Når hypothyreose behandles som en funktionel sygdom (hypokondri)

Godt dette emne kommer frem, da alle stofskiftepatienter med fine prøveresultater eller i "grænseland" bliver mere eller mindre udsat for "sortering" i retning af "funktionelle lidelser" dvs. klassificeres som hypokondere.

Her kan man måske finde svaret på, hvorfor så mange læger fylder deres hypothyreose-syge med "psykiatriske" lægemidler, når lægerne rammer muren af deres uvidenhed om stofskiftesygdomme og deres tyrkertro på TSH-regime, som det påståede saliggørende i vurdering af de stofskiftesyges tilstand, mens stort set alle udsagn og symptomer bliver ignoreret i stor stil, uden skygge af sammvittighedsnag!

Lavt stofskifte er simpelthen oplagt mål for udredninger med henblik på "funktionelle sygdomme".

Sitat:

---

Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge… Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere uddanner praktiserende læger til at "genkende" og "fange" flest påståede “hypokondere”. Alle disse udiagnsoticerede thyreoidea-syge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og “lærer at leve med” den “indbildte” sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med…

---

En ven har en gang skrevet til mig: "Det finder jeg er det gale i hele dette forløb, idet jeg allerede som ung fik at vide af daværende læge, at vi skulle holde øje med stofskiftet, da jeg havde struma, der dog endnu ikke var behandlingskrævende."

Nu ved jeg ikke hvad har lægen bygget sin diagnose om en “ikke behandlingskrævende” struma på. Men det ville ikke undre mig hvis hendes blodprøvetal befandt sig indenfor den norm lægerne bruger, når de træffer en afgørelse om en behandling skal “afventes” eller afvises. Det er nemlig ikke sygdomme, men de lægefaglige organisationer, der træffer afgørelsen om man er syg eller om man er rask. Det er min påstand, at netop disse guddommelige afgørelser står bag eksplosionen af de sidste 20-30 års “funktionelle lidelser”. De “nye” og udskældte sygdomme - er måske slet ikke så “nye” endda… Måske er de ikke engang bare sygdomme, men snarere følgesygdomme efter en overset og derfor ubehandlet oprindelig stofskifte-sygdom?

Jeg er en gang faldet over et brev, en amerikansk kvinde - Gail Wurmstein skrev til Oprah, i anledning af Oprah Awareness Campaign. Til min skræk, under nærlæsningen - er det gået op for mig, at dette brev kunne lige så godt være skrevet af mange danskere, man enten ikke kan finde ud af diagnosticere eller - som allerede har fået diagnosen Fibromyalgi eller Kronisk Trætheds Syndrom, uden at man besværer sig med at finde ud af en måde, at hjælpe dem af med deres værste symptomer… Passage i brevet, der har fået mig til at fare op af stolen er følgende:

***

"Kronisk træthedssyndrom og Fibromyalgi er to sygdomme som er nye. Sjovt nok, blev de aktuelle lige efter at Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin) og TSH-testene begyndte at indgå standard behandling. De fleste med fibromyalgi og KTS har problemer med skjoldbruskkirtlen. Ømme led og træthed er to af de oftest forekommende symptomer ved lidelser i skjoldbruskkirtlen. Et fåtal læger er nu begyndt at udforske denne nye viden, hvilket har ført til adskillige succesbehandlinger af fibromyalgi og KTS ved at dosere T3-hormon. Glem ikke at siden indførelsen af TSH-test, har læger ordineret lige præcis hormontilskud nok til at TSH niveauet kom ned under 5, men dog uden at behandle patienten fuldt ud. Husk også på, at T3-hormon ikke er tilstede i Synthroid (Synthroid svarer til det danske Eltroxin). Det er kombinationen af disse to fejl-dispositioner, der har skabt sygdomme som fibromyalgi og KTS."

***

Ovenstående citat gælder fortrinsvis diagnosticerede stofskiftepatienter. Men hvad med alle de andre, der ikke havde konstateret en stofskiftesygdom fordi de er ikke blevet screenet for det - enten fordi lægerne ikke kender nok til stofskiftesygdomme/symptomerne eller - nøjes med at se på laboratorietal - i stedet for at interviewe patienter og registrere (respektere) deres symptomer. Og når man samtidig erkender, at selv et sundt stofskifte falder med årene til det skraber bunden under og efter overgangsalderen - er man kommet tæt på svaret på, hvorfor er der så mange kvinder og færre mænd, der rammes af disse sygdomme… Hos en del af yngre kvinder opstår disse problemer ofte i forbindelse med graviditeter idet moderen er fosterets eneste “kilde” til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem…

Alt dette kan forebygges, hvis man er en frit tænkende læge! En frit tænkende læge sætter sin patient under skærpet opsyn allerede når TSH ligger på 2. Stiger TSH-tallet med blot et point første og anden gang, eller fortsætter på niveau 2 der foretages blodprøvetest indenfor de efterfølgende 7-8 uger - bør patienten udredes for en autoimmun thyreoideasygdom tillige med igangsættelse af behandling for at kompensere for den underaktive skjoldbruskkirtel. I den ideelle verden. Desværre for os - bliver stofskiftepatienterne med TSH-tallet under 10, sædvanligvis ikke behandlet. Dette er årsagen til, at velhavende danske patienter rejser til Balder Klinikken i Norge, til Hertoghe-klinikken i Belgien samt til Tyskland, hvor den private medicinske sektor behandler stofskiftepatienter allerede ved TSH-tal på 2 og derefter. Men ikke alle er velhavende.

