Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Nina Vinther Andersen er cand.scient.pol og journalist: Hun har i årevis beskæftiget sig med medicinalindustrien og dens samarbejde med lægerne, blandt andet på Ugeskrift for Læger, British Medical Journal, Ugebrevet Mandag Morgen, Politiken og DR. Nina Vinther Andersen har stået bag en række afsløringer af medicinalindustrien og dens samarbejde med lægerne.
Piller, patienter, patenter og penge
- Vores piller
Af Nina Vinther Andersen
1. udgave. 236 sider.
Udgivelsesdato: 20. oktober 2009
Tiderne Skifter - www.tiderneskifter.dk
Omslag: Mikkel Henssel
ISBN: 9788779733893
Pris: 225 kr
Forlaget skriver:
Hvor god er den medicin, vi tager, egentlig? Er den nye – og ofte meget dyrere - bedre end det, der allerede findes på markedet? Bliver vi tilstrækkeligt oplyst om dens mulige bivirkninger? Kan vi stole på forskningen? Hvor tæt er samarbejdet mellem forskning og medicinalindustri? Hvor tæt samarbejder vores læge med de firmaer, der sælger den medicin, lægen udskriver?
Mange patienter har set et medicinalfirmas logo på lægens kaffekop eller musemåtten. De færreste ved, at industriens indflydelse stikker langt dybere og har enorme konsekvenser for vores sundhed og økonomi.
Vores piller et enestående indblik i medicinalindustriens lukkede verden og dens magtfulde markedsføringsmetoder. Bogen sætter lys på de tætte økonomiske bånd, der er mellem de multinationale firmaer, der sælger medicinen og de læger, der udskriver den.
Vores piller gennemhuller myten om, at der ikke er penge mellem læger og patienter, og at læger ikke må have økonomiske interesser i – eller forbindelser til – virksomheder, der handler med lægemidler. Det er et princip, som har styrket patienters tillid til lægen og den medicinske behandling.
Nina Vinther Andersen tager læseren med gennem nogle af de største danske og internationale lægemiddelskandaler de senere år. Den skildrer de positive gevinster ved samarbejdet mellem medicinalindustrien og lægestanden i form af unikke videnskabelige opdagelser og behandlinger, men den kortlægger også de over- og underdrivelser, der følger med, når multinationale lægemiddelfirmaer skal sælge deres behandlinger i samarbejde med læger verden over.
Vores piller giver patienter og pårørende mulighed for at blive mere kritiske forbrugere af medicin og sikre en mere oplyst dialog med deres læger. Samtidig giver den politikere, myndigheder og medier en række forslag til forandringer, og lægger dermed op til en debat om grundlæggende principper i det danske sundhedsvæsen.
***
Iflg. DR har i alt "de sidste år været 20 sager med firmaer, der har forsøgt at sælge deres medicin til patientgrupper, de ikke har fået lov at bruge det til. Peter Gøtzsche mener, at det kun er toppen af isbjerget, der bliver afsløret. Ifølge bogen "Vores piller", der udkommer i morgen, opdigter medicinalfirmaer for eksempel også sygehistorier om patienter, som ikke findes og referer til videnskabelige undersøgelser, som ikke eksisterer."
***
Det er en bog, jeg bare må eje. For et øjeblik siden har jeg allerede bestilt den hos Williamdam til en introduktionspris 175 kr. Vender tilbage med mine kommentarer når jeg har læst den, men må allerede blankt indrømme, at jeg venter mig meget af den oplevelse... Godt nok tilbydes vi kun en slags piller for stofskifte, men til gengæld tilbydes vi en hel del andre piller for "bivirkninger" af hypothyreose.... Godt at få indblik i, hvad vi tilbydes af fup eller fakta.
