-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Åh, det er godt, at det går bedre med maven Sharon, og at du kan tåle de andre ekstrakter hjerte1
Jeg tænker, at dine slimhinder virkelig må være slidte, når du reagerer så kraftigt, og det vil kunne betale sig at gøre en stor indsats for hele dit fordøjelsessystem. God arbejdslyst og held og lykke med det! hjerte1
Sitat:
Jeg har modtaget Dr. Teitelbaums bog 'From Fatigued to Fantastic' og må konstatere, at alt hvad der står om kronisk træthed og fibromyalgi desværre passer på mig. Det er dog en kæmpe lettelse endelig at få sat ord på, hvad der er galt - og det giver mig en bedre forståelse, når jeg ser tilbage på mit forløb de seneste år og mine symptomer nu.
Det her er jo ret kontroversielt, fordi der ER tale om forskellige sygdomme og fordi, CFS og FM jo er udelukkelsesdiagnoser.
Hvis man imidlertid anlægger en holistisk/integrativ synsvikel på det bredere begreb "træthedssygdom" eller det endnu bedre, synes jeg efterhånden, "energitabssygdom" og de mange forskellige samvirkende faktorer der bidrager til dem, så finder jeg det imidlertid logisk, at sygdomme som hashimoto´s, lyme m.v. kan bidrage til en mere omfattende sygdom af denne karakter.
Det giver derfor god mening for mig, at læger som Meirleir, Teitelbaum og Hertoghe har overlappende behandlingstiltag.
Sitat:
Jeg satser på at gå i gang med Ribose i morgen og håber så meget, at min mave kan tåle det - og endnu mere, at det vil hjælpe mig med min udmattende træthed, muskelsmerter og hjernetåger.
Det håber jeg virkelig for dig. Held og lykke med det også!
Og så bare et lille pssst... Østrogen- og cortisolmangel (altså set i forhold til, hvor meget kroppen har brug for), bidrager jo også til de samme symptomer.
Kram til dig vink11
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Det her er jo ret kontroversielt, fordi der ER tale om forskellige sygdomme og fordi, CFS og FM jo er udelukkelsesdiagnoser.
Hvis man imidlertid anlægger en holistisk/integrativ synsvikel på det bredere begreb "træthedssygdom" eller det endnu bedre, synes jeg efterhånden, "energitabssygdom" og de mange forskellige samvirkende faktorer der bidrager til dem, så finder jeg det imidlertid logisk, at sygdomme som hashimoto´s, lyme m.v. kan bidrage til en mere omfattende sygdom af denne karakter.
Det giver derfor god mening for mig, at læger som Meirleir, Teitelbaum og Hertoghe har overlappende behandlingstiltag.
Det er netop også den måde, jeg tænker det på - som en 'energitabstilstand'. Det forklarer for mig, hvorfor jeg (og andre) kan have så mange gener med Hashimoto, hvor andre kan have det fint. Hvorfor jeg for et år siden, var så dårlig, at jeg næsten ikke kunne gå - og havde svært ved at komme fra sengen til toilettet. Det hjælper mig også til at sætte ord på min tilstand overfor mig selv og for andre. Det er jo slet ikke sikkert, at jeg ville få diagnoserne CFS eller FM, hvis jeg blev undersøgt (ER henvist til undersøgelse for FM, men der er 14 mdrs ventetid), men det er heller ikke det centrale for mig. Det giver mig nogle ting at arbejde med, nogle retningslinjer for, hvor jeg skal sætte ind (udover hormonbehandlingen, som jeg bliver vejledt i hos Hertoghe) - og så giver det mig som sagt en forståelse af min tilstand. Jeg havde lidt samme oplevelse, da jeg for nylig læste Dr. Øverbyes bog 'Lavt stoffskifte årsak til de fleste sykdommer', hvor han også beskriver energitabstilstandene. :wink:
Jeg har det seneste år primært været optaget af min stofskiftesygdom og evt. andre hormonmangler, og jeg har set det hele i et perspektiv af, at jeg har netop en stofskiftesygdom. Jeg har dog også været udsat for mange andre ting, der kan være medvirkende til min tilstand - og som selvfølgelig måske også kan have været medvirkende til, at jeg udviklede Hashimoto. - En alvorlig trafikulykke, hvor jeg blev kørt ned på cykel og slog hovedet slemt (bevidstløs/hul i hovedet/muligt piskesmæld - og herefter sygemeldt i over et halvt år pga. diffuse gener, der aldrig blev taget hånd om), et UTAL af antibiotikakure gennem hele min opvækst og tidlig ungdom pga. konstante infektioner i hals og bihuler, stress og angst i mit job pga. dårligt arbejdsmiljø de sidste to år op til min sygemelding, overspisning af søde ting så længe jeg kan huske, mulige parasitinfektioner ved rejser i Asien og Afrika osv.
Så der er jo mange ting, der kan være mulige komponenter i forhold til min nuværende tilstand - og jeg må derfor sætte ind på flere fronter. Det vidste jeg jo selvfølgelig godt i forvejen fra al min læsning herinde, men min læsning af de to nævnte bøger har alligevel hjulpet på min forståelse. hjerte1vink11
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Hold da lige op Sharon. Det ER sørme godt nok mange forudsætninger for at udløse sådan en sygdom.
Selv er jeg også "bare" diagnostiseret med whiplash, men det er jo netop underordnet, når det har udløst alt det andet og skal behandles som sådan.
Hvor er du sej! Kæmpe kram og lykke til! kram3
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Tak Luuna og kram3 til dig! Håber det går ok med dine eksperimenter?!
