Har Graves og skal snart opereres (have fjernet skjoldbruskkirtel). Gode råd søges.

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Pisces

Og du har ret i, at jeg endnu ikke ved nok om min sygdom. Det kræver vist også tid og flittig studeren samt erfarings- og vidensudveksling, inden man ender op som en "stofskifte-nørd" (positiv ment) som dig. Og der er jeg jo slet,slet ikke endnu og kommer det nok aldrig.

---

Jeg er såmænd ikke "stofskifte-nørd" fordi jeg er bare videbegærlig og mener at emnet er interessant... Jeg er nørd af nød og fordi jeg havde valget mellem at hænge mig eller behandle mig selv, som resultat af den danske/skandinaviske standard for (ikke)behandling af skjoldbruskkirtel-relaterede stofskiftesygdomme. Jeg har mistet det meste af min skjoldbruskkirtel i 1978 pga. diagnose Postpartum thyroiditis med usynligt TSH og T4 øverst i "normalområdet". Først mange år efter fandt jeg ud af at jeg ikke "ejede" et eneste antistof på tidspunktet for diagnosen og "behandling" (og fortsat er ikke antistof-positiv), og at jeg blev opereret alene pga. "for lavt" TSH! Det gjorde ikke sagen enklere, at over to år efter fødslen kunne jeg umuligt lide af Postpartum thyroiditis fordi når man har det, da optræder den allerede 3-6 måneder efter en fødsel hos kvinder med præeksisterende autoimmun subklinisk thyreoidealidelse. Min diagnose kom først over 2½ år efter fødslen og jeg har aldrig nogensinde haft nogen form for "thyreoidealidelse" i fortiden. Alligevel blev jeg opereret for en sygdom jeg ikke havde, fordi lægerne var/er knivgale! Jeg er ikke noget isoleret tilfælde fordi i Danmark (Skandinavien?) dækker "kniven" over frivilligt manglende lægelige ekspertise i kendskab til, viden om og behandling af thyreoidealidelser!

Ovenstående er der ingen grund til at kommentere fordi denne tråd handler om dig og skulle gerne forblive ved med det... Det er bare en kort beskrivelse af baggrunden for at jeg er så "alarmeret" når jeg ser at en moden kvinde på 58 år bliver forceret til en u-reversibel behandling, fordi hendes læger er for dumme til at behandle hendes (måske forbigående) hyperthyreose, for så vidt - i en rimelig mild udgave. Denne operation kan gå hen og blive den mest skelsættende begivenhed i et menneskets liv. Mere skelsættende end endda ægteskabet og børnefødsler, og bør derfor være det allersidste man griber til, og ikke et sekund før... :sad:

Hej Anisa!

Jeg er nu lige nødt til at kommentere din kommentar, for med den himmelråbende fejlbehandling, du har været udsat for fra sygevæsenets side og med så fatale konsekvenser for dit videre liv, er der ikke noget at sige til, at du er på vagt overfor den del af lægestanden, der har med stofskiftelidelser at gøre. Jeg tager sgu hatten af for dig, fordi du trods de sygdomsmæssige følger af lægernes inkompetence har taget kampen op og er blevet i stand til at behandle dig selv og forhåbentlig har fået et meget bedre liv, end da du udelukkende var i lægernes "vold". Hvis man skal se noget positivt i alt det, du har været igennem, er det, at det har medført, at du nu i dag er med til at rådgive og hjælpe mig og andre med stofskifteproblemer, så vi bliver bedre "klædt på" i mødet med endokrinologer/sygehusvæsenet og kan træffe mere kvalificerede valg i forhold til vores stofskifte. Selv om jeg godt kan føle mig "blæst omkuld" af alle dine mange spørgsmål, informationer og gode råd og blive lidt "hylet ud af den", skal du vide, at jeg er lykkelig for, at du er her på dette forum og gider bruge tid på at hjælpe mig hjertflag1

Her i weekenden vil jeg prøve at læse noget mere om radiod behandling, og afhængig af, hvad min endokrinolog siger til mine spørgsmål - eller måske uanset hvad han siger - vil jeg prøve at få fat på den overlæge/professor (eller hvad nu han er), som jeg snakkede med i mandags, og høre, hvad han siger til en evt. behandling af mig med radioaktivt jod. Måske skulle jeg også bede om at få taget nye blodprøver.

Hej igen Anisa!

