Jeg har siden 1997 haft periodisk forhøjet stofskifte/Graves

Øv, så går det ellers nedad bakke igen - og det går stærkt.
Det begyndte i går, og min første tanke var, at det skyldtes det energiboost jeg havde fået i løbet af ugen, det gør det måske også, men det er en ringe trøst.
På pakken med T3 piller står der, at forsigtighed tilrådes i forbindelse med trætte binyrer. Jeg ser ingen anden fornuftig forklaring end, at det må være det, der er problemet - binyrerne har simpelthen været på hårdt arbejde den sidste uge, plus det skal organerne også forholde sig til den nye medicin.
Jeg havde derfor egentlig næsten opgivet T3 behandlingen og overvejede alvorligt at kontakte en orthomolekylær læge, men har netop læst Paxx beretning og for hende kom virkningen først efter en måned, så jeg afventer situationen lidt endnu.

Det er så let at panikke, men jeg har simpelthen fået nok af at have det elendigt, være bange for, om jeg kan passe mit arbejde etc.
Her til aften går det imidlertid en smule bedre, er ikke udkørt, men træt og mat i kroppen ovenpå i går. Jeg tror dog, at jeg bør afvente situationen en stund, før jeg hopper fra den ene behandlingsform til den anden. Men kan ikke love at jeg holder det ud i længden, hvis der ikke kommer fremskridt, for det er hårdt, når man i den grad er fuldstændig ineffektiv på grænsen til møg syg. Jeg havde også håbet, at jeg kunne bruge min ferie til at få det en smule bedre, frygter at påbegynde arbejde om et par uger, kan ikke se, hvorfra jeg skal få den nødvendige energi.

Det går bedre end det har gjort de sidste par dage, men jeg er stadig træt, uden at være udkørt. Jeg har også haft sløret syn og lidt stive øjenbevægelser, men det giver vel mening, i fald binyrerne er gået standby - nu ingen panik Anne! :D Jeg mener, at have læst et sted, at det tager op til mange måneder at få binyrerne på fod igen. Er dags dato begyndt at spise selen igen, 100 mcg. dagligt, ved siden af den almindelige multi-tabs.
Jeg kan derfor heller ikke udelukke, at jeg over tid - måneder, ville kunne få et tålligt helbrede med en kombination af T4 + T3, men overvejer om det er chancen/tiden værd, eller om jeg skal skifte til thyroid med det samme? Det er trods alt det stof, som ligner en sund skjoldbruskkirtel mest.

Hei Anne:)

Iflg Dr Wilson tar det år å få bli fullstendig frisk mht binyrer. Minst to år tror jeg. Men man opplever heldigvis bedring underveis:-) Jeg kan virkelig anbefale deg Wilsons bok om Adrenal Fatigue. Jeg leser og noterer i den ofte, og lærer stadig noe nytt. Man må gjøre en ganske stor egeninnsats for å bli frisk fra binyretretthet.

Denne artikkelen om binyretretthet skrevet av Dr Wilson er veldig bra:
http://www.educate-yourself.org/cn/a...t19apr05.shtml

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Berit1974

Denne artikkelen om binyretretthet skrevet av Dr Wilson er veldig bra: http://www.educate-yourself.org/cn/a...t19apr05.shtml

---

Hej Berit vink11 Det er vist ikke den samme dr. Wilson, som har skrevet "Biblen" vores. Det er en Larry Wilson, der stort set er mere "alternativ" og "spirituel" end han er "medicinsk". Han er også generelt imod hormone replacement af enhver art. "Vores" dr. Wilson hedder James L Wilson. Han kan ses her. xx2

Ahhh, takk for info! Det ante jeg ikke! Kjekt å vite- greit å bare å ha en "bibel" å forholde seg til!

En ting kan jeg imidlertid trekke frem fra artikkelen som jeg linket til, og som ikke står i Wilsons bok; nemlig at man ofte har forhøyet kobbernivå og lave sink- og magnesiumnivåer pga binyretretthet. Dette stemte for meg, og jeg var såå fornøyd med mitt høye kobberinnhold helt til jeg leste dette:wink: For høye kobbernivåer (og lav zink og mg) påvirker iflg artikkelen psyken og gir utslag som panikkangst osv.