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Og så bare et lille pssst... Østrogen- og cortisolmangel (altså set i forhold til, hvor meget kroppen har brug for), bidrager jo også til de samme symptomer.
Jeg tror, du kan have helt ret i, at det også spiller ind på min tilstand. Jeg skal have taget blodprøver til Belgien i morgen - og glæder mig til at se, hvad de viser i forhold til østrogen. Og så vil jeg tale med lægen om det, når jeg kommer derned. Måske jeg bør starte østrogenbehandling op igen i mindre doser.
Mht. cortisolen, så er jeg sikker på, at det er et problem for mig. Lige nu satser jeg på, at jeg kan rette op på det med Adrenal Glandular, andre tilskud og minus stress (prøver at følge så mange af Wilsons råd som muligt), imens jeg læser så meget som muligt om HC-behandling. Hvis jeg skal i gang med HC, skal jeg have taget en beslutning om, om jeg tror på, at en lille dosis (fx 5-10mg) er den korrekte måde, eller om der min. skal 20 mg til.
Jeg læste i øvrigt i går i Isagers bog 'Blinde pletter' - og der stod en fuldstændig beskrivelse af mig!
Indtil videre kan min mave godt tolerere Ribosen :).
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Pyh. Jeg kan næsten ikke skrive. Det har været et "dyrt" eksperiment at udelukke tilskud for immunforsvar og infektioner. Mere om det på min egen tråd, når jeg får kræfter.
Mht. HC så tænker jeg, at det jo også er en mulighed at starte på en lav dosis på f.eks. 5 mg. og så lade kroppen fortælle, hvad den gerne vil have?
Antibiotika og sukker er jo en slem cocktail mht. candida, irriterede slimhinder i næsen kan være et symptom på det sammen med alle de andre ting, du oplever, og er du hårdt angrebet, hører behandling af det til det helt basale.
Her en artikel af Teitelbaum (muligvis den samme som i bogen, men andre kan måske have glæde af det også):
http://www.holistic-medicine.dk/submenu05.html
Og her et link til Bruce Kyle, der har meget forstand på det:
http://www.holistic-medicine.dk/submenu05.html
Jeg må altså have fat i Henrik Isagers nye bog :)
Spændende med dine blodprøver hjerte1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Kære Luuna - øv at du skal have det dårligere - håber det snart bliver bedre for dig! Mange tanker til dig hjerte1
Mht Isagers bog, så kan den virkelig anbefales - om ikke andet for at blive bekræftet i sin harme over den lægeverden/virkelighed, vi møder. Jeg er dog desværre stadig for 'tung' i hovedet til at læse den rigtigt, men har skimmet det, jeg kunne overskue. Derudover har jeg også fundet Isagers anden bog 'Stress og udstødelse' brugt - og har læst Eva Lydeking-Olsens afsnit til sidst - men den har du sikkert allerede læst. Jeg overvejer at bestille tid til en konsultation hos Eva Lydeking - for at få hendes vinkel og sparring på min behandlingsplan. Vil dog lige overveje, om det kan blive for forvirrende oveni min tur til Belgien - og det handler jo primært om, om jeg er i stand til at sortere og vurdere alle de relevante indspark, jeg får - og ikke mister mig selv i det.
Har også flere gange overvejet en tur til Bruce Kyle, men lige nu sætter økonomien en begrænsning.
Jeg er helt med på dine tanker mht både HC og svampeovervækst - og arbejder mig langsomt henimod en ren candidadiæt - og overvejer en lavdosis HC seriøst.
Har de seneste dage taget mit blodtryk (lejet apparat på apoteket) - og det er det meste af tiden meget lavt. Dog falder det ikke, når jeg rejser mig fra liggende til stående stilling, men om aftenen er det gennemsnitligt - siddende - på ca. 95/62.
Må lige fortælle, at jeg i dag har fået besked om, at min ret til sygedagpenge er blevet forlænget - de ville ellers have stoppet med udgangen af denne måned. Det er en stor lettelse, selvom de straks vil i gang med at indhente mere lægeligt - med fare for herefter at ændre afgørelsen. MEN i første omgang stopper udbetalingen ikke!xx8
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Hej Sharon vink3
Jeg læste i den "positive" i går...
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Sharon
Derudover har jeg i dag været hos tandlægen, som roste mig for min flotte 'mundhygiejne' og som overraskende bakkede mig op i, at jeg kan prøve at bruge tandpasta uden flour! Så er der da en del af min krop, der fungerer - og der findes så altså også tandlæger, som ikke er helt tossede! xx7
Det er en nyhed for mig, fordi jeg troede (ved pludselig ikke hvorfor), at du allerede længe har brugt fluor-fri tandpleje. My mistake... vedikke1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Hej igen Sharon :)
Jeg kender godt det med at skimme bøger og fordybe mig i enkelte afsnit :wink:
Det her lyder rigtigt i mine ører...
Sitat:
Jeg overvejer at bestille tid til en konsultation hos Eva Lydeking - for at få hendes vinkel og sparring på min behandlingsplan. Vil dog lige overveje, om det kan blive for forvirrende oveni min tur til Belgien - og det handler jo primært om, om jeg er i stand til at sortere og vurdere alle de relevante indspark, jeg får - og ikke mister mig selv i det.
... men jeg har også selv overvejet det flere gange.
Bruce Kyle linker jeg i denne sammenhæng først og fremmest til, fordi jeg synes, det han skriver om mave-/tarmfunktion er godt og nyttigt.
Jeg kommer i kontakt med, hvor mange ting jeg selv skal overskue på én gang, og bliver helt træt indeni, når jeg læser om en hardcore candida-diæt.