Det er sjældent at jeg er tilfreds på forhånd. Denne gang er jeg. xx9
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Sitat:
Vores piller
- Medicinalindustrien, forskningen, lægerne og patienterne
Af Nina Vinther Andersen
Indhold
Forord
Indledning
1. Medicinalindustriens forsøg: Brystkræft og blodpropper
2. Fra pilletriller til højpotent aktie
3. Den pantsatte troværdighed
4. Fortielser, forsinkelser og manipulationer
5. Besnærende og besnærede
6. Ingen så mig gøre det
7. Besvær med at rejse sig?
8. Sygdom til salg
9. Kontrol- hvem, hvad, hvor?
10. Dyrt og dødsensfarligt
11. Tid til selvransagelse
12. Forslag til ændringer
Indeks
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Sitat:
Vores piller
- Medicinalindustrien, forskningen, lægerne og patienterne
Af Nina Vinther Andersen
Forord
Jeg var i slutningen af min første barselsorlov i 2003, da min daværende chef på dagbladet Politiken ringede for at høre, om jeg ville skrive om medicinalindustrien, når jeg kom tilbage på arbejde. Det ville jeg gerne, og kort tid efter sad jeg sammen med en kollega og interviewede en overlæge i København. Overlægen fortalte om nogle af de teknikker, medicinalindustrien bruger for at pynte på resultaterne af deres forsøg og i deres markedsføring. Da han efter sin lille tale så vores målløse udtryk i ansigterne, trak han skuldrene op, slog ud med hænderne, lænede sig tilbage i stolen og udbrød: "Jamen - det ved enhver jo!"
På det tidspunkt foregik der internationalt set en intens debat om industriens markedsføring og samarbejde med lægerne. Sundhedskomiteen i det engelske House of Commons granskede medicinalindustrien og fandt, at dets indflydelse var enorm og ude af kontrol. l Men debatten herhjemme - den har stort set været fraværende.
Jeg har siden samtalen med overlægen beskæftiget mig indgående med medicinalindustrien og samarbejdet med lægerne på en række medier, heriblandt på Ugeskrift for Læger, Ugebrevet Mandag Morgen, DR, Politiken og Forbrugerrådets blad Tænk. "Industrien er kun så god, som vi læger gør den til," sagde en professor til mig under en samtale.
Når samarbejdet er gået godt, har vi fået unikke videnskabelige opdagelser, som vi kan være taknemmelige for. Men bagsiden har været en række skandaler, hvor nogle af verdens største medicinalselskaber har skjult, fordrejet eller fortiet viden om bivirkninger og overdrevet fordelene, så deres medicin har set bedre ud, end den var. Det er sager, som læger med deres navne og status har været med til at blåstemple, og som har haft tragiske konsekvenser.
Alliancen mellem medicinalfirmaer og læger har vist sig så stærk, at der er behov for en grundlæggende debat om i hvilken udstrækning læger, medicinalfirmaer, samfund og patienter har sammenfaldende interesser. Denne kommercialisering af lægevidenskaben kræver også en diskussion om de rammer, samarbejdet skal foregå i. Et af de grundlæggende principper i det danske sundhedsvæsen er, at der ikke er penge mellem læge og patient, og at læger ikke må have økonomiske interesser i eller forbindelser til virksomheder, der handler med lægemidler. Det er et princip, som i årevis har styrket patientens tillid til lægen og gjort, at patienter har kunnet føle sig tryg ved, at lægens diagnose, ordinationer og henvisninger alene har været fagligt begrundet og ikke udsprunget af økonomiske egeninteresser. Den sikkerhed har patienter ikke længere.
Formålet med denne bog er at give patienter og pårørende mulighed for at blive mere kritiske forbrugere af medicin og sikre en mere oplyst dialog med deres læger. Samtidig giver den politikere, læger, myndigheder og medier en række forslag til forandringer, og lægger dermed op til en debat om grundlæggende principper i det danske sundhedsvæsen.