I Danmark er den faglige interesse for stofskiftesygdomme til at overse. Det er der ikke status i. Lægerne er ikke klar over hvor komplicerede thyreoideasygdomme er. De tror at en enkel blodprøve og en enkel tablet dagligt løser problemet. Vel at mærke hvis TSH er over 10, ellers får de syge lov til at vegetere ubehandlede. Thyreoideasygdomme har så lavt status at diagnose og behandling stort set overlades til praktiserende læger. Når man tænker på, at thyreoidea-kundskab fylder kun ganske få undervisningstimer i pensum på lægestudiet - er denne indstilling ganske skæbnesvanger for de syge. Thyreoideasygdomme er langsomme dræbere, først sjælen, så kroppen.

Stofskiftesygdomme er i virkeligheden svære at behandle og svære at overvåge… Der findes nærmest lige så mange kombinationsvarianter af stofskifteproblemer, som der er stofskiftesyge - uanset om de er diagnosticerede eller om deres sygdom er overset! Det er i denne patientgruppe, at Liaison-psykiatere uddanner praktiserende læger til at "genkende" og "fange" flest “hypokondere”. Alle disse udiagnsoticerede thyreoidea-syge tumler forgæves i sundhedsvæsenet, til de selv begynder at tro på, at det er dem der er hypokondere. De resignerer og “lærer at leve med” den “indbildte” sygdom ingen læger tror på eller vil beskæftige sig med…

Bare for at opremse ganske få eksempler på, hvad overset, sygt, ubehandlet stofskifte kan skaffe folk af diagnoser…. falsk senilitet, falsk Alzeihmer, ADHD m.fl., “endogene” depressioner, psykoser, div. neurologiske sygdomme inkl. kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi…. bindevævssygdomme, almindelige organsygdomme, hyperkolosterolæmi - som følge af understimulering, underernæring på celleniveau…. Tidlig alderdomsforfald… forfald af kognitive færdigheder, hukommelseskollaps….. forfald af immuniteten inkl. faldende evne til at bekæmpe cellemutationer - og man kunne blive ved! Og ikke mindst - gælder det ikke kun de allerede syge - men også den næste generation, fordi… et utal af årsager til stofskifteproblemer er arvelige!

Der konstateres over 2000 nye tilfælde af hypothyreose (underaktivt stofskifte) hver år, alene her i Danmark. Jeg tør end ikke forsøge på at gætte mig til, hvad det reelle tal er. Det er ganske normalt, at man går med sin døende skjoldbruskkirtel i årevis og indtil adskillige helbredsskader er blevet uoprettelige…. Lægerne venter jo på, at TSH-tallet skal stige til 10 før de mander dem op til at rekvirere en antistof-prøve, men antistofferne har i mellemtiden allerede ædt op så meget af skjolbruskkirtlen, at skaderne er uoprettelige og patienten er kronisk syg allerede inden behandlingen påbegyndes. Det er så de heldige. De, som trods alt kommer i behandling. De øvrige, de udiagnosticerede - de lever et tiltagende vegetativt liv, for endelig, efter mange år fyldt med senfølgesygdomme af det ubehandlede thyreoideasygdom - “funktionelle” eller andre - de kommer herfra uden at nogensinde at vide, hvad var grunden til at deres helbred forfaldt, tilsyneladende uden “medicinsk årsag” eller med den sidste sygdom patienten led af anført på dødsattesten…. Så vigtigt er det for læger, at “tallet passer”, at symptomerne ignoreres eller henlægges i kategorien “funktionelle lidelser”.

Specielt udsatte er piger lige før og under puberteten, gravide kvinder (moderen er fosterets eneste “kilde” til thyroid-hormoner, hvorfor hun selv kan komme ud for hormonmangel, hvilket på sigt kan udløse et permanent stofskifteproblem) og kvinder lige før, under og efter overgangsalderen… De er “udsatte” fordi de er kvinder. Mændene bliver ikke gravide og kommer i overgangsalderen. Derfor er det færre mænd, der får sygdommen og de, der bliver syge - dem bliver der taget hånd om hurtigere og før skaderne bliver uoprettelige i sammenligning med kvindernes. I hvert fald i Danmark, men også for mænd gælder det, at enten er deres tilfælde et "skole-tilfælde", oplagt og lige efter bogen, eller - også de må tage til takke med at blive trukket ved næsen ind i en psykiatrisk "funktionel lidelses diagnose", selv om dette sker i langt mindre grad idet mænd bliver ikke så ofte stofskiftesyge som kvinderne.

