Armour - hvordan virker det på meg?

Men n'Finn da:

Sitat:

---

Det viktigste er nok å lære seg hvordan man reagerer på forskjellige doser - og å stole på seg selv da......

Stol på følelsene dine og ager deretter.

---

:wink:

Nei, skal ikke gi opp. Men hvis jeg skal gå lengre uten søvn nå, så må jeg legges inn en eller annen plass, for jeg er ikke i stand til å gjøre noe som helst etter dager uten søvn - er du? Eller noen andre? Ser jo folk jamre noe forskrekkelig etter bare ei natt med lite søvn - ja, så prøv dere på dette, sier jeg bare! Selvfølgelig er jeg bekymret for kroppsvekta med de problemene jeg har hatt siden jeg var liten, men etter mange dager uten søvn, så er det nok enda større problemer som opptar meg, det må jeg ærlig innrømme...

Besvimelse er herlig.... Gi meg litt mer av det. Jeg vet alt hva du skriver, men hvis alternativet er ingen søvn = til slutt gå fra forstanden, så tar man nok heller en besvimelse i ny og ne.

Kan fremdeles ikke være for mye Liothyronin - ikke med de lave dosene jeg tar. Er jo vant til 10 mikrogram om dagen....

Men jeg tror nok det er de stive/slitne binyrene mine som er problemet, er vel ikke til å komme utenom?

Sitat:

---

Forholdsregler...
Thyreoid behandling av pasienter med diabetes mellitus/inspidius eller adrenal utilstrekkelighet kan forverre disse tilstander.

---

http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewtopic.php?t=1897

Ja, jeg fant også noe lignende på Dr Lowe's eller Dr Rind's sider for noen uker siden, men finner det selvsagt ikke igjen nå. Men det handlet også om at man bare gjorde vondt verre hvis man økte dosen thyroxin hvis binyrene ikke kunne følge med. Crash & burn, tror jeg var et uttrykk en av dem brukte.

Legen skulle dog ha sendt henvising til endokrinolog, men uansett så tar nok dette minst 8 måneder eller noe slikt. Og jeg har dårlig erfaring med å spørre om noe "unormalt", ellers burde jo han være i stand til å finne ut av dette med binyrene. Har også sett et scorecard - Herogthe??? sitt - analyse av ulike hormon-nivåer, og jeg slår veldig ut på veksthormon. Jeg mener man danner veksthormon i de dype søvnfaser, noe jeg ikke har hatt noe av på mange år - og de får man heller ikke ved "besvimelser" ;) Det var når jeg begynte å snakke om dette at legen gikk med på å henvise meg...

Og forresten når du snakker om det jevne, så blir jo 1 Armour den ene dagen og 1/2 Armour den neste dagen til 3/4 dels tablett gjennomsnittlig, gjør det ikke det da (er komatøs uten søvn....)? Og ser man ikke litt på ukedose og ikke bare dagsdose?

Jeg sover ikke normalt jeg heller da, men er heller søvnløs med de følger det får enn å kaste i meg opiater. Det er verre, men dette blir jo en vurdering.
For å vurdere dette må man jo ta med alle vikningene - også langsiktige bivirkninger.

Husk at det jo er 9µ Liothyronin i bare ett Grain Armour.

Det stemmer også at man gjør vondt verre hvis ikke binyrene klarer å følge med thyroxindosen, men Armour er mye bedre her og nok en av årsakene til at mange klarer den bedre når de ikke klarer Levaxin.

Dosen bør være jevn. Det er man enig om. Hopper dosen opp og ned så er den jo ikke det.
Har du hodet i stekeovnen og bena i en bøtte vann så har du det jo gjennomsnittlig bra.........

Du har jo også flere tilstander som det er vanskelig å beregne virkningen av, men det gjør jo bare behovet for en jevn dose enda mer aktuell hos deg......

Ja ja, snille du - jevn dose. Jeg vet det jo og planen er jo å oppnå det, men jeg må prøve å finne måter så jeg ikke gir opp på veien. Er jo helt utmattet fra før av og verker og verker så jeg holder på å bli gal, og så lite søvn... Så jeg orker bare ikke mer elendighet. Alle reserver er brukt opp for år siden. Og smertene, f.eks., blir mye lettere etter ei natt i "besvimelse" - det hele begynner på nytt, liksom, istedenfor å bare bygge seg opp og opp og opp for hvert søvnløse døgn. Behøver jeg å si at fortvilelsen øker i samme takt?

