Printable View
Jeg er vist bare for forvirret til at finde rundt i det, tror jeg :?Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Nielsigne? hjerte1 Hvorfor er du i tvivl om det? Det er jo netop det, som disse "Guidelines" tager højde for: for hvert af de specifikke alderstrin i forhold til deres laveste og højeste vægt-gennemsnit i kg, og dertil korresponderende - laveste og højeste dosering i mcg/kg. Eller har jeg misforstået noget?Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
vedikke1
Sitat:
Opprinnelig skrevet av Nielsigne
Ikke krybe til korset for meget, Nielsigne. hjerte1
Personligt tror jeg, at afstanden mellem hvad vi er blevet fodret med informationer om omkring behandlingen generelt ("tyroxin er farlig", "start lavt, langsomt og end på lavest mulig dose", "ret dig altid efter TSH" osv. sov.) er sååå lang, at når vi hører/læser noget der går direkte imod denne "prægning", kan det blive ret svært, ikke at reagere på de nye oplysninger, med forbehold.
Den forhåndenværende bedste og (indtil videre) mest objektive forældre-oplysning om behandling af hypothyroide børn, er beskrevet af Coralie Phillips og Donna Roach i bogen om lavt stofskifte i barndommen, beskrevet HER.
Hvad der også er interessant ud fra en forælders synspunkt, samt ellers interessant for alle der har udviklet hypothyreose som voksne, er den kendsgerning, at selv om tvillingerne ellers blev behandlet med succes som børn, har de begge oplevet et voldsom tilbagefald af sygdommen når deres "vedligeholdelses-behandling" blev overtaget af andre læger, da pigerne blev voksne. Som børn behandledes de med 200 mcg/dag af det syntetiske T4. Da de blev voksne og ikke længere under opsyn af de læger, der har fulgt dem gennem hele barndommen - har de nye læger voldsomt nedjusteret deres T4-dose og de, nu voksne tvillinger blev... voldsom syge igen. Deres hypothyreose var vendt tilbage for fuld udblæsning som følge af underdoseringen.
Der er meget at lære af deres historie, også i direkte forbindelse til min trådstart her.
Jeg har det med at blive forvirret over tal ... og det er værre for tiden. Men ja, det er jo selvfølgelig også nogle overraskende tal, der er tale om - i forhold til det, man "opdrages" til at tænke om stofskiftemedicin :mad:
Tre av mine halvsøsken er født med for lavt stoffskifte.
Eldste av dem var fem år før han ble diagnotisert og satt på Thyroksin som det het da. På det tidspunkt, fem år gammel, viste røntgen at leddene hans var i ferd med og låse seg, han hadde baby-hår, var klam og gustengul i hudfargen, var på størrelse med en to-åring og var på det trinnet utviklingsmessig både psykisk og fysisk.
Opp gjennom barndommen gikk han og hans to yngre søsken til en barnelege i nærmeste by. Hyppige kontroller med påfølgende blodprøver og dosejusteringer var en del av barndommen deres.
Jeg kan ikke huske at de noengang har tatt mindre enn 100 mcg, og i perioder var de oppe i 200 mcg.
Alle tre har hatt strumaoperasjon etter at de er blitt voksne.
Ingen av dem har i dag jevnlig kontroll av stoffskiftet. Eldste av dem har nå de siste årene slitt med TSH rundt tretti-førti og har tatt 400-500 mcg Levaksin. Yngste tar 100 mcg og har ikke sjekket stoffskiftet på flere år.
Alle tre av dem viser for meg et for dårlig regulert stoffskifte, men de er voksne og vil gjøre ting på sin måte. Har ofte tenkt at de hadde det nok bedre når de var barn og Norges-sensasjon og havnet i ukebladreportasje. Da var det viktig og følge dem opp og prøve og balansere stoffskiftet best mulig.
Nå er de liksom ikke så intressante lenger.
De er kanskje er eksempel på at T4 behandling ikke når rundt i alle vev i kroppen? Det viser seg over tid. At alle bare får T4 er en gedigen helseskandale. Jeg lurer på når det blir hovedoppslag i medisinke tidsskfiter og aviser? Det er riktig trist det du beskriver. Så mange liv unødig ødelagt