Sidste nyt fra sygefronten!
I går, mandag, blev jeg ringet op af min endokrinolog, og vi havde en snak. Jeg fortalte bl.a., at det virkede helt surrealistisk på mig, at jeg stod for at skulle opereres, da jeg jo følte, at jeg havde det fysisk godt (var mig selv) og i den anledning ville høre, om det var muligt at prøve at se, om ikke medicinen kunne gøre det - altså regulere mit stofskifte. "Nej," lød det prompte svar, og så forklarede han, at nu havde de prøvet med medicin, som jeg ikke kunne tåle, og at min profil er skæv, dvs at T3 og T4 ikke følges ad, så det ville ikke være nogen løsning - at det ikke duede, at stofskiftet røg op og ned, og at leveren var påvirket. Jeg indvendte så, at jeg ikke syntes, at et halvt år var særlig lang tid at prøve på et regulere mig medicinsk, og at jeg desuden ikke længere døjer med ondt i maven og hudkløe. Jeg nævnte også for ham, at noget af det "hurlumhej" (som var det ord, han brugte), der havde været med medicinen, skyldtes at jeg på et tidspunkt, hvor stofskiftet var ved at blive for lavt, blev sat ned i medicin fra 100 mg morgen og aften til 50 mg morgen og aften, og da jeg i løbet af en 14 dages tid igen sad overfor ham, pga at stofskiftet igen var røget noget i vejret, sagde han noget i stil med, at det var jo en fejl (jeg opfattede det, som var det min fejl), at jeg var blevet sat så meget ned i dosis, hvortil jeg sagde, at det var jo ham selv, der havde sat dosis ned i sin tid.

Nå, men han nævnte også muligheden for behandling med radioaktivt stof, hvor skjoldbruskkirtelen bliver destrueret. Jeg sagde, at det mente jeg ikke var nogen god løsning både pga mit bøvl med venstre øje, og pga at jeg jo netop gerne vil undgå et ende op som (permanent) hypoteroid. Til det svarede han, at jeg kunne få prednison (til det med øjet) og så Eltroxin efterfølgende mod for lavt stofskifte. Så havde vi en lille snak om Eltroxin, hvor vi ikke var enige. Bl.a sagde han, at der ingen bivirkninger er ved denne medicin, og da jeg nævnte, at det er et kunstigt hormon, sagde han et det var det ikke. Ordret sagde han, at T4 i Eltroxin er fuldstændig, som naturen laver den. Han nævnte også, at Euthyrox var en mulighed.
I løbet af samtalen bemærker jeg, at jeg synes, at jeg ikke er blevet nok informeret undervejs og medinddraget i forløbet, som jeg også mener har været forceret. Det første siger han ikke så meget til men er ikke enig med mig i det sidste. Det skal siges, at "tonen" imellem os var OK, selv om vi så at sige "stod i hver vores lejr."

Mens vi snakker, siger han pludselig, at som han hører det, er han nødt til at aflyse operationen, da jeg er urolig over det, der skal ske, og at det ikke vil give et godt resultat. Da blev jeg jo lidt paf.
Nå, men summa summarum: operation er aflyst indtil videre. Imens så "træder vi vande", som han udtrykte det. Dvs at jeg bliver sat lidt ned i dosis (100 mg TPU morgen og 50 mg aften), da jeg er på vej mod for lavt stofskifte, og skal så have taget blodprøver om 14 dage, hvor jeg også skal til en samtale. Og så må tage vi den derfra.
Fik for øvrigt, at vide, at jeg godt kan gå på arbejde, da mit stofskifte er normalt (altså på den skæve måde). Så i morgen skal jeg have en snak med min leder om, hvordan og hvorledes i forhold til dette.

Sidder tilbage med blandede følelser, for hvad nu? Føler, at jeg har fået en stakket frist, hvor jeg forhåbentlig kan få "sjælen" lidt med og er glad over, at jeg tog mod til mig og fik bedt om en snak med endokrinologen, da jeg ellers ville kunne bebrejde mig selv senere, at jeg bare holdt mine spørgsmål og bekymringer for mig selv.

Håber så inderligt, at min skæve profil vil udligne sig indenfor normalområdet og mine levertal falde til normalområdet. D. 3/7 lå mit alat-tal på 215 og er så jævnt faldet, så det lå på 88 d. 13/8.
Er der hjælp at hente ang. ovenstående to ting?