Jeg tænker, at vi sommetider har brug for den hammer, der er en del af den omfattende holistiske værktøjskasse. I det tilfælde Diflucan, fordi det er næsten umuligt at komme en systemisk infektion til livs uden.
Det kan man jo så bruge sammen med urter, og man skal selvfølgelig udelukke sukker, som er svampens vigtigste nærring, og så vidt som overhovedet muligt sørge for at spise på en måde, der er godt for en, samtidig med at man tilføjer enzymer, hvis man kan tåle det, samt en høj dosis probiotika af god kvalitet. Desuden skal slimhinden jo repareres - en "hullet tarm" tænker jeg, er den helt store synder i forhold til både din og min reaktion på diverse fødevarer.
Jeg er så vred over, at også vores sociale system bidrager til at gøre os mere syge - og hvor er det godt, at dine sygedagpenge er blevet forlænget indtil videre! hjerte1
Det var en vigtig læring for mig med de tilskud. Men jeg skal nok komme ovenpå igen, og også jeg bliver jo påvirket af, at mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er nødvendigt eller måske ligefrem skadeligt for mig at tage så mange tilskud - men nu står jeg solidt på mine ben.
Min krop har talt! Uanset "normale blodprøver" så slæber jeg rundt på infektioner, der gør mig syg, og jeg har fået det vigtige behandlingsmål, at min temperatur skal ned på max. 37,1 grader, og måske skal den endda under det :cool:
Kram til dig! hjerte1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
Det er en nyhed for mig, fordi jeg troede (ved pludselig ikke hvorfor), at du allerede længe har brugt fluor-fri tandpleje. My mistake... vedikke1
Det er heller ikke helt forkert. Jeg har i perioder brug flour-fri tandpasta, da jeg herinde havde lært, at flour skal undgås. Men da jeg har en mor med meget alvorlige tandproblemer - og dermed kan være disponeret for det - har jeg hele tiden været bange for ikke at bruge flour-tandpasta - og var derfor endt med at bruge det ene om morgenen og det andet om aftenen.
Men nu har jeg fået aflivet min frygt - og satser på flour-fri tandpasta både morgen og aften! :cool:
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Tak Luuna!
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Bruce Kyle linker jeg i denne sammenhæng først og fremmest til, fordi jeg synes, det han skriver om mave-/tarmfunktion er godt og nyttigt.
Det er det netop, jeg ville bare ønske, jeg havde råd til at få taget nogle af de prøver, der kan vise noget om parasitter, svampe osv., så jeg kunne være mere sikker i min indsats - men det bliver desværre ikke lige nu.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Jeg kommer i kontakt med, hvor mange ting jeg selv skal overskue på én gang, og bliver helt træt indeni, når jeg læser om en hardcore candida-diæt. Jeg tænker, at vi sommetider har brug for den hammer, der er en del af den omfattende holistiske værktøjskasse. I det tilfælde Diflucan, fordi det er næsten umuligt at komme en systemisk infektion til livs uden.
Ja, men det må da også være muligt at finde en privat læge, der vil udskrive Diflucan, hvis det er nødvendigt - eller? Jeg læste i første omgang hos Teitelbaum, at det var et must med Diflucan ved svær svampeinfektion - og nu også hos Lydeking - men jeg skal lige 'forlige' mig med det, da jeg ellers er blevet overbevist om, at antibiotika er noget, jeg bør undgå - så vidt det er muligt. Men man skal måske betragte det sådan, at Diflucanen renser ud - og så må man opbygge tarmfloraen igen bagefter...:?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Det var en vigtig læring for mig med de tilskud. Men jeg skal nok komme ovenpå igen, og også jeg bliver jo påvirket af, at mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er nødvendigt eller måske ligefrem skadeligt for mig at tage så mange tilskud - men nu står jeg solidt på mine ben.
Flot at du ser sådan på det! Og det er jo netop, når vi selv famler, tvivler og er usikre, at andres kritiske spørgsmål kan ramme og påvirke os. Så der er jo kommet noget rigtig godt ud af 'forsøget' på den måde!xx9
Øvrige updates:
Jeg har bestilt en tid hos Eva Lydeking om et par uger - inden jeg skal til Belgien. Jeg vil gerne have et indtryk af, hvad hun måske kan hjælpe mig med, inden jeg tager derned.
Min PMS lader til at være mindre slem denne gang, efter jeg har øget dosis progesteron og tager kalium-tilskud (efter anbefaling fra belgisk læge) - men der er selvfølgelig nogle dage endnu, hvor det kan nå at blive slemt.
Min ansigtshud er blevet meget renere, efter jeg nu i snart 2 mdr. har halveret dosis DHEA - til 5 mg hver anden dag.
Jeg har oplevet lignende mavesmerter som ved Adrenal Stress End ved citron i vand og dijonsennep. Så jeg skal tydeligvis holde mig til 'mild' kost i øjeblikket. Tager fortsat Rød Elm tre gange dagligt. Blev først efter et par dage opmærksom på, at det kan influere på optagelsen af andre tilskud/hormoner - så nu tager jeg det med 2 timers afstand til hormonerne og helst også til øvrige tilskud. Holder mig pt. fra frugt og særligt tørret frugt.