Jeg har skrevet bogen på egen risiko og regning. Den har været to år undervejs. Dels fordi jeg har haft travlt med arbejde, dels på grund af familiemæssige omstændigheder - og endelig fordi alliancen mellem industrien og lægerne bør beskrives kritisk uden at fornærme og med så omfattende dokumentation som mulig. Tak til de læger, farmaceuter, sygeplejersker, nuværende og tidligere ansatte i medicinalindustrien samt gode kolleger, som har inspireret mig, ledt mig på rette spor, og hjulpet mig undervejs. Ingen nævnt, ingen glemt. Og tak til Torben for altid konstruktiv kritik, inspiration, støtte, opmuntring og uendelige mængder tålmodighed.
Nina Vinther Andersen
København, juli 2009
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Sitat:
Vores piller
- Medicinalindustrien, forskningen, lægerne og patienterne
Af Nina Vinther Andersen
Indledning
I slutningen af 2006 kom der en af de sjældne, gode nyheder på kræftområdet: For første gang så det ud som om, færre kvinder får brystkræft.[2]
Faldet kom ikke, fordi der var en ny, banebrydende medicin på markedet, eller fordi lægerne havde taget bedre diagnostiske metoder i brug. Ej heller var de på det tidspunkt begyndt at organisere deres arbejde bedre. Knækket på kurven kom ifølge de første meldinger, fordi kvinderne i stigende grad var holdt op med at tage hormontilskud i overgangsalderen.[3]
Over tusind danske kvinder dør hvert år af brystkræft. Mange af dem efter de i årevis har taget hormoner for at dæmpe symptomerne på deres overgangsalder. Hvad de ikke har anet er, at den lettelse, de har fået fra hormonbehandlingen, senere kunne medvirke til deres dødelige kræftsygdom. For hormoner kan øge risikoen for brystkræft.[4]
Heller ikke gigtpatienter har fået den fulde sandhed om de præparater, de har taget imod deres smerter. For hver gang de har taget gigtpillen Vioxx, er deres risiko for at få en blodprop eller hjerteanfald samtidig blevet forhøjet.[5]
De kunne ikke vide det, for deres læger vidste det sandsynligvis ikke, da de udskrev medicinen. De multinationale medicinalselskaber bag præparaterne underspillede eller skjulte ifølge kritikerne bivirkningerne, mens de overdrev fordelene ved deres produkter[6] og vildledte dermed læger og patienter med deres forskning og markedsføring uden de store konsekvenser.[7] Det er sket i samarbejde med læger i Danmark og verden over.
Denne bog dokumenterer for første gang, hvordan medicinalindustriens indflydelse er langt mere indgribende end hidtil antaget herhjemme. Den viser, hvor tætmasket samarbejdet er mellem medicinalindustrien og lægestanden her i Danmark og internationalt, både i bredden og i dybden. Bogen fastslår, at stort set samtlige læger i Danmark i større eller mindre grad er under industriens indflydelse og kan tjene op mod en halv million kroner om året på bijobberiet for adskillige firmaer. Mange læger nægter, at denne indflydelse finder sted, trods videnskabelige beviser for det modsatte.[8/9]
Det er en kommercialisering af lægevidenskaben, som lige så stillet er sivet ind i konsultationen hos den praktiserende læge og i hospitalskontorerne uden større opmærksomhed.
Den gennemtrænger de videnskabelige selskaber,[10] smitter af på forskningen, efterlader sig spor i de videnskabelige tidsskrifter[11] og i lægernes pengepunge. Den påvirker hver enkelt læge, den påvirker de lægevidenskabelige værdier, behandlingen af patienter,[12/13] og det får konsekvenser for vores samfund, fordi flere og flere skattekroner skal gå til den offentlige betaling til medicin og de tilknyttede udgifter i sundhedssektoren.
Og det er ikke en kommercialisering, der vil mindskes i styrke. Tværtimod. Den nuværende regering opfordrer de læge- og naturvidenskabelige fakulteter til at søge så mange private samarbejder som muligt[14] og for nogle offentlige forskere er det næsten umuligt at få offentlige forskningsmidler uden samtidig at have støtte fra private firmaer.