Hadde ikke regnet med å få noen reaksjon på Armour i det hele tatt, er noe forundret, men jeg må jo ta ting til etterretning - det er jo når jeg før aldri har gjort det, spesielt fordi leger ikke har trodd på meg, at jeg har blitt stadig verre og verre. Så jeg får jo bare ta dette som et lite tilbakesteg, og dog - likevel ikke? Jeg er jo på vei fremover, om enn litt senere enn planlagt (og jeg hadde jo ikke planlagt så veldig heller, vet egentlig ikke hvor mye jeg bør øke og hvor hurtig, men det står jo faktisk en veiledning i pakningsvedlegget til Armour - kanskje jeg skal følge det?). Men som du også selv sier; at man gjør vondt verre hvis binyrene ikke klarer å følge med. Det er oppmuntrende å lese at du skriver at Armour er bedre i dette henseendet. Dog var det i forbindelse med Armour, tror jeg, at Dr Lowe eller Dr Rind skrev mht binyrene - men de kan jo skjønt være enig i det at syntetisk thyroxin er mer belastende.

Kom over dette som også gir litt håp:

Sitat:

---

A normal adrenal gland produces 20-25mgs of hydrocortisone daily. Most of this is in the morning with production tailing off as the day progresses. It is linked in with the internal body clock. When I prescribe cortisol I only do so in patients with a proven deficiency, I use 5-10mgs (rarely 15mgs) to be taken either in the morning, or morning and lunchtime. Levels do not need to be monitored at this low dose.

The safety of low dose cortisone has been long established but the following is an abstract from a recent paper in the Lancet. It shows how low dose cortisol in unselected patients not only improved symptoms in patients with CFS but there was no adrenal suppression at follow up.

---

http://www.drmyhill.co.uk/article.cfm?id=52

Jeg klarte meg med lite søvn i mange år, nå er jeg helt "oppbrukt" og orker ikke mer - dvs ikke enda verre tilstander. Blir jeg bedre, så skal jeg kaste alle opiatene, jeg lover ;) (Vet forresten ikke hvor mye opiater det er i det jeg bruker, det er ganske milde sovemidler, orker ikke "hangover".) Men det er nok mange kompliserte ting hos meg ja, er redd for det, men jeg håper at hele systemet skal fungere bedre på Armour etterhvert, siden kroppen er et hele og alle slike funksjoner, vil gripe inn i hverandre.

Ja, vet at det er 9 mikrogram Liothyronin/T3 1 Grain Armour.

Nja, du har jo nesten oppskriften min hvis det er hetebølge: kroppen trenger stekeovnen pga alle smertene, men hodet skulle vært i kjøleskapet :)

Det er jo bra at du får en reaksjon på Armour.
Det kan tyde på at den virker. Du ma bare ta det pent med økninger - og for all del - jevnt.

Jeg har gjort et forsøk på en oversettelse av pakningsevedlegget til Armour. Det er sikker søkbart i forumet.
Er du flink i engelsk kan du jo se om jeg har gjort rett.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Stina

Ja ja, snille du - jevn dose. Jeg vet det jo og planen er jo å oppnå det, men jeg må prøve å finne måter så jeg ikke gir opp på veien.

---

Stina :)

Du er jo slet ikke psykisk klar til Armour endnu.

Du er ikke indstillet på at "holde ud" og frivilligt at afsætte den nødvendig tidsperiode til, at medicinen skal kunne arbejde sig igennem dine helbredsproblemer og frem til en bedring.

Ofte skal det først blive "værre" for at det skal ende med en bedring. Dette er en helt normal "regel", der gælder for både alment og alternativ medicin og det kan slet ikke nytte, at stritte imod eller tro, at man selv kan påvirke kontrollen over virkningen af et bestemt medicinpræparat ved at justere dosen op og ned, kaotisk som vinden blæser og uden at afsætte den nødvendige, individuelle tid til en stabilisering.. Derved gør man kun sit, i forvejen mangelfulde helbred værre og forlænger/forøger unødigt sine symptomer uden at det fører nogen vegne overhovedet.... i hvert fald ikke mod andet end endnu mere ubehag.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Stina

Er jo helt utmattet fra før av og verker og verker så jeg holder på å bli gal, og så lite søvn... Så jeg orker bare ikke mer elendighet.