Flere år før binyrerne er helt oppe at køre - gisp! :shock:
Så bliver jeg nødt til at spørge, om ikke thyroid over tid er en central del af genopbygningen? :roll:

Jeg har i dag bestilt tid hos en orthomolekylær læge i Storkøbenhavn. Desværre har han først tid i midten af september, men så får min T3-behandling en chance i mellemtiden.
Weekenden har jeg brugt på at fundere - og konklusionen er, at jeg faktisk aldrig har hørt/læst om nogen, hvis helbrede blev forandret markant i forbindelse med T3-behandling, derimod har jeg hørt/læst om folk, der har fået det så meget, meget bedre i forbindelse med thyroid-behandling.
Først overvejede jeg at få thyroid sendt fra udlandet, men det viste sig at være en meget dyr løsning (5 kr. pr gain), så set med de briller, kan det hurtigt vise sig at være tjent ind, selvom den læge jeg har tid hos, er uden for det almindelige sundhessystem og dermed koster penge.
Ellers går det ok - stille og roligt, i ordenes bogstavelige forstand. Lidt for stille og roligt, kan man vel sige, men fysikken tillader ganske enkelt ikke andet.
Hvad angår mine øjne, så syntes jeg faktisk stadig at bevægleserne er blevet en smule stive/træge, men ellers er der ikke noget at rapportere om for øjeblikket.

Skal jeg nævne et par godt ting ved min T3-behandling er det, at jeg dags dato ikke føler mig stresset, jeg døjer heller ikke med angst på samme måde som for bare nogle uger siden (med angst forstå jeg alt fra en næsten umærkelig uro til et regulært angstanfald som det jeg fik i 1997) og så føler jeg faktisk mit syn er blevet mere afslappet, selvom bevægelserne er en smule stive, hvis det ellers giver mening? Fordøjelsen derimod fungerer ikke ligeså godt som den første uge på T3.

Sender deg denne xx4 Leit å høre at du har hatt så tunge dager nå i ferien.
Håper å få starte med kombinasjonsbehandling selv - snart - for effekten av Levaxin er laber...

Tak for dine tanker :D
Her til aften går det imidlertid bedre, sådan er det faktisk tit, men jeg har også sovet et par timer i eftermiddags? Alle øjensymptomerne forsvinder også i takt med, at jeg får mere overskud, så det går op og ned, men indtil videre er T3-behandlingen ikke den store succeshistorie.
Held og lykke med din behandling.

Det går faktisk bedre og bedre, uden der er noget at råbe hurra for. Er stadig træt, men orker mere, overvejer at løbe en tur. Det har jeg ellers måtte opgive, da jeg er træt i kroppen helt ned til mindste celle. Det føles som at løfte beton, hver gang jeg tager et skridt, men måske jeg er mere heldig i dag? Havde dog en smule angst i kroppen tidligt på dagen, sikkert på grund af binyrernes ringe tilstand. Derimod arter maven sig en smule bedre. Overvejer at købe bogen "Adrenal fatigue" selvom jeg bliver helt fatigue ved tanken om, hvor omstændigt det er at have et nogenlunde almindeligt liv som stofskiftepatient.

I din situasjon ville jeg tatt meget hensyn til meg selv.
Ikke løp de sedvanlige "10km". Løp heller opp til 10 korte stigningsløp med 5min pauser mellom.

Hej n'Finn
Jeg har aldrig kunnet løbe 10 km :D Jeg har højest løbet 7 km, men det var da jeg var barn, nu om dage er jeg glad, hvis jeg kan løbe 5 km.
Men ellers har det været en rigtig god dag set i forhold til de sidste mange dage.
Det eneste, der er kommet som en mindre rar overraskelse er, at jeg har haft angst både tidligere og her til aften. Jeg har før lidt af panikangst, når jeg befandt mig i situationer, hvor jeg ikke befandt mig vel, men denne diffuse angst for ingenting, den er heldigvis meget sjælden - hvor kom den fra? Heldigvis er det ikke en voldsom og ukontrolleret angst, det har jeg kun oplevet én gang i mit liv, det var i forbindelse med binyrebarkbehandlingen i 1997, og det var rigeligt!
Nå, men man må følge med processen så godt man kan, til gengæld kan jeg glæde mig over, at øjnene og maven har det fint.
I det hele taget har det meste af dagen været præget af overskud, har heller ikke sovet midt på dagen, som jeg så ofte gør.