Takket være medicinalindustrien har vi i dag vigtige mediciner, som redder, forlænger eller forbedrer millioner af menneskers liv. Videnskabshistorien er fuld af eksempler på forskere og forretningsmænd, der sammen skabte en forretning. To driftige brødre ved navn Pedersen startede i 1925 for eksempel den danske lægemiddelsucces Novo Nordisk, efter den danske professor og nobelpristager August Krogh havde fået tilladelse til at producere insulin herhjemme på baggrund af 1920' ernes forskningsmæssige opdagelse af insulinen.
Præparater som opløser blodpropper, sætter kraftigere ind mod kræft og som gør diabetes og AIDS til at leve med, er blot nogle af de store landvindinger, som har fundet sted på den konto. Det er fremskridt, som mine allernærmeste har nydt godt af, og jeg er inderligt glad for, at der er virksomme præparater inden for blandt andet kræftbehandling og astma.
Der er ingen tvivl om, at industrisponsoreret forskning er vigtig. Men selv industrisponsoreret forskning skal foregå på fri, åben, gennemsigtig og ærlig vis - dels fordi den delvist hviler på offentligt betalt forskning og foregår i samarbejde med offentligt betalte forskere, hvis forskning hviler på disse principper, og dels fordi den producerer produkter, som offentligheden betaler en del af regningen for. Samtidig kan det diskuteres, om den industrisponsorerede og kommercielle forskning skal fungere som hovedmotor for udviklingen, eller om den skal være et supplement til den forskning, som samfundet investerer i og sætter rammerne for.
LægemiddelstyreIsen, der som de eneste ser de data, som firmaerne sender ind for at få lov til at sælge sine præparater, mener, at medicinalvirksomhederne generelt gør en stor indsats for at efterleve reglerne om god klinisk praksis i forbindelse med firmaernes forsøg. Men en række opsigtsvækkende sager fra de senere år viser, at globale medicinalvirksomheder i visse tilfælde har klippet en hæl og hugget en tå i bestræbelserne på at få solgt sine produkter.
Langt de fleste læger er drevet af en høj etik og et stærkt ønske om at hjælpe deres patienter. Mange af dem viger tilbage fra kommercielle arrangementer, som kan kompromittere deres professionelle værdier. Andre er drevet - som i andre professioner - af et ønske om magt, status og penge. De kan ikke modstå fristelsen for at få deres rejse og kongresudgifter betalt af et medicinalfirma. De siger heller ikke nej til at få penge for at undervise andre læger på medicinalindustriens konto, eller til at rådgive samme firmaer og i samme åndedrag tjene adskillige tusinde kroner. Eller til at få deres forskningsprojekt sponsoreret af et medicinalfirma.
Og hvorfor skulle de også det? I deres optik hjælper de med at udvikle livsvigtig medicin, der hjælper patienterne og de bidrager med at efteruddanne deres kolleger. Og de lader sig ikke påvirke, siger de. Ikke så meget, så det gør noget, i hvert fald.
For mange andre læger er det ganske enkelt et spørgsmål om nød. Det offentlige betaler ikke tilnærmelsesvis den efteruddannelse, som en læge har behov for og overlader banen til medicinalindustrien.
Mange patienter er vant til at se, at muse mappen eller kaffekruset på skrivebordet hos deres læge bærer logoet fra et medicinalfirma. Hvad de færreste ved er, at disse relationer mellem mange læger og industrien stikker langt dybere. Langt væk fra offentlighedens søgelys, fanger medicinalindustrien lægers loyalitet med små gaver, opmærksomhed og en sandwich til frokost. Industrien honorerer dem som konsulenter, sponsorerer deres forskning og betaler for deres efteruddannelse. Med årene udvikler det sig til dyre restaurantmiddage, rejser på første klasse og adgang til firmaernes inderste cirkler i de rådgivende paneler, hvilket kan betyde ekstra indtægter for lægerne på langt over hundrede tusinde om året. Lægerne er med på sidelinjen, når medicinalfirmaer lobbyer overfor politikere og embedsmænd, og når firmaerne markedsfører sig via patientforeninger og med såkaldte "oplysningskampagner" over for forbrugere, der ellers er sunde og raske.
