Dokumentar om det profitable samarbejde
mellem medicinalindustrien og psykiatrien.
Dansk tale og tekster
Klik her
help1
Printable View
Dokumentar om det profitable samarbejde
mellem medicinalindustrien og psykiatrien.
Dansk tale og tekster
Klik her
help1
Denne dokumentarfilm er indspillet af Citizens Commission on Human Rights (CCHR), en institution oprettet af Scientology Church. Det er et veltilrettelagt dokumentar med et almentgældende budskab. Som sådan er budskabet velegnet til videreformidling af information.Sitat:
Opprinnelig skrevet av Anisa
Filmen afsluttes dog med opfordring til at kontakte CCHR.ORG. Der er to grunde til at overveje opfordringen nøje: 1. man risikerer at komme i kontakt til, forbindelse med Scientology Church, 2. hjemmesiden cchr.org er for tiden kompromitteret dvs. usikker at logge på, endsige at navigere på. Den sidste oplysning har jeg fra et plugin til Firefox - MyWot, som altid advarer mod usikre websteder, når man færdes på internettet. I tilfælde CCHR.ORG advarer MyWot pt. med rødt, dvs. højeste beredskab for agtpågivenhed. Websitet er pt. upålideligt.
Vi her på "kontoret" nøjes derfor med filmen, der ligger trygt på Google. Filmen er ekstremt seværdig. xx9
Dette er - denne forbindelse til Scientology - filmens største (eneste) svaghed! Havde Scientology virkelig ønsket at vinde denne kamp - burde "kirken" lade Citizens Commission on Human Rights (CCHR) løsrive sig totalt fra enhver forbindelse med den. Ellers reagerer mange (deriblandt jeg selv) med en skepsis og - pr refleks - med afvisning af, hvad der måtte komme fra denne kant.Sitat:
Opprinnelig skrevet av TeknikTeam
At jeg så alligevel ikke har "afvist" denne film, og endda anbefaler andre at se den, endsige reflektere over den - hænger sammen med den viden jeg i forvejen havde/har om lægemiddelsindustriens forbindelse til lægestanden og hvad denne coctail havde afstedkommet i tidens løb, af ulykker, nye sygdomme og dødsfald. Derfor ser jeg bort fra, i dette ene tilfælde, at filmen er promoveret af en "Scientology-forbindelse".
Min egen interesse ("frygt") for psykofarmaka er blevet trigget frem, da jeg læste første gang om, at selv børn bliver nu også behandlet med disse "hjerne-kemiske-lægemidler", dvs. hvor problemerne kan spænde fra almindelig utilpasning, dårlig opførsel af "uvårne unger", udygtige forældre, pædagoger eller lærere.... eller blot en svær pubertet - bliver lægernes svar på disse "problemer" kun alt for ofte - lykkepiller. Men ingen skal bilde mig ind, at der er lige pludseligt blevet født i tusindsvis af specielt mentalt svagelige børn, eller børn som fødes med andre psykiske lidelser, eller børn med særlig depressive anlæg - end tilfældet var den gang jeg selv var mor til et barn og hvor det end ikke kunde falde nogen ind, at fylde ungerne med antidepressiv medicin, for at klare pædagogiske problemer. Eller omsorgsvigt/omsorgsudygtighed. Men det er sørme billigere, at dope ungerne med psykofarmaka, end at hjælpe familien gennem forbigående vanskeligheder. Gad vide, hvilken psykiater/medicinal virksomhed er fremkommet med denne lysende idè/forslag i sin tid.
Da jeg først var blevet opmærksom på dette forhold - begyndte jeg at se mig omkring - og er blevet umådelig chokeret, da det var gået op for mig, hvor mange recepter og i hvilken (ringe) anledning danske praktiserende læger udskriver psykofarmaka til alle-og-enhver, som værende et universelt middel mod så at sige alle former for følelsesmæssige udsving i menneskenes liv.
Lykkepiller er blevet udviklet og oprindeligt markedsført til behandling af endogene depressioner, dvs. indefra kommende, opståede i personen selv, hjernekemi. "Endogen" betegner sygdomme opstået uden ydre årsag, f.eks. på arvelig basis som psykosis manio-depressiva og skizofreni, endogen depression m.v. Min egen mor (og hendes mor og mormor) har haft en endogen depression hele sit liv, også længe før hun blev voksen og lige så længe før hun blev gift, fik børn osv. Så det kender jeg på nært hold og ved derfor, hvor heldig jeg selv er, da jeg ikke selv er blevet ramt af denne arv/sygdom.
At "man" læge-administrativt har afskaffet begrebet "endogen depression" i 1995 med diagnosesystemet ICD-10 - har ikke gjort "endogen depression" mindre "endogen" af den grund. Alligevel er denne diagnose nu tryllet væk og i diagnose-systemet ICD-10 er der ikke længere diagnoser som beskriver en årsagssammenhæng, og derfor kan en depression nu ikke længere betragtes som kommende indefra pga. f.eks. hjernens medfødte kemi.... Efter 1995 er alle typer depressioner slået sammen under èt.
