Biorytmer

Beregn dine BIORYTMER

Eksterne links til beregning af biorytmer:
• Biorytme-kalkulator og plotter (PerBang.dk)
• Beregn dine biorytmer (Netspirit.dk)
• Beregn dine biorytmer (Astro.dk)


Hvad ER biorytmer?

Fra tidernes morgen har naturen været styret af rytmer og cykluser, som regulerer alt liv. Dag følger efter nat. Om foråret stiger safterne, og knopperne springer ud. Om efteråret visner bladene og falder af træerne. Alle skabninger, lige fra Havålen til Statsministeren, følger det gentagne biologiske mønster med aktivitet og hvile. Allerede for 2500 år siden gjorde videnskabsmænd i det gamle Grækenland optegnelser over de regelmæssige rytmer i kroppens basisfunktioner, for eksempel åndedræt, nyreaktivitet, pulshastighed og naturligvis den kvindelige menstruationscyklus. De fleste mennesker skænker dem næppe en tanke, men disse rytmiske cykluser påvirker selv den mindste celle i organismen lige fra den dag, vi fødes, og til vi dør.

Den berømte Græske læge Hipokrates bemærkede, at gode og dårlige dage varierede i cykluser hos både syge og raske mennesker. Det er imidlertid først for forholdsvis nylig, at man i vores samfund har anerkendt teorien om de tre indre cykluser, der har afgørende virkning på adfærdsmønstre, og mange mennesker i alle sociale lag nyder godt af dens anvendelse i praksis.

De tre cykluser - den fysiske, den følelsesmæssige og den intellektuelle - kaldes samlet 'Biorytmer'. Selv om de er svære at bevise ved laboratorieprøver, mener mange, at de rummer hemmeligheden bag den tilsyneladende tilfældige forekomst af vores 'gode' og 'dårlige' dage. Og alt lige fra fysiske præstationer til flystyrt er blevet tilskrevet deres påvirkning. Hver rytme er noget enestående for individet og begynder den dag, det fødes og fortsætter liver igennem. Den fysiske cyklus varer 23 dage og påvirker udholdenhed, hurtighed, koordinationsevne, modstandskraft over for infektioner og generel vitalitet. Den følelsesmæssige cyklus varer 28 dage og styrer humør, følsomhed og kreativitet. Den intellektuelle rytme strækker sig over 33 dage og påvirker hukommelsen, koncentrations-evnen, tankens klarhed og evnen til at tilegne sig nye informationer.

KRITISKE DAGE
Hver cyklus opdeles i to halvdele: en positiv og en negativ. Den positive halvdel opbygger gradvis vores selvtillid og evne til en toppræstation, og flader derefter ud. Den negative halvdel af cyklusen er genopladende. Når den har nået det laveste punkt, bliver den stærkere igen og gentager cyklusen. De punkter, hvor cykluserne krydser hinanden fra positiv til negativ og omvendt betegnes som 'kritiske' dage. Når vi først forstår, hvordan de påvirker os, kan vi planlægge vores liv efter dem, udnytte højdepunkterne i vore energi og udvise speciel forsigtighed på 'kritiske' dage.

Alle tre cykluser passerer gennem 'positive' (opadgående) og 'negative' (nedadgående) faser. Der findes tre kritiske dage i hver cyklus, og det er statistisk bevist, at der sker flere ulykker på disse dage end på noget andet tidspunkt indenfor cyklusen. En gennemgang af ulykker inden for den Amerikanske indenrigsflyvning viste, at 80% af ulykkerne indtraf enten når pilotens eller copilotens biorytmer befandt sig på et kritisk niveau. Siden midten at 1960'erne har det Schweiziske Swissair undersøgt sine piloters kritiske dage, og adskillige Amerikanske flyselskaber har brugt biorytmer for at forbedre deres sikkerhedsstatistik

NEDARVEDE EVNER
Den relative styrke i de fysiske, følelsesmæssige og intellektuelle rytmer varierer i henhold til individets nedarvede karakteristika. En atlet er måske især opmærksom på sin fysiske cyklus, mens en lærer er mere optaget af den intellektuelle. Men de tre cykluser tilsammen udgør en helhed. Derfor er mange mennesker, der har fået lagt biorytmer, særlig opmærksom på kritiske dage, fordi de er klar over, at de ikke er på højdepunktet og bruger derfor ekstra energi på den foreliggende opgave.

MULIG ADFÆRD
Biorytmer er ikke orakler. De kan heller ikke forudsige noget om ulykker, kuller eller geniale øjeblikke på specielle dage. De lader os imidlertid vide i forvejen, hvilke dage, vi vil være på højde-punktet. Ligegyldigt om vores bekymring angår et jobinterview, seksuel harmoni eller påbegyndelse af en ny sport, kan vi bruge den viden på den mest produktive måde.

Hvis man er opmærksom på stigninger og fald i sine biorytmer, kan man udnytte dem, når det gælder om at planlægge både arbejde og selskabelighed. Hvis man ved, hvornår man vil komme ud for kritiske dage, vil man kunne være ekstra omhyggelig og opmærksom og handle med stor omtanke hvad angår den opgave, man er i færd med.

Selv om man kan få sine biorytmer udregnet ved at henvende sig til en specialist på området eller måske købe en særlig biorytme-beregner, er det uhyre let selv at gøre det. Man skal bruge et stykke gennemsigtigt papir, tre kuglepenne i forskellig farve og en almindelig lommeregner. Den fysiske kurve tegnes traditionelt med rødt, den følelsesmæssige med blåt og den intellektuelle med grønt. (...)

FORTOLKNING
Den vandrette linje i midten af hvert diagram er median-linien. Når kurven ligger over linjen, er cyklusen i en positiv fase. Når den er under, er den i en negativ fase. Når kurven krydser median-linien fra positiv til negativ og omvendt, kommer der kritiske dage. I den fysiske cyklus topper den positive periode ved dag 7, den følelsesmæssige ved dag 8 og den intellektuelle ved dag 9. Rose Marshall begynder måneden med den intellektuelle kurve i positiv fase og vil være i stand til at klare mentale udfordringer. Fysisk og følelsesmæssigt er hun imidlertid på vej ned. Den 4. 16. og 27. er fysisk kritiske dage. Den 7. og 24. intellektuelt kritiske dage, og den 10. og 24. følelsesmæssigt kritiske dage.

