-
Skjoldbruskkirtel-svigt
Skjoldbruskkirtel-svigt
Denne lidelse kaldes også hypothyroidisme eller lav skjoldbruskkirtelaktivitet og er en udbredt lidelse, der kan ytre sig i symptomer som depression, apati, frigiditet og vrangforestillinger (samt en masse af andre symptomer/red.). Den bliver sjældent korrekt diagnosticeret, men øger i stedet antallet af de konventionelle fejldiagnoser med deres tragiske følger (23).
Skjoldbruskkirtlen, beliggende forrest i halsen omkring strubehovedet, styrer gennem sin hormonale sekretion vort stofskifte og dermed vort energiniveau, vor modstandskraft, vort overskud - eller underskud - af kønsdrift og livsglæde og initiativ.
Symptomer på hypothyroidisme er også træthed, kuldefornemmelser, overvægt, modtagelighed for infektioner, forstoppelse, ødem (vand i kroppen), tendens til højt blodcholesterol, åreforkalkning, tør hud, håraffald, sprøde negle, svigtende koncentrationsevne og hukommelsessvigt, stive led, svage muskler, nedsat nyrefunktion, åndedrætsbesvær og forhøjet eller nedsat blodtryk.
Tilstanden kan være medfødt eller erhvervet. Medfødt hypothyroidisme er utvivlsomt langt mere udbredt i vore dage end tidligere. Det skyldes antagelig, at overlevelsesmulighederne i nutidens civiliserede verden er langt større end før. I tidligere generationer døde børn med svag skjoldbruskkirtelaktivitet - og dermed nedsat modstandskraft - ofte af trivielle infektionssygdomme i de tidlige leveår, således som det stadig er tilfældet i den Tredie Verden. I vor tid overlever disse børn takket være antibiotika.
Dette forbedrer imidlertid ikke deres modstandskraft, og vi står derfor i vore dage med nogle generationer "svæklinge", som vi ikke blot skal hjælpe gennem livet, men helst helst også give en acceptabel livskvalitet på trods af deres handicap. Dette kan blive en svær opgave, ikke mindst fordi den modarbejdes af de mange forureningsfaktorer i miljøet.
Erhvervet hypothyroidisme skyldtes ofte tidligere geografisk betinget jodmangel, især i geologisk ældre bjergegne som for eksempel i Schweiz og Østrig, hvor den ofte udviklede sig til struma (Basedow) og dværgvækst med idiotiserende kretinisme.
Disse former er i den civiliserede del af verden i vore dage sjældne. En lav, men udslagsgivende grad af skjoldbruskkirtelsvigt er ofte medfødt, men lige så ofte helt eller delvis erhvervet.
Erhvervet skjoldbruskkirtelsvigt skyldes i vore dage sjældent jodmangel, oftere klor- eller fluorforgiftning. Klor-, brom- og fluoratomet har samme ydre struktur - står i samme spalte i det Periodiske System - som jodatomet, og optages derfor let af organismen i de biokemiske positioner, hvor jod funktionelt har sin plads.
Når organismen lider af jodmangel eller overbelastning af klor, brom eller fluor, vil den strukturelle lighed let føre til, at disse atomer indtager jods plads i organismen og funktionelt blokerer denne.
Da jods eneste opgave i kroppen er at finde i skjoldbruskkirtlen, er det således denne, der bliver forgiftet af klor, brom og/eller fluor. Da fluor er det letteste af de forgiftende stoffer og det kemisk mest aktive, vil der oftest være tale om en fluorforgiftning.
Andre kilder til forgiftning og dermed svækkelse af skjoldbruskkirtlen er stråleskader, ofte fremkommet ved gentagne røntgenfotograferinger af tandområderne i forbindelse med tandlægearbejde. Forgiftning fra tobaksrygning spiller utvivlsomt også en rolle, og det samme gør fejlernæring givetvis.