Vi er tilbøjelige til at tro, at vi trygt kan indtage et lægemiddel, når det er godkendt af myndighederne, men virkeligheden er mere kompliceret end som så.
For konsekvensen af denne kommercialisering af lægevidenskaben er alvorlig. Den betyder, at vi som patienter eller vores pårørende med hjælp fra det offentlige køber medicin, vi risikerer alvorlige bivirkninger ved; en medicin, som vi måske ikke har brug for; og som kan være anbefalet af læger, der er betalt af industrien og hvis værdier infiltrerer de videnskabelige selskaber og tidsskrifter, der ellers historisk har stået som garant for objektiv videnskab og sandhed.
***
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
Det er en bog, jeg bare må eje. For et øjeblik siden har jeg allerede bestilt den hos
Williamdam til en introduktionspris 175 kr. Vender tilbage med mine kommentarer når jeg har læst den, men må allerede blankt indrømme, at jeg venter mig meget af den oplevelse... Godt nok tilbydes vi kun
en slags piller for stofskifte, men til gengæld tilbydes vi en hel del andre piller for "bivirkninger" af hypothyreose.... Godt at få indblik i, hvad vi tilbydes af fup eller fakta.
Det er sjældent at jeg er tilfreds på forhånd. Denne gang er jeg. xx9
Nu har jeg læst "Vores piller" hurtigt igennem, og skal til at læse den igen - denne gang langsomt og reflekterende. I den grad er denne bog umagen værd...
Den burde stå i ethvert hjem på hylden i køkkenet, ved siden af alle disse populære sundheds-kogebøger, der jo anviser forbrugernes forskellige sundhedsfilosofier, de selv vælger at følge som livsstil. Men det er netop uagtet hvordan man lever sit liv og hvad man vælger som kostprincipperne for sin familie - har vi alle det tilfælles, at de samme lægemidler "demokratisk" ordineres til både vegetarer, veganer, de-8-kostråd-tilhængere, lavkarbo-folket og de ganske almindelige junkfood-spisere. Vi får alle sammen de samme piller når lægen mener vi skal behandles og særlig - når lægerne mener at der skal forebygges ved at sætte raske mennesker på livsvarige pillekure mod forventede sygdomme. Og her kommer bogen til sin fornemste ære fordi den informerer.
Det er længe siden at jeg har udviklet mine kritiske holdninger til lægestanden og pillekure, "Vores piller" så forløsende bekræfter. Jeg har også studset over, hvorfor bliver jeg aldrig tilbudt diverse lægemidler til forebyggelse af alskens sygdomme, selv om min ellers rask nabo kommer hjem fra lægen udstyret med en recept, hver eneste gang.... Vi har den samme læge. Forskellen mellem mig og min nabo er, at jeg ved mens min nabo ved ikke. Bogen "Vores piller" kan netop, for mange mennesker tegne grænsen mellem at "vide" og "ikke vide" dvs. grænsen mellem at blive påduttet unødvendige lægemidler for at imødekomme den, af lægen formidlet sygdoms-skræk - eller - netop en sund og helsebevarende, fornuftig indstilling til at betragte lægens forslag med et vågent blik. Det er mit indtryk, at lægerne er generelt mere tilbageholdende med at "foreslå" ny medicinering, når de sidder over for denne type patienter. Også her er "Vores piller" en god hjælp.