Angst og andre psykiske fenomener er nok alminnlig forekommende.
Og de tilhører symptomer ved for lavt stoffskifte.
Mange melder også at de får det ved økning av dosen, men så er det jo forbigående.

Jeg ville antatt at det har med at ting og tang i kroppen begynner å fungere og kan ha litt ubalanse i oppstarten. Også fra hormonproduserende kjertler...

Adrenalin er jo et av angsthormonene. Det kan produseres i store mengder på kort tid hvis en fluktreaksjon utløses, og setter da kroppen istand til enten å flykte eller sloss. Det er rett og slett en beskjed til kroppen : Nå er det klart for stor næringstransport.
Så benytt deg av det - av alternativene antar jeg flukt er å foretrekke :)
Så ta deg en løpetur ?

For hvis løpeturen uteblir, vil det kunne bygge seg opp et for høyt nivå - som jo fører til at det skal mindre til for å utløse reaksjonen.

Hej n'Finn
Det lyder helt rigtigt, at kroppen reagerer på de midlertidige ubalancer, for i går havde jeg pludselig symptomer på forhøjet stofskifte - var irritabel, rystede på hænderne og var næsten ved at omkomme af varme - både den udefra og indeni. Oveni det havde jeg foruroligende øjensymptomer, ømhed, dobbeltsyn og endnu mere bevægelsesstivhed, så det var rigtig ubehageligt, til gengæld har jeg ikke haft skyggen af angst.
I dag (22 juli) har jeg imidlertid haft det strålende. Ja, jeg har haft den bedste dag, siden jeg begyndte på T3-behandling, fuldstændig uden symptomer på træthed, også nu sidst på aften føler jeg mig lysvågen, hvilket er knapt så godt.:D
I morges vågnede jeg dog fast besluttet på, at jeg ikke turde fortsætte med T3 primært på grund af øjnene, men her til aften er jeg kommet i tvivl, for måske er det bare midlertidige op- og nedture, som du skriver?
I formiddags var jeg til lægen for at få lavet de første blodprøver, eftersom jeg havde symptomer på forhøjet stofskifte i går. Prøverne ligger klar i begyndelsen af næste uge, og er taget præcis 1 time efter, at jeg indtog T3, så det bliver interessant at se, hvordan tallene ser ud.
Jeg har også skrevet en mail i dag til Elaine Moore (der må være den, der ved mest og Graves), hvori jeg spurgte til hendes erfaringer med TED og T3-behandling.
En sidste tilføjelse er, at udover mine øjenproblemer er der også sket ændringer, som umiddelbart må tolkes som fremskridt. For udover de nævnte problematikker er øjnene ikke længere hårde, når jeg forsigtigt trykker dem ind i hovedet, før var de som sten og helt umulige at presse ind. :?

Du er ikke helt alene i sommernatten Anne.
Jeg ville tatt det som et godt tegn at du ikke trenger mere søvn......
Det synes jeg også det lyder som med øynene.
Lykke til med det og dien prøver Anne.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anne H H

I formiddags var jeg til lægen for at få lavet de første blodprøver, eftersom jeg havde symptomer på forhøjet stofskifte i går. Prøverne ligger klar i begyndelsen af næste uge, og er taget præcis 1 time efter, at jeg indtog T3, så det bliver interessant at se, hvordan tallene ser ud.

---

Kjære Anne HH
Min erfraring med å ta T3 før blodprøver er at prøversvaret blir helt uleselig. Det vil si at det liksom ikke henger sammen med referanseområdet. Så da er du forberedt hvis det samme skulle skje med dine prøver.
Ønsker deg forøvrig masse lykke til med din T3 behandling og håper øynene dine snart er fine igjenvink11

Ja, Anne, det beste er å ta blodprøver fast på morgenen, og medikamentfastende. Tar du blodprøver etter du har tatt medisin kan svaret være 15-20 % annerledes enn om du tok medisiner etterpå, mener jeg å ha lest ett sted. Prøvesvarene kan også variere endel ut over dagen. så det beste er å ta dem på omtrent samme tidspunkt hver gang. Da er det lettere å sammenlikne fra gang til gang.

