Juledepression?

Tager jeg helt fejl, eller findes der noget i retning af en "juledepression"? Det mener jeg, jeg har oplevet på det sidste - ualmindeligt mange, som har det fra småskidt til slemt i år. Jeg mener helt bestemt ikke, at jeg har oplevet det i den grad de andre år.... men igen, det kan så være mig selv, som ikke var opmærksom... vedikke1

"Juledepression: Salget af nervemedicin stiger markant i januar, og det skyldes, at julen er en skuffelse for mange – og så kommer den negative reaktion i januar. Sådan forklarer eksperter, at salget af sove- og nervemedicin i januar stiger med 12 procent i forhold til resten af året. Det er oftest de skuffede forventningerne om, at familien skal blive forenet, og at gamle stridigheder skal blive glemt, der frembringer efter-juledepressionen hos folk." (Klippet ud af en avis, husker ikke hvilken)

"hei! jeg trenger noen jule-råd. Alle storkoser seg når det blir jul i gatene, og handler julepynt og julegaver.. jeg HATER jula!! For meg har alltid jula vært krangling, stress og kaos. Min mor er deprimert, og det går over stokk og stein i jula. Hun baker den ene dagen, og gråter den andre. Pappa er grå i ansiktet, og holder motet oppe for oss "barna". Greit nok, vi er voksne mennesker.. Men det er noe spesielt med det å komme hjem til jul." http://www.klara-klok.no/wips/440185...eId/2111792013

"I andre situationer kan der være tale om, at en ellers hyggelig julesammenkomst ofte ender med familiestridigheder og ballade. Man har været der mange gange før, og selvom man håber, at i år bliver anderledes, viser erfaringen, at det er uundgåeligt. Det kan være et familiemedlem, der drikker for meget, og som efterfølgende bliver ubehagelig eller belastende at være sammen med. Det kan være den samme gamle stridighed, som atter og atter bliver taget frem af det samme forurettede familiemedlem. Eller det kan være, at det blot er resultatet af, at familien er samlet på det samme sted en hel aften igennem, og de mange små uafklarede konflikter, der aldrig er blevet taget alvorligt, får anledning til at blusse op. I stedet for at glæde sig til juleaften gruer man derfor for den og bliver måske efterhånden så fyldt af bitterhed, skuffelse og irritation over sin familiære situation, at det helt overskygger budskabet om kærlighed og fred til og blandt mennesker. Julen er ikke glad og festlig, men en tid, hvor der skal gås med listesko, og hvor man skal mægle og glatte ud. Intet under, at der følger en juledepression i kølvandet. Og det er ikke let at ændre på en sådan situation. For hvor er det nu engang besværligt at ændre på en hel familie, men nogle gange kan det gøre en verden til forskel, at en enkelt tør bryde isen, tør sætte ord på det dysfunktionelle mønster og sætte ord på det, som alle måske tænker og føler: hvor er det dog destruktivt og åndssvagt det her – lad os gøre noget andet."
http://www.udfordringen.dk/print.php?ID=7117

Jeg om min kjære snakket faktisk om akkurat dette i går. Gubben sitter med avisa og sier; Ja, nå kommer vel snart alle nyhetene og drap, mishandling osv nå da.. Det er jo alltid så mye vold i jula... Ja, hva kommer det av tror du? spurte jeg, og dermed var diskusjonen igang.

Vi snakket om samfunnspress - Samfunnet krever at vi skal være så vellykket. Vi skal tjene masse penger, eie mye fint, gi til veldedig formål osv.. Vi skal være perfekte foreldre, prisværdige ektefeller og vi må selvsagt være den i familien som gir de beste gavene, vi må ha det flotteste julehjemmet og ribba vår må selvfølgelig være bedre enn andres. Oppe på dette kommer det perfekte perfekte perfekte! Alt må være perfekt..

Og her kommer jo alt dette inn var vår konklusjon. For alt over er jo selvsagt ikke mulig. Og klarer man ikke å få til dette blir man "misslykket" og man kommer inn i en depresiv sirkel. Man spiser antidepressiva, misbruker narkotika og alkohol, krangler og i værste fall utøver man vold.

Høytider er for de fleste av oss en folkefest. Men vi alle har nok erfart maktesløsheten når økonomi og krefter ikke strekker til. Jeg tror "juledepresjon" rett og slett kommer av urealistiske forventninger som stilles til oss gjennom samfunnet. (NB: Dette er hva JEG tror da)

Så enig , så enig,
jeg har som sagt meldt meg ut av det meste fordi vi bor i et rottereir mens vi bygger nytt etter husbrann, kjenner også at i fjor og i år en høytidene tunge,
ha ikke pyntet noe, bare et minimum pga minstemann.

forbigående naturlige årsaker nå men til neste år blir det koselig jul hjemme!!!