Hvorfor denne forskel kønnene imellem? Fordi netop i anledning af disse “helbredstilstande” bliver kvinderne tørret af med, at “sådan kan det gå” når man er gravid eller “det er bare overgangsalderens skyld altsammen”! Har en kvinde været uheldig at blive stoppet under bogstavet “F” for fibromyalgi, er alt håb ude. Ingen læge vil synnerlig mere interessere sig for denne patient. En kvinde skal nærmest falde død om - før lægestanden siger “hovsa”.

Personligt mener jeg efterhånden, at det er lige ved, at det ikke er "kampen-om-Armour-til-alle" som er vigtigst for stofskiftesyge, men netop kampen mod "psykiatrisering" af stofskiftepatienter lige så snart deres, helt personlige afart af sygdommen ikke passer i lægernes tabel-forestillinger om, hvad kendetegner en sygdom i thyreoidea!

Det er her, at invaliditet, offentlig forsørgelse, fattigdom, socialt deroute for hele familien lægerne dømmer patienterne til, når de hellere opgiver dem, end de vedkender sig egen inkompetence!

Det er ikke lægestandens private legeplads længere! Det er et samfunds problem! desp2

Din artikkel ligner til forveksling Norske forhold Anisa.
Jeg gjennkjenner alle forhold du beskriver, fra den ekstra psykiske belastning behandlermijøet i mange mange år påførte meg, til behandlingsvegringen og den u-menneskelige bagatelliseringen av hvordan det er å leve slik.
U-forstand og ignoranse i arbeidslivet hører også med.

Jeg vet ikke hvordan det er å søke behandling for lignende forhold som mine egne idag.
Dømmer man etter forummets mange innsendere, er det ikke skjedd mye. Og det betyr vel bare at den nødvendige revolusjon stadig er i vente.
Jeg mener jo at så lenge man ikke rent faglig evner å innse at det er behov for en mer diffrensiert behandling av stoffskiftesyke, jo sterkere vil revolusjonen slå tilbake på de som idag tviholder på forstenede teorier.
Kjempefin artikkel Anisa !

Sitat:

---

Opprinnelig skrevet av n`Finn

Din artikkel ligner til forveksling Norske forhold Anisa.

---

Tak n`Finn. Jeg ved det godt. Norge er udsat for det samme, men i Norge findes endnu ikke et statsstøttet, systematisk indsats til udvikling af fagområdet "funtionelle lidelser" som det allerede sker i Danmark. Det vil du kunne se ved at granske dette dokument og dette med, hvilke jeg har gemt på egen computer, da den slags har det med at "forsvinde" fra nettet når "uautoriseret" opmærksomhed samles om det. De kalder det for "shared care mellem almen praksis og psykiatrien".

Vi har allerede skrevet sammen om den "norske vinkel" tilbage i 2007 i tråden Psyko/Somatikk og lavt stoffskifte :sad:

Ville bare takke for en flott artikkel! :)

Her er en aktuell diskusjon hos ME-syke, og psykiaterne har i årevis hatt et godt grep om ME i england og Norge og nektet å anerkjenne de mange fysiske og immunologiske avvik ved ME.
Nå vil de ha vekklassifisert ME hos WHO fra somatisk til psykiatrisk klassifikasjon:

http://forums.aboutmecfs.org/showthread.php?t=1893

Pass dere ellers blir hypothyreose også psykisk.

Sant Nora.
Ellers var jo min hypothyreose i høyeste grad psykisk - før det var en luring som tok en stoffskifteprøve da.
Jeg har jo kald ham en luring lenge, men han var nok ikke over middels lur allikevel.
Tyroide medikamenter visste han ikke noe om - enda jeg vet jo at han skrev jo ut slike 10-12 år før jeg fikk min første Levaxin.
Du kan være glad du ikke fikk dette før, sa han, nå har vi skikkelig medisin mot dette.....
jaja, så feil kan man ta.
Har mistanke om at medisinindustriens selgere er dyktige lobbyister.
Håper han har forstått ett og annet siden den gang.

"At negligere menneskers smerter fordi man ikke lige kan gennemskue de anatomiske nøjagtigheder er udtryk for intellektuel og menneskelig fattigdom. Vi mangler viden om tidens sundhedsproblemer, og der er for mange dårlige forklaringer. F.eks. gøres sammenhænge ofte til årsager – at de grupper, det lykkes at komme i arbejde har det bedre, kan sagtens være fordi de ikke grundlæggende er så syge, som dem, der ikke kommer i arbejde.

De sundhedsproblemer, som vi står overfor i dag, handler i store træk om uerkendte endokrinologiske skader. Skader i binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel osv.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/1...?dopt=Abstract

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/en...earch=17265431

Vi mangler viden om vor tids sundhedsproblemer. At slå dem hen med bl.a. vendinger som ”noget psykisk” er fattigt. Lad os dog få valid forskning så vi kan komme videre." Berlingske Tidende d. 15. september 2009

Anette Ulstrup
Næstformand i Patientforeningen Danmark
En forening for fejlbehandlede og kritiske patienter