vann i kroppen....

Jeg har også merket, til min forbauselse, at vekten har gått feil vei ved økning av levaxin! :? Holder fortsatt på med opptrapping, og har ingen andre uttalte plager av denne foreløpig.

Jeg har også gått noen kilo opp med sykdommen, men jeg tror ikke det er vann for min del, for jeg får ikke merker etter sokkene og huden gir heller ikke etter når jeg "klemmer". I tillegg får jeg mye mosjon og drikker mye vann (vanndrivende). Jeg tror kiloene skyldes at det jeg inntar av mat lagres lettere som fett enn den gang da stoffskiftet fungerte optimalt. Jeg har holdt en stabil vekt etter at jeg startet på medisin, men merker at jeg kan tillate meg litt mere uten at det gir utslag nå som jeg bruker armour.

Bare et spørsmål. Det er sånn at når du får kontroll på stoffskiftet så vil forbreningen bli normal igjen? Er det noen vits i å starte på en "diet" før man har fått orden på stoffskiftet? Er nå lei av å hele tiden finne klær i skapet som ikke passer lengre, jeg takler ikke dette med vektøkning så bra, blir kjempe lei meg :cry: Aner ikke helt hva jeg skal gjøre :? Men kiloene skal bort igjen en eller annen gang. :)

Stoffskiftet er forbrenningen.
Altså det at et stoff "skifter" betyr i dette tilfelle at det går over fra å være glukose til å bli CO2+vann. I den prosessen frigjøres varme. Cellene kan sammenliknes med vedovner der veden er glukose og fT3 åper for trekken slik at glukosen kan forbrenne.
Det er ikke stoffskiftet som bærer veden inn i cellene, det er andre proseser og disse forskes det mye på.

Glukose skaffer kroppen seg av maten vi spiser og/eller av opplagret fett.
Det første som blir omdannet er karbohydrat. Det som ikke blir brukt omdannes til fett og kjøres "på lager".
Om vi ikke spiser nok karbohydrat omdannes lagerfett til glukose.

For hvert gram karbohydrat vi har på lager er det også 4 gram vann - vannet trengs når karbohydratet forbrennes.

Vekten vår er ikke bare fett, men også vann - og ofte er det slik at vi lagrer for mye vann. Hvorfor vet jeg ikke, men slik var det med meg da jeg gik på Levaxin, og det bare økte på med tia.

Ikke for å skuffe deg, men jeg greidde ikke å endre den negative vektutviklingen samme hva jeg gjorde. Mulig at all treninga forsinket forløpet, men det var umulig å oppnå en vektbalanse.

Hos meg var årsaken Levaxinen.

Hej

Jeg har bemærket at mine strømper strammer mere og mere i løbet af dagen - men har ikke tænkt at det kunne hænge sammen med stofskiftet. Igår var jeg rigtigt dårlig - havde store poser under øjnene og så lagde jeg mærke til det med at strømperne strammede - og mine ben var hævede. Ja poser under øjnene havde jeg hørt kunne hænge sammen med stofskiftet - men er der nogle andre der også har vand i benene - vand i kroppen? Er det mon tegn på over/underdosering? Er nemlig rigtig sløj for tiden :(

Med venlig hilsen
Gitte

Hei Gitte :)
Jeg kjenner meg igjen i det du skriver. Noen dager er jeg hoven under øynene, men hver eneste dag er jeg mer eller mindre hoven i fingrene og bena. Jeg har alltid merker etter sokkene, selv de som skal være uten strikk.

Jeg har dette uavhengig av dosering, så jeg innbiller meg at det kommer av at Levaxin ikke fungerer slik den skal på meg. Vann i kroppen kan jo bl.a. også komme av at man spiser feil mat, men jeg vet at det er ikke årsaken hos meg. Jeg har holdt på med dietten i et halvt år nå.

Håper du finner ut av det :)

Da jeg gikk over til Armour gikk vekten så hurtig ned at det kan ikke ha vært annet enn vann som forsvant.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Da jeg gikk over til Armour gikk vekten så hurtig ned at det kan ikke ha vært annet enn vann som forsvant.

---

Jeg håper også vannet skal forsvinne med Armour :)

Til tider føler jeg at det er mitt største problem..' :?

har hatt det siden Tsh steg opp mot 10-for ca 6 år siden.

Siden den gang har jeg vært uten Levaxin,prøvd lio,høye doser og lave doser levaxin-men vannet er der!!!
Det ligger Ikke i anklene,men samler seg gjerne i mage,rygg,rumpe og lår(og poser under øyne,hovne fingre) og er meget ubehagelig.
Det føles som huden skal revne og jeg blir deigete og kvapsete,klærne trang i løpet av dagen!
Jo mere vann,dess mindre energi og jo trøttere blir jeg.Blir helt satt ut..

Har prøvd det meste i dietter,tatt div intoleransetester,naturmidler som skal være vanndrivende.
Og det siste nå er narurlig progesteron,som jeg leste kunne hjelpe på en evt øsrogendominans(som gir ødemer).
Må jo være noe i stoffskifte eller hva..???
Andre her med samme problem og gjerne en løsning :idea:
Blir litt bedre i syden,men aner ikke hvorfor..Svetter ut noe?