Hvorfor på hylden i køkkenet? For at bliver mindet om budskabet. Det er netop i køkkenet, at mange tusinder mennesker, hver aften står og omhyggelig lægger forskellige piller i pilleæskerne til dagen efter, for ikke at glemme nogen, eller slet og ret - for overhovedet at finde hoved og hale i alle de mange pilleglas og huske at tage pillerne i den rigtige rækkefølge, på bestemte tidspunkter på dagen - og for, for Guds skyld - ikke komme til at tage to "forkerte" piller sammen ved et "uheld", fordi de jo interagerer med hinanden og derfor må der gå et rum tid mellem indtagelsestidspunktet.... Vorherrebevares!
En af vennerne har før beskrevet sin ellers robuste ven, Janne. Janne fik en blodprop i hjertet og efterbehandlingen - de mange, mange daglige piller - har forandret hende og hendes liv for bestandig. Ikke blodproppen! Pillerne! Hun indtager hver dag flere piller til forebyggelse af blodpropper. Så indtager hun piller for bivirkninger af de første piller og sidst men ikke mindst - er der gudhjælpemig også piller for bivirkninger af bivirkninger af "bivirknings-lægemidler". Hun ser ud og fungerer tusinde gange værre end dagen før blodproppen. Derudover er også hendes personlighed skrumpet efterhånden som tiden går. Hendes læge minder hende omhyggelig om blodprop-faren ved hver konsultation og hun er mere skrækslagen nu, end hun var dagen efter blodproppen. Hun er så langt ude, at intet kan få hende fra at stoppe sig med lægens piller hver eneste dag, for resten af hendes liv.... Janne er blevet en "pille-invalid", som så mange tusinder mennesker er blevet gjort til af deres pillelidderlige læger. Vennens udlægning af Jannes historie kan læses her. Et eksempel til skræk og advarsel....
Selv om jeg lyder skrapt, er det ikke min hensigt at anbefale bogen "Vores piller" til at afvise det foreslåede behandling for sygdomme. Jeg er nemlig enig med bogens forfatter når hun skriver: "Formålet med denne bog er at give patienter og pårørende mulighed for at blive mere kritiske forbrugere af medicin og sikre en mere oplyst dialog med deres læger." Når vi er syge, har vi brug for behandling. Denne behandling skal vi være oplyste om og hvis lægen ikke frivilligt slipper en fyldestgørende information i dialogform - er der en risiko for, at den foreslåede behandling er i virkeligheden en "overbehandling". At være i besiddelse af oplyste, sunde, generelle forbehold inden man overlader sig til behandling med lægemidlerne - mener jeg at bogen "Vores piller" er en allertiders kilde til viden om. xx1
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Sitat:
For konsekvensen af denne kommercialisering af lægevidenskaben er alvorlig. Den betyder, at vi som patienter eller vores pårørende med hjælp fra det offentlige køber medicin, vi risikerer alvorlige bivirkninger ved; en medicin, som vi måske ikke har brug for; og som kan være anbefalet af læger, der er betalt af industrien og hvis værdier infiltrerer de videnskabelige selskaber og tidsskrifter, der ellers historisk har stået som garant for objektiv videnskab og sandhed.
I den danske Dagens Medicin læste jeg en kommentar til et debatindlæg: Læger mistænkeliggøres
på et tyndt grundlag, hvor lægerne på medicinalindustriens lønningsliste tages i forsvar af en kollega.
Debatindlægget har kun lokket en kommentar frem, men til gengæld en kommentar der gør det værd at læse hele avisen for. Der skal mere end almindelig ryggrad for at kunne forfatte et svar, der i den grad går imod kollegerne og som forfatteren ikke kan regne med at få ros for. Han er praktiserende læge, speciallæge i almen medicin og hans navn er Henrik Keller. Jeg har fået hans tilladelse til at poste hans kommentar her i tråden, hvor den passer som hånd i handske med bogens titel: Vores piller.