Sånn pakkesett har jeg skrubbet lenge, jeg syntes det er glade vannvidd og ikke skjønner jeg hvor folk får penger fra heller.

Hos oss er julen barnas høytid og jeg har strikte regler mht til alkohol (dårlig erfaring med en eks) men vi har øl og akevitt til maten og likør og cognac til kaker og kaffe, ingen hysteri, men normale avslappede former så ingen trenger føle seg ubekvem

http://forbrukerportalen.no/Artikler...opp_julegavene

Interessant artikkel om at alle pengene vi bruker på jukegaver, kun gavner næringslivet. og innerst inne vet vi det vel? Alle gavene vi har fått, som vi har: kastet, gitt i smug videre, ekspedert på loppemarked eller til Fresesarmeen. Og det samme gjelder mange av gavene vi gir! Mottageren trenger det ikke, hater det, misliker det, eller er totalt interessert.

Jeg synes gaver som involverer meg selv på en mer forpliktende måte er det beste. Altså gi bort en tur i skogen sammen med meg, matkurv spanderes, gå på kino med meg, gå ut og spise med meg, jeg sitter barnevakt for deg, jeg klipper plenen din mens du er på ferie etc. Men det krever selvsagt at jeg har ork til dette!

Depresjon rundt juletider og utover i januar forsterkes nok også av at vi er inne i den mørkeste tida på året. Bare mørket er nok til å få frem det mer depressive i mange av oss.

Jeg gjør heller jula til min. Jeg har ikke pyntet stort, bare hengt opp litt julepynt ved inngangsdøra og stjerna i vinduet. Mer vet jeg ikke om jeg gidder å gjøre. Jul blir det åkke som. Jeg stresser ikke med å kjøpe julegaver, det tar jeg over tid - gjerne fra sommeren av og sånn litt etter litt. Dessuten kjøper jeg heller ikke mange gaver, jeg lager de fleste selv. Jeg er heldig sånn sett som spiller brukbart selv og har mulighet til å lage mine egne cd-plater hjemme. Og når det gjelder de få gavene jeg kjøper, har jeg gjerne bitt meg merke i hva de jeg gir til trenger eller har sagt at de ønsker seg. Selv synes jeg det er helt supert å få penger i gave. Jeg er dønn kjedelig sånn sett. :)

Men jeg kjenner at jeg er mer depressiv nå enn ellers. Jeg tar til tårene for ingenting og jeg blir fort sint og oppgitt. Det er vanskeligere å finne krefter til å gjøre det som trengs. Kan jeg utsette noe, så gjør jeg det. Merker at jeg er inne i en nedtur nå om dagen, etter alt hyggelig og positivt som jeg har fått være med på i desember. Det er vanskelig overfor familien også. De skjønner ikke at jeg til tider har mer enn nok med meg selv. De skjønner heller ikke hvorfor jeg glemmer så mye, og sier at jeg må ta meg sammen. De skjønner heller ikke at jeg ikke orker å være sammen med dem, når jeg er utslitt fordi jeg har grått hele dagen av fortvilelse over smerter, forbannet NAV opp og i mente, og ønsket helsevesenet dit peppern gror.

Det er mye usynlig de rundt oss ikke fatter, gubben min har ihvertfall funnet ut at min døgnrytme på dårlig fungerende dager er normal,
jeg er altså ikke rar, og det i seg selv følger større tålmodighet med at jeg sover på dagen støtt.
Han ser det vel selv også hvordan jeg ser ut på dårlige dager; slapp av du, vi har alt vi trenger, ta butikken en annen dag, ingen vits at folk tror du blir mishandlet eller har fått deg et par tette:
Det er vår interne spøk når de blå pløsene rundt øynene er ille eller jeg ikke har orket å stelle meg å håret ordentlig på morgenen.

Julehandelen har jeg meldt meg ut av, søndags og kveldshandel er jeg ikke med på, mye unødvendig stress for arbeidsfolk der også, og pynte skal jeg ikke gjøre før neste jul.
Kjøpt litt til ungene utover høsten, eller syntes jeg en blomst, flax lodd og gavekort er kjekt.

Her er en dagsfersk artikkel om mørketida og nedstemthet:
http://www.aftenposten.no/nyheter/ir...cle3434537.ece