Printable View
Hei alle sammen:)
Jeg er sliten.. Det som kanskje tok på mest var handling, planlegging og styret før jul. Koselig med julaften sammen med flere i familien men 1 juledag så lå jeg på sofaen hele dagen, orket ikke noe. Så var det på an igjen 2 juledag i familieselskap, veldig koselig, men det sosiale er blitt så innmari slitsomt så i går var det på sofaen igjen. Slik går dagene her i huset...
God romjul og nyttårsaften alle sammenhjertflag1
Rekk opp handa alle som ikke lå på sofaen 1 juledag,
neida, godt å vite at man ikke er alene om å ha tilbragt akkurat den dagen på sofaen,
der tror jeg vi var alle mann,
Kjenner også at det har vært en veldig behagelig kombinasjon av fridager,
laaang romjul og litt lang nyttårshelg,
passer utmerket.
Dette var "god" lesning for meg, glad jeg ikke er alene xx7 Jeg blir sliten av alt jeg må, bør og skal gjøre før jul, den fordømte perfeksjonismen. Planlegger og gleder meg til jul, men når julaften er over er også formen min over. Alt det andre er et ork - superfornøyd når hele huset sover og jeg kan sitte i mine pysjbukser og se på feel-good filmer hjerte1.
Vet ikke helt hvordan jeg skal få hentet meg inn ennå, men finner vel ut av det etterhvert.
Godt nok er det kun Første Juledag i dag, men mon det alligevel ikke kommer til at passe at flere af os kommer til at bruge det meste af januar til at komme sig over december... nok en gang? På min gamle hjemmeside snakkede vi om netop dette emne for 6 år siden, men det lader til at det samme, og samme igen gentager sig hvert eneste år... Mange bliver glade; mange bliver glade og trætte; flere bliver bare... trætte.
D. 2. januar 2008.
Hmm... først glæder vi os helt ufatteligt og tiden kan ikke gå hurtigt nok til der bliver december og så d. 24. Og i dagene mellem jul og nytår - ja, de bliver blandede. Fortsat gode, men alligevel - begynder irritationen melde sig. Intet står hvor det plejer; der skal endnu komme et par stykker på bagjulbesøg fra en anden landsdel... ekstra sovepladser skal rigges til; man kan ikke bruge sin computer for der sover gæsterne.... og lidt mere af samme skuffe.
Dette er hvad jeg har hørt fra en god ven, der allerede i sidste del af december, men endnu før jul - var begyndt at miste noget af sit gode humør.... for der var bare så rodet allevegne og alle disse aftaler, alle forpligtelser, selv om børnebørn kom med, men altså..... alt i alt - underligt, mente hun
Jeg har haft det jo nemt nok, som altid - jeg arbejder alligevel de fleste dage og når sandheden skal frem, så passer det mig ganske fint. Efter 19 år inden min søn flyttede hjemmefra, har jeg på klokkeslæt tilberedt omkring 14000 morgen- og aftenmåltider; smurte ca. 6000 madpakker; gik ud og tjente penge til det hele; handlede ind; vaskede op efter og rengjorte køkkenet i alt omkring 20000 gange chokx: - kan jeg altså ikke påstå, at jeg helt frivilligt vil lade mig indlemme i juleflid.
Men det gør de fleste andre jeg kender - og når jeg nu ser vennen er i dårligere humør-forfatning end i oktober/november - kan jeg ikke helt gøre mig fri af spørgsmål: er det hele værd "nok" eller bør man bare tage denne "efterjul-depression" (eller hvad det nu ellers er) med? For traditionens skyld? For børnenes? Eller er der noget, man måske kunne lave om elle ændre - for ikke at komme så langt ud, så man rent faktisk risikerer nogen tid at gå med, bare at reparere sig selv, sit humør og i det hele taget - sig selv - efter alle strabadserne?
Please bede1
Det er faktisk ret så tungt at se et dejligt, kærligt, ellers så levende et sind blive så træt af det hele.... Kunne man ikke i stedet, allerede nu gennemtænke det hele, mens juleminderne fortsat er friske og - så vedtage med sig selv, hvordan næste jul skal være, skrive det her, så bordet fanger og på denne måde få det lettere næste gang - eller er det helt umuligt?
Trods alt... God MellemJul og Nytår. Og en uendelig, grænseløs RESPEKT for alle hypo-mennesker, der under denne højtid forsøger, eller OVERGÅR dem selv, af kærlighed til deres kære. kram3
Relateret:
Julestresset og binyrene (Rufus)
Juledepression?
I mange år syntes jeg at jula var et slit. Det var mørkt stort sett hele dagen, kaldt, og jeg hadde bare lyst til å bli på sofaen, og trekke teppet over hodet til det hele var overstått. I stedet ble det forventet at jeg, i tillegg til å holde meg oppreist og gå på jobb, skulle sørge for at alles forventninger til jula skulle innfris. Mens jeg hadde følelsen av å gå for halv maskin, og vel så det, skulle jeg skru opp antall omdreininger, og løpe enda fortere.
Noen andre hadde tatt styring på tida mi, og planlagt juleavslutninger på skolen, på jobben, i barnehagen, Lucia-arrangement, julemesse, og gud vet hva, hvor det ble forventet at jeg skulle delta. Den siste uka før jul medbrakte gjerne en av ungene en grundig magesyke fra barnehagen, slik at det ble lite søvn og mye tørking av oppkast - før man overtok mageviruset sjøl, og ble liggende med bøtte. Jeg hadde fire julekvelder etter hverandre i senga - tre omgangssyker og en influensa. Fordelen med dette var at husbonden var nødt til å sette seg inn i hvordan man ordner julemiddag :D
Det merkelige er at ungene, som nå er voksne, stadig har et godt og hjertelig forhold til jula. De elsker å komme hjem på besøk, finne igjen den gamle julepynten, og kjenne at det lukter jul i huset. Later altså ikke til at jeg har overført mitt mildt sagt ambivalente forhold til jula til dem, heldigvis.
Jeg visste jo ikke den gangen at det var stoffskiftet mitt som gjorde at jeg ikke hadde overskudd til noe som helst. Etter Armour, og med voksne barn, er det hele mer til å leve med. I år tok jeg tidlig juleferie, slik at det var rikelig med tid til å ordne med det som skulle gjøres. Vinduer fikk forbli uvasket, innsiden av kjøkkenskapene likedan - inni der var det likevel ingen som skulle sitte og feire jul, så det gikk greit.
Vel overstått til alle, ta vare på dere sjøl i romjula så godt det lar seg gjøre! vink11