***
Når industrien bruger mange penge på markedsføring, må det vel være fordi de får valuta for pengene. Det er da et problem, hvis f.eks praktiserende læger skriver unødvendig meget eller unødvendig dyr medicin ud. Det vil der være en risiko for i de tilfælde, hvor lægen overvejende deltager i sponserede kurser /modtager information fra medicinalrepræsentanter.
Et endnu større problem er, at mange specialister også er på industriens lønningsliste, får sponserede kongresrejser af industrien. Når jeg er på kongres har jeg det indtryk, at jeg stort set er den eneste, der betaler selv. Når disse specialister (der kan modtage store beløb/mange rejser fra industrien) er forfattere til guidelines, der ofte anbefaler øget brug af medicin så syntes jeg, at det er et stort problem. Det gør, at man nødvendigvis må forholde sig meget skeptisk til disse guidelines, der jo burde være uvildige. Det er de måske også, men det burde være rimeligt, at forfatterne ikke havde personlig vinding af kontakt med industrien.
Det er også påvist, at industrisponserede artikler meget oftere indeholder positive konklusioner vedr lægemidler, end usponseret forskning. Det gør det særdeles svært, at skelne skæg fra snot og jeg er irriteret over, at skulle bruge tid på at læse frugten af denne luderforskning ligesom man ikke kan udelukke, at disse underlødige artikler også kan få indflydelse på guidelines.
Det er ikke et problem af og til, at deltage i industrifinansierede events, men der er en grænse og det kan være, at den enkelte læge ikke bemærker, at denne grænse overskrides, hvis det sker ganske langsomt/gradvist. Jeg vil ikke nævne navne her, men kunne da nævne adskillige navne på "hot-shots", der særdeles tit figurerer i industriens pamfletter, fungerer som moderatorer etc.
Læge Henrik Keller i Dagens Medicin d. 30. januar 2009
***
Det er svært at vide, om Henrik Keller deler de mange lægers opfattelse af TSH-testen som værende Gud, eller om han går ind for the "gold standard", der bedst egner sig til at overse største parten af sygdomstilfælde i thyreoidea. Men han har i hvert fald mandsmod og tør stille sig i modvind. Det er derfor meget muligt, at han kunne være åben for andre tanker, end the "gold standard", der har hjernevasket generationer af læger og skubbet millioner af patienter over kanten, hvor livet slutter og vegetationen begynder.
Hans hjemmeside: Velkommen hos læge Henrik Keller xx9
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Dansk læge Henrik Keller skriver:
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
Det er også påvist, at industrisponserede artikler meget oftere indeholder positive konklusioner vedr lægemidler, end usponseret forskning. Det gør det særdeles svært, at skelne skæg fra snot og jeg er irriteret over, at skulle bruge tid på at læse frugten af denne luderforskning ligesom man ikke kan udelukke, at disse underlødige artikler også kan få indflydelse på guidelines.
... og så læser jeg i dag en slags oversigt over bivirkninger af Champix (et antidepressivt lægemiddel, der er blevet omformet til et middel mod rygetrang). Der er flere beskrivelser af cases, hvor der oplyses om, hvilke andre mediciner disse patienter er i en samtidig behandling med....
- Female patient, 40 years of age, was diagnosed with ex-smoker and was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: blood glucose decreased, nausea. During the same period patient was treated with DOXAL, ZITHROMAX.
--- - Female patient, 55 years of age, was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: chest pain, surgery. During the same period patient was treated with BENDROFLUAZIDE, CLONIDINE, METFORMIN, SIMVASTATIN.
--- - Female patient, weighting 119.0 lb, was diagnosed with ex-smoker, depression, rhinitis and was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: hypoglycaemia, nausea. During the same period patient was treated with DOXAL, ZITHROMAX, CIPRALEX, MONTELUKAST, SIRDALUD.