---

Du skrev jo præcis det samme før og igennem lange tider, hvor du havde det lige så elendigt af forskellige årsager også før du er startet på Armour.

Men nu kan det lyde for andre eller specielt for de nye, der kommer forbi Sonjas.... som om det er Armour, der alene er kilden til din "elendighed". Det er forkert og jeg er bange for, at i takt med at denne tråd bare fortsætter - bliver mange syge skræmt fra at afprøve virkningen af Armour på deres egen stofskiftesygdom.

Det er jeg meget ked af og ligeledes er jeg ked af det på dine vegne. Ikke mindst fordi det er tydeligt, at du ikke magter til at stå det nødvendige besvær igennem og at du blot forværrer din egen situation/sygdommen ved ikke at kunne fastholde et jævnt forløb, uden hvilket du ikke kan regne med en god virkning, og hvilket igen kun kan bringe dig i fare for, at du bliver endnu mere syg end før....

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Stina

....men jeg må prøve å finne måter så jeg ikke gir opp på veien.

---

De måder du prøver at finde - findes ikke. Der er kun en måde og denne er: et jævnt og systematisk forløb, uanset "tilpasningsvanskeligheder" og et konstruktivt mønster i doseøgning, hvilken jo hver gang og under alle omstændigheder medfører milde eller stærke, individuelle reaktioner fra kroppen.

Dvs. at selv ved et systematisk forløb, ville du være nødt til at være indstillet på skulle leve med reaktionerne fra kroppen, inden Armour`s virkning stabiliserede sig på det korrekte/gavnlige niveau og indtil kroppen udsendte nye signaler om, at "nu er tiden inde til at øge dosen igen"....

En skrue uden ende - for dig - Stina. Om og om igen. Så hvis du ikke kan etablere en indre "plads" og ro til at lade medicinen arbejde i fred - burde du nok stoppe med Armour her og nu, og vente til du evt. en gang i fremtiden har forstået, at du ikke kan styre hverken medicinens virkning eller din krops reaktioner.... for så var du jo - rask.

Jeg kommer med min opfordring til dig af to grunde:

1. Tro det eller lad være - af omsorg for dig - fordi du påfører dig selv en yderligere skade på helbredet ved at byde din krop på en stor hormonforvirring ved en kaotisk doseringsrod, hvorefter det vil blive endnu sværere for din krop at stabilisere sig.

2. Af omsorg for andre syge, specielt dem unde håb og/eller de nydiagnostiserede. De andre syge eller de nye, der læser med på denne tråd har ikke en jordisk chance for at gennemskue, hvad der foregår her og hvorfor Armour virker på dig så "forkert" som du beskriver. Mens fakta er, at Armour`s virkning er afhængig af graden af en korrekt anvendelse. Dette fremgår ikke nogen steder i denne tråd, lige med undtagelse af n`Finns konsekvente og dog forgæves forsøg på at forklare, hvordan Armour korrekt skal anvendes, for overhovedet at kunne være til hjælp.

Det er det sidste, der specielt plager mig, fordi jeg er overbevidst om, at nogle af dem, der ikke har andet end det sidste håb - end Armour - måske opgiver overhovedet at forsøge, som følge af det de læser her i tråden.

Folk har kun sjældent forudsætninger til at overskue din specielle sygdoms baggrund og kompleksitet i din sygdom. De "hører" bare at Armour er noget farligt at starte på, fordi det har de læst en masse om i Stinas tråd på Sonjas.

Det er en meget markant emnetråd, lang og fyldt med lange og komplicerede indlæg. Den er ikke så nem at overse og for tiden dominerer den fuldstændig Armour-emnet her på siden, selv om den kun handler om et enkelt og atypisk tilfælde, der på ingen måde afspejler Armour`s positive virkning på klassiske stofskiftesygdomme.

Med venlig hilsen
Anisa

Hmm... måske har viljestyrken og selvdisciplin slet ikke så meget med det hele at gøre, som jeg ellers tror. Stina har jo også Hashimoto`s .