Mine nakkesmerter og hovedpiner er af en eller anden grund aftaget. Samtidig er min hvilepuls steget fra ca.60 til ca. 70, så måske er jeg begyndt at få Thyroid bedre ud på celleplan (nogle steder) - og der er så derfor ikke så meget frit cirkulerende overskydende hormon i blodet? (bare eget tankespind...)
hjerte1vink11
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Jeg nøjes lige med den her Sharon:
Sitat:
Ja, men det må da også være muligt at finde en privat læge, der vil udskrive Diflucan, hvis det er nødvendigt - eller? Jeg læste i første omgang hos Teitelbaum, at det var et must med Diflucan ved svær svampeinfektion - og nu også hos Lydeking - men jeg skal lige 'forlige' mig med det, da jeg ellers er blevet overbevist om, at antibiotika er noget, jeg bør undgå - så vidt det er muligt. Men man skal måske betragte det sådan, at Diflucanen renser ud - og så må man opbygge tarmfloraen igen bagefter... :?
Jeg tænker, at vi kan blive for "medicin-forskrækkede" - at det gælder om at bruge den rigtigt i en holistisk/integrativ sammenhæng.
Hvis man f.eks. har en alvorlig systemisk parasitinfektion som boreliose eller malaria, kommer man kun et lille stykke ad vejen med urter og diæt, der renser og heler tarmene, og hvis man har en alvorlig systemisk svampeinfektion, vil man også kun komme et lille stykke ad vejen med diæt og urter. Kroppen vil fortsat lide og immunforsvaret vil bruge enorme ressourcer på at nedkæmpe "banditterne", mens de fortsat producerer toxiner i massevis, der gør os yderligere syge.
Men hvis man så ikke eliminerer forudsætningerne for f.eks. overvækst af svampe, risikerer man jo nærmest, at man kun får bivirkninger ud af det.
Hvis man ikke styrker immunforsvaret, kan man nærmest være lige vidt og kun få bivirkningerne ud af det.
Hvis man ikke sørger for at erstatte det, der mangler i form af venlige bakterier og enzymer, er man nærmest lige vidt.
Hvis man ikke gør noget for at hele tarmslimhinden, vil man fortsat udsætte sig for de skader det volder på bl.a. immunforsvaret, at den er "hullet". Så bliver det svækket og sygdomsfremkaldende bakterier, parasitter og parasitter får endnu bedre vækstbetingelser.
Osv.!
Vi lider allerede - så hvorfor lide unødigt i årevis og udsætte kroppen for alle disse belastninger, hvis vi har en "hammer" til rådig og på den måde kan frigøre en enorm mængde ressourcer til selvhelbredelse?
Jeg ved rent faktisk ikke, om Bruce Kyle bruger Diflucan - men det burde være muligt at få adgang til det ja...
Mht. antibiotika:
Det er jo korrekt, at antibiotika slår både de sygdomsfremkaldende bakterier og de (livs-) nødvendige venlige bakterier ihjel. Overdreven/forkert brug giver derfor særdeles gode betingelser for overvækst af bl.a. svampe og fjentlige bakterier i tarmene, og det kan have enorme konsekvenser for vores helbred.
I en holistisk sammenhæng bruges derfor i træthedssygdom f.eks. rejseantibiotika i større doser og i længere tid end normalt for at "rydde tarmen" (denne form for antibiotika bliver der), og efterfølgende "bombes den så til" med store mængder probiotika, immunforsvaret styrkes og der tilføres nutrienter, der kan bidrage til at hele slimhinden.
Og er er man nødt til at bruge antibiotika til andre ting, må man forebygge ved at bruge probiotica og urter, der hæmmer svampe og skadelige bakterier.
Jeg burde nok have haft denne form for antibiotika! Bakteriel overvækst (SIBO) er ifølge testning et langt større problem for mig end candida. Nu er det imidlertid blevet langt bedre, pga. alle de ting jeg gør.
Jeg er meget spændt på, hvad Eva Lydeking har at sige om din situation, og hvilken oplevelse, du får ved konsultationen hjerte1
Her to artikler om utæt tarm/leaky gut af hhv. Teitelbaum og Carsten Vagn-Hansen:
Leaky Gut Documented in Fibromyalgia
Utæt tarm – leaky gut
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Tak endnu engang Luuna. Jeg er helt enig med dig. Og jeg er ret overbevist om, at jeg er ramt af overvækst af svamp i en eller anden udstrækning. Som sædvanlig er der dog ikke lige en læge ved hånden, som vil udskrive Diflucan i de mængder, som anbefales.
Til en start må jeg så tilpasse min diæt, så den ikke fodrer svampene. Derudover har jeg indkøbt Ipe Roxo-te, som jeg drikker en halv liter af dagligt - samt et homøopatisk middel 'Fortakehl D6 (penicilium roquefortil D6), som min biopat/kineseolog har anbefalet til at holde svamp nede med. Derudover vil jeg supplere Rød elmebark med urteblandingen 'Basis 1' fra NDS http://www.naturoghelse.dk/shop/nds-basis-1-4861p.html, som indeholder gul ensian, kamille og pebermynte - og måske kan hjælpe til at berolige fordøjelsen. Derudover ser jeg frem til min konsultation hos Eva Lydeking-Olsen om et par uger - måske hun kan hjælpe mig videre i forhold til dette.
Jeg kan i øvrigt fortælle, at det har haft en kæmpe forbedring på mine PMSgener, at jeg har taget mere progesteron dag 18-26 i cyklus og også har taget kaliumtilskud de samme dage. Det er først i dag - dag 28 i cyklus, at jeg føler mig alvorligt ramt af PMS gener - og det stadig i en mindre grad end sidste måned.
Min søvn er stadig dårlig og meget forstyrret med mange opvågninger og drømme. Jeg har indkøbt Taurin og B6 og overvejer at prøve at supplere min Magnesium Citrate med dette til natten (min belgiske læge har på et tidspunkt nævnt, at disse tre ting er en god kombi).