--- - Female patient, 63 years of age, was diagnosed with ex-smoker, blood pressure, menopausal symptoms and was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: constipation, enteritis, hyperhidrosis, insomnia, intestinal obstruction, nausea. During the same period patient was treated with HYDREX, VENTOLIN, PROGYNOVA.
--- - Female patient, 47 years of age, weighting 158.7 lb, was diagnosed with pain, dyspepsia and was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: oedema peripheral, pitting oedema, renal disorder. During the same period patient was treated with GABAPENTIN, AMITRIPTYLINE, TRAMADOL, LANSOPRAZOLE.
--- - Male patient, weighting 134.5 lb, was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: loss of consciousness. During the same period patient was treated with CARVEDILOL, TRITACE, DIGOXIN, FURON, VEROSPIRON, GASEC, DEGAN.
--- - Female patient, 47 years of age, weighting 158.7 lb, was diagnosed with pain, dyspepsia and was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: oedema peripheral, pitting oedema, protein urine present, renal disorder. During the same period patient was treated with GABAPENTIN, AMITRIPTYLINE, TRAMADOL, LANSOPRAZOLE.
--- - Male patient, 77 years of age, was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: malaise. During the same period patient was treated with SEROPRAM, TRIATEC, VASTEN, DIGOXIN, CARDENSIEL, KARDEGIC.
--- - Female patient, 39 years of age, weighting 140.0 lb, was treated with Champix. After drug was administered, patient experienced the following side effects: blood glucose fluctuation, blood glucose increased. During the same period patient was treated with INSULIN, HUMALOG, FERROUS SULPHATE, VENLAFAXINE HYDROCHLORIDE, LANTUS, OMEPRAZOLE, GABAPENTIN, TRAMADOL.
Hold da helt ferie.... :shock: Så mange piller? På recept? Fra lægen? Hvad med de ukendte interaktioner? Når de (lægerne) ikke kan overskue en "simpel" (symptom) hypothyreose, hvordan i alverden kan de overskue alle de mange lægemidler og deres krydsvirkning i patienten? De nøjes vist med at læse hvad fabrikanterne forsikrer om i salgsmateriale og sover de godt om natten, i modsætning til deres patienter... Så mange piller! :shock:
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Sitat:
Opprinnelig skrevet av
Anisa
På et tyndt grundlag? Nu ved jeg ikke hvor mange læger er der i Danmark, men når hele 1694 danske læger bijobber for lægemiddelindustrien, kan jeg selv med min bedste vilje ikke kalde det for "et tyndt grundlag". Iflg. avisartiklen af i dag: Se om din læge er i lommen på medicinalindustrien "...for mange af lægerne er det slet ikke nok at være tilknyttet en enkelt virksomhed. Nogle modtager honorarer fra helt op til 13 forskellige arbejdsgivere i medicinalindustrien. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste over læger med tilknytning til lægemiddelvirksomheder – en liste du kan se i uddrag på side otte og i dens fulde udstrækning på ekstrabladet.dk." (i bunden af artiklen).
Jamen, er der så noget at sige til, at når disse læger bare hører ordet "Erfa Thyroid", går de helt i baglås af ulyst til at udskrive lægemidler fra konkurrerende behandlingskoncept dvs. minus syntetisk thyroxin? Mens i Norge (og Sverige) udskrives Thyroid trods alt - findes der ikke en eneste dansk læge, som i fuld offentlighed tør behandle sine patienter med Thyroid i stedet for syntetisk thyroxin. Man kan jo ikke være bekendt at gå imod den hånd, som udbetaler ens honorarer, vel?
Hvad var nu trådens overskrift? Nå ja. "Piller, patienter, patenter og penge" ikkemig1
Sv: Piller, patienter, patenter og penge - en bog
Relatert: En ny bok avslører hvordan den farmasøytiske industrien har korrumpert og ødelagt helsevesenet. Boken er skrevet av Peter Gøtzsche, overlege, professor dr. med. og direktør i Det Nordiske Cochrane Center. Les om boken her:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=16200