Vågnede i morges og følte mig noget træt i kroppen, men det forsvandt efter, at jeg havde hvilet mig 30 minuttet sidst på formiddagen, og så har jeg ellers været godt kørende resten af dagen. xx8 Desuden har jeg kun sovet 7½ time, plejer at skulle sove minimum 9 timer, for at kunne klare mig igennem dagen.
Noget andet jeg har bemærket er, at mine øjensymptomer hænger direkte sammen med stressniveauet i kroppen. Det lyder måske som en lidt banal opdagelse, men det har gjort, at jeg tør fortsætte med T3, da det betyder, at jeg ikke nødvendigvis har begyndende TED, men at mine øjne slet og ret afspejler min nuværende fysiske tilstand:
Igår f.eks. vågnede jeg op med dobbeltsyn og meget ufleksible øjne, men 1 - 2 timer efter, at jeg havde taget min medicin, forsvandt alle øjensymptomer sammen med symptomerne på forhøjet stofskifte? :? Idag har jeg også haft en god dag, dog ikke helt som i går og med en smule øjenproblemer - men ikke noget alarmerende, hvorimod den var helt galt for 3 dage siden.
Men uanset hvad der sker, så er T3-behandlingen blevet begyndelsen på en proces mod et, forhåbentligt, væsentligt bedre helbrede. Er ærlig talt godt træt af at ligge på sofaen, mens mine venner (de fleste ældre end mig) farer omkring, som om de skal nå en helt masse, inden det er for sent (personligt tror jeg nu aldrig, det er for sent - men det kan da være panikalderen også rammer mig, i det tilfælde, at jeg skulle gå hen og få det fornødne overskud?). Jeg har derfor også bestilt 3 bøger på amazon.com i dag: "Adrenal Fatigue", "Living with Graves' disease" og "The Thyroid Diet" :D Kunne godt trænge til at smide et par kilo - eller otte.

Til Blondie, Vigdis og n'Finn:
Tak for jeres engagement og gode råd - så er jeg forberedt. Det er også rart at vide, at der sidder nogen ude i sommernatten, selvom det allerede er begyndt at blive tidligere mørkt i Danmark

Det går strålende - jeg er slet ikke træt! Natten til d. 24 juli var det dog i overkanten, faldt først i søvn efter 5:00 og stod op kl. 11:30 - alt for lidt søvn og bragende symptomer på højt stofskifte - fuld tryk på den indre kedel, svedture etc. i ca. 1 time - hvilket naturligvis ikke var så godt.
Jeg har hele tiden undret mig over, at kroppen faldt til ro, når jeg indtog T3 - det gør den heller ikke (fandt jeg ud af) - det er når jeg indtager min anden medicin (beroligende), at kroppen flader ned igen, og således også d. 24. juli.
Også natten til d. 25. juli havde jeg problemer med at sove - faldt i søvn omkring 3:00 og vågnede fuldstændig udhvilet klokken 10:30 og uden symptomerne på forhøjet stofskifte.
Jeg var dog godt klar over, at jeg lå i den høje ende og ringede derfor til lægen i går, d. 26. juli, for at få mine svar på blodprøverne - desværre var der sket en fejl med fT3, men de andre resultater så ud som følgende:
TSH: 0,03
T4: 144
fT4: 23,5
T3: 2,5

Til sammenligning så mine sidste blodprøver, før behandling med T3, ud som følgende:
TSH: 0,18
T4: 108
fT4: 20,7
T3: 1,2
fT3: 3,5

Tallene fra i går viser, at jeg ligger lidt i overkanten, hvilket også er det jeg føler. Jeg har derfor reduceret min ugentlige dosis T4 med 75 mg, så må jeg se, hvordan jeg har det i løbet af den næste uge eller to.