Det har været nogle drøje dage at komme igennem med mange tanker, spekulationer og megen uro og ængstelse - noget. som alle her på dette forum sikkert kan nikke genkendende til fra deres eget sygdomsforløb :sad:

Du har ikke penger til en privat lege? Eller er det mulighet for en second opinion hos en offentlig lege? hjerte1

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av Pisces

Så havde vi en lille snak om Eltroxin, hvor vi ikke var enige. Bl.a sagde han, at der ingen bivirkninger er ved denne medicin, og da jeg nævnte, at det er et kunstigt hormon, sagde han et det var det ikke. Ordret sagde han, at T4 i Eltroxin er fuldstændig, som naturen laver den.

---

Spændende... NOT! I så fald burde man passende spørge ham om, hvad i alverden har "naturen" haft til hensigt med T0, T1, T2, T3 og Calcitonin, siden kun de færreste læger kærer sig om disse hormoner, en bortopereret skjoldbruskkirtel ikke længere kan fremstille?

Påstanden om at T4 i syntetisk levothyroxin-tabletter er det samme "som naturen laver den"... har vi haft op at vende før, senest i indlæg nr. 4 i denne tråd:

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av lege Lars Omdal i Thyra nr. 2/08

Begrepene naturlig og bioidentisk
De siste årene har bruken av Armour fått en renessanse som et "naturlig" kombinasjons-preparat med T4 & T3 - med "naturlig" menes ofte mest mulig lik den formen som finnes i naturen, og som ingen har "klusset med" eller forandret på av mennesket. Mennesker og dyr har helt like thyreoidea-hormoner, og Armour er framstilt av en naturlig kilde til disse. men det er viktig å huske på at det syntetisk framstilte T4 i Levaxin er bioidentisk (d.v.s. identisk T4-molekylstruktur) med naturlig T4 framstilt i skjoldbruskkjertelen hos mennesker og dyr. Derfor kan standard Levaxin-behandling også på en måte kalles naturlig siden tablettene inneholder T4 identisk med naturlig forekommende T4, selv om Levaxin er fremstilt via kjemiske prosesser på laboratoriet. Husk at også Armour har vært gjennom en viss prosessering.

---

Personligt mener jeg, at i stedet for, tankeløst at gentage producenterne mantra om påståede bioidentitet af syntetisk T4 med kroppens eget T4 - burde Omdal tage et par semestre i biokemi på universitetet. Der er ikke noget som hedder "bioidentisk T4" i Levaxintabletterne, eller for den sags skyld i Eltroxin, Synthroid eller andre brands af syntetiske lægemidler til behandling af stofskiftesygdomme.

Hvis man forestiller sig, at det er en eller anden slags pulver af rent syntetisk levothyroxin, som bliver blandet med tablethjælpestoffer og presset til tabletterne - må man tro om igen. Og det "identisk T4-molekylstruktur" forventes at være det stof, som bliver til efter at tabletten har passeret mavetarmkanalen. Dvs. afhængig af forholdene i mavesækken (f.eks. nok eller ikke nok mavesyre), galde, fordøjelsesenzymer, div. autoimmune faktorer, eller mangel på samme, tarmslimhindernes tilstand - sund eller beskadiget, basisk eller surt tarmmiljø, osv. osv. Alle disse forhold påvirker vejen fra tablettens "prostof" til "identisk T4-molekylstruktur". Om det bliver en mere eller mindre "identisk T4-molekylstruktur" kan man ikke slå fast med sikkerhed, og det er nok grunden til at syntetisk levothyroxin virker så forskelligt på forskellige patienter, fordi der findes ikke to mennesker med 100% identiske forhold i mave-/tarmsystemet! Jeg har lyst til at sige til Omdal, at han burde vide bedre, end at gentage hvad producenterne bilder os ind!

Der er patenteret en stime af forskellige "prostoffer" til syntese af "identisk T4-molekylstruktur" i vores egen mave-/tarmkanal. Det er således ikke tabletten, men vores egen mavesæk, tarme og lever som skal fremstille denne "identisk T4-molekylstruktur" af indholdsstoffer i tabletten! Hvorimod tabletterne af Thyroid USP indeholder færdigdannede thyreoideahormoner, allerede "pakket" ind i de biologisk aktive transportproteiner, som "identisk T4-molekylstruktur" fra syntetisk hormontablet først skal finde og bliver bundet til, for overhovedet komme frem til kroppens celler. Der er således ikke muligt at drage en direkte parallel mellem syntetisk T4 og Thyroid USP. Hvorfor det bliver forsøgt alligevel, er det samme som da syntetisk T4-prostoffer er blevet opfundet og lanceret som værende "det samme som Thyroid" (grandfathered) og dermed godkendt til behandling af samme sygdomme, som Thyroid USP anvendes til.

