Må indrømme, at min holdning til vaccination er delt. Jeg ved at jeg aldrig nogensinde vil rejse til verdensdele, jeg ikke kan tåle at opholde mig uden et helt batteri af vaccinationer. Jeg ved også at jeg vil aldrig nogensinde benytte influenza-vacciner. Men jeg har set en mand dø af stivkrampe... og skulle jeg komme ud for en skramme under "jordarbejde" eller lignende, vil jeg ikke sige nej til stivkrampevaccine.
Jeg er vaccineret (som barn) mod polio, difteri, kopper (de "ægte") og tuberkulose. Min søn er vaccineret mod polio, difteri, kighoste og de "ægte" kopper. Den sidste måtte jeg skaffe privat lige før man erklærede kopper for udryddet, men siden den alligevel findes indenfor "forskning i bio-våben"... De gængse børnesygdomme har han haft som barn, og kom hurtigt igennem. Men det er ikke sikkert, at det blev så let og hurtigt, hvis vi var underernærede, fattige og hjemløse.
Jeg har pantsat mit bankende hjerte
hos livsglædens lyse Gud -
for dette - at leve og "være"
- se tingene folde sig ud...
Forundret ser jeg mod dage,
som endnu ikke er skabt,
og venter mig altid det bedste
selv hvor jeg på forhånd har tabt.
Et digt af
Rosa Abrahamsen (1926-1964) der blev smittet med polio under "den store polioepidemi" i København i 1952. Hun var 26 år da hun blev syg og så lammet at hun ikke engang kunne selv trække vejret, og største parten af resten af sit liv tilbragte hun i
jernlungen.
Da jeg selv var barn, havde jeg en legekammerat med en vissen arm, og en anden med et forkrøblet ben, der pga. polio bare holdt op med at vokse da han blev syg som treårig. Der var også en pige i klassen, der tre gange om året blev fragtet på "rekreation" i bjergene, indtil den dag hun ikke vendte tilbage. Hun døde af tuberkulose som niårig. Året efter døde hendes lillebror af samme sygdom...
Jeg husker at jeg sad med min lille, syg treårig på skødet, med en skalpel og dele af en kuglepen skruet fra hinanden liggende på bordet ved siden af. Han rallede, havde åndenød og så ud som om han skulle kvæles hvert øjeblik det skulle være... Han var ellers vaccineret mod difteri, men som det så ud og lød, var jeg parat til at skære hul i halsen på ham, hvis kvælningen blev værre, mens vi ventede på ambulancen. Det viste sig at det var "falsk" difteri (falsk strubehoste), dvs. uden udskillelse af toksiner og uden fuldstændig tillukning af struben, men for fanden, hvor det ellers var forfærdelig at være vidne til. At alene panikken ikke har taget livet af ham, måtte være at han sad som limet op ad mig, mens jeg har sørget for at være rolig som en klippe... Før difteri-vaccinationer var dødeligheden på op mod 50%, og selv i dag - er den 5-10%.
Det er en udmærket artikel
http://www.whale.to/v/golden_calf.html , Kevlin hjerte1 , dog mit indtryk er at forfatteren gør netop hvad jeg personlig bare hader læger for at gøre: vejer fordele og ulemper mod hinanden og træffer valget ud fra "flere har gavn" i forhold til "færre har ulemper".... Lige som med denne HPV-vaccine
dokumentaren handler om.
På spørgsmål om Sundhedsstyrelsen har tænkt sig at suspendere HPV-vaccinationer indtil bivirkninger er klarlagt, svarer embedsmanden at det har Sundhedsstyrelsen ikke tænkt sig
"fordi HPV-vaccinen gavner så mange flere end den skader" (frit efter hukommelsen). Jeg bare hader når nogen påberåber sig retten (pligten?) til at træffe SÅ livsvigtige beslutninger på mine vegne. Det vil jeg helst selv gøre når noget skal vælges, eller fravælges...
Samtidigt undlader lægestanden og myndigheder at informere om mulige bivirkninger, for
"ikke at skræmme folk fra at blive HPV-vaccineret"... Det er her jeg ser det største problem: manglende information og udeladt information, jeg betragter som en svaghed gældende alle vaccination-programmer.
Personligt byder det mig en hel del imod at kæmpe-mod-eller-for-noget-for-alles-bedste, fordi der ikke eksisterer løsninger der er 100% effektive for alle. Lige som jeg ikke kan acceptere lægestandens vurderingsgrundlag ud fra devisen:
"gavner så mange flere end den skader", har jeg svært ved at se, at det skulle være så meget mere "rette" at fratage nogen det frie valg af "det", ved at arbejde for et totalt forbud mod "det"... Med modsat fortegn er det faktisk nøjagtigt det samme, begge parter gør: ofrer nogen, for nogen andres skyld.
Det er et dilemma der ikke kan løses.
Der vil altid være nogen der skal betale med liv eller helbred, for at andre skal kunne sige fra. I begyndelsen og midten af 1990'erne blev mere end 50.000 mennesker syge af difteri i Rusland og i de baltiske lande, og 20-25% af dem døde af sygdommen.... Forekomsten og udbrud af epidemier vil altid stige i takt med at procentraten af de vaccinerede falder, så problemet kan ikke løses "retfærdigt", fordi uanset hvad man gør eller ikke gør - nogens børn bliver syge, nogle endda dør for at nogen andre har et ønske om ikke at lade deres børn vaccinere.
Jeg vil gerne anbefale bogen
Mikrobejegere skrevet af Paul de Kruif. Jeg har læst bogen første gang da jeg var omkring de 15 år. Læste den omtrent 20 år senere igen.
Adolph Denis Horn skriver i fluor-artiklen på sin
hjemmeside følgende:
"Fra skolen av ble jeg opplært til beundring og respekt for vitenskap og forskning. Som gutt slukte jeg boken "Mikrobejegere" som fortalte om den spennende og heroiske kamp legepionérene førte mot farlige, smittsomme sykdommer som krevde hundretusener av menneskeliv. Jeg lærte om hvordan vitenskap og teknikk har satt mennesker og samfunn istand til å løse mange oppgaver som tidligere syntes umulige. Vi har sett hvordan forskjellige vitenskapelige disipliner har fostret ånder som har utvidet våre kunnskaper om livet, om mennesket, om jorden og om universet. Vitenskapen sto for sannhet, ærlighet og rettskaffenhet i sin søken etter kunnskap, etter visshet, etter erkjennelse.
Dette var min oppdragelse, og jeg vil - for å hindre misforståelser - påpeke at jeg vet det stadig er forskere av dette kaliber innen vitenskap og forskning. Gudskjelov!" (...)
Bogen er meget velskrevet, interessant og mere spændende at læse, end selv de bedste krimier...
Vacciner har ikke altid været noget fanden har skabt... Det er først de sidste 20-30 år at industrien har overtaget produktionen, drevet af optimeringen af profitten, koste hvad det koste vil. Uden at kende den historiske baggrund bag den oprindelige idealisme (ja, idealisme) der har drevet de oprindelige opfindere af vacciner, ved man faktisk ikke nok til at kunne træffe en veldefineret beslutning. Det er, i hvert fald, min erfaring.