Men alt i alt har krop og sind det rigtig godt - anderledes forholder det sig med øjnene: stivheden er blevet mere markant, jeg har fortsat også lidt dobbeltsyn og er begyndt at mærke ømhed - hvilket må siges at være lige i overkanten af, hvad jeg kan være med til.
Jeg skrev til Elaine Moore, og hun anbefalede, at jeg kunne skifte til naturligt thyroid, hvis ikke det blev bedre, og starte på en lavere dosis, som så langsomt blev trappet op.
Jeg har derfor tænkt mig at afvente situationen lidt, i forbindelse med, at jeg er gået ned i T4. Men bliver det ikke bedre med øjnene i løbet af de kommende dage - uger, stopper jeg behandlingen med syntetisk T3, da jeg simpelthen ikke tør løbe chancen.

Husk bare at blodprøver ikke kan fortelle alt......
Det er jo ikke DINE ideelle verdier blodprøvene sammenlignes mot, men hva som måles hos et gjennomsnitt av et antall antatt friske personer.
Og de er altså ikke på medisiner, og man kan jo stille spørsmålet om vi, som får våres hormoner fra en krukke på nattbordet, skal ha de samme verdier ?

Jeg mener ikke at blodprøver er unyttige, men jeg syns man overtolker betydningen av hva de egentlig viser oss. De kan i noen tilfeller villede oss.

Man skal etter min mening ikke styre dosen etter de referansegrenser som oppgis - de er ikke for oss. Hvis vi vil bruke blodprøver, så lag våres egne.
Så mener jeg jo at alle bør følge sine blodverdier i behandlingsstarten. Det kan man lære mye av.

Senere trenger man erfaring med hvordan forskjellige doseringer virker, og bør etter min mening prøve forskjellige doser og merke oss hvilke erfaringer vi gjør med dem.
Dosestørrelsen fører til følbare endringer i kroppen - hvorfor ikke bruke dem likegodt som blodprøver ?

Den eneste grund til, at jeg har ændret i medicin-dosis skyldes, at jeg har tydelige kropslige symptomer på forhøjet stofskite - havde desuden overvejet at gå en smule ned i medicin i tilfælde af, at jeg skal begynde på naturlig thyroid i løbet af de kommende måneder.
Her til morgen havde jeg også lidt symptomer på forhøjet stofskifte - hurtig hjerterytme; så tallene + fysikken siger mig, at jeg ligger en smule for højt i medicin.
Ellers går det som sagt strålende! xx7 Sover ca. 7 timer og vågner frisk og veludhvilet - tror det er ved at være nogle årtider siden, at jeg sidst har haft det sådan :D
Fordøjelsen er også nogenlunde fornuftig og så har jeg smidt et kilo. Det var ganske utænkeligt for bare en måned siden, selvom det måske ikke er så meget, men jeg har heller ikke gjort noget for at tabe mig (dyrke motion, lave særlig kostplan etc.). Den eneste umiddelbare ændring af kostvaner er, at jeg ikke trøstespiser, som jeg nogle gange gør - føler ganske enkelt ikke lyst til søde ting.
Øjnene opfører sig også meget pænt i dag - så indtil videre er jeg rigtig glad for T3-behandlingen.

Det høres jo supert ut Anne.
Mine siste skriverier var kun ment som en oppfordring til "å finne seg selv".
Det er du jo godt igang med :)

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anne H H

Den eneste umiddelbare ændring af kostvaner er, at jeg ikke trøstespiser, som jeg nogle gange gør - føler ganske enkelt ikke lyst til søde ting.

---

Dette høres velkjent ut for meg også, i den perioden binyrene mine hang med på Erfa - løpet :) Jeg vet at jeg tenkte - AH! Balanse i kroppen, det føltes jo slik. Lavkarbo med mye fett og protein virker også slik for meg; blodsukkeret blir mer stabilt, og en får ikke søthunger når blodsukkeret brått faller etter at smågodtet er konsumert :wink:

Jo, jeg lytter skam til mig selv, har alt for mange erfaringer med, hvad jeg kalder - fejlbehandling. Men når sveden hagler, hjertet banker og det sitre indeni og udenpå, så plejer det er at være et signal om, at jeg måske ligger lidt højt i dosis.:D
Kulhydrater (af den gode slags) fedt (olie) og protein (gerne bøffer) er også den helt rigtige måde for mig.
Og så har jeg netop opdaget, at jeg er blevet godkendt på forumet! xx7 Som Woody Allan engang sagde: "Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil have mig som medlem." :D
Ellers går det godt, eneste bekymring er som sagt mine øjne, men i dag går det nogenlunde fornuftigt.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anne H H