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Shanita

Andre tips:
Hold deg unna salt så langt det lar seg gjøre

---

Hmmmm - ikke enig i det der med salt: jeg blander himalayasalt i kaldt springvann.
De dagene jeg husker å drikke litt av slikt vann så slipper mine ødemer mer :)

Jeg har også mistet mange kilo - men om det bare er erfa, eller om også HGH måtte til.. vedikke1

Anisa skriver / refererer om salt:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Anisa

Det du IKKE ved om salt!

Næst efter fedtstoffer, er salt det vigtigste hadeobjekt for diætister og læger. Fordi saltunderskud får kroppen til at holde på vand, for ikke at tabe endnu mere salt - kalder man saltet for skurken og anbefaler en saltfattig kost. Man tror på, at det høje eller forhøjede blodtryk kan kontrolleres bl.a. ved at anbefale saltfattig kost, fordi man går ud fra, at det er saltet, der er årsagen til væskeophobninger og dermed er saltet med til at fastholde det høje eller forhøjede blodtryk.

Problemet er blot dette, at ved at påføre folk et kronisk underskud af salt i kroppen via saltbesparende kostråd - bliver effekten på sigt den modsatte. Ikke alene for blodtrykket, men også for adskillige andre, vitale organfunktioner, hormonbalance og sidst men ikke mindst - vil påvirkningen strække sig over nerver (neurologisk), psyke og til de kognitive færdigheder.

Salt er livsvigtigt og må ikke mangle i den daglige kost. Om man får for meget salt, hvilket nogle af os sikkert gør - er alligevel svært at afgøre, idet med salt som med hormoner - er det den individuelle "balance-ramme" for hvert enkelt individ, der afgør størrelsen af behovet (for salt). Og lægernes evindelige forsøg på at stoppe døde tal ind i en fast referenceramme - sagtens kan gavne nogle, mens andre bliver endnu mere syge af det, hvis deres individuelle biologiske behov ligger over den vedtagne referenceramme.

Her ville det så absolut hjælpe, hvis lægerne betragtede deres patienter som individer og dannede dem et lige så individuelt billede af hver enkel patient. Det gjorde lægerne i de romantiske gamle dage, hvor der enten ikke var blodprøver til rådighed, eller kun få af de første og basale blodtests, der højst kunne give lægerne et fingerpeg mod den retning, lægen skulle skue, for at komme tættere på patientens problem.

I dag derimod blive det meste "afgjort" af tørre tal på et stykke papir, uden det mindste hensynstagen til, at vi er ikke maskiner, der alle som een fungerer i overensstemmelse med en facitsliste for tal, symptomer og et fast "køreplan" for kroppens funktioner.

Det er derfor, at der er så mange, der falder igennem og trods nye opdagelser, nye mediciner og større specialisering - stiger antallet af syge mennesker med "uforklarlige" symptomsbilleder - hvilket dårlige læger har en standard-bud på: HYPOKONDER! Men her og nu handler det om salt og saltets betydning, kun de færreste af os skænker en tanke.

Fair nok. Vi er ikke læger. Men, men, men, men..... lægerne gør det heller ikke - skænker saltet andre tanker end de vildledende, der sikkert gavner de få, mens de skader de fleste..... Diætisterne er ikke meget bedre og fortsætter hvor lægerne slap - næst efter fedt er salt et hadeobjekt, man går ud i verden med og gør flere mennesker syge, hvor man burde helbrede.... eller i det mindste, ikke gøre det værre.

At man ikke kan forsvare, at fokusere bevidstløst på et bestemt problem, mens man søger efter informationer og endnu bedre - en løsning derpå - har endnu en gang "bevist" sig selv, da jeg kom forbi et site, hvor Hypoglycemia Association, Inc. opbevarer sine Nyhedsbreve. Og selv om Hypoglykæmi er kun en bestemt sygdom/syndrom denne amerikanske forening beskæftiger sig med - kan de ikke, i modsætning til de fleste læger - undgå at erkende den kompleksitet, der ligger til grund for enhver funktionsforstyrrelse og at man derfor ikke må se bort fra organernes interaktion i kroppen, for netop at kunne finde en forklaring og/eller en løsning på et bestemt helbredsmæssigt problem.

Derfor har deres fine Nyhedsbrev under overskriften "Adrenal Dysfunktion" (binyrernes fejlfunktion) - en uendelig stor betydning for alle mennesker, der lider af "uforklarlige" sygdomme og som derfor forbliver uden diagnose, fejldiagnostiserede eller direkte betegnet som hypokondere og parkeret under begrebet "funktionelle lidelser", til en ustyrlig glæde og omsætningsfremgang for fanatiske Liaison-psykiatere.

Læs om det livsvigtige salt og dets betydning i næste indlæg. Jeg hverken vil eller kan anbefale nogen noget bestemt i denne forbindelse. Heller ikke "selv-behandling". Ikke andet end at jeg opfordrer alle til at tænke selv..... når andre ikke gør.

Velkommen til en anden aspekt af viden om salt - de fleste af os ikke kender til.

---

...http://www.clicksmilies.com/s0105/ti...smiley-027.gif