God aften til alle derude hjerte1vink11
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Spændende nyt Sharon! :)
Og ja. Det er nærmest umuligt at få de ting, vi har brug for, i de rigtige doseringer her til lands.
Gad vide, om Hertoghe har en mening om det?
Jeg er SÅ spændt på det med Eva Lydeking. Du får uden tvivl rigtigt gode kvalificerede råd der :)
Glemte at skrive sidst:
Med det lave blodtryk kan du vist roligt give den gas med lakridsrodste - måske kan det give dig et meget vigtigt boost (det gav mig et af mine første fremskridt).
Jeg bruger 2 tsk skåret rod med top til ½ liter vand. Hælder kogende vand over og lader stå lige under kogepunktet i ca. 15 minutter til "klumperne" er faldet ned til bunden. Hælder så gennem en lille si.
Da det så værst ud for mig med mine binyrer (har også lavt blodtryk men slet ikke så lavt) kunne jeg finde på at drikke en hel liter :shock: Min krop ville bare have mere, mere, mere :lol: Det hjalp, og det gør det stadig :)
Jeg har en mistanke om, at lakridsrod ikke bare forlænger "levetiden" på cortisol men også på andre hormoner...?
Lykke til! hjerte1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Ja, jeg vil da prøve at høre, hvad de mener om længerevarende antibiotikabehandling hos Hertoghe. Men foreløbig har de ikke lagt op til snak eller undersøgelser vedr. overvækst af svamp, parasitter eller infektioner. De anbefaler en meget streng diæt, som jeg endnu ikke har formået at følge - og tænker måske, at den i sig selv løser problemerne - men det vil jeg da prøve at spørge ind til, når jeg kommer derned.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Med det lave blodtryk kan du vist roligt give den gas med lakridsrodste - måske kan det give dig et meget vigtigt boost (det gav mig et af mine første fremskridt). Jeg bruger 2 tsk skåret rod med top til ½ liter vand. Hælder kogende vand over og lader stå lige under kogepunktet i ca. 15 minutter til "klumperne" er faldet ned til bunden. Hælder så gennem en lille si.
Tusind tak for den info. Jeg har jo læst mig frem til, at lakridsrod er godt til at hæve blodtrykket med, men var kun nået til at få en kop til morgenmaden. Nu vil jeg da prøve at få drukket nogle flere i løbet af dagen - jeg behøver jo tydeligvis ikke at frygte et forhøjet blodtryk lige i øjeblikket :wink:.
Kan i øvrigt oplyse, at jeg nu har fået menstruation - og kun med en dag med slem PMS - nemlig i går. Helt utroligt set i forhold til, hvordan jeg har haft det i 10 dage op til menstruation de sidste par måneder. Jeg kan jo selvfølgelig ikke være sikker på, at det er derfor - men det må næsten være fordi jeg har hævet progesteron dosis og/eller taget kalium. De gener, der er mindsket, er; nedtrykt humør, irritabilitet, væskeophobninger, smerter i underliv, øgede muskelsmerter/stivhed - og sikkert flere, jeg ikke lige kan komme på. Der har fortsat været urolig søvn og hævede og ømme bryster, men søvnen kan jo skyldes meget andet - og når jeg læser hos Dr. Teitelbaum, lyder det som om, at hævede og ømme bryster i sidste halvdel af cyklus er forventeligt, når man er i behandling med progesteron.
hjerte1vink11
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Jeg forstår ikke helt det sidste...??? Mener faktisk, at progesterone burde mindske problemet med ømme bryster...???
Er spændt på, hvad Hertoghe siger om det :)
Ellers lyder det jo bare rigtig godt! :)
Lykke til!
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Luuna
Jeg forstår ikke helt det sidste...??? Mener faktisk, at progesterone burde mindske problemet med ømme bryster...???
Meget kort: I Teitelbaums bog 'From fatigued to fantastic' skriver han neders på side 111: 'The more common side effects of bioidentical estrogen and progesterone (not synthetic, as discussed above) are fluid retention, moodiness, spotting, breast tenderness, and depression resulting from the progesterone supplementation.'
- Kan ikke umiddelbart finde det på hans webside... så derfor linker jeg ikke...
Så derfor tænker jeg, at det ikke NØDVENDIGVIS er fordi, jeg får for meget eller for lidt af noget - men også bare kan hænge sammen med det at tage tilskud i det hele taget....:?
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Det er nyt for mig! :)
Jeg vidste, at bl.a. overvægt at østrogen i forhold til progesteron kan give hævede og ømme bryster, men jeg vidste ikke, at progesteron kan forårsage det.
Jeg tænker, at der altid vil komme nogle reaktioner på hormonbehandling, og at der går noget tid, før det hele regulerer sig og finder en ny og bedre/sundere balance - men bivirkninger som depression f.eks. skal man selvfølgelig ikke leve med.
Det er spændende, synes jeg, hvad de siger hos Hertoghe! :)
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Sharon
Meget kort: I Teitelbaums bog 'From fatigued to fantastic' skriver han neders på side 111: 'The more common side effects of bioidentical estrogen and progesterone (not synthetic, as discussed above) are fluid retention, moodiness, spotting, breast tenderness, and depression resulting from the progesterone supplementation.'
- Kan ikke umiddelbart finde det på hans webside... så derfor linker jeg ikke...
Så derfor tænker jeg, at det ikke NØDVENDIGVIS er fordi, jeg får for meget eller for lidt af noget - men også bare kan hænge sammen med det at tage tilskud i det hele taget....:?
Nej, nej, nej, nej... Sharon. Du bliver nødt til at "holde ud" fordi denne "bivirkning" er ikke bivirkning, men "virkning".