Af de tre biorytme-cykluser er den fysiske direkte forbundet med kropsfunktionen. Men ud over at påvirke vitalitet, styrke og udholdenhed har den også indflydelse på de to andre cykluser. Hvis dit energi-niveau er lavt, er det sværere at klare følelsesmæssige og intellektuelle problemer. På samme måde har depressioner en tendens til at blive værre i negative faser. Selv om der kan være tidspunkter, hvor man knap nok ænser højde- eller lavpunkterne, viser de sig på andre. Der findes de såkaldte kritiske dage, hvor positive ting bliver negative og omvendt.

DEN POSITIVE FASE
Under den positive fase føler man sig godt tilpas næsten lige fra det øjeblik, man står op. Der løber en livskraft gennem en, som gør morgen-rutinen samt alle de andre ting, man foretager sig, til en leg. Man spadserer til stationen eller busstoppestedet i spændstig gang og er endog parat til at løbe for at nå bussen eller toget. Følelsen af fysisk velvære får også en til at stråle: huden bliver klarere og friskere, håret blankere og mere strålende, og øjnene tindrer. Selv syge mennesker føler sig raskere.

De negative side er, at al denne energi skal have udløb, og hvis den ikke får det, kan man blive irritabel uden nogen klar grund. Den positive fase er derfor det ideelle tidspunkt til at afslutte gamle gøremål i hjemmet, gøre haven i stand eller gå sig en lang og forfriskende tur. Det er indlysende, at mange bemærkelsesværdige sportssucceser forekommer på positive højdepunkter. Folk, der arbejder med deres hænder, og folk med fysisk krævende arbejde kan også konstatere en bedring i deres uholdenhed og effektivitet på dette tidspunkt. Navnlig småbørns-mødre er glade for det energitilskud, der følger med denne fase! Men ligegyldigt hvad ens livsstil kræver, synes de fleste mennesker ved dagens slutning, at de stadig har energi til at glæde sig til aftenen.

DEN NEGATIVE FASE
Under den negative fase er situationen den omvendte. Man kan næsten ikke hive sig selv ud af sengen, man krymper sig ved synet af sig selv i spejlet og knurrer ved tanken om vejen til skole eller arbejde. En mangel på 'op-og-afsted' er typisk for, hvordan man føler, og midt på formiddagen begynder man at tælle timerne til, at man skal hjem.

På kritiske dage smerter kroppen, maden smager ikke rigtigt og selv aspiriner er en evighed om at virke. Folk, der lider af rygsmerter, fordøjelses-vanskeligheder og menstruationssmerter synes, at det hele pludseligt bliver ti gange værre. Undersøgelser viser, at folk der er blevet opereret i den negative fase - især på kritiske dage - er længere tid om at komme sig. Modstandskraften over for forkølelser og andre infektioner er også ringere.

Det kan derfor betale sig at være opmærksom på sine fysiske begrænsninger: lægge fødderne op efter frokost eller udsætte tapetseringen. Det er den rigtige indstilling, når alt arbejde er en byrde, og selv den letteste opgave virker overvældende.

INGEN STIMULANSER
Alt for mange mennesker er tilbøjelige til at reagere på svigtende udholdenhed ved at søge tilflugt i nervøs energi, hvilket kan være farligt, fordi det tømmer kroppens energireserver, så der ikke er noget at bruge af i en krisesituation. Nikotin, alkohol og koffein - de mest almindelige stimulanser - hjælper ikke. Deres virkning er kortvarig og i sidste ende blot endnu en nedbrydende tapning af energierne.

Atletikfolk og alle andre, der regelmæssigt dyrker fysisk aktivitet, skal være særligt omhyggelige i den negative fase. Der er risiko for forstrakte muskler og ødelagte senebånd, men dette kan dog minimeres ved grundig opvarmning og forsigtigt tempo, efterhånden som man går igennem sin normale rutine.

Nogle sportsledere tror, at det giver ekstra energi i den positive fase, hvis man slapper af med træning i den negative. Men atletik-udøver eller ej, så kan vi alle komme i bedre harmoni med vores krop og føre et sundere og mere vibrerende liv.

FLOYD I FIN FORM
Et berømt eksempel på, hvordan biorytmer kan påvirke et menneskes fysiske adfærd, indtraf i juni 1959, da Floyd Patterson kæmpede mod Ingemar Johansson om verdensmesterskabet i sværvægts-boksning. Denne dag var Johanssons fysiske cyklus nået til en kritisk dag i den positive fase, mens Pattersons næsten var i bund af den negative fase.

Selv om Patterson var klar favorit, blev han knock-outet i et af boksehistoriens største nederlag - kun mennesker med kendskab til biorytmer var ikke overraskede. Men da de to mødtes igen i juni 1960, var faserne for deres fysiske cykluser direkte omvendt. Amerikaneren knock-outede sin svenske modstander i femte runde!

Skrevet af Leif Pedersen (linket følger hvis jeg (gen)finder det)

Beregn dine BIORYTMER

Eksterne links til beregning af biorytmer:
• Biorytme-kalkulator og plotter (PerBang.dk)
• Beregn dine biorytmer (Netspirit.dk)
• Beregn dine biorytmer (Astro.dk)

Livets rytmer
Professor Ole Didrik Lærum intervjuet av Gudrun Vinsrygg

I løpet av de siste par årene er det kommet nye og spennende kunnskaper om biologiske rytmer; dvs. hvordan vi mennesker og alle andre levende organismer har ”urverk” som svinger med døgn og årstider, og om de fine mekanismene som er med å styre tiden i oss.

Fra tidenes morgen har vi mennesker vært utsatt for jordens rytmiske bevegelse, rundt seg selv og rundt solen, og dette har medført naturlige skiftninger for alt som lever. Om dagen er det lyst og varmt, om natten mørkt og kaldt – og dette har alle levende vesener måtte tilpasse seg, hvis ikke gikk de til grunne.

- Vi påvirkes av forskjellige ytre impulser, sier Ole Didrik Lærum, medisinprofessor og forfatter av flere bøker om biologiske rytmer. – De ytre påvirkningene er bl.a. vekslinger i naturen mellom dag og natt og mellom årstidene. I kroppen har vi rytmer som bl.a. hjerteslagene, kroppstemperaturen og hormonsvingningene, og de tilpasser seg skiftningene i forholdene rundt oss. (Les mer....).