Såkaldte goitrogene (= strumafremkaldende) substanser - for eksempel i kål - kan hos visse sårbare individer føre til svær svækkelse af kirtlen. Hvis de ikke erkendes og fjernes fra kosten, kan de medføre en svækkelse der er åben for at blive fejldiagnosticeret som en mental lidelse. Mangel på aminosyren tyrosin kan have tilsvarende konsekvenser.
Hvis man vil afværge belastning af sin skjoldbruskkirtel skal man tage visse forholdsregler. Man skal undgå al forurening fra grundstofforbindelser af halogen-gruppen - dvs fluor, klor, brom. Det vil sige, at man skal undgå fluortandpasta, teflon køkkenudstyr, freon spraydåser og andet fluorholdigt materiale. Undgå også svømmebassiner med klorvand og klorholdige rengøringsmidler samt klorineret vandværksvand. Drik kun filtervand eller kildevand.
Undgå ligeledes mediciner indeholdende brom. Sensitive individer bør undgå belastende goitrogene madvarer som kål, kålrabi, sennep, soyabønner, jordnødder, pinjekerner og hirse.
Hvordan diagnosticeres skjoldbruskkirtelsvigt? Der findes en test, som enhver - lægmand som læge - kan udføre, og som er rimelig pålidelig. Hvis ikke den er tilfredstillende, må man tage mentalt førergreb på sin læge og få foretaget en egentlig stofskifteanalyse.
Temperaturtest for hypothyroidisme:
- Slå termometret ned til under 350 C og anbring det samt et ur parat ved siden af sengen om aftenen.
--- - Ved opvågnen og stadig liggende i sengen anbringes termometret i armhulen i fulde 10 minutter. Dette udføres med mindst mulig bevægelse og lukkede øjne.
--- - Efter de 10 minutter aflæses og nedskrives temperaturen.
--- - Således registreres temperaturen mindst 3 morgener og helst på samme tidspunkt. (Menstruerende kvinder skal udføre aflæsningen den 3., 4. og 5. dag i løbet af menstruationen. Alle andre kan gøre det når som helst.)
Den basale kropstemperatur bør være mellem 36.40 C og 36.70 C. Lavere temperaturer kan være vidnesbyrd om hypothyroidisme; højere om hyperthyroidisme (for høj skjoldbruskkirtelaktivitet). (Tegn på høj aktivitet kan også være udstående øjne, hurtig puls, overaktivitet, manglende evne til at tage på i vægt, søvnløshed og irritabilitet, menstruationsproblemer og nervøsitet.)
Livsstilssanering og sund ernæring er væsentlig ved lav skjoldbruskkirtelaktivitet. En avanceret og velinformeret orthomolekylært orienteret læge vil også være i stand til at afhjælpe og normalisere tilstanden ved hjælp af organpræparater, eventuelt som injektion eller infusion.
Som kosttilskud kan man tage jodholdig kelp (ikke ved autoimmune thyreoidea-sygdomme/red.), men virkningen heraf er varierende. Man bør tage høje doser af vitaminerne C, A, B og E samt - om muligt - ekstra tilskud af vitamin B-3 i form af nikotinsyre, da dette vil fremme gennemblødningen af kirtlen.
Aminosyren tyrosin er væsentlig. Den er et biokemisk forstadie til skjoldbruskkirtelhormonerne. Tyrosinmangel fører til lav kropstemperatur og lavt blodtryk. Tyrosin er også effektivt overfor abstinenssymptomer ved narkomani (kokain) og anden form for biokemisk afhængighed (alkohol, kaffe, nikotin) og stofmisbrug plus at den intensiverer udnyttelsen af L-dopa for Parkinson patienter. Tyrosin gives almindeligvis i doseringer på 250 mg til 500 mg, men læger ved Harvard har givet doser på op til 7 g til medicinresistente depressionspatienter med gode resultater og uden bivirkninger. Homøopatisk støttebehandling med thyroidea ekstrakt har også ofte vist sig nyttig.
Kilde: Erik-Kirchheiner-Ny-effektiv-naturhelbrdelse-bd2