Og så har jeg netop opdaget, at jeg er blevet godkendt på forumet! xx7 Som Woody Allan engang sagde: "Jeg vil ikke være medlem af en klub, der vil have mig som medlem." :D

---

:lol: Norske "Godt kjent på forumet" betyder på dansk blot, at du enten er blevet velkendt her, eller at du har et godt kendskab til forummet (spørg mig ikke hvilken af delene er rigtig[st]). :lol:

Øv, jeg var ellers begyndt at føle mig som en del af Sonjas cyber-familie.:D
Derudover har jeg ikke så meget at fortælle bortset fra, at det stadig går vældig godt. Jeg vil derfor nøjes med at skrive, når der sker ændringer (forhåbentlig kun gode ændringer), da det ellers godt kan blive lidt trivielt at læse om, hvor fantastisk det går. vink11

Når nyhetene er gode tror jeg at det er høy toleranse for trivielle nyheter. Det er så altfor mye av den andre sorten forbundet med denne sykdommen.

Ja, vi trenger gode historier, det er det som driver oss fremover, er det ikke? vink11 Så fortsett å fortell, Anne! Det som for deg kan lyde litt kjedelig og hverdagslig, kan være begynnelsen på en redningsplanke for en annen. Og det er fint å ha deg her i Sonjas-cyberfamilie! En skikkelig hyggelig familie, uten alt for mye krangling (skænderier?)kram1

Jamen, så må jeg hellere tilføje, at det stadig går godt. De sidste to dage har jeg været en smule træt, men jeg har også fået overskud til meget mere end jeg plejer, så det er kun naturligt. Frygter dog, at jeg pludselig falder sammen, så jeg sørger også for at have stille dage, som i dag.
Det går også meget bedre med øjnene, måske de bare fik et T3-chok :shock:...:D Det kan også være fordi jeg er gået lidt ned i dosis? Spiste 175 mg dagligt og er nu gået 75 mg ned ugentligt (fordelt over 3 dage). Men jeg tager intet for givet (har prøvet for mange op- og nedture) men nøjes med at glæde mig over det gode.
Og så har jeg bemærket, at jeg er mere energiforladt + muskeltræt, når jeg ikke får min daglige protein i form af kød - helst oksekød. Mener også, at jeg har læst, at stofskiftepatienter har særlig brug for protein?

Anne: det er best for kroppen din om dosen din er helt lik hver dag, altså ikke ha f eks 100 mg den ene dagen og 130 den neste osv. Da er det bedre å dele tablettene og ha f eks 115 hver dag. Ikke alle leger skjønner at dette også kan være med på at vi ikke føler oss helt ok.

Hvis du har binyrebarksvikt eller tretthet eller hva vi kaller det, kan det være viktig å spise masse proteiner, les om det i Wilsons bok, den finnes jo også på dansk. Det kan hende det samme gjelder ved lavt stoffskifte, som du sier.

Hej Vigdis
Har købt en pille-deler, så jeg får nøjagtig samme dosis hver dag. Har tidligere selv haft dårlige erfaringer med at ændre på dosis fra dag til dag, så jeg kan kun give dig ret.
Ellers går det nogenlunde, den ene dag går det fint, den næste er jeg noget mat. I dag sov jeg for eksempel 2 timer midt på dage og kunne næsten ikke vågne igen.
Jeg har det dog stadig bedre end før jeg startede på T3, men det er ikke fordi jeg har det store overskud til særlig meget, andet end at passe min hund, handle ind og gå på arbejde (arbejder kun deltid og har gjort det i flere år på grund af helbredet).
Jeg er også kommet godt i gang med bogen - Adrenal Fatigue, og kan varmt anbefale den til alle der døjer med træthed og stress. Og så er den tilmed letlæselig.
Men bortset fra svingningerne i energi-niveauet har jeg det rimelig godt, ingen symptomer på højt stofskifte. Netop nu føler jeg mig for eksempel lettere træt i kroppen, men ellers er alt roligt, ingen stresssymptomer eller indre uro etc. - det er vel i grunden en behagelig træthed.
Jeg bør måske også tilføje, at jeg de seneste uger generelt har fortaget mig langt mere end jeg er vant til, hvilket meget vel kan være årsagen til, at jeg nogle dage ikke har det store overskud.