---

Sitat:

---

- Vi påvirkes av forskjellige ytre impulser, sier Ole Didrik Lærum, medisinprofessor og forfatter av flere bøker om biologiske rytmer. – De ytre påvirkningene er bl.a. vekslinger i naturen mellom dag og natt og mellom årstidene. I kroppen har vi rytmer som bl.a. hjerteslagene, kroppstemperaturen og hormonsvingningene, og de tilpasser seg skiftningene i forholdene rundt oss. (Les mer....).

---

Det er vist ikke overtro og humbug, med disse biorytmer. Der findes faktisk videnskab om, hvordan det enkelte menneskets evne til at udnytte den behandling vedkommende modtager mod sin sygdom - påvirkes af den individuelle, biologiske "indre ur" eller - biorytmer. En svensk professor, en lungelæge skriver således om at tage sin medicin i takt med kroppens biorytmer:

"– Dersom du våkner av astmasymptomer om natta, vil du trolig få det bedre hvis du tar kortisonmedisinene om ettermiddagen, sier han i møte med europeiske helsejournalister. (...)

Natta speiler dagen. Janson understreker også at nattlige symptomer er tegn på at sykdommen er for dårlig behandlet på dagtid.

– En av fire astmatikere bruker medisiner hver dag. Men de tar ikke alltid stor nok dose og tar ikke medisiner så ofte som de burde, sier han.

– Dette stemmer nok også for norske pasienter. I det øyeblikk man føler seg bedre, er det lett å glemme å ta medisiner. I tillegg er det mange som ikke liker å ta medisiner, sier dr. Svanes som hittil ikke har praktisert kronoterapi for sine pasienter." læs mere...

Ganske vist taler han om lungesygdomme/astma, men kronoterapi er ved at være en anerkendt metode til at udforske de optimale intervaller og tidspunkter på døgnet for hver enkel patient individuelt, for at finde den "rytme" der får vores krop til at udnytte medicinen bedst. Hvorfor skulle det så ikke også gælde stofskiftemedicin, når det gælder alle mulige andre mediciner?

"Kronoterapi tager hensyn til, hvordan vores krops naturlige (bio)rytmer har indflydelse på, hvordan vores krop evner at opnå den bedste (stærkeste?) virkning af lægemidler. Sådanne mønstre som søvnrytme, menstruationscyklus, vores individuelle biologiske reaktion på skiftende årstider osv. - er forskellige for alle mennesker. De læger, der er ved at lære at forstå deres patienters biorytmer - er i stand til at koordinere tidspunktet for patienternes medicinindtag således, at det angiveligt kan have en stor indflydelse på resultatet af behandlingen. Denne metode kaldes for kronoterapi/chronotherapy"

Bemærk: skal IKKE forveksles med behandling af søvnforstyrrelser, af en mystisk årsag også kaldt for "chronotherapy"

What is chronotherapy?
Circadian chronotherapy for human cancers
New Chronotherapy For Adrenal Insufficiency
Chronotherapy using corticosteroids for multiple sclerosis relapses
New chronotherapy for Addison´s disease

Spændende xx9

Biorytmikkens betydning

Erfaringen lærer os, at der ved siden af en kosmisk-biologisk også findes en naturlig rytmisk afhængighed, som vi kan indbygge i vort livs køreplan som en tilbudt nyttig hjælp fra naturens hånd. På forskellige praktiske anvendelsesområder, som for eksempel i lægekunsten, er forudbestemmelsen af eventuelle kritiske tidspunkter af eminent betydning.

Forskellige læger og professorer finder eksistensen af en fra fødselstimen fastlagt, endogen langtidsrytmik i den menneskelige vitalitet meget problematisk. Alligevel vokser den kreds af overbeviste læger stadig, der i deres praksis er parat til at tage hensyn til denne viden om den naturgivne vekslen mellem aktivitet og ro og de der imellem liggende labile omskiftelsesfaser. Frygt for at blive stemplede som outsidere af sensationspressen og for at komme i vanskeligheder med fortolkningen af lægers retslige og standsmæssige pligter ved en offentliggørelse har hidtil (1975/red.) forhindret, at et omfangsrigt klinisk erfaringsmateriale med tusindvis af beviser for den biorytmiske periodelæres gyldighed er blevet fremlagt.

Til de få fagvidenskabsmænd, der offentligt er trådt frem i offentligheden med vidnesbyrd til fordel for biorytmikken, hører den midlertidige præsident for »Europäischen Arbeitsgemeinschaft für enerativ Periodizitätsforschung«, professor, dr. med. Werner Zabel. Han har i sit forord til den schweiziske biorytmikker Hans Rudolf Frühs bog sagt følgende: »I min klinik har jeg hidtil ved dødsfald, blødninger efter operationer, svigten ved lokalanæstesi osv. i hvert enkelt tilfælde kunnet fastslå en bekræftelse på de Fliess'ske udsagn, således at jeg fraråder operation, hvis der foreligger ugunstige rytmesituationer.«

Denne, den progressive prominente talsmand, professor Zabel, har allerede i 1964 overfor forfatteren bekræftet, at han fortløbende anvender den biorytmiske metode i sin klinik. Især hans modige mellemkomst har vækket interessen for dette specialområde hos mange læge-kolleger. Man må stadig håbe, at vi snart fra kompetent side får udførlige informationer om temaet medicin og biorytmik, efter at den biorytmiske erkendelse forlængst er trådt ud af det grænsevidenskabelige område.

Et tragisk enkelttilfælde fra en samling af narkoseuheld ("blandt 1500 patienter findes der desværre en, der reagerer særlig sensibelt på narkotika«) skal ikke fremføres som bevis, men som tilskyndelse til videre undersøgelser. Billedbladet Quick offentliggjorde under overskriften "Skal Tornerose sove evigt« tilfældet Gordana Maruna. Den da femårige datter af en jugoslavisk lagerarbejder havde klaget over heftige smerter i halsen.

På universitetets børneklinik i Frankfurt tilrådede lægen, efter at betændelsen var klinget ud, en mandeloperation. Denne rutineoperation blev foretaget den 3. februar 1966. Pludselig svigtede barnets kredsløb. Lægen masserede hjertet og bragte det til at slå igen - men Gordana vågnede aldrig mere op af narkosen. Hun måtte ernæres kunstigt, og det håbede helbredelsens under udeblev. Efter 863 dages bevidstløshed døde pigen den 15. juni 1968.