En af progesterons funktioner er at genoprette normal følsomhed af østrogenreceptorer. Det er ikke så sjældent, at kvinder med "sovende" østrogenreceptorer netop udvikler symptomer på østrogendominans (væskeophobning, hovedpine, vægtøgning, spændte bryster), når de påbegynder behandling med bioidentisk progesteron.
Har du en forhistorie med PMS, er du allerede "østrogendominant" og kan derfor opleve en form for forværring - totalt eller på enkelte punkter. Når progesteronniveauet er genoprettet som følge af en/flere dosejusteringer, til du "rammer" den rette, vil også østrogen-receptorenes følsomhed genoprettes, og disse "ulogiske" symptomer forsvinder, afløst af velvær på flere punkter. Det kan tage op til 3 måneder, før du er fri for en ophovnet og spændt barm.
Faktisk kan du bedømme progesteron-niveau i din krop, ud fra disse "bryst-symptomer" i løbet af tilskudsterapien, særlig i ugen op til menstruation. Jo flere af dem - jo mindre følsomhed af østrogen-receptorer og fortsat for lavt progesteron-niveau i din krop. Jo færre - er dit progesteron-status ved at blive genoprettet samtidigt med, at østrogen-receptorerne "vågner op" og du begynder at få glæde af østrogen inde i cellerne, i stedet for at det farer unyttigt rundt i din krop, med blodstrømmen.
Din forhistorie taget i betragtning, ville jeg være langt mere bekymret hvis der ikke var nogen "reaktion" på opstart af progesteron. Hold ud. Uden nattens mørke, ingen solopgang, vel? hjerte1
Prøv at google efter breast swelling and natural progesterone
Nu skriver jeg, og skriver... men jeg ved faktisk ikke hvilken form for tilskud af progesteron du bruger. Min kommentar gælder ikke de syntetisk progestiner, dvs. kunstigt designet hormonstoffer, der ikke er bioidentiske med kroppens eget progesteron. Jeg håber afgjort, at det er det sidste.
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Mange tak Anisa! Det satte virkelig nogle ting på plads for mig :) hjerte1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Også tusind tak fra mig Anisa! Det giver rigtig god mening.
Jeg overvejede dog på ingen måde at droppe progesterontilskud xx2, men tænkte bare, at jeg måske måtte affinde mig med nogle af PMSgenerne, men det giver da virkelig håb for, at de på sigt også kan blive bedre!! Synes dog det er svært helt at regne ud, hvornår jeg får nok progesteron, men må jo bare prøve mig frem ganske langsomt, hvis PMSgenerne fortsætter på den nuværende dosis.
Jeg tager naturligt progesteron, som jeg har fået på recept fra Hertoghes klinik og købt i Belgien. Det er dog piller, som jeg sluger - og de hedder Utrogestan. Jeg startede på 100 mg dag 18-26 i cyklus og har den sidste gang taget 2 piller hver 2. dag efter anbefaling fra lægen dernede.
Apropos kønshormoner og cyklus, så har jeg en overvejelse, som jeg meget gerne vil høre jeres mening om herinde!
Jeg har nu igen fået voldsomme nakke-, skuldre-,bihulesmerter, som gør, at jeg er helt invalideret. Smerterne går fra skulderbladene og op til kraniekanten - og så trykker det også foran i ansigtet. De er der konstant, men er svagest, når jeg står op og forværres i løbet af dagen, hvor de også giver kvalme pga. smerterne. Jeg har intet ændret i min behandling de sidste dage, som skulle kunne være en årsag. Jeg har kigget i min kalender og i mine notater og kan se, at jeg havde de samme slemme smerter for præcis en måned siden i en uges tid - altså på samme tidspunkt i min cyklus - omkring dag 4-12 i cyklus.
Er der mon nogle af jer, der kan se en sammenhæng i dette - og måske har en forklaring? Jeg vil jo super gerne gøre noget ved det, hvis der er noget at gøre. fanx:
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Undskyld, jeg har helt overset denne update og dit spørgsmål om nakke-skulder-halløj.
Jeg har selv kun erfaring med, at det er stofskiftehormonet, der gør hele forskellen på, om jeg får smerter eller ej. Som ung fik jeg faktisk muskelsmerter, når jeg skulle have menstruation men tænkte jo ikke nærmere over det. Men har nok allerede dengang trængt til et tilskud af lidt forskelligt :|
Har du ikke noget indtryk af, om du skal ha mere eller mindre thyroid, når du får de her smerter, Sharon? Jeg må sige, at jeg nogle gange har taget en ordentlig "klat" oveni dosen, hvis jeg har følt mig syg eller dårlig tilpas. Sådan 60 mg oveni hjælper på det meste ... men en dag, da jeg havde været til et skrækkeligt møde, tog jeg en hel tablet på 125 mg lige efter, og jeg tror, det var nærmest livreddende ...
Når det er muskler, føler jeg, man er meget afhængig af stabilitet - men som eksperiment kan jeg anbefale det med at ta pænt med ekstra oveni xx2 Skal man sætte dosen op som sådan, må man selvfølgelig gå meget mere forsigtigt til værks. Men man kan jo så lade eksperimentet indgå i overvejelserne.
vink11 Nielsigne
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Tak for dit svar kære Nielsigne! Jeg kan ikke finde ud af, hvad mine nakke/bihulesmerter hænger sammen med. Måske kan jeg linke det til, når jeg er ekstra presset - og dermed kan det måske have at gøre med for lidt cortisol... men det kan også være, det er stofskiftehormonerne - eller helt konkrete problemer i min nakke. Måske kan det også hænge sammen med overvækst af svamp, som giver hævede slimhinder - eller med inflammation... Det er desværre endnu ikke lykkedes mig at finde direkte klare tegn på, hvad årsagen er.
