Det eneste man nu får ud af at klikke på PDF-linket til artiklen med overskrift "Fordøjelsessystemets mikroflora" om
sund mikroflora, er følgende "information":
Forbidden. You don't have permission to access /fileadmin/files/MedIS/MedIS_5._semester/Fordojelsessystemets_mikroflora_2009.pdf on this server.
PDF's hjemsted er Ålborg Universitet. Sidst jeg så efter, var Ålborg Universitet en offentlig institution, betalt af offentlige midler dvs. mine og dine skatteindbetalinger til samfundets fælleskasse.
Det er mig fuldstændig uforståeligt, at adgangen til informationer, genereret af en samfundsbetalt institution forbydes de selvsamme borgere, der allerede har betalt for, og fortsat betaler for denne ærværdige institutions blotte eksistens.
Det pågældende PDF-dokument, nu låst bag lås, var indtil dato en sjælden dansk dokumentation på fordøjelsessystemets funktion og betydning, ikke mindst for os med hypothyreose, idet alene fordøjelsessystemets tilstand er i stand til enten at bringe hypothyreose til en klar bedring, eller modsat - kan give os den. I omegnen af 1/3 del af kroppens totale T3-regnskab kan i realiteten falde helt ud af stofskifte-regnskabet, hvis tarmenes mikroflora ikke udgør rette betingelser til, at omdannelsen af T4-
underkomponenter til T3 overhovedet kan finde sted.
Tænk bare... alene tarmens bakterier har magten til, enten at give os ordentligt stofskifte, eller tage det fra os igen.
Alligevel findes der ikke tilgængelig information om netop dette emne på dansk, eller på "skandinavisk" for den sags skyld. Tillige med at selv de eksisterende få, ydmyge videnskabelige "krummer", som kunne bidrage til udviklingen af den rette opfattelse af
fordøjelsesfunktionens hormonale betydning... af de fornemme, ellers skattebetalte statslige universiteter - nidkært forbeholdes de lægestuderende, som i fremtiden alligevel vil negligere dette emne, i nøjagtigt samme grad, som deres læremestre og undervisere altid har gjort.
Jeg kommer tilbage med information fra udenlandsk forskning og medicinske lærebøger om netop denne "neglected stepchild" af den danske sygdoms-branche, så enkelte hypothyroide får, i det mindste en chance at lære, at
det vi vælger at spise kan enten lænke os endnu tættere til hypothyreose end vi allerede er, eller netop hjælpe os til en bedring.