Kosttilskud mod Subklinisk Hypothyreose?

Denne tråd er ikke startet for at opfordre til selvbehandling, men udelukkende for at informere om en tredje persons erfaringer. Hun har ringet til mig allerede for nogle måneder siden :oops: , hvilket jeg kom i tanker om da jeg læste Erlings tråd i dag.

Vedkommende har fundet kontaktoplysninger via dk-hostmaster, der hoster mit danske domæne og ringede til mig for at fortælle, at hun har været diagnosticeret med subklinisk hypothyreose uden antistoffer i over 12 år og var nægtet behandling før hendes TSH kom over de 10. Hendes TSH har hele tiden svunget mellem 3 og 4 + alle hendes symptomer har efterhånden invalideret hende i en grad, at hun mistede både sit ægteskab og sit job. Hun har ellers haft en stor stilling, men måtte gå fra den efter at hun ikke længere kunne leve op til kravene. I stedet fik hun en psykiatrisk diagnose og fik førtisdspension for 5 år siden. Hun er i dag 51 år gammel og..... gift igen med sin fraskilte mand og i job igen. Godt nok kun deltids, men alligevel.

Hun berettede videre, at efter at hun måtte opgive ævred og søge om førtidspension er de første par år på pension gået med at komme sig psykisk efter de årelange, forgæves tiggerier om behandling samt - de endeløse udredninger for alt andet mellem himmel og jord, alt imens lægerne nægtede pure at anerkende hendes hypothyreose som behandlingskrævende. Da hun nogenlunde kom sig psykisk efter alle disse kampe, begyndte hun at læse og lære.... Det har ført hende til en mulighed, hun ikke mente hun havde noget at tabe ved at teste.

Hun fandt frem til supplements (ikke lægemidler) fremstillet af frysetørrede thyreoidea- og binyrekirtlerne med intakt indhold af hormoner, dvs. hvor hormonerne ikke var fjernet. Dem begyndte hun at indtage i 2006 samtidigt med at hun begyndte at smøre sig med progesteron-cremen og senere suppleret med pregnenolon-tabletterne + en hel del forskellige vitamin- og mineraltilskud. Hun sagde, at da hun i forvejen var så dårlig at det ikke var værd at leve - havde hun intet at miste og alt at vinde, hvorfor hun ikke var bange eller betænkelig ved dette sidste forsøg på at hjælpe sig selv på egen hånd, selv om hun var mange gange ved at opgive da hun ikke mærkede til nogen bedring i hele det første år. Men da alternativerne var 0 - fortsatte hun alligevel.

Efter nytåret 2007/2008 måtte hun erkende en skønne morgen, at noget var ved at ske. Hun mærkede visse forbedringer i hverdagen efter at hun "frivilligt" rækkede efter en bog og begyndte læse den. Det har hun ellers ikke gjort i flere år. Den næste af de store forandringer var da hun har genvundet lysten til at passe og pleje sin krop, gå til frisøren tillige med, at hun bemærkede at ikke alene hadede hun ikke sin fraskilte mand mere, men at hun faktisk savnede ham. Hun begyndte igen at glæde sig til børnenes besøg og den førstkommende jul holdt hele familien sammen igen efter fire år. Den efterfølgende marts giftede "mor og far" sig igen og de har til hensigt at "leve lykkeligt til deres dages ende". Hun sagde noget i stil med: "der er ikke noget, som kan måle sig med en ny chance".

Det korte af det lange er, at hun nu arbejder på deltid i sit gamle fag (regnskab) og har til hensigt at opgive pensionen til fordel for en fuldtidsstilling når hun er helt sikker på, at det ikke kun er forbigående bedring. Hun er blevet så skadet af sit fortidens medicinske forløb frem til pensionering med sin "sindssygdom-diagnose" at hun har ikke nemt nu ved at tro på "mirakler".... men hendes TSH-tal siger altså noget andet: det har nu været under 0,2 siden sidst i 2008 og lægerne begynder at snakke om enten "spontan remission" eller om.... for højt stofskifte!! desp1 Hun har ikke oplyst dem om sin "selvbehandling" og smiler i mundvigene når hendes læge nu siger "Hvad sagde jeg? Det var alligevel ikke så slemt, som du gjorde det til, vel?" :roll:

Hun siger at hun lader dem snakke som de vil. Det rører hende ikke længere. Hun og hendes mand agter at rejse til USA en gang årligt hovedsagelig på indkøb af supplements og ellers er hun fast besluttet på at nyde sin anden ungdom, da hun jo har mistet den første til denne snigende sygdom. Og hvorfor ringer hun til mig? Jo, det gør hun, siger hun, fordi det var på min danske hjemmeside at hun første gang kunne læse på dansk en samling af informationer om hypothyreose, som man ikke finder på andre danske hjemmesider inkl. de lægelige. Efterfølgende har hun læst alt der er at læse her på Sonjas Stoffskifteforum og derfra gik vejen ud på det store internet.

Det lyder som en rigtig julehistorie og jeg har ingen andre beviser for historiens ægthed end at vedkommende bruger de samme supplement jeg også bruger. Take it or leave it - det er nok for mig, da jeg jo stort set, gjorde det samme den gang min sygdom var ved at gøre mig til grøntsag. xx7

Fantastisk historie! Veldig inspirerende! En påminnelse om at man må bruke tiden til hjelp også. :)

En fortvilende historie! Jeg blir så forbannet! Har det skjedd så veldig mye innen legers forståelse av thyreoideasykdommer de siste tyve årene? Hvor mye hjalp egentlig Hegges bok? Men min gamle lege kom faktisk med en innrømmelse til min mann før jul. Min mann sa at jeg sluttet hos ham fordi jeg var misfornøyd med hans behandling av mitt stoffskifte. Da innrømmet legen overfor min mann at han ikke kunne nok! Se det. Den innrømmelsen savnet jeg da jeg sloss det site året hos ham. Jeg håper det gavner hans gjenværende pasienter med thyreoideasykdommer..