Hej Lisa hjerte1
SIADH er
Syndrome of Inappropriate AntiDiuretic Hormone = hyponatriæmi + meget koncentreret urin.
Hvad angår forskellen mellem thiazider og loop-duretika i forhold til saltudskillelse, er der stort set ingen forskel, men jeg husker nu noget, jeg ikke har tænkt på gennem de sidste 35 år. Jeg har selv været i behandling med en thiazid
Centyl med Kaliuklorid fra tredje dagen før min søns fødsel (fik enorme elefantben lige pludselig) og skrækken over de kæmpe underben har fået mig til at fortsætte med Centyl de næste 5 år. I dag tror jeg ikke, at jeg havde brug for det, og ved også at hormoner kan slå kolbøtter i graviditetens sidste dage, så det var nok derfor at jeg fik de ødemer. Men når jeg tænker tilbage, husker jeg ingen bivirkninger... Det var i hvert fald Centyl, man gav til gravide dengang, fordi den angiveligt skulle være safe for fosteret.
Du skriver bl.a. om stress i forhold til blodtrykket, men det lyder lidt som at det hele så småt begyndte tilbage i 2010 (?), da du blev beordret til at reducere thyroid-medicin og stoppe med hydrocortison-cremen. Stress er stress, uanset hvad starter det, og hvor - begivenheder udenfor kroppen, eller forstyrret hormonkemi inde i kroppen. Stress kan øge blodtrykket, eller øget blodtryk kan udløse stress... At sidde i venteværelset hos lægen og vente på at blodtryk bliver målt kan også udløse stigning i blodtrykket. Det samme kan ske ved måling med eget hjemmeapparat, hvis man er bange for for højt blodtryk...
Og en ting er i hvert fald sikker som amen i kirken: forstyrret salt-balance er i den grad usund for binyrer (dvs. stresshormoner) og lavt-salt-kost eller blot for lidt salt over en længere periode, fører til forstyrrelser i aldosteron, som igen er hyppig årsag til ødemer i kroppen, fordi kroppen holder på vandet, for ikke at risikere at miste endnu mere salt, end den mangler i forvejen.
Der er selvfølgelig helt sikkert andre biokemiske årsager til ødemer, men ødemer hos mennesker i behandling med salt-udskillende vandrivende lægemidler, er ofte forårsaget af for lidt salt, ikke for meget. Selvfølgelig virker disse salt-udskillende vandrivende lægemidler. Men så koster det også i salt-regnskabet, med sine egne konsekvenser for helbredet.
Man kan altid prøve at drikke et glas saltvand med to teskeer havsalt opløst i vandet, og se om det ikke mildner stresset. Det gør det hos mange jeg har kendskab til. Ellers er her et
lille salt-forum, hvor du kan læse mere om, hvorfor for lidt salt er værre end for meget.
Ellers den mest effektive opskrift på stress og/eller dårlig stresshåndtering er en daglig kombination af "margarine og/eller flerumættede planteolier" + "for lidt mættet fedt" + "for lidt C-vitamin" + "for lidt salt" (i tilfældig rækkefølge).
Ved du hvad?
Det som undrer mig at hos dig resultaterne (ifølge data fra
Dansk Hypertensionsselskab) er
omvendt, de systoliske tal er lavere end de diastoliske. Du har næsten OK systolisk blodtryk, mens det diastoliske er ret højt... På engelsk hedder tilstanden
isolated diastolic hypertension... og det undrer mig også, at din læge syntes ikke at det ville være interessant at undersøge nærmere.
Så stor forskel mellem systolisk og diastolisk er ret usædvanlig, og ude i verden skriver blodtryk-forskere bl.a. at det diastoliske forhøjede blodtryk er stort set harmløst; at for at blodtrykket skal være årsagen til forøget kardiovvaskulær sygdom eller dødelighed - er det, det systoliske blodtryk som skal være forhøjet eller højt, selv ved normalt diastoliske blodtryk.
De skriver også at mange mennesker med normalt systolisk blodtryk fejlagtig diagnosticeres med hypertension, og livslangt behandles for den, selv om det kun deres DBP (Diastolisk BlodTryk) som er forhøjet. Og sidst men ikke mindst skriver de også, at resultater af blodtryksmålinger hos personer med ensidigt forhøjet DBP (Diastolisk BlodTryk) ofte viser 5 MM HG eller endda mere
for meget, end deres diastoliske blodtryk i virkeligheden er (en af kilder:
Isolated Elevation of Diastolic Blood Pressure). Kort sagt, disse målinger kan være alt for behæftede med usikkerhed til, at bygge en hel livslang behandling alene på dem.
Jeg føler, at også din blodtryk-behandling trænger til et eftersyn, for at være helt sikker på, hvad er hvad, og for at du ikke skal gå med "frygten-i-maven" forever, hvis der ikke er virkelig grund til det. Får du den rette behandling, eller er den behandling rette til at være livslang?
Var jeg i samme situation, ville jeg be' om henvisning til et blodtryk-ambulatorium og der ville jeg be' om en
automatisk ambulatorisk blodtryksmåling i mindst 24 timer (nogle får målt det i 48 timer endda). Det er en fiks lille sag, der ikke fylder meget i lommen, med en manchet påsat overarmen under tøjet, og så ellers er man hjemme og på jobbet som man plejer.
Tænk bare, hvis det evt. viser sig, at den livslange behandling (og bivirkninger) alligevel ikke er nødvendig? Eller, hvis nødvendig alligevel, kan behandles med andre lægemidler, med færre bivirkninger?
Jeg synes, at det ser rimeligt lyst ud for dig fremover, nu du er gået i gang med at rydde op i dine helse-sager. Jeg er, i hvert fald, optimistisk. kram1