På påfaldende måde betegner såvel operations- som dødsdagen en kritisk overgangsfase i M-rytmen, en iagttagelse der træffes igen og igen ved tungtvejende komplikationer. Derfor kommer for eksempel Wiener-kirurgen dr. O. Rokitansky i sin stillingtagen til den biorytmiske periodelære til den konklusion, "at ved at tage hensyn til de til behandling kommende patienters rytmesituation vil vor helt moderne terapeutiske udrustning måske kunne bringes til anvendelse til endnu større gavn for patienterne end hidtil, og at den årlige dødsrate på sygehusene sandsynligvis dermed kunne reduceres yderligere.«

Til dette uudtømmelige tema, hvis hele rækkevidde kun kan antydes, skal som afslutning Rock'n Roll-kongen Elvis Presleys hjertedød beskrives uden kommentarer. Denne, af fedtsyge (overvægt/reg.) lidende 42-årige sangstjerne blev tidligt om eftermiddagen den 16. august 1977 fundet bevidstløs af sin manager. Efter forgæves genoplivningsforsøg bragte hans ven ham til baptistsygehuset i Memphis, men heller ikke der kun han mere hjælpes. Enhver tvivl om dødsårsagen blev bortvejret ved en obduktion. Presley var død af hjertestop som følge af åndedrætssvigt. Den verdensberømte kunstners rytmogram viser et tredobbelt lavtryk efter en kritisk skiftedag i M-rytmen.

Endnu et stort anvendelsesområde, der understreger biorytmikkens overordentlige betydning, er den praktiske forebyggelse af ulykker. De mange enkelt-eksempler fra områderne trafik (motorcykel- og automobilulykker, flyveulykker, skibs- og jernbanekatastrofer), sport (fra drukning til nedstyrtning i bjerge) og på arbejdspladsen (fra væltede kraner til fald fra køkkenstigen) såvel som de beviskraftige storundersøgelser af trafik- og arbejdsulykker udgør en imponerende dokumentation af de biorytmiske langtidsrytmer og deres indflydelse på ulykkestilfældene.

Går man ud fra den almindelige antagelse, at ca. 80% af ulykkerne indtræffer på grund af »menneskelig fejl«, bliver man straks klar over, hvilken afgørende rolle de biorytmiske svingninger med deres kritiske skiftefaser kan spille for befindendet. En vis skønsomhed og tilbageholdenhed i de på forhånd kendte ugunstige rytmesituationer , som erfaringsmæssigt forhøjer ens ulykkesberedskab, er i hvert fald en stor fordel. Når man betænker de trafikdræbtes store antal, der i Vesttyskland i de senere år har svinget mellem 15000 og 18000, kan man ikke andet end tilslutte sig ansvars-, ulykkes- og automobilforsikringsselskabernes devise: »Forebyggelse er bedre end begravelse!«

Formel 1-køreren Niki Lauda tror, at en ond forudanelse hænger sammen med biorytmen. Ved hans alvorlige uheld på Nürnbergerring den 1.8.1976 var alle tre rytmer i et lavtryk, mens grund-rytmerne stod højt og I-rytmen var i skifteposition ved uheldet i Johannesburg den 21.2.1979. Lauda: »Det var min fejl, jeg var for hurtig. Et eller andet har ikke kunnet følge med i min hjerne.«

I Japan drager hundredtusinder mennesker af de fordele, som den anvendelse af biorytmik tilbyder os. På universitet i Tokyo findes en fakultet i biorytmik under ledelse af professor Kichinosuke Tatai, universitetslærer i fysiologi og direktør for Japans Biorytme Laboratorier. Biorytmik som virkningsfuld metode til at undgå ulykker havde efter årelange forsøg bragt så gode resultater, at intet mere stod i vejen for en hurtig udbredelse af denne lære i Japan.

I dag finder vi blandt de erhvervsdrivende, der med stort held bruger biorytmik-systemet, velkendte navne indenfor den kemiske industri, sværindustrien, forsikringsvæsenet, person- og godstransportfirmaer, men også indenfor politiet, postvæsenet og flyvevåbnet anvendes biorytmikken.

"Ohmi Rail Way Company Ltd, Tokyo, indførte biorytmik i 1968, og allerede i 1970 blev omkring 1000 sporvognsførere biorytmisk kontrollerede. En reduktion på 30% af uheldene indenfor et år blev konstateret, og først og fremmest var kollisionernes voldsomhed gået stærkt tilbage.

Kokusai Taito Taxi, Tokyo, et af landets største taxiforetagender, indførte i 1969 biorytmisk rådgivning i virksomheden. Firmaet råder over 48 filialer, 3000 chauffører og har en vognpark på 2000 enheder. Direktionen kunne meddele en øjeblikkelig nedgang i uheldskvoten på 30%.

Firmaet Yokohama Nissan Motor noterede ikke bare en tilbagegang i de månedlige uheld, men også en glædelig kendsgerning på et helt andet område: en salgsfremgang. Takket være biorytmikken kunne salgskvoten hæves, og virksomheden blev derved flere gange udmærket med præmier.

Også i USA går man over til at nyttiggøre sig biorytmikkens resultater. Således får f.eks. det store luftfartselskab United Air Lines fra et computercentrum i San Francisco dagligt en lang liste med biorytme-data for deres 28.000 ansatte.

I Washingtons lufthavn, hvor biorytmik-metoden har været anvendt på hele jord- og luftpersonalet siden november 1973, forsøger man at overliste tilfældet ved hjælp af forudberegninger for et år ad gangen.

Computercentrets faglige rådgiver advarer de ansatte før kritiske dage, for at de på disse kan være særligt agtpågivende. »Dette forvarselssystem har bidraget væsentligt til at undgå uheld«, sagde direktøren for National Institute of Mental Health, Bertram Brown til os.

Betydningen af biorytmikken og dens naturlige indflydelse på den legemlige top-ydelse må ikke overvurderes. Således kan en skæbnebestemt toppræstation kun registreres, hvis også alle de øvrige betingelser for succes er positive. En bevidst medopleven og udnyttelse af stimulerende præstationsperioder er den ideale forudsætning for en sikker succes.

Tre eksempler fra topidrættens verden kan vel tydeliggøre det.

