Kaliummangel og stofskifte
Hej
Jeg har igen kigget i mine blodprøver og set at mit kalium-indhold i blodet er faldet fra 4,5 i maj måned til 3,4 i januar 2007 (normalværdi 3,5-5,1).
Kan det hænge sammen med stofskiftet?
I samme periode er min blodprocent også faldet fra 7,9 til 7,3 (normalværdi 7,4-9,6).
Er der nogen der ved noget om hvad det kan betyde når kalium-indholdet falder - hvilke symptomer det evt. giver, og om det evt. kan hænge sammen med for lavt stofskifte?.
Jeg får svar fra nye blodprøver på torsdag - jeg er spændt på om mit TSH-tal er faldet fra 10.30 (målt i januar) - hvis ikke så kommer jeg forhåbentligt snart i behandling.
Tak og hej fra Gitte
Svingende TSH - nye prøveresultater - HJÆLP
Hej
Så fik jeg svar på de nye blodprøver. I januar fik jeg målt TSH til 10.30 og jeg var spændt på om det stadigvæk var ligeså højt. Nu ligger det på 3,50!! (som det også gjorde i november). Var det mon en fejlmåling?
Det har før lagt på 7,20 og 6,9 og 5,7 osv. - så det tyder på at jeg har et meget svingende stofskifte.
T3 og T4 har jeg ikke de præcise tal på, men de lå indenfor referenceværdierne (dog i den nedre ende).
Jeg har rigtigt mange symptomer; træthed/udmattelse, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, svært ved at tænke klart, appetitløshed, kløe i hårbunden, poser under øjnene, forstoppelse, forhøjet prolaktin osv. osv., så det undrede mig MEGET at TSH var faldet!
Er der andre af jer der også har oplevet et lignende meget svingende TSH?
Jeg havde en god snak med min læge om normalværdier/referenceværdier og han besluttede at sætte mig i behandling med Eltroxin, for at se om det ville kunne hjælpe på mine symptomer. Jeg skulle slet ikke kæmpe med ham! Bare det nu hjælper.
Han foreslog en dosis på 50 mikrogram dagligt og en kontrol om 2 måneder, lyder det rimeligt nok? Hvornår tror I at jeg vil kunne begynde at kunne mærke resultater? Jeg HÃ…BER virkelig på resultater - jeg har været syg siden 2002 uden at man har kunnet finde årsagen. Jeg gik faktisk hos en endokrinolog - som endte med at ville give mig lykkepiller!! Jeg er nu sygemeldt på 3. måned og er derfor desperat!!
Vil man virkelig kunne føle sig så syg med et TSH kun på 3,50?
Taknemmelig for hjælp! og hej fra Gitte
Re: Svingende TSH - nye prøveresultater - HJÆLP
Sitat:
Opprinnelig skrevet av gitteh
Hej
Jeg har rigtigt mange symptomer; træthed/udmattelse, hukommelsesbesvær, kuldskærhed, svært ved at tænke klart, appetitløshed, kløe i hårbunden, poser under øjnene, forstoppelse, forhøjet prolaktin osv. osv., så det undrede mig MEGET at TSH var faldet!
Er der andre af jer der også har oplevet et lignende meget svingende TSH?
Jeg havde en god snak med min læge om normalværdier/referenceværdier og han besluttede at sætte mig i behandling med Eltroxin, for at se om det ville kunne hjælpe på mine symptomer. Jeg skulle slet ikke kæmpe med ham! Bare det nu hjælper.
Han foreslog en dosis på 50 mikrogram dagligt og en kontrol om 2 måneder, lyder det rimeligt nok? hej fra Gitte
Hej Gitte,
Tillykke med at du nu får en behandling og kan tale med din læge. Det i sig selv er rigtigt fint! Jeg håber, at det går fint og at dine symptomer forsvinder. Lad os vide, hvordan det går.