Læs venligst her: http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewtopic.php?t=2055

Et bud er bedre end intet bud, men håbet er jo altid lysegrønt.

Måske burde det være immunologer, der skulle have førsteprioritering i behandlingen af autoimmune sygdomme, uanset hvor i kroppen en autoimmun reaktion foregår. :?:

Andre specialister (også endokrinologer) kunne så "komme til" når immuniteten evt. blev stabiliseret og man kunne måle og supplere op på underskuddet af hormoner, der er opstået som følge af skaderne påført hormonkirtlerne af det før overaktive immunitet. Bare en tanke.

Hei Anisa :)

Takk for innspill, men jeg vil ikke ha munnkurv på fordi noen kan få et negativt inntrykk av Armour. Det er vel heller slik at opplysningene om Armour ofte hittil har vært ganske ensidig - bare fryd og gammen. Det JEG satte veldig pris på da jeg begynte i dette forum, var de allsidige tilbakemeldingene jeg fikk når jeg kom med innlegg. Noe sa det ene, og andre sa det stikk motsatte - av og til. Litt forvirrende, men etter noen års livserfaring, så vet jeg nettopp at livet kan være slik; hvordan ting fortoner seg for et menneske, kan oppleves helt omvendt av et annet menneske. Og det var kun på grunn av summen av disse "omvendte" opplysningene jeg kunne dra mest mulige riktige slutninger på mine spørsmål.

Dessuten skal ingen gå inn på Sonjas for å avgjøre om de skal begynne med Armour eller ikke. Dette er et ansvar de selv må ta, i samråd med sin lege. Dette er et likemannsforum, hvor folk forteller om sine erfaringer. Ikke et diktatur hvor noen skal beordre andre til hverken hvordan de skal oppleve ting eller hva de skal gjennomføre eller ikke.

Sitat:

---

Du skrev jo præcis det samme før og igennem lange tider, hvor du havde det lige så elendigt af forskellige årsager også før du er startet på Armour.

---

Du har selv quotet min setning, men får ikke med deg at jeg skriver at jeg ikke orker mer elendighet. På norsk betyr dette ytterligere - orker ikke å forverre situasjonen ytterligere slik som den er. Og pga den foreløpige litt ensidige, positive vinklingen av Armour her inne, så hadde jeg faktisk ikke forventet noen negative virkninger av Armour i det hele tatt, bare opptur, bare jeg ikke ble overdosert.

Sitat:

---

Men nu kan det lyde for andre eller specielt for de nye, der kommer forbi Sonjas.... som om det er Armour, der alene er kilden til din "elendighed". Det er forkert og jeg er bange for, at i takt med at denne tråd bare fortsætter - bliver mange syge skræmt fra at afprøve virkningen af Armour på deres egen stofskiftesygdom.

---

Hvis de tror at Armour alene er kilden til min elendighet, så har de ikke lest mye - da har de faktisk lest så lite og har så lite greie på Armour, at jeg virkelig håper de blir "skræmt fra at afprøve virkningen på Armour." Mange begynner jo på Armour uten legens velsignelse eller hjelp, tror du virkelig ikke at de behøver å sette seg grundig inn i dette legemiddelet før de gjør det, og ikke la det avhenge av "Stinas tråd" - eller noen av Anisas tråder for den saks skyld? Tror du ikke de virkelig bør undersøke grundig før de gir seg i kast med dette? Og tror du virkelig det er lurt å tie med de evt bivirkninger som måtte komme? Det tror i alle fall ikke jeg. Og dessuten er jeg så heldig at jeg har fått tillatelse av min lege til å forsøke Armour, synes du det er så "elendig"? Jeg synes dette er viktige opplysninger som kanskje kan gi andre håp. Og da har jeg rom for å kunne gi min lege tilbakemeldinger om hvordan jeg opplever Armour, slik at han kan lære mer og hjelpe andre igjen. Skal vi tie ting ihjel, så forblir vi jo idioter.

