Procrastination = overspringshandlinger = stress
Ikke alt stress kommer af binyretræthed. Nogen gange kommer stress af "procrastination". Procrastination er "overspringshandlinger". Overspringshandlinger sat i "system" dv. "en vanesag" er noget skidt. Det går ud over vores binyrer og hvad går ud over binyrer, går ud over hele vores daglige liv. Jeg er selv meget slem til at "overspringe". :oops:
En gang sidste år skrev en ven bl.a.: "....he he .. ja mange spørgsmål så lige der var skrevet, jeg vender tilbage hurtigst muligt , har simpelthen så travlt kan ikke finde ud af at lade være med at udsætte alt til sidste øjeblik med kaos til følge :sad: " Jeg skrev tilbage....
He, he... selv... Min Ven http://www.cosgan.de/images/midi/frech/a020.gif
Du/I tror måske, at du bare er en sjuske med ryggrad som en regnorm, hvilket resulterer i at du "aldrig nogensinde gør tingene rettidigt, men bare altid venter til sidste øjeblik af ren og skær dovenskab, hvorefter du skal indhente alt, med djævlens vold og magt, og overhovedet uden den fornøjelse, du ellers regnede med, du ville føle, når arbejdet var gjort og færdig....".
Du tror selvfølgelig også, at du er den eneste i verden, der har det sådan.... fordi "alle andre" er meget bedre til det hele :wink:
Der var tider, i den fjerne fortid, hvor hensigten (om at få noget fra hånden) var lige med reelt at få det udført straks og således var "hensigten" nærmest det samme som "udført". Det var vidunderligt og på trods af ekstremt mange gøremål - havde man meget mere fritid til hyggestunder, end man (jeg) har i dag, hvor man egentlig kun skal udføre en lille brokdel af, hvad man havde på huskelisten den gang for længe siden....
Hvorfor?!? :sad:
Svaret er forbandet (pardon my french): Procrastination = overspringshandlinger http://www.cosgan.de/images/midi/boese/n045.gif
Fænomenet er velkendt i alle livets forhold, men er blevet navngivet og udforsket mest i studendermiljø, hvor "fænomenet" sædvanligvis er mest synligt og generer mest.... ofte endda ødelægger fremtiden for de unge, hvis de da ikke i tide stifter bekendskab med "fænomenet" og erkender at de selv er hårdt angrebet, med store omkostninger til følge.... Navnet på uvæsenet er: "Student Syndrome" og lad det ikke trøste dig Min Ven... vi behøver så absolut ikke være studerende for at opleve den ødelæggelse "Student Syndrome" = "Procrastination" = "Overspringshandlinger" - hver dag ødelægger for os og fører til en fornemmelse, som om livet er ved at rinde mellem fingrene på os, fordi vi aldrig kan lykkes helt med at udføre, hvad vi havde sat os for dagen i forvejen.... Sikke noget lo..t! desp2
Hvad Fanden er Procrastination så ?
Dette spørsmål er blevet stillet i Brevkassen hos Psykiatrifonden og Ekspertens svar er følgende:
Sitat:
Procrastination er det hele tiden at finde på undskyldninger for at udskyde noget arbejde, som er vigtigt, og som skal gøres. Man siger til sig selv, at man lige skal vaske op, lige skal have lidt frisk luft, lige skal hvile en halv time osv, og på den måde ender det med, at man ikke får det vigtige gjort.
Godt nok bliver der anbefalet at søge på Google , men der er ikke så meget at finde om Procrastination når man søger efter forklaringer på dansk (og norsk/red.).... Måske er det netop derfor, at Nørre Gymnasium havde påtaget sig sliddet og sørgede for, at deres elever fik et godt kendskab til problemet. For det er netop det, der er - et kæmpe problem for alle. Ikke "kun" gymnasiaster og studerende, men alle, selv ældre damer som du Min Ven - og jeg :oops:
En velskrevet artikel, der ligger på Nørre Gymnasiums hjemmeside og bærer overskriften:
Hvorfor udsætter man alting? Et forsøg på at forstå de psykologiske mekanismer
At udsætte ting til senere kaldes på engelsk ’procrastination’, og det fænomen er der skrevet store bøger om. Der er forsket i det, bl.a. fordi masser af studerende får ødelagt deres studietid og måske slet ikke får en eksamen, fordi de ikke kan kontrollere deres adfærd med altid at udsætte forberedelse til timer, store opgaver og eksamenslæsning.
