Hej Stølen vink11
Hvad skal man sige...? Jeg har læst denne tråd forfra igen, og må sige at det ser ikke ud til at Levaxin-modellen fungerer for dig, lige så lidt som den har fungeret for dig før.
Så var der et lyspunkt, da en læge har konstateret jodmangel, og du kom i behandling for den. Det var det eneste tidspunkt og den eneste omstændighed, hvor du klart og tydeligt udtrykte dig uforbeholdent positivt om effekten, i dit eget forløb.
Jeg gætter mig til, at jodmangel-behandlingen var stoppet i utide (at genoprette varige niveauer af jod er en langsom proces, der sædvanligvis tager i omegnen af to år). Det er en dårlig nyhed, og sandsynligvis også medvirkende årsag til at du ikke trivedes bedre end "80%" og nu efterfølgende også mindre endda.
Den aktuelle medicindose er for så vidt underordnet, såfremt den ikke bringer dit TSH ned til enten 0,5-1,5, eller endda helt ned til 0,2-1,0 - såfremt symptomerne fortsætter ved TSH på mellem 0,5-1,5 .
Jeg gætter mig til, at dit TSH tiderne igennem har været højere, fordi antistof-aktivitet sædvanligvis stiger i forhold til TSH - jo lavere TSH desto lavere antistoffer. Der er selvfølgelig afvigelser, men for flertallet af tilfælde gælder det, at deres antistoffer stiger adækvat til TSH stigning over 1,0
Hvad med at du forsøger behandling, der sigter i retning af lægeforeningens egne "behandlingsmål" som beskrevet i dr. Haugs artikel her:
"Behandling av hypotyreose" Nr. 9 – 10. april 2002, Tidsskr Nor Lægeforen 2002; 122:935 – 7
"Behandlingsmålet er et TSH-nivå på 0,5 – 1,5 mIE/l. De fleste har da verdier av fritt tyroksin i øvre tredel av referanseområdet, mens noen har lett forhøyet nivå av fritt tyroksin.
Dersom behandlingsresultatet ikke er tilfredsstillende, kan tyroksindosen økes til TSH-nivået ligger på 0,2 – 1,0 mIE/l.
Behandling med tyroksin pluss trijodtyronin ("kombinasjonsbehandling"/red.) er bare aktuelt dersom nøye justering av tyroksindosen ikke gir ønsket resultat."
Det betyder at den daglige dosering med Levaxin skal tilpasses således, at TSH falder i første omgang til mellem 0,5 og 1,5, og hvis det ikke virker godt nok - der er fortsat symptomer, skal dosen af Levaxin øges indtil TSH befinder sig mellem 0,2 og 1,0, og hvis det fungerer fint mht. symptomer - skal TSH forblive "dernede" nogenlunde permanent.
Hvis heller ikke denne justering af Levaxin-dosen virker godt nok og der fortsat er symptomer, er tiden inde til at gå over til kombinationsbehandling Levaxin + Liothyronin. Nogle læger reducerer dosen af Levaxin, når kombinationsbehandlingen starter, men de absolut fleste (også her på forummet) med god effekt - har IKKE haft reduceret deres Levaxin-dose.
Hvis heller ikke kombinationsbehandling fungerer efter 2-3 måneder, eller hvis symptomerne bare bliver flere af (nogle mennesker tåler lige så lidt syntetisk T3 som de tåler syntetisk T4) - da er tiden inde til at gå over til "natur-thyroid" - Armour Thyroid eller Erfa Thyroid. Det bliver så uden tilskud fra HELFO, fordi blåresept-ordningen gælder ikke i forhold til "naturlig" thyroid. Den skal man selv betale fuld pris for.
Det er denne rækkefølge man skal igennem når det gælder de vedtagne "regler" for medicinsk behandling af thyreoidea hypo-sygdomme... og jeg må sige, at jeg er overrasket over at du bare så længe er blevet parkeret på Levaxin, uanset at dine antistoffer forblev (over)aktive og at effekten af din behandling, mildest talt, var ustabil.
Sagen er, at når Levaxin fungerer så ustabil i en så ung alder, som din alder var og fortsat er, vil Levaxin fungere endnu dårligere og dårligere jo ældre du bliver. Og lige netop dette kan en endokrinolog ikke gøre noget ved... fordi det er selve den syntetiske behandling, der fejler. Så er oddsene meget bedre med naturthyroid, uanset at heller ikke den fungerer perfekt i begyndelsen for nogle, mens for andre fungerer det perfekt allerede fra starten. Det er bare ikke til at vide på forhånd.
Jeg har ikke den helt store tiltro til Per Thornsby i dit tilfælde. Han er meget værdsat som fastlæge (har jeg læst anmeldelser af), men med endokrinolog-hatten på, har han bl.a. skrevet på nettet følgende udsagn om sin holdning til hypothyreose:
"Vi tror nå at den tidligere underdiagnostiseringen som beskrives i teksten, av både lavt og høyt stoffskifte, med stor sannsynlighet er liten. Noen av de vanligste blodprøvene som i dag tas hos pasienter med ulike plager, er TSH og FT4, for nettopp å utelukke thyreoideasykdom. Patologiske prøvesvar fører til oppfølging av pasientene. Pasienter med hypertyreose som ofte krever spesiell oppfølging, blir i stor grad behandlet på spesialistpoliklinikkene, mens behandling av hypotyreose primært er en fastlegeoppgave. Dette skyldes dels manglende kapasitet på spesialistpoliklinikkene, men også at denne tilstanden medisinsk sett er «enklere» å behandle."
... du er allerede (og har hele tiden været) «enklere» behandlet, hvilket har øjensynligt ikke ført dig videre end til erkendelsen af at du
"ikke kommer til å nå hundre prosent igjen, og prøver heller å trives med mine sterke 80% i stedet." Det er altså ikke "80%" du beskriver, men lavere når jeg læser din sidste melding.
Derudover er det soleklart, at Per (Medbøe) Thorsby ikke lægeligt beskæftiger sig med lavt stofskifte. Du kan evt. slå hans meritter op
her (PDF) hvor du kan konstatere, at dr. Thornbys endokrinologiske interesse er diabetes. En endokrinolog-titel er ikke automatisk ensbetydende med god og dyb indsigt i alle aspekter af hormonlære. Denne læge er først og fremmest en diabetes-læge.
Mit råd til dig er, at du tester en justering af behandling så den svarer til behandlingsmål beskrevet i dr. Haugs artikel
"Behandling av hypotyreose" , som forresten er inkluderet i pensum på de medicinske uddannelser i Norge. Prøv at tale med din fastlege om det og hør hvad hun siger.... for jeg tror ikke at du kommer videre med Thorsby, andet end muligvis kommer i fare for en anbefaling af kirurgi (knudestruma) - og dette - kan jeg godt love dig for, får du det ikke bedre af. Det er helt sikkert.
Du bliver nok også nødt til at gøre op med graden af din autoritetstro på dine læger, fordi deres løsninger og behandling gennem de sidste 10 år, har øjensynligt ikke "givet dig livet tilbage", så når de siger "nej" til noget nyt eller andet end hidtil... kan det blive skæbnesvangert for dig blankt at "adlyde", når alle deres hidtidige behandlingsforslag ("ja") ellers har fejlet.
Det bliver du nødt til, selv at vurdere. En smule sund eftertænksomhed har endnu ikke skadet nogen, hvorimod blind autoritetstro altid er skadelig, selv i kirken. :mrgreen: Jeg har indtryk af, at du aller mest ønsker at lægerne skal klare din behandling. Det har vi alle her ønsket lige så stærkt, kan jeg hilse og sige. vink11