Forvirret over Hashimotos info

Det finnes forskjellig testutstyr for anti-TPO, og grenseverdiene settes jo med grunnlag i statistikken. De er altså menneskesatte, og ikke noen absolutte verdier.
Målte antistoffverdier kan overstige 5000, og gråsonen er opp til rundt omkring 100.

Testen er desverre ikke helt til å stole på. Omkring 10% av de pasienter som får et positivt resultat utvikler aldri hypothyreose.
Høye testreultater regnes dog som pålitelige.

Så hvor høye er så de høye ?
Man skal nok over de 500 for å være helt sikker.

Det er også sånn, at tallets størrelse ikke sier noe om hvor sterkt man er angrepet, eller hvor hurtig prosessen går. 80 kan være like alvorlig som 800.
Av den grunn er det ikke en prosess som lar seg monitorere.
Men når atrofien har gjort sitt vil det være så lite igjen at antistoffene ikke har noe å arbeide mot. De kan forsvinne helt hos noen - andre har antistoffer resten av livet.

Fra antistoffene er lekket ut i blodet så man kan måle dem - til kjertelen ikke er produktiv mere, regner man et par års tid.
Selen sies å senke antistoffene, men kan ikke hindre den destruktive prosessen. Likevel forskes det på helbredelsesmetoder, selv om man i villfarelsen av Levaxinets fortreffelighet ikke har sett nødvendigheten.......

Jeg fik at vide af min endokrinolog, at antistoffer i kroppen ikke hang sammen med, om der stadig var kirtelvæv tilbage. Om han så mente, at det kunne hænge sammen, ved jeg ikke!
Dernæst så ved jeg kun, at min Hashimotos bliver betegnet som en langsomtgående autoimmun thyreoiditis og at størstedelen af kirtlen stadig er tilbage her efter 10 år under angreb!

Min fornemmelse er, at sygdommens forløb er lige så forskelligt, som antallet af mennesker der får den, samt at der er en stor del uforudsigelighed og forskningsmæssigt uvidenhed omkring sygdommen! Måske er det fordi jeg personligt er ved at opgive at forstå sygdommen og dens natur. opgiv1 (At mit eget forløb synes usædvanlig atypisk, vil jeg, alligevel, på et senere tidspunkt prøve, at spørge lidt mere ind til i min egen tråd). Jeg synes, at for hvert spørgsmål og svar herinde, bliver det endnu mere kompliceret at forholde sig til/forstå Hashi´ens sande væsen! Sikket fordi DET ER utroligt KOMPLICERET! (må endeligt ikke tolkes som kritik af svarene herinde, som jo tydeligt viser utrolig stor viden på området).

Undskyld Xaka, dette hjalp ikke dig meget :oops:!

Hei ayla.
Jovisst henger det sammen - ellers hadde man jo ikke kaldt det for antistoffer.
Disse er rettet direkte mot kjertelens vev og kan ikke leve uten.
Kroppen opprettholder ikke prosesser som ikke brukes.
Sånn sier jo forklaringsmodellene, som jo ikke omfatter unntak.

Men det er jo ikke altid det forsvinner helt.....
Ingen regel er uten unntak (jo, kun denne)
Man sier at det i hovedsak tar 2år. Det betyr jo at det går lenger tid hos mange.

I en prosess med kjerteldestruksjon frigjøres hormonene fra de områder som er destruert. Derfor kan man ha "fine verdier" i begynnelsen av en thyreoiditt.
Og begynnelsen kan vare lenge.


Nåe jeg leser mitt eget innlegg, har jeg glemt å spørre det ayla, og du har prøvet glutenfri kost i en periode - og så målt anti-TPO ?
Spis gjerne selen i perioden.
Allikevel føler vi oss syke i den perioden, og våre symptomer defineres som stoffskiftesymptomer. Man kan vel spørre hvordan man vet det, når så mange prosesser skjer samtidig ?
Mange har forsøkt med lave Levaxindoser i denne perioden - og de hjelper ikke alltid. Så da har man vel en sykdom man ikke kan helbrede ?
Uten at noen vil innrømme det ?