Ja, det er viktig å ikke ta igang for fort når det går bedre. Selv om det er meget fristende. Og så er det kanskje vanskelig å justere dosen i den perioden hvor man legger til mer, og kroppen bruker mer og man igjen må legge til mer - men ikke for fort.

Først går det godt - og så går det alligevel ikke specielt bedre end før behandlingen med T3. Det kører ganske enkelt op og ned - igår var for eksempel ikke specielt opmuntrende - træt og i dårligt humør, fordøjelsesproblemerne er også vendt tilbage, øjnene har det vist ok.
Jeg har i det hele taget svært ved at bedømme, om det overhovedet går bedre, end før jeg begyndt på T3-behandlingen - men en smule bedre går det nok? Omvendt kan jeg også læse i de forskellige indlæg på Sonjas, at det tager laaang tid før kroppen har vænnet sig til de nye omstændigheder hvad enten det gælder naturlig thyroid eller T3-behandling.
Jeg er lavet nogle test i bogen "Adrenal Fatigue" og de viser, at mine binyrer er middelsvært belastet - altså midt i mellem. Begyndt også at udfører nogle af de opgaver, der er i forbindelse med livstilsomlægning og må indrømme, at de er psykisk meget udfordrende, tror faktisk det var derfor jeg var i så dårligt humør i går, så bogen er lagt lidt på hylden - omlægningerne er simpelthen for voldsomme og kræver, at man er mentalt parat: Vil i den forbindelse tilføje, at erfaringen har lært mig, at det er langt sværere at bevare et venskab, end at droppe det - bare for at nævne nogle af de udfordringer bogen stiller.
Når det er sagt er jeg sikker på at vores livsomstændigheder påvirker vores helbred: f.eks. fik jeg konstateret Graves i forbindelse med en skilsmisse fra mit barns far (perioden okt. 1995 - februar 1997). I forgårs nat, efter at have læst i Adrenal Fatigue, dukkede perioden efter skilsmissen op i mine tanker igen, og udløste en voldsom mavepine (pludselig ballonmave, spændinger og ubehag) - som fulgte mig hele dagen i går, så naturligvis skal man tænke over, hvad man byder sig selv - både hvad angår menneskelige relationer, kost, livsindstilling osv. Omvendt blev jeg endeligt skilt fra min sidste mand i 2009 og det var helt sikkert godt for både krop og sind - selvom jeg fortsat kæmper med sygdom.:wink:
Jeg har dog også et andet problem med bogen - og det er, at jeg har svært ved at skelne mine stofskifteproblemer fra binyretrætheden - hvad er hvad? Jeg har jo ikke bare trætte binyrer, jeg har også en kronisk lidelse som spiller ind, påvirker mit helbred.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anne H H

Først går det godt - og så går det alligevel ikke specielt bedre end før behandlingen med T3. Det kører ganske enkelt op og ned - igår var for eksempel ikke specielt opmuntrende - træt og i dårligt humør, fordøjelsesproblemerne er også vendt tilbage, øjnene har det vist ok.


Jeg har dog også et andet problem med bogen - og det er, at jeg har svært ved at skelne mine stofskifteproblemer fra binyretrætheden - hvad er hvad? Jeg har jo ikke bare trætte binyrer, jeg har også en kronisk lidelse som spiller ind, påvirker mit helbred.