Man kan sige om disse to lægemiddelgrupper, at hvor Thyroid USP "rejser" direkte til sine destinationsceller, ad den kortest muligt vej - rejser den "identisk T4-molekylstruktur" ad adskillige omveje, med flere ophold undervejs og skal hver gang have en ny billet for at komme videre. Når den så til sidst når frem til målet, er det ikke sikkert at den har den rette nøgle til at åbne døren til destinations-cellen, fordi den "identisk T4-molekylstruktur" var igennem så mange "processer" undervejs, at det er ikke sikkert at den er den samme "identisk T4-molekylstruktur" som det var meningen med den ved rejsen begyndelse.

Som eksempel på det som Omdal kalder for "identisk T4-molekylstruktur", kan jeg opfordre til at læse en US-patent på Stabilized thyroxine compounds fra 1999, hvor der bl.a. kan læses følgende i patentbeskrivelsen: "Resultatet af den foreliggende opfindelse er et prodrug til et thyroid hormon, som vil blive konverteret til den thyreoideahormon in vivo efter at være blevet givet til patienten der er i behandling for hypothyreose. Denne prodrug vil blive hydrolyseret i maven eller tarmen til thyroxin og biologisk inaktivt dimethylphosphinic syre. Dette giver et lægemiddel med alle de terapeutiske fordele kendt fra Synthroid, med den yderligere fordel af øget stabilitet, dvs længere holdbarhed. En anden fordel af dette thyroxin-produkt med øget stabilitet vil være nyttige i at anvende til fremstilling af enten en injicerbar produkt eller en oral suspension (velegnet til børn) - som begge er ønskelige. Endnu en fordel ved den foreliggende opfindelse er en metode til at stabilisere og øge holdbarheden af ​​thyroxin og relateret til andre thyreoidea hormonforbindelser. De stoffer, af den foreliggende opfindelse kan leveres i flere nyttige former, herunder farmaceutiske kompositioner i form af tabletter, oral suspension, eller intravenøse løsninger."

Når man nærlæser denne patentbeskrivelse (og om andre patenterede T4-prostoffer), kan man (jeg) se i et helt nyt lys de konverteringsproblemer (fra T4 til T3) der så ofte konstateres hos så mange, eller en øjenåbner af en erkendelse, at thyreoideahormonresistens sagtens kan udvikles hos patienter med ringe effekt af behandling med syntetiske T-hormoner, simpelt hen fordi den af Omdal forklaret "identisk T4-molekylstruktur" er måske alligevel ikke identisk nok til at passe til cellereceptorerne? I de tilfælde hvor patienterne med dårlig effekt af syntetisk levothyroxin skiftede til Thyroid med ganske positiv effekt - kunne det være hel eller delvis forklaring på forskelle mellem disse to lægemiddelgrupper.

Jeg er nødt til at køre nu... håber du finder lidt energi til at bestille disse to bøger jeg har omtalt før. Nu har du lidt tid, og det er nu at håbet er større end det har været før. Jo mere du ved, jo flere chancer har du, selv om du måske endnu ikke selv har den følelse.

Hej Vigdis vink11

Tak fordi du tager dig tid til at svare på mit indlæg.

Pga ekstra udgifter i sommerperioden har jeg desværre ikke pt økonomi til at konsultere en privat praktiserende læge. Måske i næste måned. Har for øvrigt ingen ide om, hvem jeg i så fald skal kontakte, og hvad det koster. Men det er helt sikkert en god ide at få en second opinion på min stofskifte-situation. Tror dog ikke, at der er ret meget hjælp at hente hos min egen læge.

Hej Anisa vink11

Tak for dit indlæg vedr. T4 i syntetisk levothyroxin- tabletter. Interessant læsning må jeg sige.

I morgen vil jeg undersøge, om det er muligt at skaffe de to bøger, du anbefaler, hjem fra biblioteket. Det er da et forsøg værd, og nu har jeg da heldigvis tid til at få dem læst.

Var til samtale med min leder i dag, som bare var alle tiders - lyttende, forstående etc. Godt, at jeg ikke skal tage de store kampe på den front. Jeg starter op på deltid på mandag og glæder mig til at komme i gang og væk fra min "boble". Og så må jeg jo se, hvad fremtiden bringer.

Hej vink11

Mon nogen hjælpe mig med nogle gode kostråd m.m. i forhold til min Graves?