Og dessuten har jeg skrevet at kanskje det er været som spiller inn på meg, og ikke Armour, men jeg tror nok jeg reagerer noe på Armour også. I natt sov jeg litt bedre enn de andre nettene på 1 hel Armour, men ikke så veldig godt, for det gjør jeg jo aldri - men jeg hadde i alle fall to perioder med litt lengre sammenhengende søvn, mer enn jeg har hatt de dagene jeg har tatt en hel Armour - bortsett fra en gang, så vidt jeg husker. Nå er det jo mange med lavt stoffskifte som sover alt for mye, de vil sikkert ikke oppleve dette med å ikke få sove, og selv om de skulle sove mindre, så er det jo bra for dem - men ikke for meg siden jeg sover så lite fra før av. Og jeg har jo ikke opplevd andre negative effekter av Armour, og det er jo veldig bra.

n'Finn - ja, jeg tror jo det at jeg reagerer kan tyde på at Armour virker, noe kroppen min sikkert ikke er vant til med syntetisk thyroxin. Skal ta det forsiktig med økninger, tror jeg ja, og målet er jevn dose ja, så snart kroppen går med på det.

Ja, det er din oversettelse jeg siterer og linker til over. Engelsk har jeg glemt, men det ser jo bra ut for meg, oversettelsen din altså ;)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Hmm... måske har viljestyrken og selvdisciplin slet ikke så meget med det hele at gøre, som jeg ellers tror. Stina har jo også Hashimoto`s .

Læs venligst her: http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewtopic.php?t=2055

Et bud er bedre end intet bud, men håbet er jo altid lysegrønt.

Måske burde det være immunologer, der skulle have førsteprioritering i behandlingen af autoimmune sygdomme, uanset hvor i kroppen en autoimmun reaktion foregår.

Andre specialister (også endokrinologer) kunne så "komme til" når immuniteten evt. blev stabiliseret og man kunne måle og supplere op på underskuddet af hormoner, der er opstået som følge af skaderne påført hormonkirtlerne af det før overaktive immunitet. Bare en tanke.

---

Hva mener du?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Stina

Dessuten skal ingen gå inn på Sonjas for å avgjøre om de skal begynne med Armour eller ikke. Dette er et ansvar de selv må ta, i samråd med sin lege. Dette er et likemannsforum, hvor folk forteller om sine erfaringer. Ikke et diktatur hvor noen skal beordre andre til hverken hvordan de skal oppleve ting eller hva de skal gjennomføre eller ikke.

---

Ovenstående er alene din udlægning.

Du kan ikke vide eller kontrollere hvad andre får ud af det du skriver og i det meste af det du skriver her i tråden - kærer du dig overhovedet ikke om hvordan det vil påvirke dem uden erfaring eller dem, der ikke er vante til selv at udforske tingene, eller dem der ingen hjælp kan få fra deres uvidende læger.

På et sted som dette hvor sygdomsramte mennesker kommer for at få hjælp, støtte eller bare håb - kræver det, at man ikke nøjes med at skrive frit fra leveren, men også læser sine egne udsagn indad og tager hensyn til ikke at komme til påføre andre endnu mere tvivl end de havde med i forvejen.

Det er derfor, at jeg skrev mit svar til dig - hvilket du reagerer på som det var et personligt angreb. Det var det ikke!

At du opfatter en opfordring til alsidighed som værende "en mundkurv" må stå ene og alene for din egen regning.

Nu er der alligevel kommet noget godt ud af det alligevel idet dit irettesættende svar til mig - omsider bringer samtidigt lidt balance i denne tråd og du omsider fortæller noget mere sammenhængende og forståeligt om medaljens begge sider.

Jeg er hermed færdig med dette emne :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Stina

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Hmm... måske har viljestyrken og selvdisciplin slet ikke så meget med det hele at gøre, som jeg ellers tror. Stina har jo også Hashimoto`s .

Læs venligst her: http://www.xlpluss.no/thyroforum/viewtopic.php?t=2055

Et bud er bedre end intet bud, men håbet er jo altid lysegrønt.

Måske burde det være immunologer, der skulle have førsteprioritering i behandlingen af autoimmune sygdomme, uanset hvor i kroppen en autoimmun reaktion foregår.

Andre specialister (også endokrinologer) kunne så "komme til" når immuniteten evt. blev stabiliseret og man kunne måle og supplere op på underskuddet af hormoner, der er opstået som følge af skaderne påført hormonkirtlerne af det før overaktive immunitet. Bare en tanke.

---

Hva mener du?

---

Jeg har beskrevet min tanke over i den anden tråd du finder ved at klikke på linket. :)