---

KjæreAnneHH
Jeg kjenner veldig godt igjen det du skriver. Hvordan skal man i hele tatt være sikker på hva som virker når man setter inn flere tiltak (kosthold, livsstil, vtamin/mineraltilskudd, nye stoffskiftemedisiner osv). Likedan er det det å skille binyrer fra stoffskifte...:?:

For det er jo engang slik at binyrene trenger et godt stoffskifte for å fungere optimalt, samtidig trenger kroppensceller kortisol for å ha optimalt utbytte av stoffskifte hormonerkednej1 Værsågod å bli forvirret...Suger til meg enhver erfaring som kan si noe om dette for tiden....
Tenker på degkram1

At det går i bølger, det gjør det jo også for de "friske", ikke sant? Det store spørsmålet er jo om bølgene er i en trend som svinger oppover, eller om det går nedover. Om det går oppover så er det kanskje likevel riktig vei, men bare noen dårlige dager der innimellom?

Ja, det går op og ned. I går endte faktisk med at blive en rigtig god dag, men masser af overskud - i dag har kroppen så haft "tømmermænd" ovenpå gårsdagens aktivitet. Men overordnet set går det vel bedre: Før behandlingen med T3 havde jeg højest 1-2 gode dage i løbet af ugen. Jeg har heller ikke den samme trang til sukker, som før behandlingen med T3 - før var jeg nærmest kronisk nedstemt, men det er jeg slet ikke længere. Så man kan ikke negligere de små fremskridt, de drukner bare nogle gange i de store nedture.
Hvad angår hukommelsen begyndte den allerede at skrante, da jeg var 16 år :D, men ellers står det meget godt til med hovedet og koncentrationen etc., bare jeg undgår stress. Jeg er heller ikke træt i hovedet, som jeg kan være, når den er helt gal. Igår, før jeg faldt i søvn, kan jeg huske, at jeg nåede at tænke, at jeg ikke havde følt mig så behageligt tilpas i min krop i lang, lang tid.
Uanset hvad, så vil binyrerne altid halte efter og det tager tid, før de er oppe at køre igen, kan jeg forstå - så meget af forklaringen skal nok findes der?
Skal forøvrigt have lavet en test af binyrerne på tirsdag (blodprøve). Jeg var helt paf, da min praktiserende læge foreslog det på eget initiativ. Jeg har godt læst, at blodprøverne desværre ikke viser hele billedet, men jeg er alligevel lidt spændt. Har aldrig før fået lavet en sådan test, hvilket min praktiserende læge havde svært ved at tro på. Mindes heller aldrig at skulle møde fastende til en blodprøve nogensinde før, men det skal jeg på tirsdag - til gengæld må jeg godt indtage min vanlige medicin?

De sidste to dage er jeg vågnet veludhvilet og frisk en time tidligere end jeg plejer - hvilket er højest usædvanligt, jeg er inkarneret B-menneske.
Det er utroligt, hvor meget man kan få ud af dagen, før sov jeg gerne, når jeg havde en ledig stund, og inden jeg havde set mig om, var dagen gået med ingenting.
Det føles simpelthen som evigheder siden, at jeg fik lavet blodprøver tidligere i dag. Havde i den forbindelse en lille krise, men jeg var også fastende i mange timer og helt vild sulten, da jeg endelig var færdig på laboratoriet.
Sove midt på dagen har jeg heller ikke haft behov for de sidste par dage, fordøjelsen er oppe at køre igen og trykket bag øjnene er fint:wink:

Det går stadig fint. Er pludselig blevet A-menneske (står tidligt op og kan ikke sove længe) - højest bizart, jeg har ikke været A-menneske siden jeg var helt lille.
Jeg har selvfølgelig stadig mine små kriser i løbet af dagen, sådan har det været under hele forløbet med T3-behandling, men overordnet set er jeg meget tilfreds med min umiddelbare situation.
Min astma har det også bedre, jeg tænker, at det måske skyldes, at binyrerne har fået det bedre? Får svar på mine prøver på onsdag.
Håber at andre kan bruge mine erfaringer til noget, selv har jeg savnet en med Graves, der har gået denne her vej før mig. Uanset hvad, har jeg selv gavn af at skrive dagbog, da jeg hurtigt glemme de små detaljer. Ja, jeg har præsteret at glemme hele samtaler, hukommelsen har aldrig været særlig god, men så er det jo godt, at man kan få den genopfrisket på Sonjas. :D
Vil også sig tak til jer, der har bidraget med jeres viden og interesse (det lyder næsten som et afskedsbrev, det er det ikke, bare en status - jeg får jo mine blodprøvesvar på onsdag) vink11