En generel hurtig update:
Jeg er netop kommet hjem fra Bruxelles, hvor jeg har været til min 3. konsultation hos Dr. L'Hermitte i Dr. Hertoghes klinik. Jeg kunne jo berette om bedring, men desværre også om mange gener stadigvæk. Hun mener, at jeg fortsat udviser tegn på for lavt cortisol, hvilket mine blodprøver med forholdsvist højt T3 og tilsvarende forholdsvist lavt T4 i følge hende også kan være et tegn på, da for lavt cortisol medfører hurtig omdannelse af T4 til T3 og dermed lavere T4 i målingerne. Hun anbefalede mig at prøve blot med en lav dosis HC, så det overvejer jeg igen. Derudover lå jeg igen lavt i zink, magnesium, B12 - og skal øge mine tilskud af disse. Mine kønshormoner var generelt i orden, men jeg skal fortsætte med lav dosis DHEA (2,5mg), og Fludrocortison (75mcg) samt progesteron dg.18-26. Mine antistoffer er faldet, hvilket hun mener skyldes mine tilskud af jod og selen, som jeg skal fortsætte med.
Jeg skal til næste konsultation om ca. 6 mdr, men det er ikke sikkert, jeg kan få råd til det.
Derudover har jeg været hos Eva Lydeking-Olsen her i København, som er ernæringsterapeut - og har mange års erfaring med at hjælpe folk med træthedstilstande. Hun har anbefalet mig to undersøgelser for at komme til bunds i mine ubalancer (for parasitter, dysbiose, svamp - og en 'Organix-test') - og dem afventer jeg svar på midt i april. Derudover har hun anbefalet justeringer ved en kiropraktor, da jeg for mange år siden blev kørt ned på cykel og slog hoved og nakke slemt. Hun mener, at denne ulykke kan være en udløsende/medvirkende årsag til mit sygdomsforløb/træthedstilstand - og at der fortsat kan være skævheder, som, jeg vil have gavn af, bliver rettet op. Så jeg holder modet oppe, da der nu er nye behandlingsindsatser at sætte min lid til - og så er jeg spændt på resultaterne af undersøgelserne, som evt. kan hjælpe mig til at målrette min egenbehandling bedre.
Derudover må jeg bare sende en KÆMPE TAK til Luuna, som har anbefalet D-Ribose som tilskud (fra Dr. Teitelbaums webside). Da jeg havde taget det i ca. 3 uger fik jeg markant mere energi både mentalt og fysisk - og har haft det lige siden! Det gør min hverdag langt mere tålelig og gør, at jeg kan lave flere ting uden at må sove og blive rigtig dårlig!! Tusind tak for det!!!!! :)
Ikke mere nu, da jeg er meget udmattet efter Bruxelles-turen - der er trods alt grænser for, hvad Ribosen kan gøre for energien ;)
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Uanset hvad, tænker jeg ofte på dig og, for what it's worth, lige så ofte krydser jeg fingre for en snarlig bedring. hjerte1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
Uanset hvad, tænker jeg ofte på dig og, for what it's worth, lige så ofte krydser jeg fingre for en snarlig bedring. hjerte1
Tusind tak Anisa, det er meget værd hjerte1
-
Erfaringer med Thyroid (NDT) i kombi med syntetisk T4?
Hej - jeg har ikke været på forummet længe, da jeg har været meget syg det sidste år og haft meget lidt overskud. Jeg skriver nu for at høre, om der er nogle herinde, der har erfaring med at kombinere naturligt stofskiftehormon og syntetisk T4?
Jeg har prøvet både Erfa og Armour, men jeg kan ikke komme højt nok op i dosis, uden jeg får overdoseringssymptomer - og min T4 bliver ved med at ligge helt lavt i normalområdet - samtidig med, at min T3 ligger i den øverste 3. del. Jeg overvejer at forsøge med en smule syntetisk T4 sammen med Armour - men kan ikke huske, hvor meget man bør gå ned i Armour - når man tager T4 samtidig - og jeg vil også rigtig gerne høre, om der er andre, der har prøvet det?
Jeg har desværre ikke overskud til at søge ordentligt på nettet - eller herinde på siden, så links eller forslag til, hvor jeg kan kigge, er også meget velkomne. vink11
-
Sv: Erfaringer med Thyroid (NDT) i kombi med syntetisk T4?
Hei, vink11 jeg vet ikke om det er lurt med syntetisk T4 i tillegg. Nå vet jeg lite om deg. Men, noen stikkord du kan tenke gjennom er binyretretthet, vitamin- og mineralstatus (D3, B12, jern etc) og ikke minst kosthold. Har du forsøkt et lavkarbo paleo kosthold f.eks? Har du sjekket om du har matvareintoleranser, ubalanse i tarmflora? Hva med andre hormoner, har du kartlagt hvordan balansen er? Lykke til videre hej2
-
Sv: Erfaringer med Thyroid (NDT) i kombi med syntetisk T4?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Sharon
Hej - jeg har ikke været på forummet længe, da jeg har været meget syg det sidste år og haft meget lidt overskud. Jeg skriver nu for at høre, om der er nogle herinde, der har erfaring med at kombinere naturligt stofskiftehormon og syntetisk T4?