Kort fortalt indebærer ’nøl’, som vi har valgt at kalde det her, at man udsætter ting til sidste minut, eller overhovedet ikke gør det. De fleste mennesker udsætter regelmæssigt noget, som de burde gøre; bl.a. kan det være svært at tage alvorlige beslutninger som f.eks. at skifte job eller at konfrontere andre med deres dårlige opførsel, selv om det generer en voldsomt. I stedet finder vi på alle mulige undskyldninger for ikke at komme til sagen. Nogle hengiver sig til store drømme, som aldrig bliver til noget som kompensation for alt det, de ikke når i virkeligheden. Det kaldes eskapisme. Andre skyder skylden på alt andet end dem selv, når de ikke rigtigt får gjort det, som kan opfylde deres store ambitioner. Her kommer f.eks. den med den kedelige lærer eller chefen ind. Så er der dem, som sørger for at have en kalender så fuld af aftaler, at de naturligvis ikke kan nå en brøkdel af det, som de har påtaget sig. Denne liste over symptomer på ’nøl’ indikerer, at det som umiddelbart synes forholdsvis enkelt faktisk er ret komplekst rent psykologisk. Derfor vil det følgende søge hjælp i psykologisk forskning for at finde nogle årsager og forklaringer på, hvorfor vi mennesker udsætter ting.
Nøl er egentlig et mærkeligt fænomen, for det formålet med det lige nu og her er at gøre livet lettere, men i virkeligheden medfører det på sigt stress og følelse af manglende kontrol. Og nøl kan ende i total fiasko, fordi man til sidst slet ikke kan overskue noget, ligesom det har stor indvirkning på ens selvfølelse, der daler i takt med, at tiden går med ikke at komme i gang. Psykologerne Burka og Yuen (1983) beskriver processen på flg. måde:
- Man har til hensigt at gøre et eller andet, og man siger: ”Jeg må se at komme i gang”.
--- - Man udsætter det og gennemtænker hurtigt alle de fordele, der er ved at starte lidt senere:”Jeg gør det i morgen, når jeg ikke har så meget at lave”.
--- - Man udsætter yderligere, og nu begynder man at blive lidt selvkritisk:”Jeg skulle være begyndt noget før” og/eller ”Jeg kunne da ikke forlade den fest, alle mine bedste venner var der”. Måske stikker man hovedet i busken, eller lader som om man har meget travlt. Måske lyver man også over for sig selv og siger, at man har så meget andet at gøre lige nu.
--- - Man udsætter endnu mere, lige indtil man er helt tæt på deadline: ”Nu skal det bare fyres af lige meget hvad”, ”nej, jeg har simpelthen ikke tid” eller ”jeg kan simpelthen ikke gøre det her”. Igen kan man se, at undskyldninger popper op, så man undgår konfrontationen med mulige årsager til udsættelsen.
--- - Man begynder at stille spørgsmålstegn ved egne evner:”Der er noget galt med mig”, man begynder at sværge, at man aldrig vil udsætte noget igen, eller man minimiserer alvoren af at have udsat endnu en opgave: ”det var nu heller ikke så vigtigt”.
--- - Man fortsætter i samme skure med en ny opgave eller noget andet man skal gøre. Så kører rouletten igen, helt forfra.
Hvis man også, "for sjov" ( :? ) erstatter ordet: "studerende" med f.eks. "mange af os" eller "mig/jeg", eller hvad ved jeg.... - vil teksten med èt blive mere aktuel for enhver, idet "Procrastination" sidder fast i sindet på de fleste, uanset alder, socialt tilhørsforhold, uddannelse eller mangel på samme.....
.... "man" kan endda opleve, at selv om man ellers aldrig nogensinde før.... kan den dag komme, når "Procrastination" springer frem som trolden af æsken og så ruller dèt bare og forpester den tid, der i takt med alderen, i forvejen føles forsvinder hurtigere og hurtigere.... Nørre Gymnasium beskriver et meget fint forslag til, hvordan man kan stoppe uvæsenet.... og komme fri af den evindelige strøm af udsættelser og undskyldninger, der også udsætter eller tilintetgør det, vi ellers går og drømmer om at udrette... bare klik på linket. xx7
Sv: Procrastination = overspringshandlinger = stress
