Noen som vet om man får forhøyet SHBG av levaxin også?:?:
Printable View
Noen som vet om man får forhøyet SHBG av levaxin også?:?:
Det vet ikke jeg..aldri hørt om det, tror jeg.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Mumimamma
Har aldri vært her jeg er i går og spes. i dag.....sitter og bare gråter.:mrgreen:
Føler meg dødssliten, ikke deprimert.
"Off topic" har hatt mye hjemmesykepleie pga trafikkskaden min,men det har vart i 25 år), så er det noen som har noen
hormonforklaring ?
For lite T3? Eller kan binyrene mine også få meg til å bli så "på tuppa".
Dette går iallfall ikke an....store jenta:mad:
Jeg kan fort bli sånn av kjønnshormoner, særlig østrogen. Hater østrogen akkurat nå (er på 12. blødningsdag). Da har jeg lettere for å føle med deppa og tar lett til tårene. Men selvsagt er det et langvarig problem ville jeg også tro det kunne henge sammen med for lite T3.
Håper du føler deg bedre snartvink11
Det der var meg, før jeg fikk behandling for stoffskiftet... Og meg nå om jeg tar på meg "for mye" (Og det trenger ikke å være "nye" objektivt sett, bare at det oppleves som "for mye"). Hjelper det deg å sove? (Hjalp meg...) Jeg har aldri riktig fått tak i hva dette er, om det er binyrer eller om det er stoffskiftet, eller noe annet. Jeg tror egentlig ikke at det er stoffskiftet direkte (men kanskje indirekte via "noe annet") for min del.
Er ikke så ofte innom her, men kan fortelle at jeg har fått svar på prøvene mine, og for å gjøre den historien kort:
Begynne med
Florinef
DHEA
Pregnenolone
Progestoron
Så på sikt håper jeg at jeg kan "lese meg opp igjen "inne her hjerte1
Og nå kan jeg nok svare litt mer utfyllende. Den hudløsheten kommer for meg gjerne i forbindelse med perioder med lite søvn og/eller stress (og jeg blir med hudløs av psykisk stress enn av fysisk travelhet). Det virker som at jeg mister "skinnet på sinnet" i sånne perioder. Jeg tror ikke det er verken for mye t3 eller for lite. Det er nok ett eller flere av støttehormonene som sliter, tenker jeg.Sitat:
Opprinnelig skrevet av gunnda
Botemiddel: Et par netters god søvn, mest mulig ro(av typen ingen "MÅ") og/eller et par dagers alenetid. Gjerne litt tid i solarium. Det er det som gror sinnets robusthet tilbake raskest for meg.
Kan også nevne at jeg har vært hos øyenlege og har fått bekrefta at jeg har fått muskelatrofi i /rundt det øyet jeg har prata så om. Sjeleglad for at det foreløpig bare er på det ene øyet!! Det" herjer" der hele tida.....
Hei alle sammen !
Det er veldig lenge siden jeg har skrevet noe inne her, men lest litt av og til.
Jeg vil bare si at jeg "lever", men formen er IKKE god.
Fortsatt er jeg så heldig at jeg får mine Thyroid-S,men jeg er ikke slik jeg burde kjenne meg likevel
Som et apropos til de nye importreglene Staten innførte fom. 01.10.15,
så er det å håpe at det store engasjementet vil få dem til å snu, slik at vi kan få vitaminene våre som før.
Gode ønsker for helga til dere alle vink11
Sitat:
Opprinnelig skrevet av gunnda
Hej gunnda. kys1
Gid Fanden har taget alle THS-freaks til læger, men så ville det være en god gerning, og det er jo ikke Fandens job. :sad:
Effekten af Thyroid-mediciner er ikke statisk, men forandrer sig med alderen, og er afhængig af andre hormoner. Det har jeg selv opdaget for nogen tid siden, og fandt ud af at det ikke var Thyroid som det var galt med, men at det er andre hormoner som falder med alderen.
Nu bruger jeg Pregnenolone og DHEA i tillæg, og (for)bedringen er ikke til at tage fejl af. Selv foretagsomhed, overblik og initiativ er frisket op igen. Det troede jeg ellers, var intakt, men det var det altså ikke, har det vist sig et par måneder efter opstarten af DHEA. Jeg har skrevet lidt om det her. Men du har været gennem så mange (læge)skuffelser, at jeg end ikke tør foreslå noget...
På den anden side, er det min observation, og erfaring, at alle hypo-kvinder - selv de som selv mener at de er super velbehandlet - har brug for en kompetent evaluering af behandlingen mindst hvert andet år, startende når overgangsalderen er på vej, og så fremover. De fleste hormoner svækkes med alderen, og symptomer deraf bliver gerne bortforklaret med overgangsalderen, så det næsten kun kan gå en vej, og det er ned.
Jeg tænker, at så mange år hypo-helvedet er ikke noget man bliver velhavende af, og selv den mindste anden vej til bedre behandling koster penge, som man ikke har. Motivationen og forventningen kan også blive nedslidt efter mange års pinsler... Har du gjort dig tanker om en ny evaluering, denne gang det rette sted? Eller har du affundet dig med, at det er som det er?
Jeg skal i hvert fald ikke plage dig med "gode råd", når det er hårdt nok i forvejen, bare at komme gennem dagen. Men jeg vil ikke opgive at føle med, og tænke på dig, nogensinde, du uforglemmelige, dejlige menneske! kaer1
