Om Dr. John C. Lowe og hans arbejde med hypothyreose og fibromyalgi.
Selv om vi befinder os på et stofskifte-forum - er jeg efterhånden nået til den erkendelse, at i visse (mange) tilfælde, kan en ubehandlet, fejlbehandlet eller underbehandlet hypothyreose (lavt stofskifte) udvikle sig til fibromyalgi og kronisk trætheds syndrom.
Problemet med hypothyreose er, at den sniger sig på sit offer over mange år og der skal vitterlig voldsomme bloprøveresultater, før nogen læge gider få fingeren ud. Derfor går mange, mange mennesker, flest kvinder, med "sin" hypothyreose gennem meget lang tid inden der bliver taget hånd om den. Eller meget værre.... viser disse forbistrede (og primitive) blodprøver ikke det, som er anerkendt af lægerne - får man lov til at gå permanent ubehandlet. Det er i disse tilfælde, at man må frygte, at fibromyalgi udvikles og efterhånden invaliderer tusinder og millioner af mennesker.
Det er sørme interessant med disse blodprøver... Signalhormonet TSH, som indikerer en underaktiv tilstand i skjoldbruskkirtlen - ja, det skal ligge på et bestemt minimum, før lægerne mener, at der er et problem som skal behandles.
Problemet er bare, at de (lægerne) er heller ikke indbyrdes enige om, hvor højt/lavt bør TSH ligge, før en patient har krav på behandling. I vores broderland - Norge - varierer det fra landsdel til landsdel. Mens i den ene landsdel bliver man forkyndt syg af hypothyreose allerede ved TSH-værdi på 3.... i en anden landsdel skal TSH helt op på 10, før man allernådigst anerkender patientens sygdom.
Ligeledes verserer denne "konflikt" om, hvor højt/lavt et TSH-tal bør være, før man anerkender nødvendigheden af en diagnose/behandling - fra land til land i Europa og fra kontinent til kontinent. Det er altså ikke sygdommen, men lægerne selv, som bestemmer, hvornår en sygdom (her hypothyreose) er en sygdom.... De er, i sandhed - blevet guddommelige - de lægelige englebasser.
Kendsgerningen er dog den, at TSH skal enten være umålbar eller max op til 1 - når der ikke er brug for TSHen at "meddele" behov for mere skjoldbruskkirtelhormon. Alt derudover er tegn på, at skjoldbruskkirtlen ikke danner hormon nok. Men så længe dette er fortsat et diskussionsemne lægerne imellem, uden at de erkender behovet for at reagere, før patienten er så syg, så skaderne er fremskredne - kommer der flere og flere til, som er ubehandlet, fejlbehandlet eller underbehandlet - og faren for udvikling af fibromyalgi hos mange hypothyreosesyge vil stige.
Det er min påstand, at de fleste af os, hypothyreose patienter - er udsatte for risikoen for at udvikle det, som jeg personligt og for egen regning kalder for fibromyalgi syndrom. Ligeledes er det min påstand, at så længe diagnosticerede med fibromyalgi ikke udredes (kompetent!!) for hypothyreose 1 - vil de fortsætte med at være syge. Så længe der kun anvendes denne sølle og utiltrækkelig Thyroidea-screening, bestående kun af fastlæggelse af værdi for TSH-signalhormonet og Totalt T4 (i Danmark) - vil enormt mange syge blive overset og udvikle følgesygdomme, herunder fibromyalgi.
Hele denne lange indledning tjener et formål og dette er - at henlede de maltrakterede hypothyreose- og fibromyalgi patienternes opmærksomhed på, at selv om de ikke findes i vort lille land - findes altså ude i verden læger, som føler, tænker og handler anderledes, end vi er vant til her hos os. Og at disse læger vælger at gå mod strømmen og bringe upopulære hos kollegerne budskaber frem, som reelt redder liv - i mere end en betydning.
Dr. Lowe hører til de læger, som har viet sit liv til at udforske og løse gåden om fibromyalgi, som en sygdom, der er direkte forbundet med stofskiftesygdommen hypothyreose. Han har skrevet oceaner af artikler, behandlet tusinder patienter og hans erfaring på dette felt et stor. Speciallæge i fibromyalgi, skjoldbruskkirtel- og hypofysesygdomme - dr. John Lowe skriver følgende om hans syn på den aktuelt gældende endokrinologimodel:
De fire fejlopfattelser i den nuværende endokrinologi-model:
1. Den eneste årsag til mangelsymptomer i forbindelse med skjoldbruskkirtel er lavt stofskifte.
2. Kun patienter med konstateret primært lavt stofskifte bør sættes i behandling med thyroidea-hormon.
3. Lavt stofskifte patienter bør behandles udelukkende med T4 (dvs. levothyroxin i form af Synthroid, Eltroxin, Levaxin mv.)
4. Medicindosering bør alene styres af den dosis, der holder TSH indenfor de normale værdier.
Hmm... hvad er mon disse "normale værdier"? Dvs. det er TSH-tallet og ikke patientes tilstand og (vel)befindende, der afgør medicineringen? Jeps. Det er nemlig sådan det forholder sig...
Ovenstående er hentet fra artiklen Fibromyalgia Aches & Pains as a "Symptom" of Hypothyroidism. En meget interessant artikel, der omtaler risikoen for at patienterne kan udvikle fibromyalgi, som følge af et langtvarigt fejlbehandlet eller underbehandlet lavt stofskifte. Og dette på trods af, at disse patienter ellers kan fremvise de skønneste blodprøveresultater en medicinsk lærebog kan ønske sig...
Relterede artikler af dr. Lowe:
Fibromyalgia & Thyroid Disease
Inadequate Thyroid Hormone Regulation as the Main Mechanism of Fibromyalgia: A Review of the Evidence
Dr. Lowe` Hjemmeside