Dette har lukket op for sluserne og efter 1995 er det frit at behandle hvad som helst med psykofarmaka. Meget lukrativt for medicinalindustrien, indsatsbesparende for psykiatrien og huslægeordningen og til enhver ulempe for almindelige mennesker af den gruppe, som ellers kun lider af forbigående, akutte og reaktive former for livskriser. Her har vi et kvalificeret bud på, hvorfor "psykiske sygdomme er eksploderet" i Danmark og hvorfor dem, som før blot skulle hjælpes til at komme igennem krisen og sorgen - styrkede af denne erfaring - i dag blot fortsætter i årevis som dopede zombier, uden chance for at udvikle de mentale færdigheder som gør mennesket selvhjulpen og magtende at støtte andre, som senere måtte komme ud for lignende, da vi hindres i at erhverve os de rette erfaringer, nu vi ikke længere kan få lov til at gennemleve vores kriser.
Bemærk blot, at jeg ikke her taler om reelt psykisk syge mennesker, men kun om os almindelige, det store flertal, som af og til kommer ud for livskriser af forskellig art...
Lægerne er ikke guder. Lægerne er mennesker, som alle os andre. Lægerne kan, som alle os andre - tage fejl, være "politiserende" og vildfaret. Præcis som i alle andre faggrupper - kan lægerne både være gode og dårlige læger eller - gode eller dårlige mennesker. En overlæge-titel er INGEN garanti for, at der findes en dygtig og etiskfunderet læge bag. Lægerne har intet monopol på sandheden og specielt ikke læger, som i den grad, som tilfældet er i Danmark - samarbejder med en anden part i sagen - medicinalvirksomhederne.
Det er gået op for mig, efter at jeg var begyndt at interessere mig for de kolesterolsænkende statiner, at mens det tager 17 år for resultaterne af den usponsorerede (fri) medicinske forskning, at nå frem til klinik- og hospitalspraksis - bliver den sponsorerede forskning (lægemiddelindustriens) implementeret i klinik- og hospitalspraksis i ekspressfart. Næsten før forskning=lægemidler er frigivet til handel - er de allerede i anvendelse hos de læger og på de hospitaler, vi alle betaler til via skattebilletten.... Dvs. det er os selv, der financierer lægemiddelindustriens distributions-netværk - vores egne læger.
Det var på dette tidspunkt, at det er gået op for mig, at vores læger iblandt kun findes ganske få med egen viden og mod på at skabe et eget erfaringsgrundlag (klinisk erfaring), mens resten - de nøjes blot med at læse og praktisere, hvad der bliver lagt foran dem af tonsvis af promotionsmateriale for de lægemidler disse læger reelt sælger for medicinalindustrien.
Mange stofskiftesyge måtte, og fortsat gør - opleve netop denne mangel på egenviden hos vores læger, selv hos endokrinologer.... Så hvorfor skulle det være anderledes i andre medicinske specialer?
Kineserne siger derimod, at en læges læretid først begynder når lægen er færdiguddannet på den medicinske skole og begynder at praktisere. Først da starter en læges egentlige læretid. Kineserne siger ligeledes, at en læge kan aldrig anse sig selv for færdiguddannet og at denne uddannelse til, hele tiden at være en bedre læge - først ophører når lægen dør af alderdom.
Denne "praksis" er vist blevet beskrevet første gang af Konfutse (551-479 f. Kr.) for et par tusinde år siden, men gjaldt for de kinesiske læger henved de sidste 5000 år. Desuden sagde han også at "Essensen af viden er at anvende den, ikke at besidde den". Men hvad gør man så, når viden ikke kan "besiddes" fordi en læge ikke lærer noget selv, ikke efteruddanner sig af egen drift, og i stedet, tager lægen imod diktat fra dem, som sælger den "viden" de mener er deres handelsvare? Lægemidlerne. Dette er netop, hvad denne film handler om.... desp1
Nå har jeg sett denne dokumentaren og dette er intet nytt for meg. Jeg håper imidlertid at det i fremtiden vil settes en stopper for den massive pøsingen av disse medikamentene ut på markedet i behandlingen av ikke-dokumenterte lidelser og at folk bevisstgjøres hvilken skade de faktisk kan ta av dette.
Grunnen til at jeg er relativt opplyst rundt dette er egenerfaring, svært skremmende sådan.
Jeg ble selv før jeg fikk diagnosen hyperthyreose forsøkt medisinert med par antidepressive medikamenter med skremmende "bivirkninger" grunnet angst, som da i virkeligheten var relatert til en fysisk sykdom. Effekten av denne type medisiner på meg ga ikke "uskyldige bivirkninger" som kvalme, vondt i hodet etc etc, de var av langt mer alvorlig art. Det er faktisk det mest skremmende jeg har opplevd. Det var ikke mindre skremmende å bli avfeid av legen med at dette ikke var "bivirkninger" av medikamentet. Nå er dette mange år siden og disse virkningene av preparatet har kommet frem i søkelyset, som de også gjør i denne dokumentaren.
Mange av disse preparatene står på "overvåkingslisten" over medisiner med potensielt farlige bivirkninger, men det er kjent for få av brukerne av dem. Og de som skriver de ut ser ikke ut til å ta dette under noen særlig betraktning før de setter navnet sitt på resepten.
Jeg er enig i at det er synd om scientologkirkens innvirken her påvirker i negativ retning i forhold til troverdigheten til denne dokumentaren. Den bør rett og slett ses!!! Huff, nå ble satt det mye følelser i sving her.....