Det var for en gangs skyld et sporthistorisk øjeblik, da højdespringersken Rosi Ackermann fra Cottbus slog sin egen verdensrekord fra 14.8.1977 (1,97 m) og forbedrede den i første forsøg til 2,00 m. 30.000 tilskuere fra olympiadestadion fejrede hendes sejr« fra Montreal, der som den første kvinde i verden havde klaret drømmehøjden. Den 26. august 1977 blev det til virkelighed, som man havde diskuteret og talt om i mange år. Denne sensationelle præstationsstigning blev nået under de gunstigst tænkelige biorytmiske forudsætninger.

Ideel var også - biorytmisk set - dagen for Mark Spitz, svømmekongen fra USA, der med sine 7 guldmedaljer var den succesrigeste sportsmand ved de olympiske lege i München. "Alle tiders største svømmers" usandsynlige præstation faldt i et udpræget biorytmernes højtryk, der tillod ham at slå sine modstandere i så mange discipliner.

Marie Epple, verdensmester i storslalom og året 1978's tyske sportskvinde gik allerede i begyndelsen af december på grund af et skæbnesvangert styrt ud afløbssæsonen. Selvom hun ved World-cup i Piancavallo til at begynde med holdt den bedste tid, kom hun i anden omgang dårligt fra pisten og styrtede så alvorligt, at hendes' venstre knæ straks måtte opereres.

I en dårlig rytmesituation - som den var ved hendes benbrud den 15.10.1976 - var en "Guld-Maria" blevet til en "Uhelds-Maria".

Men - og dette må udtrykkeligt siges - man må ikke generalisere ud fra sådanne biorytmiske paradeeksempler. Tværtimod, glansfulde sejre og rystende nederlag i eliteidræt er kun betinget egnede til en biorytmisk analyse, eller især en prognose. Alt for mange vanskeligt definerlige ting spiller her en rolle. Svingninger i den daglige form og en kortfristet indisponerthed kan udlignes ved stadig træning og overvindes ved hjælp af tilladte opbygningsmidler. Le Roy fra ETH Zürich, topidrætsmanden der betegnes som »overmenneske«, råder derfor til en forsigtig vurdering:

»Topidrætsmænds modtagelighed for alle arter af indflydelse fra omverdenen (nervekrig i alle varianter) spiller en yderst vigtig rolle. En på 1/10 sekund eller centimeteren nøjagtigt målt præstation kan, udledt af målenøjagtigheden som den er, ikke ubetinget rumme den information, der er mulig at forudse gennem analysen af biorytmer.«

Virkningen af biorytmiske langtidsrytmer på elitesportsmænd er i de senere år blevet undersøgt fra forskellige sider. Først og fremmest er det i forskellige lande anbefalet at tage hensyn til dem ved træningen og besættelse af konkurrencehold. Således blev der for eksempel i Schweiz af fodboldtræneren for Fe Basel, Helmut Benthaus, gymnastiktræneren Jack Conthart og Baseler idrætslægen dr. I. Forgo publiceret retningsgivende resultater.

Ved generelle undersøgelser, foretaget af videnskabsmænd fra Schweiz og Sovjetunionen ved Leningrads universitet, blev over 2500 af de stærkeste atleters resultater inddraget i undersøgelserne, der ikke i matematisk forstand viste nogen tydelig funktionel afhængighed mellem rekordpræstation og biorytmetilstand.

Karl Heinz Steinmetz udtaler i sit embedseksamensarbejde om emnet »Biorytmerne og deres indflydelse på den sportslige præstation« , at den formodning, at muligvis »de mange exogene faktorer (altså de ydre ledsageomstændigheder) har en sådan indflydelse på de endogene biorytmers stigen og fald, at der opstår en ny præstationsrytme, der ikke ligesom biocyclus`erne har nogen stationær karakter, men som kan optræde med temmeligt store parametre.«

Derfor ser også de sovjetiske videnskabsmænd først i en velgennemtænkt og begrundet forbindelse af alle exogene og endogene rytmer, til hvilke jo biorytmerne hører, en mulighed for yderligere at forbedre atleternes præstationer. Man må her bifalde Steinmetz, når han afsluttende siger, at undersøgelserne på biorytmikkens område med stor sandsynlighed vil bringe en forbedring og fuldkommengørelse af den sportslige virksomhed.

På konkurrencesportens område, som på alle andre af livets områder, kan den biorytmiske prognoses varslingssystem på den ene side holde sig fri af usikkerhed, skuffelse og nederlag, og på den anden side garantere grundlaget for sikkerhed og succes. Utallige enkeltpersoner, der er tilstrækkeligt overbevist om biorytmikkens praktiske betydning i deres hverdag, vil altid inddrage deres viden om langtidsrytmernes eksistens i deres livsførelse.

Et snævert samarbejde med biologien kunne måske åbne adgang til ny viden. I denne forbindelse henvises til en interessant demonstration, som docenten K. Bierzele fra Graz har anført i sin bog "Sonnenaktivitat und Biorhythmus des Menschen« (Solaktivitet og menneskets biorytme). Bierzele tror på grundlag af sine mange undersøgelsesresultater at kunne slutte, at endogene rytmer uden medvirken af ydre indflydelser ikke er fuldendte. Han forsvarer den anskuelse, at den indre og ydre styring af biologiske processer almindeligvis gennemtrænger hinanden, altså ikke kan adskilles skarpt og kun tillader en karakterisering efter overvægten af den ene eller anden udløsningsmekanisme.

---

Dette var et uddrag af en gammel bog:

Bio-rytmikken
De tre livsrytmer som dikterer "plus" og "minus" dage
Af Walter A.Appel
Oversat af Ole Kragh efter Walter A. Appel: "Bio-rhythmik" 1975
Forlag: Bogan 1983
ISBN: 87-7466-040-3

Sitat:

---

... som på alle andre af livets områder, kan den biorytmiske prognoses varslingssystem på den ene side holde sig fri af usikkerhed, skuffelse og nederlag, og på den anden side garantere grundlaget for sikkerhed og succes. Utallige enkeltpersoner, der er tilstrækkeligt overbevist om biorytmikkens praktiske betydning i deres hverdag, vil altid inddrage deres viden om langtidsrytmernes eksistens i deres livsførelse.

