Guggul og kolesterol

Af Erik Kirchheiner

Gugul eller Guggul - fra Commiphora mukul, et ørkentræ udbredt i det vestlige Indien, er et af de store traditionelle ayurvediske lægemidler. Det regnes af mange for det mest effektive cholesterolregulerende naturmiddel.

Reducerer blodets triglycerider og fremmer det blodkarbeskyttende HDL-cholesterol. Modvirker derved åreforkalkning og andre kredsløbslidelser. Modvirker også sammenklæbning af blodplader og dermed blodpropper (trombose).

Når gravskriften over det snart 50 år gamle overgearede og fælt forfejlede cholesterolcirkus, som har holdt en stor del af ikke blot de lægeortodokse, men også de alternative behandlere permanent forfjamskede, forhåbentlig snart skal skrives, vil det være passende at give Gugul en plads i teksten. Noget i retning af: "Inderne havde løsningen hele tiden!"

Ayurveda - hinduernes årtusindegamle lægekunst - taler om en lidelse kaldet medoroga - "fedt-syge". I moderne diagnostisk sprogbrug ville man sidestille den med artherosklerose - også kaldet åreforkalkning - den væsentligste årsag til hjertekredsløbslidelser, en af de største dræbersygdomme i den såkaldte civiliserede verden i dette århundrede.

Problemet er egentlig ikke cholesterol, der er en ganske normal og aldeles nødvendig substans i den menneskelige biokemi. Cholesterol er blandt andet
forudsætning for kroppens produktion af visse hormoner samt Dvitamin og indgår funktionelt i strukturen af cellemembraner.

Problemet med cholesterol er imidlertid det moderne civiliserede menneskes svigtende evne til at omsætte og udnytte cholesterol.

At "undgå" cholesterol er således ikke den mest begavede fremgangsmåde, at reducere det for enhver pris og med ethvert middel kan være direkte farligt.

At give organismen mulighed for at omsætte og udnytte cholesterol rigtigt er selvfølgelig det eneste rette sigte. Her er det, at gammel asiatisk visdom kommer os til hjælp.

Allerede i 1960'erne kunne man i Indien opleve en heftig aktivitet i Helsekredse sigtende mod at give det oldindiske middel guggul en berettiget plads i den moderne globale farmakope. Det var ufatteligt for datidens vaidya'erne - de lærde i ayurvedisk lægekunst - at vi i Vesten, med en katastrofal udvikling af medoroga - "fedt-syge", ikke benyttede det gennem årtusinder gennemprøvede naturmiddel guggul.

Man måtte forlegent forklare, at det gjorde vi ikke. Hvorfor? Kulturel og videnskabelig "racediskrimination" er nok det eneste "fornuftige" svar på spørgsmålet.

Men cirka 25 år senere kan nogle af os så småt begynde at høste fordelene af dette enestående middel. Den indiske oldtidsmedicins genopstandelse på globalt plan begynder altså så småt i midten af 60'erne, da blandt andet G. V. Satyavati, en indisk forsker, begyndte at nærlæse Sushruta Samhita, et oldindisk skrift om lægekunst og heraf inspireret til videre forskning i 1966 skulle hente sig en doktorgrad i dette emne. Hans afhandling pegede på, at oldtidens guggul var svaret på vestens civilisationssygdom par excellence i det 20. århundrede.

Siden denne doktordisputats og dette pionerarbejde har 20 videnskabelige publikationer yderligere bekræftet og underbygget de oprindelige erkendelser, nemlig at gugul kan sænker fedtophobning i blodet, idet det reducerer den skadelige VLDL- og LDLcholesterol samt triglyceriderne og hæver den gavnlige HDLcholesterol.

Egentlig er guggul - ligesom Boswellin - en harpiks fra et lille ørkentræ, Commiphora mukul, udbredt i det vestlige Indien. Den naturlige guggul indeholder en stor mængde forskellige aktivstoffer som terpener, estere og såkaldte højere alkoholer, men den gruppe, der er ansvarlig for at normalisere cholesterolet er guggulsteronerne.

Ved fytologiske metoder kan man standardisere tabletter til et indhold af guggulsteroner på ikke under 25 mg. Denne koncentration er den biologisk mest aktive og testet som den mest effektive.

Med den rette koncentration har guggul har man konstateret en cholesterolsænkende virkning på 20%. Denne effekt overstiger langt virkningen af nogen anden naturligt forekommende substans og har ingen relation til alder, køn eller legemsvægt.

Yderligere er disse resultater opnåede uden samtidige kostreguleringer og diæt og uden nogen at de mange alvorlige bivirkninger, der kendes fra de almindeligt benyttede lægeortodokse mediciner som for eksempel det meget benyttede Clofibrat (nu statiner/red.).

De seneste rapporter om at visse standardmediciner, der normalt bruges mod højt blodcholesterol, synes at underbygge den opfattelse, at de blandt andet fremmer kræft. Denne risiko burde tilskynde til at man endnu engang vendte sig til Østens skatkammer af erfaringer, der har kunnet stå deres prøve ikke blot gennem uger og måneder i nutidens laboratorier, men gennem årtusinders daglige brug blandt millioner af mennesker (192)(193).

***

Storciteret efter en bog af Erik Kirchheiner "NY EFFEKTIV NATURHELBREDELSE med nutrienter og andre orthomolekylære substanser" Bind 1 (459 sider) som kan frit downloades her. Bind 2 (409 sider) kan downloades her. Det er ikke utænkeligt, at Erik Kirchheiner er Skandinaviens største nulevende ekspert i naturmedicin.

Guggul er også velgørende for stofskifte -> Guggul stimulerer omdannelsen af T4 til T3