Fluor-stoffer sættes i forbindelse med sygdom i skjoldbruskkirtlen

På den danske Thyreoidea Landsforeningens hjemmeside, under "nyheder", er der nu en henvisning til en aktuel artikel Imprægnering påvirker måske stofskiftet:

***

Fluorstoffer sat i forbindelse med sygdom i skjoldbruskkirtlen. (25. januar 2010)

Kemikalier, der bruges til at imprægnere tekstiler med, til fødevareemballage og til slip-let-belægninger, kan måske være medvirkende til stofskiftesygdomme. Det antyder ny amerikansk forskning, som netop er offentliggjort i det ansete tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Viser association

I undersøgelsen har forskere sammenlignet niveauet af fluorstoffer i blodet med forekomsten af forskellige sygdomme. Undersøgelsen er baseret på data, som er indsamlet i perioden 1999-2006 fra omkring 4.000 amerikanere.

Resultaterne viser en korrelation mellem mængden af fluorstofferne PFOS og PFOA i blodet og forekomsten af sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Det antyder - men beviser ikke - at der også er en årsag-virknings sammenhæng.

Påvirker kønnene forskelligt

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen kan fx være struma- og andre stofskiftesygdomme. Lidelserne forekommer oftere hos kvinder end mænd.

Den nye undersøgelse viser, at de kvindelige deltagere, som havde de højeste koncentrationer af PFOS og PFOA i kroppen, var mere end dobbelt så tilbøjelige til at have sygdomme i skjoldbruskkirtlen, som dem med de laveste koncentrationer i kroppen. Hos mændene var tendensen ikke så tydelig.

Findes overalt

PFOS og PFOA tilhører en gruppe kemikalier, som går under navnet per-fluor-alkyl-forbindelser. Fluorstofferne skyr både vand, fedt og snavs. Derfor bruges de vidt og bredt fx som imprægneringsmidler til tekstiler såsom sports- og fritidstøj, til slip-let-belægninger og fedtafvisende mad- og bagepapir. Kendte handelsnavne er blandt andet Gore-Tex og Teflon.

Desværre er fluorstofferne også svære at nedbryde i naturen, og derfor ophobes de i miljøet. Der er fx fundet høje koncentrationer i sæler og isbjørne, ligesom de fleste mennesker vil have målelige niveauer af stofferne i kroppen. Stofferne mistænkes for at være sundhedsskadelige, bl.a. ved at virke hormonforstyrrende.

Det kan du selv gøre

Selvom import og salg af PFOS er forbudt, er PFOA og hundreder af andre lignende forbindelser fortsat tilladt. Hvis du vil nedsætte din udsættelse for de problematiske fluorforbindelser kan du:

Vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer
Kun imprægnere når det er strengt nødvendigt
Vælge et imprægneringsmiddel, som er baseret på en blanding af voks og paraffin
Bruge en svamp i stedet for at spraye
Vælge miljømærket madpakke- og bagepapir.

Hvis du vil undgå, at fluorstofferne på sigt ender i miljøet, kan du vælge ikke at købe produkter med slip-let-belægning med fluorstoffer, fx pander og gryder med teflon.

Se også

Artiklen fra Environmental Health Perspectives
Ny mistanke til imprægneringskemi
Børnetøj med problemkemi
Råd om imprægnering
Tema om tekstiler og kemi
Kortlægning og miljø- og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og imprægneringsmidler (Miljøstyrelsen, juni 2008)

Kilde: Miljø & Sundhed Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) er forbrugernes uafhængige informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Vi finansieres af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet.

***

Men så spørger (!) jeg: Hvad med fluor i tandpasta, i diverse tyggetabletter, i mundskyl, i tandfyldninsgmateriale? Hvad med fluor i alle de almindelige forbrugsvarer i hverdagen og i alle husholdninger, hvor fluor kommer LANGT TÆTTERE på vores krop og helbred, end gennem imprægneret beklædning?

Fluor var, er og forbliver en thyreoidea-undertrykkende grundstof, der direkte bruges til fremstilling af lægemidler MOD hyperthyreose (højt stofskifte), så hvorfor det er ikke i orden at gå i fluor-imprægneret tøj, mens det er sørme heeelt i orden at få fluor ind i kroppen gennem tandhygiejne og tandlægerne?

Jeg spørger bare, hvor er logikken? desp1

Mere i forummet: Skjoldbruskkjertel og fluor