Hei Sharon vink11
Det er ikke lurt å tilføre syntetisk medisin. Den syntetiske medisinen vil sannsynligvis gjøre deg sykere. Den vil ødelegge for de naturlige hormonene du tar. Dette står bedre forklart her på forumet, men jeg har ikke oversikt over hvor du finner det nå. Etter min mening er dette en blindvei for deg.
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Sharon
Jeg har prøvet både Erfa og Armour, men jeg kan ikke komme højt nok op i dosis, uden jeg får overdoseringssymptomer - og min T4 bliver ved med at ligge helt lavt i normalområdet - samtidig med, at min T3 ligger i den øverste 3. del. Jeg overvejer at forsøge med en smule syntetisk T4 sammen med Armour - men kan ikke huske, hvor meget man bør gå ned i Armour - når man tager T4 samtidig - og jeg vil også rigtig gerne høre, om der er andre, der har prøvet det?
Når det gjelder overdoseringssymptomer har du fått et godt svar av Karatekid. Dette er kroppens forsvar. Du kommer ikke opp i høyere stoffskifte enn binyrene klarer å henge med på. Dette er i tråd med det avdøde Dr. Lowe sa.
Jeg håper du sjekker de tingene Karatekid oppgir i stedet for å tenke på syntetisk medisin.
Alt godt til deg hjerte1
-
Sv: Erfaringer med Thyroid (NDT) i kombi med syntetisk T4?
Jeg bruker p.t erfa med et lite tilskudd av levaxin for å ha litt fT4. Jeg kan ikke si at jeg merker noen virkning - verken positiv eller negativ - av komboen kontra ren Erfa. Komboen pynter nok litt på tallene i blodprøvene. Og jeg vet tross alt at jeg hadde noe nytte av levaxin i sin tid. Jeg har heller ikke fått tilbake væskeansamlingen jeg hadde på levaxin alene med dette tilskuddet. Hadde jeg hatt det så hadde den vært borte. Men enn så lenge holder jeg på den. Har slitt såpass mye så lenge, at jeg ikke skal rugge båten nå som jeg har et nivå og en kombo som virker bra. :)
-
Sv: Erfaringer med Thyroid (NDT) i kombi med syntetisk T4?
Mange tak for jeres svar alle 3!:)
Jeg har styr på jern, B12 og øvrige vitaminer og mineraler. Jeg var i 2 år i behandling hos Hertoghe i Belgien, hvor jeg fik andre hormoner uden bedring. Dem er jeg nu stoppet med. Jeg spiser low carb - og holder mig fra mange forskellige madvarer pga. intolerancer og utæt tarm.
Jeg har nu fået konstateret 'Chronic Lyme' (borreliose) og andre infektioner - samt et helt skævt immunforsvar, hvilket nok er årsagen til, at jeg har udviklet Hashimoto. Så jeg er i øjeblikket i behandling for infektionerne mm. Men jeg ville bare gerne optimere mit stofskifte, så kroppen har de bedste muligheder for at komme sig - og det var derfor, jeg tænkte på at prøve at få T4 op... men jeg er også meget i tvivl om, om det er en god idé....:?
-
Sv: Erfaringer med Thyroid (NDT) i kombi med syntetisk T4?
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Sharon
Jeg har nu fået konstateret 'Chronic Lyme' (borreliose) og andre infektioner - samt et helt skævt immunforsvar, hvilket nok er årsagen til, at jeg har udviklet Hashimoto. Så jeg er i øjeblikket i behandling for infektionerne mm.
Hej Sharon hjerte1 Jeg vidste ikke så meget om borreliose før, andet end det også er en træthedssygdom, lige som hypothyreose. Jeg har dog set en dokumentar (jeg skrev om i dag), læst en hel del også, og føler nu at grunden til at det var så svært for dig at få det bedre, lige meget hvilken behandling du var i gang med, må have været at borreliose stod i vejen.
Nu er det gået godt og vel 1½ år "siden sidst", og efter at jeg er blevet noget klogere på forskellen mellem den skolemedicinske og den alternative behandlingsprotokol, sidder jeg bare fortvivlet her, og sådan håber, at du får den rette behandling.
Don't be a stranger. hjerte1
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Hej Anisa
Tak for din hilsen! Og for din opmærksomhed på mig i forbindelse med borreliose.
Jeg har ikke så meget overskud til at svare, men vil lige give en update, når du er så sød at spørge til mig :)
Jeg har været i behandling hos en belgisk læge i 2 år nu - for både Borrelia og Bartonella - og for immunforsvaret i det hele taget. Det har desværre ikke hjulpet afgørende på min tilstand.
I mellemtiden har jeg fundet ud af, at jeg har boet med skimmelsvamp i de 5 år, hvor jeg har været rigtig dårlig. Så nu har jeg valgt at søge behandling hos en amerikansk læge, der både kender til autoimmune sygdomme - herunder specifikt Hashimoto, til borreliose - og så også til skimmelsvamp. Jeg er ikke startet behandlingen endnu, så kan endnu ikke sige noget om det.
Men der er ingen tvivl om, at mine helbredsproblemer skyldes langt mere end 'bare' Hashimoto... spørgsmålet er så bare, hvad der skal til af behandling, for at det kan blive bedre. Håber jeg finder svaret en dag.
De bedste ønsker til alle herinde!hjerte1vink11
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Sharon
I mellemtiden har jeg fundet ud af, at jeg har boet med skimmelsvamp i de 5 år, hvor jeg har været rigtig dårlig.
-
Sv: Hashimoto's siden 2003
Vel, bare et lite innspill. Skimmelsvamp er ikke det same som hussopp. Skimmelsvamp er muggsopp. Ekte hussopp er ikke så farlig for mennesker, men det er temmelig så farlig for hus og trevirke.