør end ikke tænke tanken til ende, hvad ville ske med FruStration, hvis hun ikke har taget sagen i egen hånd dengang i 2010... Tak for solstrålen. kram1Sitat:
Opprinnelig skrevet av FruStration
Lille update:
Er fortsat godt kørende med stofskiftet. Thyroid-S har reddet mit liv. Det var der desværre een i mit liv, der havde svært ved at håndtere. Svært ved, at jeg brugte tid på at blive rask, svært ved at opleve mig forandre mig. Svært ved, at den person, der ikke plejede at orke konflikter og at sige sin mening, pludselig havde overskud til dette. Havde selvtillid til at tro på, at tingene kunne gøres på en anden måde. Så efter at være blevet mistænkeliggjort for narkotikamisbrug (Thyroid-S), daglige beskyldninger om, at "de kosttilskud har gjort dig psykisk sig" samt daglige skænderier og konflikter, pakkede jeg 22. december 2014 min kuffert og sagde farvel til 8 års samliv med min partner samt er hverdag med min søn. :-(
Dét er hårdt ... og det har været hårdt. Og det er det eneste rigtige at gøre. Men ... problemer er der masser af, og derfor er jeg ikke ret aktiv herinde pt., og har ikke været det et stykke tid. Jeg mangler overskud til fordybelsen.
Jeg er her stadig ... og helbredet er godt. Men resten er noget lort.
Øv, altså... :sad:
Man hva' ? Som du selv skriver... Du er jo ikke den samme person, du var for 8 år siden da I har mødt hinanden, vel? Du var påvirket af cocktailen hypothyreose+Eltroxin, livet var langt mere sløvt, dine evner og begavelse var heller ikke lige så iøjnefaldende som nu, vel? Hvis partnerens selvværd ses i kontrast til en syg samlever... må partnerens egen forestilling om sig selv dratte tilsvarende ned, i takt med at dit helbred stiger og frigør nye talenter, evner og foretagsomhed? Hvis du dengang blev "valgt" som den hjælpeløse eller svagelige, for at tjene partnerens selvhævdelse - er der ikke noget at sige til, at din tiltagende styrke bliver opfattet som partnerens personlige nederlag.
Det er måske for tidligt for dig at indse, hvor godt du er tjent med at slippe for en samlever, der har behov for at opretholde dig svag, for selv at kunne holde sig oppe. Men du er så absolut ikke den første eller eneste, der har måtte betale for bedring og bedre helbred, med et ødelagt parforhold. Fænomenet er faktisk ret velkendt...
Rent praktisk, klarer du dig nogenlunde, eller er det det du mener, når du skriver "problemer er der masser af"?
Hvis der er verserende samværssag i Statsforvaltningen, kender de ikke til Thyroid-S, så det kan sagtens komme til at lugte fælt undervejs. Som tingene med skilsmissebørn ser ud i Danmark for tiden, er det den bedste af forældrene der må give afkald, for ikke mentalt og følelsesmæssigt at kløve barnet i to...
Indtil videre hjerte1
Anisa: Du rammer hovedet på sømmet på rigtigt mange punkter. Mit valg af kæreste/ægtefælle dengang var naturligvis afspejlet af den person, jeg var dengang. Det er ikke det rigtige valg for mig længere. Dén del af processen er let (heldigvis) for mig følelsesmæssigt. Det er også helt klart det rigtige valg, hvis jeg skal sætte min søns interesser højest. Nok er jeg dermed nødt til at give afkald på ham i hverdagen, men intet barn skal gå i skænderier og dårlig stemning hver dag.
Når du snakker om min partners behov for, at have mig som "den svage" skulle man tro, du kendte os. :-) Hendes selvværd er meget lavt, hun har haft nogle ting i sit liv, der har været medvirkende til dette.
Praktisk er der en masse bøvl, separation, statsforvaltning, samværsaftaler, kommunikationsproblemer med tidligere samlever (som er komplet uforstående overfor situationen, og derfor nægter at indgå i noget som helst samarbejde, da der sikkert bare er tale om "en fase", og hun derfor bare afventer at jeg kommer til fornuft.) Penge er selvfølgelig det evige problem, indskud, lejlighed, regninger, flytning og alt det shit. Havde det været for 5 år siden, havde jeg aldrig klaret det. Men for 5 år siden havde jeg heller ikke orket at gå ... det største problem for mig er, at jeg pga. den meget anspændte stemning kun så min søn i 2,5 time de første to måneder. Derfor har man i Statsforvaltningen skønnet, at vi skal passe på vores sensitive søn, og starte langsomt op. Dvs. to timers samvær hver anden torsdag, og seks timer hver anden lørdag. That's it. Er ved at dø indeni ... trøster mig med, at det kun kan blive bedre, og at der skal genforhandles til maj. Problemet er, at hun ikke formår at adskille separationen fra vores søns trivsel, og derfor laver konflikter og scener, der giver ubalance for ham. Skal jeg hjælpe ham, kan jeg kun trække mig, give afkald ...
Så ... lort. Men jeg lever. Og kæmper. Og passer på min søn så godt jeg kan. hjerte1
Ved du hvad...? :sad:
Hvis du presser "for meget" på, er du aggressiv. Presser du for lidt på (f.eks. giver afkald for barnets sjælefred) er du umotiveret og uengageret... Systemet er indrettet til, at uanset hvad man gør, er der altid en eller anden paragraf der passer til at svække den af parterne, sagsbehandlere i forvejen har valgt side for. I en perfekt verden ville de være neutrale, men vi lever ikke i en perfekt verden, od da slet ikke når forældremyndighed/samværsretten skal afgøres.
Jeg tror at du bør alliere dig med nogen, der ved hvordan samværssager håndteres både fra statsforvaltningens og fra din side. Og helst i en aller helvedes fart, så der er god tid til forberedelse af genforhandlingen i maj. Min søns barndomsven (jeg ikke ville have noget imod at adoptere :mrgreen: ) er med i Foreningen Far. Hvis der overhovedet findes nogen i denne vores danske verden, der kan hjælpe, støtte og rådgive dig i forhold til denne sag, er det Foreningen Far. Den årlige kontingent er 325 kr, jeg mere end gerne vil lægge ud for, bare du kommer med. Er du frisk på at give det et forsøg? Tjek deres hjemmeside og se hvad de har at byde på. kram1
Faktisk er jeg så sikker på, at det er for dig det bedste sted at starte... at alt andet kan vente til senere. Uanset mange gode og velmenende ord fra mig, er det i Foreningen Far den konkrete hjælp og vejledning findes. Desuden tror jeg, at du kan genvinde en hel del af din tabte sjælefred når du ikke længere er helt alene om det hele, og får god, gedigen støtte og vejledning i, hvordan du bedst kan sikre din søn en "sejr" over omstændigheder.
Ser netop nu "Viljen til Sejr" på DR1, og lytter til Vangelis' mesterværk Chariots of Fire skabt til filmen... Ordet "sejr" ligger derfor lige for... Svært at modstå disse geniale toner. Opløftende. Anbefales. kram3