Det kan jo virke som du tilhører unntakne - det er det flere her som gjør.
Så tilhører man unntakne fordi man ikke bøyer nakken og tar imot det som tilbys uten å kny ?
Er det kun de (ehh - vi da) som åpner kjeften som tilhører unntakne ?

De skriver om oss i VG idag : http://www.vg.no/helse/artikkel.php?artid=551818

Jeg har jo glemt å spørre deg om du har prøvet å leve glutenfritt en periode, og så målt anti-TPO ?
Spis gjerne selen også.

Hej n`Finn - tak for svar.
Jeg flytter over til min egen tråd, hvis jeg har flere spørgsmål til min Hashi.

Mht. linken til artikel i helse - jeg kan ikke lade være med at kommentere overlæge Heidi Egede-Nissen´s udtalelse om, at det vigtigste stofskiftepatienter kan gøre er at træne. Det kan være, jeg igen hører til undtagelserne, men min oplevelse har været at jeg har/havde en vis mængde energi på min energikonto, og det var så det! Det jeg brugte, blev trukket fra, hvilket betyder en masse træning kunne gøre, at der ikke var mere energi tilbage. Så modsat raske mennesker, der får mere energi af at træne, har jeg erfaret at det netop kan opbruge éns energi! Engang var jeg gået et godt stykke ind i en skov for at plukke svampe - og da jeg gik tilbage var jeg fuldstændig grædefærdig, fordi jeg ikke havde mere energi, og næsten ikke var i stand til at komme tilbage.
Så jeg kan blive lidt harm over bemærkningen - bevæg dig og du vil få det bedre (mere energi, tabe sig o.s.v.), som mange velmenende medmennesker meget ofte foreslår stofskiftesyge. Men jeg forstår ikke at specialister i stofskiftesygdomme har denne holdning, og ikke ved bedre! Selvfølgelig er det vigtigt at bevæge sig, få luft og motion med - men man skal samtidig lytte til sin krop og ens formåen, mener jeg! Det er min opfattelse, at mange stofskiftesyge har det sådan, - men selvfølgelig kan jeg kun tale for mig selv!

Undskyld, n`Finn - dette var vist ikke dit formål med henvisningen!

Jeg har hatt samme erfaring med skogen---var helt ferdig jeg også, og det tok mange uker å kommer over det.

Tilbake til spørsmålet om man kan slutte å ta stoffskiftehormoner, tja, det er noen få som kan det.

Elaine Moore har skrevet en del om antistoffer og graves sykdom, og for dem er det jo dramatisk hvis antistoffene trigges igjen (hvis de fremdeles har en kjertel...). Visse ting er kejt å trigge antistoffer:
Jod
TSH
stress
soya
MSG
aspartam
gluten
allergener, slik som pollen etc
høyt inntak av karbohydrater
osv.

4M-klinikken i Oslo har hatt end el pasienter som har måttet kutte ned på stoffskiftehormoner når de hadde vært på diett og tilskudd en stund.
karbohydratfattig kost senker typisk anstistoffene, samt senker andre prosesser som liksom tetter igjen reseptorene, akkurat som i ddiabetes 2 hvor insulinen ikke virker.
Det fins tilskudd som også senker inflammasjon generelt i kroppen, og da virker hormonene bedre også.

Så fins det LDN som er i utprøvningsstadiet, det øker endorfinene og dermed senker antistoffene, og en masse trening gjør egentlig samme sak. Men så fins det jo dem som bare blir verre av trening...så LDN må da være bedre for dem. Mer om dette på www.ahsta.com (merk at det er ikke er mainstream medisin ennå og det er vanskelig å få resept på dette, enda det er ganske harmløst , og man tar så bittesmå doser)

Referatet jeg har skrevet fra foredraget er her et sted (fant det ikke akkurat nå)