I ( et måske urealistisk) håb om, at det kan udjævne min skæve profil med T3 i overkanten (2,28) og T4 i underkanten (9,3) af normalværdierne, har jeg tænkt mig at forsøge med at sætte ind på kostområdet. Dette gælder også i forhold til mine alat-tal, som har ligget noget højt (sidste gang på 88), og som gerne skal længere ned, inden jeg skal mødes med min endokrinolog om godt en uges tid (venter på brev desangående). Fysisk har jeg det stadig fint uden mærkbare symptomer på ikke at kunne tåle PTU.

Tidligere har jeg i perioder/mere eller mindre været noget af en "sukkergris", men her de sidsts 14 dages tid har jeg næsten intet sukker fået, hvilket jo må være godt for organismen uanset hvad. Agter at fortsætte med dette og har desuden i dag fået købt nogle goitrogene fødevarer som jordbær, pinjekerner, mandler m.m. Har læst lidt om emnet her på dette forum, men synes ikke, der er meget at finde, som direkte relaterer til Graves. Er heller ikke vild med tanken om at spise rå brocoli, kål etc.

Findes der en liste på dansk over goitrogene fødevarer? Og hvor "almindeligt" må jeg i det hele taget spise ud over det goitrogene? Er der fødevarer, som bør udelukkes i tilfælde af Graves? Kort sagt: hvordan er den "ideelle" Graves-kost? NÅ ja! Og den "ideelle" osteoporose-kost (har jo nyligen fået konstateret osteoporose og er sat i behandling med medicin)? Men nu stiller jeg måske for mange spørgsmål?

Hvad angår drikkevarer, drikker jeg nærmest kun kamillethe og vand - samt en sjælden ganm alm. the, saftevand og friskpressset appelsinjuice. Jeg drikker aldrig mælk men spiser surmælksprodukt til morgenmad, som jeg tænkt mig hurtigst muligt at skifte ud med hirsegrød.

Jeg har aldrig været overvægtig, og har som regel ligget på 52 kg til mine 160 cm. Pt vejer jeg 47 kg, som egentlig passer mig fint. Regner også med at tage noget på i muskelmasse, når jeg er kommet i gang med noget styrketræning. Konditionen har jeg i 2-3 uger holdt nogenlunde ved lige med daglig cykeltur på 50-60 min. Inden jeg blev syg, trænede jeg 3-4 timer om ugen i motionscenter(konditionstræning på stepbænk og noget styrketræning).

Min største bekymring lige nu, er at mit stofskifte, levertal etc ikke retter sig op i den nærmeste tid, og at jeg vil være/føle mig nødsaget til at komme under kniven eller tage radioaktivt jod. Jeg kan næsten ikke bære tanken om, at min lille, fine - og ja, overaktive - skjoldbruskkirtel skal sættes ud af spillet. Frygten er der næsten hele tiden, og min nattesøvn er derefter. Ind imellem må jeg ty til en halv sovepille for at få en nogenlunde nattesøvn. Tsk, tsk! Ja, og så er mine bekymringer og problemer vand i forhold til dem, som mange her på forummet kæmper med.

Hej :sad:

Er der mon nogen, der har tid og overskud/lyst til at komme mig til undsætning vedr. min Graves? Pt føler jeg mig meget alene med min sygdom, som jeg ud over at tage medicin (PTU) for prøver at "bekæmpe" med en sund, sukkerfri, så godt som glutenfri kost i håbet om, at min såkaldt skæve profil (dvs at T3 og T4 ikke følges ad) vil udjævne sig og mit levertal vil falde til normalområdet. Jeg er virkelig parat til at gå langt i forhold til at slippe for operation eller radioaktivt jod, da jeg på ingen måde har lyst til at ende op som permanent hypoteroid.

Rent kostmæssigt famler jeg stadig i blinde, da jeg endnu ikke har fået/fundet et fyldestgørende svar på, hvad der er den ideelle kost i forhold til Graves. Ud fra hvad jeg har læst, er jeg usikker på, om goitrogene fødevarer er noget for mig. Dels i forhold til struma (som jeg ikke har men heller ikke vil fremprovokere), og dels fordi mine T3 og T4 tal nu ligger i den lave ende. Ja, faktisk ligger T4 nu under normalområdet.


Jeg lægger lige (nogle af) mine blodprøvesvar frem i håb om, at det kan hjælpe mig til at få svar på, om der kan være tale om falskt sænket TSH, da både min TSH og T4 er lave. Hvis nogen kan skrive om eller henvise mig til relevante steder om falskt sænket THS, må de meget gerne det.


