Søren Flytlie: Da det gik op for mig, at min far, Knut Flytlie, ikke var udødelig og en dag ville pensioneres, fik jeg en åbenbaring: Alle de solstrålehistorier han havde delt med familien ved middagsbordet ville ophøre, når han ikke længere praktiserede. Hvem skulle føre hans enestående lægevirksomhed videre?
Oplagt, jeg var uddannet civiløkonom og erhvervsdatalog, og vidste end ikke at lægeuddannelsen hed ”medicin-studiet”! Allerede da, var jeg stresset ved tanken om de rundsave på albuerne det krævede, at skabe karriere indenfor økonomi, men ufattelig lettet over ”kaldet” jeg fik: Jeg havde allerede en enorm interesse og viden om min fars arbejde, og ville selvfølgelig blive læge, for at hjælpe mennesker i samme ånd. Ærligt, jeg blev lettet over beslutningen. Nu var jeg fuldstændig afklaret over min fremtid – jeg skal hjælpe mennesker til et bedre liv.
De fleste læger vil hjælpe mennesker til et bedre liv, men de færreste bliver så kloge igennem deres virke, at de ender som orthomolekylære læger. Men jeg starter dér, og har store ambitioner.
På studiet gik første del fint; vi er jo ikke mange, der er uenige indenfor anatomi, fysiologi og biokemi. Skæbnen ville, at jeg havde en biokemi-forelæser, som fandt mine kontroversielle spørgsmål så interessante, at han fik mig til at afholde alle vitamin- og mineralforelæsninger. Folk var så interesserede, at de efterfølgende stod i kø for at få råd til løsning af egne og familiens helbredsproblemer.
For mig startede de studiemæssige udfordringer først rigtig, da farmakologi, kirurgi og selve klinikken kom på banen. Puha, det har været svært ikke lige at prikke de afviste og modløse patienter på skulderen, og sige: ”Bare rolig, du skal ikke miste håbet. Jeg ved, hvordan du får hjælp.” Dybt frustrerende, og for et følsomt og konsensussøgende menneske som mig, nærmest deprimerende.
Nuvel, jeg har overstået den ortodokse del af uddannelsen, og praktiserer nu dét jeg egentlig blev læge for i Vejle ved min far. En kæmpe tilfredsstillelse at arbejde med årsagsbehandling og sundhedsfremme i modsætning til den medikamentelle symptom-behandling skolemedicinen dikterer. Og bedst af alt, nemlig mødet med den begejstrede patient, der endelig føler, at lægen tager én seriøst uden at ty til receptblokken.
Kilde: EDTA-patientforeningen.dk
(#2 av lege Knut T. Flytlie)