---

Det er det jeg gør, og har gjort de sidste 20 år. Jeg føler efterhånden stærkere og stærkere, at havde det ikke været for biorytme-værktøjet, var mit liv som stofskiftesyg blevet umådelig mere svært end det blev. Kan varmt anbefales. hjerte1

Individuelle biorytmer - viktig medisinsk informasjon

Av: Dag Viljen Poleszynski

Alle mennesker har samme antallet gener, men millioner av genetiske særegenheter (polymorfismer) gjør at det ikke finnes to mennesker på jorda som er biokjemisk og fysiologiske helt like. Selv om liv bare er mulig innenfor bestemte grenser for kroppens temperatur og væskeinnhold, kan målinger som er normale for en person, være et sykdomstegn for en annen. Det gjelder for en rekke fysiologiske parametre som varierer hele døgnet – og heller ikke når det gjelder slike variasjoner, er vi helt like.

Betydningen av individuelle biorytmer er de siste tiårene blitt gjenstand for økende oppmerksomhet fordi medisinsk forskning har vist at det ikke er likegyldig når man f.eks. måler innholdet i blodet av stoffer som har betydning for å vurdere en persons helsetilstand. Mange blodprøver tas f.eks. fastende fordi de påvirkes av det vi spiser, og basale funksjoner som hjertefrekvens, pust og kroppstemperatur er ikke bare avhengig av aktivitetsnivået, men utviser også sykliske endringer gjennom døgnet.

Temaet var for undertegnede et relativt ukjent område før vi på en konferanse i regi av Institute for Human Individuality (IfHI) i Tempe, Arizona, våren 2007 hørte en forelesning om temaet av doktor i naturopati Greg Kelly. I likhet med andre naturmedisinske leger bruker han slike kunnskaper til å ”skreddersy” terapien for hver enkelt pasient. Han gjorde det klart for oss at kunnskaper om naturlige biorytmer har stor betydning for behandling av sykdom og vedlikehold av god helse fordi kroppen i påvirkes sterkere av mat og medisin i noen perioder av døgnet enn ellers.

Blodsukkersvingninger. Kellys forelesning fikk oss til å tenke tilbake på noe av det vi tidligere hadde lært. Et eksempel er at inntak av en bestemt mengde sukker etter 15-20 minutter som regel gir en stigning i blodsukkeret etterfulgt av et fall tilbake til utgangspunktet. Erfaringer fra tusenvis av målinger viser imidlertid at noen har helt flate blodsukkerkurver etter sukkerinntak, mens andre får en stigning til et høyere nivå som holder seg der lenge. Hvor mye blodsukkeret stiger, varerier også, og det er heller ikke likegyldig når på døgnet målingene foretas.

Tidsstrukturer i biologien. En av pionerene i kronomi (kartlegging av tidsstrukturer), forsker Franz Halberg ved Halbergs kronobiologiske senter ved Universitetet i Minnesota, ledet en rekke forsøk fra 1950-tallet som kartla en rekke biorytmer som den gangen var totalt ukjente. Den gangen trodde forskere at biorytmer representerte unntaket og at biologiske målinger viste relativt konstante verdier som holdt seg innenfor bestemte grenser (homeostase). Dette har vist seg å være alt for enkelt. Blant Halbergs mange viktige oppdagelser var at dyreforsøk som undersøkte variasjoner i blodceller og hormoner, endringer i kroppsvekt, temperatur, hjertefrekvens osv., kunne gi vidt forskjellige resultater avhengig av når på døgnet målingene ble foretatt.

Forsøk med mus som lett utviklet brystkreft, viste at hvis en gruppe fikk lite mat (kalorirestriksjon), fikk færre mus kreft enn om man ga samme typen mus så mye mat de ville. Mekanismen for dette var ikke kjent, og forskerne spekulerte på om dette skyldtes endringer i antallet av en gruppe hvite blodlegemer kalt eosinofile granulocytter. Produksjonen av slike celler øker som forsvar mot parasitter og andre fremmede inntrengere i kroppen. Hvis kroppen overreagerer og lager for mange eosinofile, får man en allergireaksjon fordi de skiller ut for mye av de giftstoffene som brukes for å nøytralisere ”de fremmede”, og som derfor også skader verten. Halberg målte antallet eosinofile i flere grupper mus tre dager på rad. Han målte først på et bestemt tidspunkt og deretter en time og så to timer tidligere og fant at konsentrasjonen av eosinofile steg kraftig hos de ”kaloribegrensede” musene, mens den sank tilsvarende hos dem som fikk nok mat.

Senere forsøk viste at antallet eosinofile granulocytter i blodet varierer over døgnet, og at kalorirestriksjon hos mus økte amplityden (utslagene), framskyndet tidspunktet for maksimal konsentrasjon og reduserte gjennomsnittet. Forsøk med genetisk ulike mus viste dessuten at reaksjonene varierte sterkt mellom dem. Dette viste at museforsøk kan bli notorisk unøyaktige dersom man ikke standardiserer tidspunktet for når prøver tas.

Kreft behandling til rett tid. Kreftpasienter som får cellegifter, har i dag bedret mulighetene for overlevelse takket være en rekke museforsøk som har vist at det ikke er likegyldig når cellegiftene gis. Et forsøk med henholdsvis 335 og 254 mus med leukemi (blodkreft) viste f.eks. at behandling på ”riktig tidspunkt” økte overlevelsen 3-4 ganger sammenliknet med behandling på ”galt tidspunkt”.

Hjertefunksjon. Vårt viktigste organ er etter manges mening hjertet, som gir klare signaler om vår helse (se artikkelen om Aleksander Riftine). Forsøkspersoner som kontinuerlig har målt blodtrykk, pulsrate og variasjoner i hjertefrekvensen flere dager og uker, har gitt mye nyttig informasjon som gjør det mulig å forutsi hjerteinfarkt med stor sannsynlighet. En studie undersøkte over 2.800 personer i seks år, hvorav 297 ikke var hjertesyke. Av disse hadde 121 normalt blodtrykk og 176 høyt blodtrykk ved studiestart. I løpet av seks år målte de tre risikofaktorer for å dø av hjerteinfarkt: 1) døgnrytmen for høyeste diastoliske (det laveste tallet, dvs. når hjertet fylles) blodtrykk, 2) gjennomsnittlig forskjell mellom systolisk (overtrykket) og diastolisk blodtrykk som var over 60 mmHg, og 3) variasjoner i hjerteraten, hvor de med de laveste 7% av pasientgruppas målinger ble ansett å være utsatt for i risiko.

