Denne reell fare gælder alle i behandling, uanset om de er i behandling med syntetisk T4 eller Thyroid, men har intet at gøre med TSH-værdier. Derimod, betingelsen for at reell fare for udviklingen af knogleskørhed er ene og alene primært værdien af FT4 og sekundært værdien af FT3, som behandlingen over tid resulterer i. Man får altså ikke knogleskørhed fordi man havde høje FT4 og/eller FT3 værdier i en periode, mens man var i gang med at finde frem til rette dosering. Derudover er risikoen for knogleskørhed fortrinsvis forbeholdt behandlingen med syntetisk T4, hvorimod det er ret svært at få, særlig FT4-værdier op i behandling med Thyroid.
Hvis lægen læser fortrinsvis abstracts af de forskellige studier i effekten af behandling, nøjes han/hun også med det som står beskrevet i konklusionen. Men konklusionen er altså ikke en objektiv, eksakt vurdering, men blot er en konklusion altid en formodning og håb om at ramme en korrekt fortolkning af studieresultater. Det bliver altså ikke så videnskabeligt som lyder, når man fremhæver forskning som værende en ubetinget evidence dvs. bevis på det ene eller det andet. Faktisk er selve forløbet af et studie meget mere videnskabeligt, end en konklusion nogensinde kan blive, netop fordi konklusionen ikke kan opnås på lige så objektivt grundlag, som de tal der fremkommer under selve studie. Alligevel bliver det som regel kun konklusioner, som vores læger er bekendte med og i tilfælde "knogleskørhed" har dette medført at mange - i forvejen nedslidte - hypothyreose-patienter blev sat i en bivirkningstung behandling mod knogleskørhed, som i realiteten generelt forværrer helbredet langt mere end det, i virkeligheden er fornuftigt at lade ske...
Eksempel på denne uoverensstemmelse mellem "konklusionen" og delresultat i forløbet af et studie findes (bl.a.) i et studie med overskriften Thyroid Supplements: Effect on Bone Mass fra 1982, hvor de fleste forsøgspersoner var i behandling med (surprisse, surprise...) desiccated thyroid.
Indledende står der bl.a.: Thyrotoxicosis causes loss of bone mineral. Thyroid hormone replacement therapy, often administreret i supraphysiologic doses, may also contribute to osteopenia (Thyrotoxicosis medfører tab af knoglemineral. Thyreoideahormon, ofte administreret i suprafysiologiske doser, også kan bidrage til osteopeni). Dette er i virkeligheden konklusionen på hele studiet...
(Suprafysiologiske doser, betyder doser, der overstiger den mængde at hormoner som normalt produceres i kroppen, også når kroppen aktuelt producerer for lidt. Det betyder, at enhver substitutionsbehandling er nødt til at være "suprafysiologisk" for overhovedet at nytte. Det er nødt til at blive forklaret, ellers kan ordvalget forlede til den misforståelse, at der er tale om over-doser.)
Alligevel har man, undervejs i studiet nået til følgende (anden) erkendelse: We were unable to show a linear correlation between CCT and FT4, but a pronounced decrease in CCT ocurred in subjects with higher than normal FT4 (Vi var ude af stand til at påvise en lineær sammenhæng mellem CTT (knoglevolumen) og FT4 , men en udtalt nedgang i CTT (knoglevolumen) opstod hos forsøgspersoner med højere end normalt FT4). Det er altså noget helt andet, end der står i konklusionen...
Så Berit - hvis dit FT4 og/eller FT3 ikke befinder sig over normalområdet, behøver du ikke spilde din tid på "knogleskørheds-prøven" og heller ikke behøver du at spilde tiden med bekymringer. Men hvis du alligevel bestemmer dig for denne undersøgelse - er du nødt til at insistere på at hele gonade-panel af prøver skal udføres samtidigt. Grunden til denne anbefaling er, at hvis der alligevel blev påvist en reduktion af knoglemassen (den svinder jo alligevel med alderen, selv hos yngre), har du brug for at kende den korrekte årsag. Ellers kan det bare blive tilskrevet det lave TSH og fulgt med ordre til at sætte dosen af Thyroid ned.... Hvis årsagen i virkeligheden er f.eks. for lav østrogen (man kan sagtens have lav østrogen og alligevel kraftige menstruationer), men lægen ser sig blind på lavt TSH - da vil reduktion af Thyroid kun gøre dig hypothyroid igen, uden at dette vil overhovedet positivt påvirke knoglemassen, idet risikoen for knogleskørhed hører med både for meget og for lidt thyreoidehormoner.
Osteoporose kan forårsages af lavt T3 og FT4, uanset "størrelsen" af TSH. For høje værdier af thyreoideahormoner nedregulerer de gener der er involveret i gendannelsen af knoglemassen, hvilket fører til knoglemassetab, mens rette værdier af thyreoideahormoner også opregulerer de gener som er involveret i både dannelsen af knoglemassen og i modning af kollagen. Uden nok af kollagen, ikke bindevæv nok til gendannelse eller tilvækst af knoglemassen... så hvis værdier af thyreoideahormoner vedværende holdes for lave for at tækkes TSH, vil det under alle omstændigheder forringe knoglernes regeneration/gendannelse, og føre til osteoporose.
Læger mener, at lavt TSH altid indikerer en tilstand af hyperthyreose og at det vil derfor føre til knogleskørhed, men der er så mange undtagelser fra denne TSH-regel, at mange med lavt TSH har faktisk også lavt FT4 og FT3 og får derfor alligevel ikke reguleret deres medicindose op (hvis de da overhovedet får behandling med så flot et, "pænt", lavt TSH). Pga. denne, lægernes TSH-vildledning, vedligeholdes patienter på en lavdose-behandling, der er så lav at patienterne fortsat er hypothyroide og med tiden, vil de efterhånden udvikle osteopeni (let afkalkning af knoglerne) som går over i osteoporose.
Så sålænge dit FT4 og FT3 ikke sprænger normalområdet, har du ingen grund til bekymring, medmindre dine østrogener ligger for lavt, men så er det en helt anden sag, fordi på østrogenmangel-induceret knogleskørhed hjælper hverken calcium, D-vitamin eller bifosfonater.

