Føj for den lede... !! TRAS på 7,4 er højt! Det er sjældent, at man ser så højt TRAS her på forummet. Jeg kan godt forstå, at du har det ad h....e til! tro2
Men ved du hvad? Uanset hvor skidt du har det, dør du altså ikke af de ti dage, mens du venter på at komme hos specialisten. Selv når du sidder på klinikken og taler med lægen, bliver du ikke bedre før du kommer i behandling, og er i behandling et stykke tid. Der er ikke nogen hurtige løsninger her. Din skjoldbruskkirtel er fuldstændig "uskyldig". Det er TRAS, der udgiver sig for TSH, og derved stimulerer kirtlen til at danne for meget hormon.
Behandlingen rettes ikke mod TRAS, men mod skjoldbruskkirtlen, hvis evne til at danne hormoner vil blive søgt reduceret, sandsynligvis med radiojod i første omgang. Men selv med radiojod kan du risikere at blive en af de uheldige, der oplever en modsat reaktion - endnu mere forhøjet stofskifte (= flere TRAS-antistoffer) i de første uger efter behandlingen. Her findes nogle, der var nødt til at få radiojod både to og tre gange, før det virkede.
Jeg vil foreslå noget her og nu. Noget du, under alle omstændigheder vil være tjent med (også i den grad!), også efter behandlingen, når dine TRAS-antistoffer først stiger, så daler, samt anti-TPO hvis reaktion ikke kan forudsiges, andet end de er der og helt sikker bliver ikke passive efterfølgende.
Det jeg vil foreslå i fulde alvor - sjældent er jeg så seriøs som nu - at du bruger ventetiden på at lære alt du kan finde om
glutenfrit kosthold og uden at vente på at du ved en masse - vil jeg opfordre dig til at cutte gluten
med det samme, hellere i dag end i morgen. Gluten trigger kroppens autoimmunitet til overaktivitet, hos personer der har enten autoimmun sygdom i udbrud, eller er disponeret herfor. Mange (siger/skriver: m-a-n-g-e) har oplevet, at deres autoimmunitet reduceredes i betydelig grad når de gik over til glutenfrit kosthold. Det er specielt vigtigt for dig, da du vil gå fra autoimmun hyperthyreose til autoimmun hypothyreose og hvis du på nogen måde kan omlægge din kost permanent til glutenfrit - vil du (i hvert fald!) blive meget "nemmere" bedre, end hvis du fortsætter med glutenholdig kosthold.
Jeg ved godt, at det jeg skriver lyder som "hokus pokus", men søg du på
gluten and autoimmunity og du vil se hvor meget der vil dukke op.
Når det er sagt - sørg for at spise 5-6
paranødder hver dag + en tablet med 100 mcg selen, så du sammen med paranødderne (der indeholder masser af selen, men kan være for "tunge" at udholde at spise hver dag) når op på ca. 200 mcg selen hver dag. Der findes talrig forskning, der har påvist, at 200 mcg selen kan reducere antistoffer med op til 80% over 6 måneder. Men først skal man komme der og undervejs må man lære sig op i viden om, hvordan man vedligeholder denne effekt senere.
Sidst men ikke mindst: C-vitamin og jomfru-øko-kokosolie til varm og kold mad. 2-3 gram Slow Release C-vitamin og 3-4 spiseskeer
kokosolie fordelt over dagen, hver dag i mange måneder fremover. Denne "coctail" er ikke alene anti-inflammatorisk, men også støtter binyrene, hvis hormoner også dæmper inflammationen, vel at mærke hvis de er stærke nok. Binyrene er det organ i kroppen, hvis tæt på halvdelen af indeholder ren ascorbinsyre (C-vitamin). Resten er "optaget" af...kolesterol (uden kolesterol nok - hormonmangel) og til at støtte den - bruge kokosolie i kosten.
Disse "råd" er ikke en joke. Dette er hvad du selv kan gøre for at opnå et mildere forløb af denne satans sygdom på kortere og på langt sigt. Man er nødt til at erkende, at der findes ingen behandling, der kan trylle denne sygdom væk. Selv om man bliver bedre af behandlingen, bliver man endnu bedre hvis behandlingen følges af fuldstændig omlægning af kosten til glutenfrit. Håber du vil overveje - Lisereka. Det kan udgøre forskellen mellem god og dårlig livskvalitet med denne sygdom.
Jeg kunne bare så godt tænke mig, at jeg kunne sige til dig, at efter radiojod og når du kommer i behandling med Levaxin - bliver du som ny igen. Men det ville være en overdrivelse. Alligevel er det ikke håbløst på sigt og det sidste råd - udover glutenfrit kost og de nævnte tilskud - jeg kan give dig er, at efter ca. ½ år på Levaxin - bør du kæmpe for at erstatte Levaxin med Thyroid. Det optimale ville være at springe Levaxin over og gå direkte i behandling med Thyroid
når du bliver hypo efter behandlingen, men det er ikke sikkert, at du har kræfter til at stå fast på det, mens du endnu er så udmattet af hyperthyreose, og før du genvinder et minimum af kræfterne igen.
Selv om det føles uoverskueligt nu, håber jeg at du kan forsøge finde kræfterne til at lære dig op i denne sygdom. Det er det eneste som kan redde vores liv fra at vegetere. Det er vi mange her, der kan tale med om. Viden er magt! Ikke mindst magten til at redde eget liv fra at drukne i konsekvenser af denne sygdom. Lægerne er desværre kun en hjælp i den første fase. Resten af tiden (livet) er det op til os selv. tro2
Anbefaler på det varmeste at læse rexxy69s mange ovenud nyttige emner
her.