I hele gruppa på 297 døde 39. Av disse ble ingen risikofaktorer funnet hos 214 pasienter. Blant disse døde totalt åtte pasienter (3,7%) i løpet av seksårsperioden, mens hele 31 (37,3%) av de med en eller flere risikofaktorer døde. Tilstedeværelsen av enten faktor en eller to økte dødeligheten til vel 30%, mens 2/3 av de seks pasientene som hadde begge to, døde. Risikoen ved forhøyet diastole alene (faktor 1) økte fra vel 30% til 50% hvis også hjerteraten var forstyrret (faktor 3) og til 100% ved enten forhøyet gjennomsnitt (faktor 2) eller ved tilstedeværelsen av alle faktorene.

Siden de nevnte faktorene kan påvirkes i positiv retning, kan man bruke slike målinger i forebyggende øyemed, noe som potensielt kan redde mange liv.

Kroppstemperatur. En hyppig studert fysiologisk endring er kroppens temperatur, som varierer med tid på døgnet (sirkadiensk), fysisk aktivitet (høyere når vi er aktive), psykisk stress og med aktiviteten i immunforsvarer (høyere temperatur ved infeksjoner). Kroppstemperaturen er f.eks. lavere om morgenen enn utpå dagen, og ”normal” temperatur ligger på ca. 37ºC i rektum. Høyere temperatur (feber) kan bety at man har en infeksjon eller at stoffskiftet er for høyt, og lavere temperatur at det er for lavt.

Den amerikanske legen Broda O. Barnes publiserte i 1942 en artikkel som summerte opp resultatene av temperaturmålinger på 1000 pasienter. Han fant at morgentemperaturen var en god indikator på basalstoffskiftets tilstand. Ifølge den amerikanske legen Mark Starr (se Mat&Helse 8/2007) er det mulig å ha en temperatur innenfor ”normalen” og fortsatt lide av det han kaller hypotyreose type 2 (en type lavere stoffskifte som ikke kan måles med blodprøver).

For diagnostisering av stoffskiftet anbefaler Starr å ta temperaturen enten under armen eller i rektum. Under armen bør morgentemperaturen normalt være 36,6-36,8 grader og rektalt 37-37,3 grader. Er den lavere enn 36,6 under armen eller 37 grader rektalt, tyder det på hypotyreose uansett hvor mye tyroksin/trijodtyronin man har i blodet.

Kelly viste til flere studier hvor temperaturen hele døgnet er blitt målt under armen, rektalt og i kroppen. I en undersøkelse ble åtte menn studert i 13 dager mens de bar med seg sensorer som registrerte temperaturen tre steder – under armen, i rektum og i magen (vha. en kapsel). Korrigert for fysiske aktiviteter fant de stort samsvar mellom temperaturen i buken og rektalt, men mindre samsvar med temperaturen under armen. At rektale målinger er mest pålitelige, ble bekreftet i en annen studie av 19 friske kvinner i alderen 21-36 år og 74 i alderen 39-59 år.

En annen undersøkelse med 15 kvinner som sov fra midnatt til kl. 8, viste at de hadde ulike temperaturkurver i løpet av døgnet - noen var ”morgentyper” og andre ”kveldstyper”. Førstnevntes døgnkurve startet omkring 3 timer tidligere enn sistnevnte, dvs. at temperaturen startet å stige tidligere på morgenen, til tross for at alle utførte samme oppgaver i løpet av dagen. ”Morgentypene” hadde lavest temperatur hele døgnet, og størst forskjell var det om natta.

Temperaturen til 97 menn og kvinner i alderen 63-91 år ble sammenliknet med 58 av begge kjønn i alderen 17 til 39 år. Deltakerne valgte selv døgnrytmer de tre ukene som forsøket varte. Etter en uke fikk 63 personer 1,5 mg melatonin før leggetid, mens 34 fikk en identisk utseende narretablett. I begge grupper var kroppstemperaturen lavest tidlig på morgenen og høyest om kvelden. Variasjonene i hver gruppe var størst blant de eldste, som i gjennomsnitt hadde litt lavere kroppstemperatur hele døgnet. Effekten av melatonin var derimot lik i begge grupper, dvs. at det førte til et lite temperaturfall om morgenen, samtidig som det stabiliserte/synkroniserte kroppstemperaturrytmene.

Døgnkontinuerlige målinger av rektal temperatur hos friske menn i alderen 21-26 år viste en temperatur-stigning fra ca. 36,8ºC kl. 9 til ca. 37,4ºC kl. 21 om kvelden for så å falle. Temperaturen var lavest ca. kl. 4 om morgenen, ca. 36,5ºC, og steg deretter.

Kontrollerte forsøk viser at hvis man bruker kroppstemperaturmålinger som indikator på helse eller for å påvise hypotyreose, er det mest pålitelige et rektalt termometer. Målingene bør foretas samme tid hver dag. Hvis man måler enten for tidlig eller for seint på morgenen, kan det føre til at man feiltolker kroppens signaler – f.eks. enten at man har hypotyreose men ikke klarer å vise det, eller at man ikke har en infeksjon som man faktisk har.

Fluktuerende hormonnivå. Menneskets indresekretoriske kjertler skiller ut noe slikt som 150 hormoner. Dette skjer dels med en periodisitet eller rytme som følger døgnet, og dels som respons på maten vi spiser, fysiske aktiviteter, psykisk stress eller andre sterke følelser. Et kjent eksempel er at veksthormoner skilles ut etter hard fysisk trening, og at hypofysen også normalt skiller ut veksthormoner flere ganger i løpet av døgnet – mest like etter innsovning om kvelden. Dessuten påvirkes utskillelsen av mat og kosttilskudd (jf. Mat&Helse 12/2007). Det samme gjelder testosteron og andre steroidhormoner som kortisol og DHEA.

Undersøkelser av døgnvariasjoner av kortisol (som utskilles fra binyrene) viser at nivået i blod og spytt blant friske er høyest tidlig på morgenen, for så å falle mot kvelden. Dette hormonet vil ofte være for høyt hvis man er utsatt for kronisk stress, både fysisk og psykisk. Målinger av en gruppe brystkreftpasienter viste f.eks. et avvikende mønster i konsentrasjonen av kortisol ved at mengden i spytt enten steg fram mot lunsjtider eller holdt seg konstant, og at det fortsatt holdt seg høyt eller steg mot kvelden. Brystkreftpasientene hadde dessuten en ”flatere” temperaturkurve gjennom hele døgnet, dvs. at amplityden var redusert, sammenliknet med friske. Kombinasjonen av temperatur- og kortisolmålinger kan følgelig gi en indikasjon – men ikke en definitiv diagnose - på hvorvidt man har kreft.