Biokemiskkumuleret svar (blodprøve-tal):

	Dato.............................. TSH (0,3 – 4,5 int. Enh.)............ Total T3 (1.-1 – 2,5)................... Frit T4 (Thyroxin – 12,0 – 21, 0)....... Alat:
14/2 – 2012:				29,4
15/2:
24/2:			4,6	32,6	44
13/3:			2,63	14,8	108
27/3:		0,055	2,0	8,3	109
13/4:			3,7	22,8	44
24/4:			3,4	21,6
2/5:			2,81	13,3
15/5:		0,016	2,71	8,8
12/6:			5,7	19,3
3/7:			3,5	17,0	215
10/7:		0,014	3,1	13,8	182
23/7:		0,013	4,5	15,8	100
25/7:			4,1	20,7
30/7:			3,0	17,9
7/8:			2,03	12,1
14/8:		0,02	2,28	9,3	88
28/8: (egen læge)		0,08	1,94	7,4	60
31/8:		0,113

Vedr. den sidste blodprøve d. 31/8: bad jeg om at få svarene tilsendt, men tror, at grunden til, at T3, T4 etc ikke står i de tilsendte papirer, er, at prøvesvarene er rekvireret fra og tilsendt det sygehus, hvor jeg oprindeligt stod til at skulle opereres. Kan nu ikke forstå, at jeg ikke har fået alle svar, da jeg jo har ret til at få dem udleveret. Går da også ud fra, at det er en fejl, at der skulle tages og videresendes svar fra disse blodprøver, da min operation jo netop er aflyst i hvert fald indtil videre.I den her uge skal jeg så ifølge min endokrinolog, som ringede mig op i dag, have taget nye blodprøver, som han vil se på på fredag. Jeg kan ikke forstå, at jeg ikke allerede i sidste uge er blevet sat ned i dosis nu, da både T3 og T4 er for nedadgående og på vej udenfor normalområdet.

Jeg er stærkt utilfreds med den måde, det hele foregår på fra sygehusets/den fortravlede endokrinologs side. Han har fokus på den skæve profil, som han siger vil være vanskeligt at styre hus. Og jeg fornemmer ret så meget, at han ved næste samtale igen vil bringe operation på tale. Jeg derimod vil have ham til at fokusere på muligheden for via tålmodig finjusteringaf medicinen, som jeg - i og med, at mit alat-tal er ved at være tæt på normalområdet - vil mene, at jeg godt kan fortsætte med. Er mit "krav" til ham helt urealistisk?

Anyway! I morgen vil jeg forsøge at få ham i tale og spørge ham, om jeg ikke allerere nu skal sættes ned i dosis i stedet for at vente til mandag eller hvornår, jeg nu hører fra ham.

Mismodige hilsener fra en efterhånden noget knotten men endnu ikke helt opgivende kvinde med Graves desp2

Hei! vink11
Du er ikke alene hjerte1 selv om jeg ikke har noe fasitsvar til deg.
Dine blodprøver virker for meg som om det kanskje er blokkerende TRAS du har siden stoffskiftet ditt uten tvil går mot lavt.
Jeg håper at de mer erfarne på forumet retter meg om jeg tar feil.
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8434

Da jeg fikk påvist min Graves sa Aker først at den var blokkerende men som det så riktig ble påpekt fra forumet her, så var det feil. Min Graves blir forresten ikke behandlet. Legene håper antistoffene i kroppen min balanserer hverandre, så sitronolje er altså min betablokker når jeg våkner med hvilepuls på rundt 140 og kjenner meg som noe katten har spytta ut.


For mitt vedkommende som har både Hashimoto og Graves, så unngår jeg soyaprodukter, hirse og andre goitrogene grønnsaker og spiser lavkarbo. Sitron bruker jeg jevnlig og det samme med paranøtter som er rike på selen. Selen har vist seg gunstig for og dempe antistoffer i kroppen (og så smaker de godt)

Og være syk, er en ensom følelse i grunnen. Spesielt om man har en sykdomsbilde som ikke er helt som alle andres og gjerne ekstra ille om man har en lege som er villig til og gjøre både det ene og andre med oss uten og tenke på at det er vi som må leve med kroppen videre om legen tar feil..

Sender deg iallefall en stor kram3

ps.
Min FT3 og FT4 følges heller ikke, og har ikke gjort det disse årene jeg har vært syk; FT3 ligger helt nederst i referanseområdet, mens FT4 ligger over referanseområdet, men kroppen min synest visst det er ok slik.