Målinger av menneskers kronogrammer har vist at konsentrasjonen av flere hormoner i blodet kan utvise variasjoner som følger flere rytmer samtidig, f.eks. både 24 og 8 timer.

Elektrolytter. Siden hormonene i kroppen fluktuerer, er det lett å tenke seg at nivået av en rekke vitaminer og mineraler som de enten aktiveres av eller påvirker, også endres i flere kroppsvæsker. Et eksempel er vitamin D, som også fungerer som et hormon og som bl.a. regulerer kroppens kalsiumopptak. Det er videre vist at konsentrasjonen i blodet av f.eks. sink og kortisol følger variasjonene i kroppstemperaturen – dvs. i motsatt fase: tidlig om morgenen, når temperaturen er som lavest, er nivået av sink på topp. Konsentrasjonen av kortisol følger sinknivået med en faseforskyvning på 1-2 timer.

Maten vi spiser. I den norske ernæringsdebatten har det vært diskutert når på døgnet det er best å spise, og frontene har stått steilt imot hverandre. Tradisjonelt anbefales å spise frokost for å holde seg slank og spise mange, små måltider i løpet av dagen på bestemte tidspunkter. En annen oppfatning er at man bør spise bare når man er sulten og at det spiller mindre rolle hvor mange måltider man inntar enn hvordan de er sammensatt.

Også dette spørsmålet har kronobiologiske forskning belyst. Forsøk har helt klart vist at det faktisk spiller en rolle når man spiser. Hvis man ønsker å gå ned i vekt, er det trolig best å spise mye mat tidlig på dagen enn om kvelden, alle andre faktorer holdt konstant. I en undersøkelse lot man en gruppe menn og kvinner spise enten så mye de ville eller 2000 kcal én gang i løpet av døgnet. Maten måtte inntas enten innen en time etter at de hadde stått opp eller minst 12 timer senere. De som spiste en fast mengde om morgenen, gikk mest ned i vekt.

Virkningene av saltinntak på blodtrykk er også høyst individuelle. For enkelte virker saltreduksjon motsatt hensikten, dvs. at blodtrykket stiger. For andre har det ingen effekt, mens det for noen kan redusere blodtrykket. Ifølge Halberg kan rutinemessig egentesting føre til at debatten legges død.

Konklusjon. Vitenskapen om variasjoner i ulike livsformer er komplisert. Bedre kunnskaper på dette området kan redde liv på kort sikt og gi oss et lengre, rikere liv hvor vi tilpasser oss individuelt til slik vi faktisk er og ikke etter statistiske gjennomsnitt. Kunnskap om våre egne biorytmer kan gjøre oss mer tolerante overfor andres avvik, og hjelpe oss til å finne en partner som er ”i fase” når det gjelder dimensjoner som er viktige for oss (f.eks. søvnrytme). For eksempel vil ikke alle trives med å spise samtidig, ei heller å spise like ofte eller like mye. Vi trenger ulike tilskudd av næringskonsentrater, og det er ikke likegyldig når de inntas for at de skal ha best mulig effekt. Ikke alle liker å ha sex samme tid på døgnet, noen tenker best om morgenen og andre om kvelden. Livet er i det hele tatt mer komplisert enn de fleste tror. Uten en slik forståelse risikerer vi å komme i konflikt med oss selv fordi vi pålegges plikter som vi ikke kan utføre på tider de passer oss best, eller fordi andre ikke forstår at hver enkelt av oss er unike ikke bare utenpå, men også inni, og at dette ikke bare gjelder alt som både kan måles og veies, men en hel rekke dimensjoner vi ennå ikke kjenner.

Terminologi. Med biorytmer tenker vi på periodiske endringer som gjentas med et bestemt mønster om og om igjen. Vitenskapen om kronomi kartlegger tidsstrukturer, slik som f.eks. døgn, uker, år, lysår, osv. I faglitteraturen snakker man om eksterne faktorer som påvirker interne rytmer, såkalte Zeitgeber (e. tysk; Zeit = tid; geber = en som gir/fastsetter) eller synkronisatorer. Ytre faktorer kan være solvinder, jordrotasjonen om sin egen akse, jordas bane rundt sola, dvs. påvirkninger av lys og mørke, elektromagnetisme, magnetfelt, osv.

En gitt variabel kan måles i tidsstrukturer kalt kronomer, satt sammen av to greske ord: kronos (= tid) og nomos (= regel). Ellers brukes endelsen –om bare i biologien, jf. kromosom, for å uttrykke det genetiske grunnlaget for biologisk reproduksjon eller rytme som gjentas mange ganger.

Den mest kjente rytmen er den cirkadiane (cirkadianske), et uttrykk som er satt sammen av de latinske ordene cirka (= omtrent) og diem (jf. uttrykket carpe diem, grip dagen) eller dies ( = daglig), og som betyr ”varer ca. et døgn” eller ”forandrer seg en gang i døgnet”. Uttrykket ”diurnal” henspeiler på aktiviteter som pågår i den lyse tiden av døgnet, dvs. hver dag. Dyr som er i aktivitet om natten, kalles nokturne. Ved ekvator er antallet timer dagslys og mørke i gjennomsnitt 12 timer, selv om lengden på natta og dagen varierer med årstidene også der (forskjellene blir større, desto lengre bort fra ekvator man kommer).

Innen kronomien brukes perioder som cirkadiane, cirkasemiseptiane (3½ dager), cirkaseptiane (7 dager), cirkannuale (omtrent et år), osv.. Man har også funnet rytmer som varierer innenfor hele døgnet på 24 timer, f.eks. i sykluser på åtte timer kalt cirkaoktohoriane rytmer.

Av: Dag Viljen Poleszynski 19/02/2008 Mat&Helse

Kilde: matoghelse.no/helse/2008/02/19/individuelle-biorytmer---viktig-medisinsk-informasjon.aspx

http://online.dbpartner.no/vof/vof.jpg
Helsemagasinet Vitenskap & Fornuft